Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1846885_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
[email protected]
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
18. januar 2018
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget har i brev af 21. december 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 157 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Troels Ravn (S).
Spørgsmål nr. 157:
J.nr.
”Nogle
familieplejere oplever, at de af kommunen bliver presset til at skrive under
på, at de afholder ferie i skolernes ferie, selvom dette ikke er tilfældet, fordi
familieplejere ikke afholder ferie, når plejebørnene gør. Kommunen vil derved
kunne beholde feriepengene i stedet for enten at udbetale dem eller indbetale dem
til feriefonden. Hvad mener ministeren om denne praksis?”
Svar:
Som det fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 156 (alm. del) fra
udvalget, er det ikke i enhver henseende entydigt, om der ansættelsesretligt er tale
om et lønmodtagerforhold eller selvstændig virksomhed. Der kan være nuancefor-
skelle mellem de enkelte ansættelsesretlige love, og det vil således være en konkret
vurdering i forhold til den pågældende ansættelsesretlige lov, om loven finder an-
vendelse i enkelttilfælde.
Familieplejere er som udgangspunkt omfattet af ferieloven. Undtaget herfra kan
være tilfælde, hvor plejeforholdet er etableret som selvstændig virksomhed med de
dertil hørende karakteristika. Familieplejere, som er omfattet af ferieloven, har ret
til ferie. Ferielovens udgangspunkt er, at det er arbejdsgiveren, der efter forhand-
ling med lønmodtageren, fastlægger ferien. Kommunen kan derfor varsle ferien til
afholdelse i skoleferieperioden, også selvom familieplejeren ikke holder ferie fra et
andet arbejde.
Ifølge de oplysninger, jeg har om familieplejere og ferie, holder familieplejere i de
fleste tilfælde ferie med plejebarnet. Hvis det ikke sker, skal kommunen under feri-
en tilbyde pasningsmulighed for plejebarnet.
Selvom en lønmodtager ikke under ferien må arbejde for den arbejdsgiver, som
lønmodtageren holder ferie fra, er det på grund af de særlige socialpædagogiske
forhold vedrørende familieplejere i praksis accepteret, at familieplejeren kan vælge
at holde ferie sammen med plejebarnet. Det er familieplejerens valg, om ferien
holdes med eller uden plejebarnet. Kommunen kan med andre ord ikke pålægge
familieplejeren at have barnet under ferien.
En kommune kan ikke beholde feriepengene, hvis familieplejeren ikke holder sin
ferie. I så fald skal de uhævede feriepenge afregnes til Arbejdsmarkedets Ferie-
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om afholdelse af ferie for familieplejere, til beskæftigelsesministeren
fond. Lønmodtageren vil evt. kunne få udbetalt den 5. ferieuge efter ferieårets ud-
løb.
Jeg forventer, at kommunerne handler i overensstemmelse hermed.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2