Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
.dk
Sagsnr.
2017 - 6711
Doknr.
529709
Dato
21-12-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 5. december 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 105 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 105:
”Vil
ministeren på baggrund af citat i pressemeddelelsen af 10. november 2017 om
satspuljeaftalen: Pengene skal bl.a. bruges på at udbrede indsatser, vi ved virker,
så de bliver taget i brug flere steder i landet oplyse, hvor mange af de aftalte indsatser
der er baseret på positive effektevalueringer af tidligere indsatser, og hvordan de i
givet fald har været grundlag for forhandlingsudspillet? Spørgsmålet stilles med hen-
visning til Rigsrevisionens beretning med Statsrevisorernes bemærkninger (nr.
6/2017) om viden fra puljer på socialområdet.”
Svar:
Citatet, som gengives i spørgsmålet, omhandler de 154,0 mio. kr., der med aftalen om
satspuljen for 2018 blev afsat til Handlingsplanen til bekæmpelse af hjemløshed. Med
indeværende besvarelse redegøres der derfor for, hvor mange af de aftalte indsatser i
Handlingsplanen for bekæmpelse af hjemløshed, der er baseret på positive evaluerin-
ger og undersøgelser af tidligere indsatser, og hvordan de i givet fald har været grund-
lag for forhandlingsudspillet.
Handlingsplanen til bekæmpelse af hjemløshed er udarbejdet med afsæt i et stærkt
fagligt udgangspunkt, idet vi i Danmark har erfaring med indsatser og metoder, som, vi
ved, virker, samt en omfattende viden om målgruppen og udviklingen i antallet af
hjemløse fra bl.a. de løbende hjemløsetællinger. Ligeledes er der i forbindelse med
udarbejdelsen af handlingsplanen inddraget aktører på området i forhold til at belyse
hvor, der er behov for justeringer i de eksisterende indsatser.
Udgangspunktet for handlingsplanen har derfor været at bygge videre på det arbejde,
der blev igangsat som led i
Hjemløsestrategien
(2009-2013) og efterfølgende indsat-
ser. I forbindelse med Hjemløsestrategien blev Housing First tilgangen og de videns-
baserede bostøttemetoder (Critical Time Intervention (CTI), Intensive Case Manage-
ment (ICM) og Assertive Community Treatment (ACT)), der tidligere er effektevalueret
i forbindelse med udenlandske afprøvninger, tilpasset og afprøvet i en dansk kontekst.
Som led i en samlet evaluering af Hjemløsestrategien blev de tre bostøttemetoder
evalueret. Et af de vigtigste evalueringsresultater var, at ca. ni ud af ti hjemløse, som
fik både bolig og bostøtte via en af de tre bostøttemetoder fastholdt boligen i undersø-
gelsesperioden. En af konklusionerne er derfor, at Housing First også i Danmark er en
velegnet metode til at hjælpe hjemløse borgere ud af hjemløshed.