Bilag 1
1. Baggrund
Børne- og Socialministeriet har bedt Socialstyrelsen bidrage til besvarelse af SOU
alm. del spm. 102 vedr. efteruddannelse på området for udsatte børn:
Spørgsmål 102
Der er i forbindelse med satspuljen tidligere afsat 30 mio. kr. årligt til efteruddannelse
af sagsbehandlere og ledere på børneområdet. Ministeren bedes redegøre detaljeret
for, hvordan disse penge er blevet og bliver brugt.
Svaret på spørgsmål 102 er afgrænset til følgende konti på finansloven: §
15.25.09.17. (Børnekataloget) og § 15.16.01.20. (Diplom- og masteruddannelsen).
Samtidig afgrænses opgørelsen til indeværende kontraktperiode, som forløber fra
2015-2018.
2. Det samlede uddannelsesinitiativ
Socialstyrelsen varetager tre primære efter- og videreuddannelsesinitiativer under det
samlede uddannelsesinitiativ:
1. Børnekataloget (kursuskatalog)
2. Diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet
3. Masteruddannelsen i udsatte børn og unge (MBU)
Dertil kommer Forsknings- og udviklingspuljen. Socialstyrelsen modtager desuden
varige midler (0,5 mio. kr. årligt) til at sikre løbende faglig koordinering og faglig
kvalitetsudvikling på tværs af de forskellige efter- og videreuddannelsesinitiativer.
Efter- og videreuddannelserne har til formål at styrke kvaliteten af sagsbehandlingen
og indsatsen på børneområdet og dermed skabe en bedre effekt for børnene og deres
familier. Desuden skal uddannelserne bidrage til at sikre lovmedholdelighed på
området. Uddannelserne er primært målrettet sagsbehandlere og kommunale ledere
samt leverandører og medarbejdere fra almenområdet.
Tabel 1 viser tilsagn til uddannelsesinitiativet inkl. Forsknings- og udviklingspuljen.
Herudover viser tabel 1 udbetalinger på de tre delinitiativer. Se desuden bagerst i
dette bilag for en opgørelse af tilsagn om projekttilskud.
Tabel 1. Tilsagn og udbetalinger
Mio. kr.
2015
2016
2017
I alt