Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1850914_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2018 - 135
Doknr.
510137
Dato
30-01-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 3. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 161 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Ravn (S).
Spørgsmål nr. 161:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan
det kan være, at der tilsyneladende kan være
usikkerhed om antallet af udlændinge i Danmark, og hvordan vil ministeren sikre, at
kommunerne har præcise tal for, hvor mange udlændinge, dvs. nordiske statsborgere,
EU-borgere og andre udenlandske statsborgere, der opholder sig i de enkelte kom-
muner? Der henvises til artiklen ”Der er usikkerhed om antal udlændinge i hele landet”
bragt i JydskeVestkysten, Varde sektionen, den 24. december 2017.”
Svar:
Efter Økonomi- og Indenrigsministeriets opfattelse har oplysningerne i CPR generelt
en høj datakvalitet, ligesom lovgivningen giver kommunerne mulighed for at tilrette-
lægge den nødvendige kontrol på området i det omfang, borgerne ikke selv rettidigt
anmelder udrejse. Der vil dog i sagens natur i forbindelse med kommunernes kontrol
på området f.eks. være tilfælde, hvor registreringen af en borgers udrejse tidsmæssigt
først sker efter den faktiske udrejse.
På den baggrund kan jeg ikke genkende billedet af, at der på grund af CPR hersker
grundlæggende usikkerhed om antallet af udlændinge i Danmark. Jeg er endvidere af
den opfattelse, at lovgivningen giver kommunerne mulighed for at tilrettelægge den
nødvendige kontrol på området og derved skabe grundlaget for, at der kan opgøres tal
for, hvor mange udlændinge der bor i de enkelte kommuner.
Jeg har noteret mig, at det fremgår af JydskeVestkysten, Varde sektionen, fra den 24.
december 2017, at Varde Kommune er i færd med at tilrettelægge sin administration
af CPR-området således, at kommunen sikrer korrekt bopælsregistrering af udlændin-
ge i kommunen.
Det er et grundlæggende formål med CPR-loven, at enhver bopælsregistreres på den
adresse, hvor vedkommende faktisk bor eller opholder sig.
Udlændinge, som bor i Danmark, eller som er udrejst af landet, skal som alle andre
borgere bopælsregistreres korrekt i Det Centrale Personregister (CPR) efter de nær-
mere regler herom i CPR-lovens kapitel 4-6.
Efter CPR-lovens § 6, stk. 1, er det den enkelte kommune, som er forpligtet til at sikre
korrekt bopælsregistrering i CPR for alle borgere i kommunen, herunder udlændinge.
Det kan oplyses, at enhver person, som tilflytter fra udlandet, er forpligtet til efter de
nærmere regler herom i CPR-lovens § 16, stk. 2, at anmelde tilflytningen til bopæls-
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 161: Spm. om hvordan det kan være, at der tilsyneladende kan være usikkerhed om antallet af udlændinge i Danmark, og hvordan vil ministeren sikre, at kommunerne har præcise tal for, hvor mange udlændinge, dvs. nordiske statsborgere, EU-borgere og andre udenlandske statsborgere, der opholder sig i de enkelte kommuner, til økonomi- og indenrigsministeren
1850914_0002.png
kommunen med henblik på, at den pågældende efter de nærmere regler herom i
CPR-lovens kapitel 5 registreres med bopæl i CPR. Anmeldelsen skal finde sted se-
nest 5 dage efter, at den pågældende har erhvervet en bopæl eller et fast opholdssted
her i landet og opfylder betingelsen om lovligt ophold her i landet, jf. CPR-lovens § 16,
stk. 2, 4. pkt.
Enhver, som fraflytter til udlandet, skal efter CPR-lovens § 24, stk. 1, 1. pkt., registre-
res som udrejst efter de nærmere regler, som er fastsat i kapitel 6 i CPR-loven. Ved-
kommende skal anmelde fraflytningen til bopælskommunen inden udrejsen.
Efter CPR-lovens § 10 skal en kommune, der får en formodning om, at en person ikke
er korrekt bopælsregistreret, undersøge sagen for at rette eventuelle fejl. Undersøgel-
sen foretages af den kommune, hvor vedkommende er registreret, medmindre der
kendes en bestemt adresse i en anden kommune, hvor vedkommende menes at op-
holde sig. I sidstnævnte tilfælde foretages undersøgelsen af denne kommune.
Kommunen kan til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold ud over de
oplysninger, som den har adgang til efter anden lovgivning, afkræve følgende oplys-
ninger:
1) En nærmere redegørelse fra vedkommende selv om dennes bopælsforhold.
2) En erklæring fra husejer eller lejer om, hvem der flytter til eller fra dennes ejendom
eller lejlighed, samt om, hvem der bor eller opholder sig i ejendommen eller lejlighe-
den.
3) Oplysninger fra virksomheder, der er pålagt befordringspligt efter postloven, private
tele- og forsyningsselskaber, private boligselskaber og -foreninger, arbejdsløsheds-
kasser, fagforeninger og pengeinstitutter med henblik på at fastlægge vedkommendes
bopælsforhold.
Kommunen kan til brug for undersøgelsen af en persons bopælsforhold indhente op-
lysninger i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder. Oplysningerne kan ind-
hentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til
brug for kontrol.
Det kan tilføjes, at en kommune har forskellige muligheder for at indrette sin admini-
stration af reglerne om udrejse således, at kommunen samtidig med en borgers an-
meldelse af indrejse behandler og i CPR registrerer oplysning om en forventet udrej-
sedato. Det vil f.eks. være relevant i forbindelse med udlændinge, som opholder sig
her i landet på grundlag af en midlertidig opholdstilladelse.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll-Bille
2