Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2018 - 146
Doknr.
536975
Dato
26-01-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 5. januar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 170 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 170:
Vurderer ministeren, det er inden for lovens rammer, når Brønderslev Kommune næg-
ter 53-årige Jimmy Jensen med ALS en BPA-ordning med den konsekvens, at han
eksempelvis ikke længere kan komme på toilettet ved behov, at han ikke længere kan
passe sit frivillige arbejde, at han ikke længere kan tage sig en lur ved behov, og at
han skal
i seng på faste tidspunkter? Der henvises til artiklen ”Jimmy drømmer om at
komme på toilettet, når han skal” fra Muskelsvindfondens hjemmeside den 21. no-
vember 2017.
Svar:
Jeg kan som minister ikke gå ind i den konkrete sag eller vurdere lovligheden af kom-
munens afgørelse. Jeg har i øvrigt noteret mig det i artiklen anførte om, at sagen ak-
tuelt er under behandling i Ankestyrelsen.
Generelt kan jeg oplyse, at det er kommunernes ansvar at sikre, at borgerne inden for
lovgivningens rammer modtager den hjælp og støtte, der modsvarer deres hjælpebe-
hov. Hvilken type hjælp og støtte der kan iværksættes i det enkelte tilfælde samt om-
fanget heraf, vil bero på en konkret og individuel vurdering.
I denne vurdering kan der bl.a. lægges vægt på arten og omfanget af borgerens funk-
tionsnedsættelse og de deraf affødte hjælpebehov på kort og længere sigt. Der kan
også lægges vægt på, hvilken ydelse der findes mest velegnet til at imødekomme det
konkrete behov hos en bestemt borger.
Endelig skal det også indgå, om lovgivningens visitationskriterier for den enkelte type
hjælp er opfyldt. F.eks. er det bl.a. en betingelse for at modtage BPA efter servicelo-
vens § 96, at borgeren kan fungere som arbejdsleder og som udgangspunkt også som
arbejdsgiver for sine hjælpere.
Med venlig hilsen
Mai Mercado