Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1854169_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 6711
Doknr.
544943
Dato
07-02-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 5. december 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 109 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 109:
”Vil ministeren oplyse, om der
er udbredt indsatser til udsatte, hvor der har været
risiko for, at de forværrer en situation, jf. side 29 i Rigsrevisionens beretning nr.
6/2017 om viden fra puljer på socialområdet?”
Svar:
På baggrund af beretningen spørges til, om der er udbredt indsatser, hvor der har
været risiko for, at de forværrer en situation. Til brug for besvarelsen af spørgsmålet
har det været nødvendigt at foretage en tidsmæssig afgrænsning. På den baggrund er
evalueringer af initiativer igangsat fra 2009 og frem gennemgået med henblik på at
afklare, om der har været metoder eller indsatser med negative resultater og effekter
for borgere, der efterfølgende er blevet udbredt af Børne- og Socialministeriet.
Det bemærkes, at der i løbet af den undersøgte periode er gennemført en række res-
sortændringer. Der er således udelukkende medtaget evalueringer, der på nuværende
tidspunkt hører under Børne- og Socialministeriets ressort.
Ud over den ovennævnte aktive udbredelse af metoder og indsatser, kan kommuner
og organisationer vælge at benytte en konkret, evalueret indsats i den lokale opgave-
løsning. Det kan fx være kommuner, der er inspireret af et udviklingsprojekt. Eller det
kan være deltagere i et udviklingsprojekt, der ud fra en samlet vurdering af resultater-
ne af en indsats i deres kommune kan vælge at fortsætte/forankre indsatsen. Det har
Børne- og Socialministeriet ikke et samlet overblik over.
På baggrund af den gennemgang af satspuljefinansierede initiativer fra 2009 og frem,
der er foretaget i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet, er der ikke identificeret
indsatser med overordnet negative evalueringsresultater, der er aktivt udbredt.
I forbindelse med beslutning om udbredelse af evaluerede metoder og indsatser fore-
tager Børne- og Socialministeriet en samlet vurdering af evalueringsresultaterne, der
typisk også inddrager øvrig viden om metoden og indsatsen fx fra forskning på områ-
det. Ved fortolkning af evalueringsresultater skal der dog tages hensyn til en række
faktorer, herunder forskelle i evalueringers evidensniveau samt, at der ofte evalueres
på en række delmål, der kan pege i forskellige retninger i forhold til om indsatsens
resultater er overordnet positive eller negative.
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 109: Spm. om der er udbredt indsatser til udsatte, hvor der har været risiko for, at de forværrer en situation, jf. side 29 i Rigsrevisionens beretning nr. 6/2017 om viden fra puljer på socialområdet, til børne- og socialministeren
På baggrund af ovenstående kan det bemærkes, at der som led i gennemgangen er
identificeret én indsats, som er under udbredelse, hvis evaluering viser overordnet
positive resultater, men hvor evalueringen også peger på en mulig negativ udvikling
på et af evalueringens delområder. Det drejer sig om metoden Social Færdighedstræ-
ning (SFT), hvor borgere med svære psykiske lidelser støttes til at blive mere selv-
hjulpne fx i forhold til at mestre symptomer og forbedre sociale og kommunikative
færdigheder. SFT er afprøvet i ni kommuner i perioden 2014-2016, og evalueringen
heraf har vist, at SFT har en positiv effekt på borgernes sociale funktionsniveau og
graden af recovery, ligesom borgernes generelle tilfredshed med forløbene er høj.
Herudover har evalueringen vist et merforbrug af sundhedsydelser samt flere genind-
læggelser på psykiatriske afdelinger for borgere, der har modtaget indsatsen. Merfor-
bruget af sundhedsydelser skyldes ifølge evalueringen få borgere med lange indlæg-
gelser ligesom evalueringen peger på, at øget brug af psykiatriske behandlingstilbud
ikke nødvendigvis skal tolkes negativt. Der kan fx være tale om, at borgeren i højere
grad opsøger den hjælp, som han eller hun har brug for.
SFT er under udbredelse til flere kommuner i regi af Udviklings- og Investeringspro-
grammet på baggrund af de overodnet positive resultater.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2