Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 6873
Doknr.
535274
Dato
10-01-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 21. december 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 149 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 149:
”Ministeren bedes redegøre for de
sociale myndigheders rolle både før, under og efter
en afsoning, hvor en far eller en mor har haft sit barn boende hos sig i fængslet.”
Svar:
Efter servicelovens § 146 skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med de forhold, hvor-
under børn og unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever. Det inde-
bærer en generel forpligtelse for kommunen til at interessere sig for de forhold, der har
betydning for børn og unges vilkår.
Tilsynspligten har også en mere konkret karakter, idet kommunen specielt bør være
opmærksom på omstændigheder, der giver grund til at antage, at et barn eller en ung
under 18 år har behov for støtte. Formålet er at sikre, at der sættes ind med en tidlig
indsats i tilfælde, hvor et barn eller en ung må formodes at have behov for særlig
hjælp og støtte. Tilsynet indebærer, at kommunen skal være opmærksom på, om der i
kommunen befinder sig et konkret barn eller en ung, som kan have brug for støtte.
Hvis et barn eller en ung antages at have behov for støtte, har kommunen pligt til at
sikre, at der iværksættes en undersøgelse af barnets eller den unges forhold efter
servicelovens § 50.
Der kan være en række omstændigheder, som betyder, at kommunen skal være sær-
ligt opmærksom på et konkret barn eller en konkret ung persons forhold. Det vil ek-
sempelvis være tilfældet, hvis Kriminalforsorgen henvender sig til kommunen om et
barn, hvis forælder skal afsone eller har afsonet en dom i et fængsel, og hvor barnet
evt. skal bo eller har boet med forælderen i fængslet. Tilsynspligten gælder i disse
tilfælde både før, under og efter afsoningen, og det vil efter omstændighederne være
naturligt, at tilsynet i sådanne tilfælde medfører, at kommunen undersøger barnets
forhold nærmere med henblik på at vurdere, om barnet har behov for særlig støtte
–
herunder om det er til barnets bedste at bo med forælderen i fængslet.
Kommunens tilsynsforpligtelse omfatter alle børn og unge, der har ophold i kommu-
nen, også selvom deres ophold er af midlertidig karakter. Det betyder, at tilsynet også
omfatter børn og unge i fængsler, uanset om barnet eller den unge normalvis har op-
holdskommune i en anden kommune. Den kommune, hvori barnet eller den unge har
midlertidigt ophold, har således pligt til både at føre tilsyn med barnet eller den unge