Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR-nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 160 (Alm. del):
I brev af 22. december 2017 har udvalget efter ønske fra Jakob Sølvhøj
(EL) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 160:
I en kommentar til offentliggørelsen af Institut for menneskerettigheders
rapport ”Retten til uddannelse” foreslår formanden for Landsforeningen
Autisme, at visitationen af skoletilbud til børn med autisme skal flyttes
fra kommunerne til uafhængige eksperter, f.eks. VISO, jf.
www.folkeskolen 19/12-17:
”Anbefalinger om skolevægringer løser
næppe problemet”. https://www.folkeskolen.dk/621769/anbefalinger-
om-skolevaegringer-loeser-naeppe-problemet Vil ministeren overveje at
gennemføre en sådan ændring?
Svar:
Kommunerne har i dag ansvaret for undervisning af alle børn i den un-
dervisningspligtige alder, hvis de ønskes optaget i folkeskolen.
Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, skal henvi-
ses til specialundervisning. Det følger af folkeskolelovens § 3, stk. 2.
Henvisning til specialundervisning skal ske efter pædagogisk psykologisk
rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene. De nærmere regler
om henvisning til specialundervisning fremgår af bekendtgørelse om
folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Den pædagogiske psykologiske vurdering
Det følger af ministeriets vejledning om specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand, at hvis forældrene ønsker, at der iværksættes
støtte i mere end 9 ugentlige timer i den almindelige klasse, eller der skal
ske henvisning til en specialklasse eller specialskole, skal der foretages en
pædagogisk psykologisk vurdering. Vurderingens omfang og indhold kan
tilpasses den konkrete elev.
29. januar 2018
Sagsnr.:18/00072