Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1823621_0001.png
27. november 2017
J.nr. 2017 - 7664
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 96 af 8. november 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Christian Stenberg
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 96: Spm. om der er EU-lovgivning, der ligger til hinder for, at et medlemsland vedtager regler om, at platformsselskaber skal udlevere oplysninger om brugeres indkomst til skattemyndighederne, til skatteministeren
1823621_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, om der er EU-lovgivning, der ligger til hinder for, at et medlems-
land vedtager regler om, at platformsselskaber skal udlevere oplysninger om brugeres ind-
komst til skattemyndighederne.
Svar
Jeg kan indledningsvis henvise til min besvarelse af SAU alm. del
spørgsmål 82 af 6. no-
vember, hvori det fremgår, at EU-landene har meget vide rammer til selv at bestemme
indretningen af deres nationale skattesystemer, herunder regler om indberetningspligt.
Der foreligger ingen specifikke EU-regler, der begrænser medlemslandene i at vedtage
regler om indberetningspligt for platformsselskaber eller generelt. Det er dog selvsagt et
krav, at eventuelle indberetningsregler kan forenes med fx
EU’s diskriminationsforbud,
frihedsrettigheder samt persondatabeskyttelsesregler mv.
Som det også fremgår af besvarelsen, vil kun virksomheder, som er hjemmehørende her i
landet, eller som driver virksomhed fra et fast driftssted her i landet, kunne pålægges en
indberetningspligt. Disse virksomheder kan imidlertid relativt ubesværet flytte deres faste
driftssted mv. til udlandet med henblik på at undgå en eventuel indberetningspligt, da de
deleøkonomiske platformsselskaber oftest kun har brug for en hjemmeside til at kunne
operere. Det vil ikke være muligt at håndhæve indberetningspligten over for de deleøko-
nomiske platformsselskaber, som hverken er hjemmehørende eller driver virksomhed fra
et fast driftssted her i landet. De danske skattemyndigheder har ikke kontrolbeføjelser
over for disse virksomheder.
Mulighederne for at få oplysninger om brugeres indkomst fra platformsselskaber må der-
for søges sikret fx gennem ordninger, hvor det er attraktivt for formidlere og brugere af
deleøkonomiske aktiviteter frivilligt at indberette indkomsten til skattemyndighederne.
Side 2 af 2