Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1828266_0001.png
4. december 2017
J.nr. 2017 - 7686
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 89 af 8. november 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om, hvilke dokumentationskrav der er nødvendige for, at man kan opretholde et selskab i et skattely, til skatteministeren
1828266_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvilke dokumentationskrav, der er nødvendige for, at man
kan opretholde et selskab i et skattely. Ministeren bedes redegøre for, om der i regi af EU
eller OECD arbejdes på at skærpe dokumentationskravene for lovligt at have et selskab i
et skattely. Endelig bedes ministeren også redegøre for de canadiske regler herom, og
hvilke krav der her pålægges virksomheder og personer, der har selskaber i skattely, samt
om man i Danmark har mulighed for at stille krav om dokumentation af reel aktivitet
(f.eks. omsætning og ansatte) samt registrering af reel ejer, før man lovligt kan have sel-
skab i skattely.
Svar
I gældende dansk lovgivning er der ikke dokumentationskrav til danske hjemmehørende
personer og virksomheder, som skal være opfyldt, for at de kan have et selskab i et såkaldt
skattely. Skatteministeriet er heller ikke bekendt med, at der i EU og OECD arbejdes for
særlige dokumentationskrav for, at der lovligt kan opretholdes selskaber i skattely.
Det bemærkes i den anledning, at det ikke er ulovligt at have et selskab i et skattely. Det
afgørende er, at der betales den korrekte skat, uanset hvor personer og virksomheder vælger
at etablere sig. For at sikre skattebetalingen, har Danmark regler, der netop har til formål
at sørge for, at der betales den korrekte skat.
Transfer pricing-reglerne indebærer, at en koncerns indkomst fordeles mellem koncernsel-
skaberne på baggrund af, hvor indkomsten er skabt. Dvs. at indkomsten i et koncernselskab
skal svare til den økonomiske aktivitet, der ligger i selskabet. Her lægges der bl.a. vægt på
aktiver, ansatte og risiko i det enkelte selskab. Hvis et selskab ikke bidrager til indkomst-
skabelsen, skal det heller ikke have andel i indkomsten. Indkomsten placeres i stedet i det
koncernselskab, der har den indkomstskabende aktivitet. Dette grundlæggende princip om
indkomstfordeling er blevet skærpet i forbindelse med OECDs Base Erosion and Profit
Shifting projekt (BEPS) fra 2015.
CFC-reglerne indebærer, at danske moderselskaber bliver beskattet af indkomsten i kon-
trollerede datterselskaber, når datterselskabet overvejende har mobil indkomst, dvs. ind-
komst der relativ nemt kan flyttes til udlandet. Reglerne finder tilsvarende anvendelse på
udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark, der kontrollerer datterselskaber, og på
danske fonde omfattet af fondsbeskatningsloven. Reglerne finder tillige anvendelse på dan-
ske selskaber, der har faste driftssteder i udlandet.
I december 2017 forventes EU desuden at vedtage en sortliste over ikke-samarbejdende
skattejurisdiktioner. Sortlisten vil lægge et pres på de jurisdiktioner, som ikke deler nødven-
dige oplysninger i kampen mod skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. Sortli-
sten vil tydeliggøre, hvilke jurisdiktioner, som man skal være særlig opmærksom på, og vil
gøre det nemmere at målrette konkrete tiltag, der vil lægge et yderligere pres på de ikke-
samarbejdende jurisdiktioner.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om, hvilke dokumentationskrav der er nødvendige for, at man kan opretholde et selskab i et skattely, til skatteministeren
1828266_0003.png
Canada indførte i 1988 den såkaldte ”General Anti-Avoidance
Rule” (generel omgåelses-
klausul) i sektion 245 af “the Income Tax Act”. Formålet med reglen er at forhindre trans-
aktioner og arrangementer, der finder sted med henblik på skatteundgåelse. Reglen er bredt
formuleret og har til formål at fange forsøg på skatteundgåelse, særligt i de tilfælde hvor
andre mere specifikke regler imod skatteundgåelse ikke er dækkende. Reglen bygger på, at
skatteyderen skal kunne dokumentere substantielle kommercielle, familiemæssige eller fi-
lantropiske formål med transaktionen eller arrangementet. En eventuel skattegevinst skal
således være en sideeffekt og må ikke være det egentlige eller væsentligste formål.
Danmark har i 2015 indført en specifik omgåelsesklausul, der skal forhindre misbrug af
moder-/datterselskabsdirektivet, rente-/royaltydirektivet og fusionsskattedirektivet, såle-
des at der ikke kan opnås uberettigede fordele såsom skattefritagelse eller skatteudskydelse
som følge af direktiverne. Desuden er der indsat en omgåelsesklausul til bekæmpelse af
misbrug af de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Danmark skal i forbindelse med implementeringen af skatteundgåelsesdirektivet (direktiv
2016/1164/EU) indføre en generel omgåelsesklausul. Implementeringen skal senest træde
i kraft den 1. januar 2019.
Erhvervsministeriet oplyser i forhold til pligten til registrering af reel aktivitet og reelle ejere
følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Danske
virksomheders aktivitet, som f.eks. omsætning og antal ansatte, reguleres ikke sel-
skabsretligt, og der er derfor ikke krav om dokumentation herfor iht. selskabslovgivningen.
Pligten til at registrere oplysninger om reelle ejere
ligesom den øvrige selskabsretlige re-
gulering
omfatter alene de danske virksomheder, fonde og foreninger (herefter virksom-
heder), der er omfattet af dansk lovgivning. Danske selskaber skal registrere oplysninger
om deres reelle ejere i Erhvervsstyrelsens it-system uanset, hvor de pågældende reelle ejere
er bosiddende, herunder lande, der betragtes som skattely. Det er ikke selskabsretligt muligt
at regulere selskaber, der ikke er hjemmehørende i Danmark, medmindre der er tale om
udenlandske selskabers filialetablering i Danmark.”
Side 3 af 3