Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1920055_0001.png
Folketingets social-, indenrigs- og børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 6733
Doknr.
572790
Dato
02-07-2018
Folketingets social-, indenrigs- og børneudvalg har d. 14. december 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 126 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. 126:
”Ministeren bedes indhente oplysninger om, hvilken fremgangsmåde/skabelon de
danske skattemyndigheder anvender, når det skal fastslås, om et multinationalt sel-
skab bevidst styrer indtægter uden om dansk beskatning gennem såkaldt transfer
pricing, og vil ministeren se på, om denne fremgangsmåde kan anvendes over for de
Tvind-drevne opholdssteder, der tilsyneladende har overført offentlige tilskudskroner
til Tvinds pengetank Fælleseje ved at fastsætte kunstigt høje priser for bl.a. husleje
m.v.? Der henvises bl.a. til artiklen på dr.dk den 31. oktober 2017 ”Tvinds hemmelige
netværk: Betaling for anbragte
unge ender i skjult pengetank”.”
Svar:
Som det fremgår af mit foreløbige svar på spørgsmål 126, har jeg indhentet bidrag til
den endelige besvarelse fra skatteministeren, som har oplyst følgende:
”Generelt
kan jeg oplyse, at koncernforbundne selskaber mv. skal opgøre deres skat-
tepligtige indkomst i overensstemmelse med armslængdeprincippet, dvs. at priser og
vilkår for varer og ydelser mellem de forbundne selskaber i en koncern skal opgøres,
som om det var uafhængige parter, der handlede. Armslængdeprincippet er lovfæstet
i ligningslovens § 2.
Ligningslovens § 2 omfatter koncernforbundne selskaber og andre juridiske personer,
som har fælles ledelse eller samme ejerkreds. Ejerkredsen kan bestå af fysiske per-
soner eller juridiske personer. Ved vurderingen af, om der er tale om fælles ledelse
eller samme ejerkreds, ses der på, om en person eller et selskab mv. har bestem-
mende indflydelse over det koncernforbundne selskab mv. Ved bestemmende indfly-
delse forstås, at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller
rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.
Når skattemyndighederne skal vurdere, om fx et multinationalt selskab har opgjort
priser og vilkår i overensstemmelse med armslængdeprincippet, har de mulighed for
at indkalde virksomhedernes transfer pricing dokumentation. Virksomhederne er efter
bestemmelsen i skattekontrollovens § 3 B forpligtet til at udarbejde en transfer pricing
dokumentation for, at priser og vilkår er opgjort, som om det var to uafhængige parter.
Kravet om udarbejdelse af en egentlig transfer pricing dokumentation gælder dog ikke
for små virksomheder, medmindre de har kontrollerede transaktioner med selskaber
eller faste driftssteder i lande, som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatnings-
overenskomst med, og som samtidig ikke er medlem af EU eller EØS.
 SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om, hvilken fremgangsmåde/skabelon de danske skattemyndigheder anvender, når det skal fastslås, om et multinationalt selskab bevidst styrer indtægter uden om dansk beskatning gennem såkaldt transfer pricing, til børne- og socialministeren
En koncern anses som en mindre virksomhed i forhold til transfer pricing dokumenta-
tionspligten, hvis den samlet har mindre end 250 fuldtidsansatte samt enten en årlig
samlet balance på under 125 mio. kr. eller omsætning på under 250 mio. kr. En min-
dre virksomhed er således ikke forpligtet til at have en transfer pricing dokumentation
liggende, men virksomheden skal dog fortsat overholde armslængdeprincippet i lig-
ningslovens § 2 og kunne dokumentere dette.
Transfer pricing dokumentationen udgøres konkret af en fællesdokumentation og en
landespecifik dokumentation. Fællesdokumentationen beskriver koncernen, hvor de
koncerninterne transaktioner finder sted, mens den landespecifikke dokumentation
beskriver den dokumentationspligtige virksomhed i landet og dens koncerninterne
transaktioner. Disse dokumentationer indeholder hovedsageligt de beskrivelser og
analyser mv., der er relevante for, at skattemyndighederne kan vurdere, om de kon-
cerninterne transaktioner sker til markedspriser og -vilkår, jf. armslængdeprincippet i
ligningsloven § 2.
For så vidt angår spørgsmålet om Tvind må jeg som skatteminister ikke involvere mig
i konkrete sager eller enkeltforhold. Jeg kan dog oplyse, at det er SKAT’s opgave –
bl.a. på baggrund af de oplysninger, de bliver opmærksomme på, herunder fra offent-
ligheden
–
at kontrollere, om en koncern overholder armslængdeprincippet i lignings-
lovens § 2. SKAT skal i den forbindelse vurdere, om en samling af to eller flere juridi-
ske enheder (fx virksomheder, institutioner mv.) - der har fælles ledelse eller samme
ejerkreds - udgør en koncern i skattemæssig henseende, samt om en given koncern
er forpligtet til at udarbejde og indgive transfer pricing dokumentation baseret på de
ovennævnte kriterier.”
Den beskrevne fremgangsmåde anvendes ifølge beskrivelsen i forhold til koncerner,
der er noget større end de koncerner, der er omfattet af socialtilsynet, og i forhold til
virksomheder, der har internationale transaktioner. Jeg mener derfor ikke, at frem-
gangsmåden umiddelbart kan overføres til koncerner og koncernlignende konstruktio-
ner omfattet af socialtilsynet.
Der kan dog være elementer i den beskrevne ordning, som vi kan lade os inspirere af i
forhold til tilsynet med samhandlen mellem de enkelte enheder i en koncern eller en
koncernlignende konstruktion omfattet af socialtilsynet. De overvejelser vil jeg tage
med til drøftelserne om socialtilsynet som opfølgning på evalueringen, jf. også mit
endelige svar på spørgsmål 124.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2