Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
SOU Alm.del
Offentligt
1838842_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 6711
Doknr.
529709
Dato
21-12-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 5. december 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 108 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 108:
”Vil ministeren oplyse, hvordan
ministeren agter at sørge for at iværksætte indsatser
fremadrettet, der er baseret på solid viden om indsatsernes effekt, eller sørge for at
der bliver indsamlet viden til brug for fremtidige indsatser, og hvor stor en andel af
satspuljemidlerne for 2018-2021 der er afsat til evaluering? Spørgsmålet stilles med
henvisning til Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger (nr.
6/2017) om viden fra puljer på socialområdet.”
Svar:
I de senere år er der arbejdet systematisk for, at indsatserne på socialområdet i sti-
gende grad baseres på virksomme indsatser, herunder metoder med dokumenteret
effekt. Helt grundlæggende har det bl.a. drejet sig om at tilvejebringe et bedre data-
grundlag generelt på socialområdet, som kan styrke mulighederne for at identificere
de typer af indsatser og ydelser, der har de bedste effekter og er mest omkostningsef-
fektive. Med implementeringen af Børne- og Socialministeriets datastrategi er der de
seneste år således blevet tilvejebragt et langt mere dækkende datagrundlag om,
hvem, der modtager ydelser på socialområdet og hvornår. Frem mod 2020 er det og-
så ambitionen for et udvalg af kommuner at tilvejebringe sammenlignelige data om
personrettede udgifter til ydelser. Der er dog fortsat en ambition om og behov for me-
re viden om, hvad der virker og under hvilke forudsætninger. Derfor arbejder Børne-
og Socialministeriet målrettet på at anvende de indsamlede data i analyser af forskel-
lige områder af socialpolitikken og at udvikle, afprøve og udbrede virksomme metoder
og indsatser. Analyserne kan bl.a. pege på, hvor socialpolitikken ikke lykkes i tilstræk-
kelig grad og derfor er behov for andre metoder eller andre måder at organisere ind-
satsen på.
Dette arbejde understøttes blandt andet af en årlig Socialpolitisk Redegørelse, der
kortlægger og analyserer den socialpolitiske indsats i Danmark, ligesom Børne- og
Socialministeriet i januar 2017 har udarbejdet og offentliggjort en Strategi for udvikling
af sociale indsatser. Strategien har til formål at sikre en stringent og systematisk til-
gang til udvikling, afprøvning og udbredelse af virksomme og veldokumenterede me-
toder på socialområdet.
Det er vigtigt at pointere, at en vidensbaseret socialpolitik ikke udelukkende drejer sig
om at udvikle konkrete, vidensbaserede borgerrettede metoder. Det dækker også over
viden om organisationsformer, der understøtter en helhedsorienteret og koordineret
indsats i kommunerne eller effektive måder at indrette den kommunale sagsbehand-
SOU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om, hvordan ministeren agter at sørge for at iværksætte indsatser fremadrettet, der er baseret på solid viden om indsatsernes effekt, eller sørge for at der bliver indsamlet viden til brug for fremtidige indsatser, og hvor stor en andel af satspuljemidlerne for 2018-2021 der er afsat til evaluering, til børne- og socialministeren
ling på, så den understøtter, at borgerne får den mest effektive indsats. Ligeledes
handler det også om at tilvejebringe den nødvendige viden om strukturer på socialom-
rådet og mulige behov for fx justering af lovgivning for at fremme en bedre og mere
effektiv indsats på fx plejefamilieområdet, en mere strategisk retning for civilsamfundet
eller en mere effektiv og virkningsfuld indsats for udsatte borgere og personer med
handicap.
Der er med de seneste satspuljeaftaler iværksat en række tiltag med henblik på at
udvikle virksomme metoder og indsatser på socialområdet. For eksempel er det med
satspuljeaftalen for 2017 aftalt et Udviklings- og Investeringsprogram, som med afsæt
i Strategien for udvikling af sociale indsatser har til formål at udvikle indsatser for
grupper af udsatte voksne m.fl. med effekt for den enkelte borger. Her vurderes hver
enkelt indsats op mod et sæt af kriterier for at fastslå, hvorvidt en given indsats er af
tilstrækkelig høj kvalitet til at blive yderligere udviklet.
Med aftalen om udmøntning af satspuljen på børne- og socialområdet for 2018 er der
ligeledes iværksat en række initiativer med henblik på at udvikle og udbrede virksom-
me indsatser på socialområdet. Det omhandler både udbredelsen af indsatser, der
allerede har vist, at de er virksomme, som på hjemløseområdet, eller opbygning af
yderligere erfaringer med eksisterende modeller fra kommunerne som for én koordine-
rende sagsbehandler på børnehandicapområdet.
Samtidig udvikles der via de sociale investeringspuljer, videreudviklingen af den Soci-
aløkonomiske Investeringsmodel (SØM) samt den Sociale Investeringsfond nye red-
skaber og strukturer for understøttelsen af en mere vidensbaseret og omkostningsef-
fektiv indsats på socialområdet fremover. Selvom initiativerne ikke passer ind under
definitionen af ’effektpuljer’ i Rigsrevisionens beretning, bidrager de til
en styrkelse af
vidensopbygningen på socialområdet herunder via evalueringer af initiativernes resul-
tater. Det kan hertil oplyses, at der med aftalen om udmøntning af satspuljen på bør-
ne- og socialområdet for 2018 i alt er afsat 13,1 mio. kr. til evalueringer, vidensopsam-
linger mv. Der henvises til samtidig besvarelse af SOU alm. del 107 for en nærmere
gennemgang.
Det skal bemærkes, at de indsatser, der igangsættes som led i de årlige satspuljeafta-
ler, er resultatet af forhandlinger om udmøntning af satspuljen blandt næsten alle Fol-
ketingets partier. For at sikre, at Folketingets partier har det bedste grundlag for at
prioritere anvendelsen af midlerne, vil Børne- og Socialministeriet i materialet til det
kommende års satspuljeforhandlinger i endnu højere grad tydeliggøre, hvordan initia-
tivforslagene fremmer udviklingen af en vidensbaseret og virksom indsats på social-
området.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2