Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1854744_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 313
Doknr.
539495
Dato
08-02-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 11. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 173 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 173:
Hvad er ministerens holdning til, at faglige organisationer på vegne af deres medlem-
mer anlægger civile søgsmål mod personer med psykiske funktionsnedsættelser? Der
henvises til artiklen ”Pædagog stævner handicappet” bragt i Nordjyske Stiftstidende
den 24. december 2017.
Svar:
Jeg forstår godt, at de faglige organisationer som led i varetagelsen af deres med-
lemmers interesser bistår medlemmerne med at få erstatning, hvis medlemmerne har
pådraget sig en skade på arbejde, f.eks. som følge af udfald eller overfald fra en be-
boer, som de passer.
Omvendt kan jeg også sætte mig ind i, at egentlige sagsanlæg mod en beboer kan
opleves som uetiske af borgerne med funktionsnedsættelse og deres pårørende. Der
er jo her tale om en gruppe borgere, som på grund af deres psykiske funktionsned-
sættelse ikke nødvendigvis er i stand til at handle fornuftsmæssigt, og som derfor -
uden at ville det - kommer til at forvolde skade på det personale, der er ansat til at
varetage omsorgen for de pågældende borgere. Desuden kan det også have store
økonomiske konsekvenser for den enkelte borger, hvis han eller hun pålægges at
udrede en erstatning i de tilfælde, hvor der af den ene eller den anden årsag ikke er
tegnet en forsikring, der dækker kravet.
Jeg går naturligvis ud fra, at de faglige organisationer inddrager sådanne etiske over-
vejelser i deres rådgivning af deres medlemmer i forhold til eventuelle sagsanlæg. Jeg
går også ud fra, at de faglige organisationer er opmærksomme på og vejleder deres
medlemmer om muligheden for at sagsøge kommunen, hvis kommunen som arbejds-
giver ikke har sørget for, at medarbejderne arbejder under betryggende sikkerheds-
mæssige forhold.
Med venlig hilsen
Mai Mercado