Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1825414_0001.png
22. november 2017
J.nr. 2017 - 7497
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 94 af 8. november 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om at se nærmere på princippet om fast driftssted i den danske skattelovgivning, da det er et princip, der bliver udfordret med den digitale økonomi, til skatteministeren
1825414_0002.png
Spørgsmål
Ved behandlingen af B 82 (2015-16) nævnte ministeren, at det kunne komme på tale at se
nærmere på princippet om fast driftssted i den danske skattelovgivning, da det er et prin-
cip, der bliver udfordret med den digitale økonomi. Er det noget, ministeren stadig agter
at se nærmere på?
Svar
Beskatningen af den digitale økonomi er først og fremmest en international udfordring,
der mest effektivt løses på globalt plan. Derfor mener jeg, at Danmarks hovedfokus bør
være, at der i EU arbejdes for en international løsning i OECD-regi.
Begrebet fast driftssted er ikke defineret i dansk lovgivning. Efter praksis afgrænses be-
grebet i overensstemmelse med artikel 5 om fast driftssted i OECD modellen til dobbelt-
beskatningsoverenskomster og OECD kommentarerne til fortolkning af denne artikel.
OECD forventes i december 2017 at offentliggøre nye bestemmelser om bl.a. fast drifts-
sted i modeloverenskomsten med dertilhørende kommentarer. De nye bestemmelser er
udarbejdet på baggrund af anbefalingerne fra OECD projektet om
Base Erosion and Profit
Shifting
(BEPS).
I forbindelse med arbejdet i OECD har der endvidere være tale om et såkaldt
”virtuelt”
fast driftssted. Fra dansk side er udgangspunktet, at selskabsbeskatning i overensstem-
melse med det eksisterende armslængdeprincip bør ske der, hvor værdien er skabt.
I OECD arbejdes der på en foreløbig rapport om beskatning af digitale virksomheder,
som forventes at være færdig i marts 2018. Rapporten forventes at indeholde en videre
analyse af princippet om virtuelt fast driftssted. På den baggrund skal der først og frem-
mest tages stilling til rapportens konklusioner.
Jeg mener dog ikke, at princippet om et virtuelt fast driftssted bør gennemføres nationalt i
Danmark uden en international aftale. Det ville i så fald være en væsentlig kursændring i
forhold til Danmarks eksisterende principper, som er opbygget omkring de internationale
aftaler i OECD-regi. Som et rent nationalt tiltag vil et virtuelt fast driftssted desuden ikke
få virkning i relation til Danmarks eksisterende dobbeltbeskatningsaftaler, da beskatnings-
retten allerede vil være fordelt i henhold til disse aftaler.
Hvis princippet om et virtuelt fast driftssted skal være meningsfuldt, vil det også være
nødvendigt med en gennemgribende ændring af de internationale principper for fordelin-
gen af indkomst mellem det faste driftssted og den øvrige del af selskabet. Disse princip-
per er ligeledes udarbejdet i OECD-regi. Efter de eksisterende indkomstfordelingsprin-
cipper anses det faste driftssted for at være en selvstændig uafhængig enhed, og der allo-
keres den del af selskabets indkomst, der svarer til indkomsten, der er optjent som følge
af de væsentlige personfunktioner, der udføres i det faste driftssted. Hvis det faste drifts-
sted alene er virtuelt, vil der derfor næppe skulle henføres nogen indkomst til det faste
driftssted, da der ikke er nogen personer i det faste driftssted.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 94: Spm. om at se nærmere på princippet om fast driftssted i den danske skattelovgivning, da det er et princip, der bliver udfordret med den digitale økonomi, til skatteministeren
1825414_0003.png
Jeg kan supplerende oplyse, at selvom regeringen støtter OECDs tiltag til udvidelse af an-
vendelsesområdet for reglerne om fast driftssted, så er det også afgørende at sikre, at
Danmark fortsat er attraktivt at investere i for udenlandske investorer. Dette er baggrun-
den for, at der på regeringens lovprogram for folketingsåret 2017-18 indgår et forslag om
justering af reglerne om fast driftssted, som bl.a. skal sikre, at udenlandske passive inve-
storer, som investerer via transparente enheder såsom kommanditselskaber, ikke får fast
driftssted i Danmark. Ændringen vil ikke have betydning for udenlandske virksomheder
med erhvervsmæssige aktiviteter i Danmark, herunder næringsdrivende investorer. Disse
vil fortsat blive anset for at have fast driftssted her i landet og dermed blive undergivet
dansk beskatning.
Regeringen vil desuden fortsætte sit stærke engagement i både EU- og OECD-regi, hvor
det specifikt undersøges, om skattesystemet kan indrettes, så nye digitale forretningsmo-
deller beskattes på en mere hensigtsmæssig vis, der understøtter deres udvikling og samti-
dig sikrer skattegrundlaget og ligebehandling af digitale og ikke-digitale virksomheder. Re-
geringen støtter, at man i EU og OECD arbejder med at udvikle fælles principper og
fremgangsmåder, da det bedst vil understøtte det indre marked i EU og frihandel gene-
relt.
Side 3 af 3