Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 6577
Doknr.
527795
Dato
14-12-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. december 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 117 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 117:
Ministeren bedes redegøre for indholdet af og økonomien for elementet ”Bistand til
borgere,
der ikke selv er i stand til at klage”, der er led i satspuljeaftalen 2017 og afta-
len om en handleplan til styrkelse af kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområ-
det. Herunder bedes ministeren redegøre for, hvilken model for bistand, hun agter at
implementere, og hvordan der sikres uafhængighed.
Svar:
Der er tale om en fireårig ansøgningspulje, hvor lokale handicapråd og lokale interes-
seorganisationer kan søge om midler til initiativer, der støtter borgere med handicap
og eventuelt deres pårørende, der oplever at have udfordringer med at forstå kommu-
nens afgørelser og agere i klagesystemet.
Der vil f.eks. kunne ydes støtte til lokale bisidderordninger og lokale udrykningskorps,
som kan besøge botilbud, aktivitets- og samværstilbud m.v. og orientere om retssik-
kerhed, klagemuligheder m.v. Ligeledes kan initiativerne bestå af lokale kampagner,
informationsmateriale eller samarbejdsprojekter, hvor kommunale myndigheder og
lokale handicapråd eller lokale interesseorganisationer i fællesskab udarbejder ud-
byggede klagevejledninger eller lignende.
Der er afsat 6 mio. kr. i alt til ansøgningspuljen, som administreres af Socialstyrelsen.
Ansøgningspuljen udmeldes i 3. kvartal 2018 og udmøntes i 4. kvartal 2018. Initiati-
verne omfattet af ansøgningspuljen kan løbe frem til og med 2021.
Der er således tale om en ansøgningspulje, hvor lokale handicapråd og lokale interes-
seorganisationer, som er uafhængige i forhold til myndighedsniveauet, kan søge om
støtte til at yde bistand til borgerne og eventuelt deres pårørende i forhold til at agere i
klagesystemet. Det vil fortsat være kommunen, der som myndighed træffer afgørelse i
sagen, og Ankestyrelsen som klageinstans, der kan behandle en eventuel klage.
Med venlig hilsen
Mai Mercado