Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1837316_0001.png
Folketingets Social, - Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 6560
Doknr.
527426
Dato
19-12-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 8. december 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 115 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Mark (SF).
Spørgsmål nr. 115:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen af 5/12-17 fra kommunalbestyrelses-
medlem i Vesthimmerland Theresa Berg Andersen, jf. SOU alm. del - bilag 92. Herun-
der bedes ministeren redegøre for, hvordan ministeren mener man kan sikre en or-
dentlig indkøring af børn i en privat dagpasning, når forældrene øjensynligt er afskåret
fra foretage en blid indkøring af børnene i dagplejen
under deres barselsorlov.”
Svar:
I henvendelsen fra Theresa Berg Andersen anføres det, at private dagplejere i Vest-
himmerland har andre vilkår end kommunale dagplejere. Det lægges i besvarelsen til
grund, som det også fremgår af udvalgets spørgsmål, at der er tale om privat pasning
efter dagtilbudslovens § 80.
En privat pasningsordning er en ordning, der er baseret på en privat aftale mellem den
private pasningsordning og forældrene. Kommunen skal godkende aftalen og den
private pasningsordning, herunder om de fysiske faciliteter er i orden, og om perso-
nerne, der indgår i den private pasningsordning, kan varetage pasningen. Forældrene
kan få et tilskud fra kommunen til brug for betaling af ordningen.
Private pasningsordninger er et alternativ til et dagtilbud. Der er en række forskelle i
forhold reguleringen af hhv. dagtilbud og private pasningsordninger, herunder at der
ikke er regler for private pasningsordninger i forhold til forældrebetaling, forældreind-
flydelse, pædagogiske læreplaner og optagelse. Det er et anliggende mellem ordnin-
gen og forældrene.
D. 9. juni 2017 indgik regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale
Venstre
Aftale om Stærke Dagtilbud
alle børn skal med i fællesskabet.
Det indgår i
aftalen, at kommunerne fremover skal sikre, at forældre, der vælger en privat pas-
ningsordning, i tilstrækkelig grad oplyses om, at de har valgt et tilbud, som på en ræk-
ke områder adskiller sig fra dagtilbuddene, og hvad forskellene består af.
Derudover vil det blive stillet som krav, at begrebet ”privat pasningsordning” skal indgå
i pasningsordningens navn, så det er tydeligt for forældrene, at der ikke er tale om et
dagtilbud.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 115: MFU spm. om at kommentere henvendelsen af 5/12-17 fra kommunalbestyrelsesmedlem i Vesthimmerland Theresa Berg Andersen, til børne- og socialministeren
Forældrene skal således vide, hvad de får, når de vælger en privat pasningsordning
fremfor et dagtilbud.
I henvendelsen nævnes procedurer i forhold til støtte til børn i private pasningsordnin-
ger. En anden forskel efter dagtilbudsloven er, at der ikke ydes støtte efter dagtilbuds-
loven til børn med ophold i privat pasningsordning. Hvis den private pasningsordning
ikke opfylder barnets behov for støtte efter dagtilbudsloven, bør kommunen gå i dialog
med forældrene med henblik på, at forældrene kan ansøge om at få barnet optaget i
et dagtilbud med den nødvendige støtte.
Der spørges også til muligheden for at modtage tilskud til privat pasningsordning,
samtidig med at forældrene er på barsel. Der kan i udgangspunktet ikke ydes tilskud til
brug for en privat pasningsordning samtidig med, at forældrene modtager barselsdag-
penge for barnet. Det følger dog af § 84, stk. 3 i dagtilbudsloven, at kommunalbesty-
relsen i særlige tilfælde efter en konkret vurdering kan give tilskud til privat pasning,
samtidig med at en forælder modtager barselsdagpenge for samme barn.
Særlige tilfælde er f.eks. tilfælde, hvor
forælderen på barselsorlov har behov for aflastning fx i forbindelse med en
flerlingefødsel
der er tale om udskudt barselsorlov, hvor barnet har behov for i et vist omfang
at holde kontakten til den private børnepasser og de øvrige børn
forælderen på barsel genoptager arbejdet delvist under barselsorloven
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2