Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 6749
Doknr.
531485
Dato
09-01-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 15. december 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 127 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Ravn (S).
Spørgsmål nr. 127:
Vil ministeren give en opdatering på den dialog, som Børne- og Socialministeriet ifølge
svar på § 20-spørgsmålet S 854 (folketingsåret 2016-17) siden marts 2017 har haft
med KL om muligheden for at ordet ”overvågning” tilføjes BPA-ordningens
§ 95, stk. 3,
således at vi kan sikre den fornødne hjælp til den gruppe af sårbare og udsatte borge-
re, der har brug for forsvarlig hjælp i alle døgnets timer?
Svar:
Det kan indledningsvis oplyses, at Deloitte i sommeren 2017 på ministeriets anmod-
ning har foretaget en afdækning af de økonomiske konsekvenser ved to scenarier for
mulige lovændringer, hvorved der kan skabes hjemmel til at yde overvågning som en
del af hjælpen efter servicelovens § 95 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere.
Det ene scenarie, hvor de borgere, der i forvejen får personlig og praktisk hjælp i mere
end 20 timer om ugen efter § 95, stk. 3, skal have overvågning, hvis de har behov for
det, skønnes at medføre merudgifter på ca. 80-90 mio. kr. årligt plus forøgede admini-
strationsudgifter i kommunerne. Det andet scenarie, hvor alle borgere, hvis samlede
behov for personlig og praktisk hjælp og overvågning skal overstige 20 timer om ugen
som forudsætning for hjælp efter servicelovens § 95, stk. 3, skønnes at medføre mer-
udgifter på 220-250 mio. kr. årligt plus forøgede administrationsudgifter i kommuner-
ne.
Parallelt hermed har ministeriet haft de i spørgsmålet nævnte drøftelser med KL om
de økonomiske konsekvenser af en eventuel kan-bestemmelse om overvågning, som
kommunerne frit kan vælge at benytte, hvis de finder det hensigtsmæssigt og fagligt
forsvarligt.
Disse drøftelser er fortsat hen gennem efteråret, og KL har i dialogen tilkendegivet, at
en kan-bestemmelse efter deres opfattelse ikke vil være udgiftsneutral. KL vurderer
derimod, at en kan-bestemmelse om overvågning vil medføre merudgifter i størrelses-
ordenen 150 mio. kr. årligt, fordi det politiske pres på at bringe en sådan kan-
bestemmelse i anvendelse vil være massivt, selv om der ikke er en pligt for kommu-
nerne til at yde sådan hjælp. KL finder endvidere, at udgifterne ved en kan-
bestemmelse og en skal-bestemmelse som nævnt i det første af de to scenarier oven-
for vil være omtrent de samme, nemlig de 150 mio. kr. om året.