Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1850527_0001.png
30. januar 2018
J.nr. 2017-7947
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 86 af 8. november 2017 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Mads Peter Rostock Jacobsen
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt Anvendelse af deleøkonomi i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017, til skatteministeren
1850527_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt
”anvendelse af deleøkonomi”
i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017. Hvis der
ikke er foretaget et provenuskøn på baggrund af nettoreguleringerne, bedes ministeren
foretage dette og opdele provenuet pr. årsværk på samme måde som i tabel 2 i svaret på
SAU alm. del
–
spørgsmål 80 om negativ moms.
Svar
Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at man generelt skal være påpasselig med at sammen-
stille og fortolke sammenhængen mellem konkrete kontrolprojekters driftsudgifter og de
tilhørende kontrolprovenuer.
Opgjorte provenuvirkninger fra konkrete kontrolprojekter har fx ikke nødvendigvis ka-
rakter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettoprovenuet i ét år kan
neutraliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være tale om skatteskyl-
dige virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og skattebetalingen,
samt restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen af nettoprove-
nuet, der reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område reguleringerne
foretages.
Yderligere er SKATs kontrolindsats tilrettelagt efter væsentlighed og risiko, hvorfor det
ikke kan forventes, at ekstra medarbejdere i gennemsnit finder fejl i samme omfang som
de eksisterende medarbejdere, og dermed kan indbringe samme høje provenu.
Endelig mener jeg, at et fokus på kontrolprojekter er for ensidigt. Kontrol kan ikke stå
alene, hvis vi skal sikre korrekt skattebetaling fra virksomhederne. Det er også vigtigt, at
SKAT sikrer en god vejledning og nemme indberetningsmuligheder.
Vedrørende de i spørgsmålet omtalte beregninger kan jeg henholde mig til følgende, som
jeg har modtaget fra SKAT:
”SKAT
har ikke forud for 2016 gennemført kontrolaktiviteter, som specifikt har været
målrettet deleøkonomi. Det er ikke muligt at opgøre det omfang af kontrol på området,
der er gennemført som led i SKATs øvrige kontrolaktiviteter.
SKAT har i perioden 1. april 2016
–
31. december 2017 gennemført et analyseprojekt, der
havde til formål at tilvejebringe viden om forretningsmodeller, regelefterlevelse og de
skattemæssige udfordringer på området for deleøkonomi. Fra slutningen af 2016 er der til
dette analyseprojektet tilført en afgrænset kontrolopgave. Resultaterne af denne indsats
indgår først fra 2017.
Tabel 1 viser realiseret årsværksforbrug, personaleomkostninger, nettoprovenu, nettopro-
venu fratrukket personaleomkostninger, nettoprovenu fratrukket personaleomkostninger
pr. årsværk samt nettoprovenuet divideret med den opgjorte personaleomkostning for
SKATs indsatsprojekt ”Anvendelse
af deleøkonomi”
for
2017. Kontrolindsatsen er gen-
nemført i tilknytning til projektets primære analyseopgave, og årsværksforbruget omfatter
derfor både kontrolindsats og analyseopgaver.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om, hvad nettoreguleringen har været ved SKATs kontrolprojekt Anvendelse af deleøkonomi i 2015, 2016 og så vidt muligt også dele af 2017, til skatteministeren
1850527_0003.png
Nettoprovenuet, der fremgår af tabel 1, er beregnet efter en optælling af nettoregulerin-
gerne, som SKAT har gennemført ved kontrolindsatsen. Reguleringer, der har medført
nedsættelser, er fratrukket ved optællingen. Nettoreguleringerne er omregnet til provenu
med udgangspunkt i gennemsnitlige skatteprocenter for de enkelte skatte- og afgiftsarter.
Derfor kan det faktiske provenu afvige fra det beregnede nettoprovenu.
Som det ses af tabel 1, svinger nettoprovenuet hen over perioden. Det skyldes, at den lø-
bende afslutning af kontrollerne sker med et varierende antal og varierende beløb, der be-
stemmes af den enkelte kontrols tidsmæssige forløb og resultat.
Opgørelsen medtager ikke den strukturelle effekt i form af kontrolindsatsens påvirkning
af virksomhedernes fremadrettede adfærd og regelefterlevelse.
Tabel 1. Nettoprovenu og omkostninger pr. måned, 2017
– ”Anvendelsen af deleøkonomi”
Måned
Jan
Feb
0,6
Mar
0,9
Apr
0,6
Maj
0,9
Jun
0,8
Jul
0,6
Aug
0,7
Sep
0,9
Okt
1,0
Nov
1,0
Dec
0,8
Total
9,6
Realiseret
0,9
årsværksfor-
brug (års-
værk)
1
Personale-
omkostning
(mio. kr.)
2
Nettopro-
venu (mio.
kr.)
3
0,7
0,4
0,7
0,4
0,6
0,6
0,4
0,5
0,6
0,7
0,7
0,6
7,0
2,4
0,8
1,0
0,7
1,3
1,0
1,2
0,9
0,3
0,8
0,7
0,6
11,7
Nettopro-
1,7
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger (mio. kr.)
Nettopro-
1,8
venu fratruk-
ket persona-
leomkostnin-
ger pr. års-
værk
Nettopro-
3,5
venu divide-
ret med den
opgjorte per-
sonaleom-
kostning
1)
”
0,3
0,3
0,3
0,7
0,4
0,8
0,4
-0,4
0,1
-0,1
0,0
4,7
0,6
0,4
0,5
0,8
0,6
1,3
0,6
-0,4
0,1
-0,1
0,0
0,5
1,8
1,5
1,6
2,1
1,8
2,8
1,8
0,4
1,1
0,9
1,0
1,7
Realiseret årsværksforbrug”
er opgjort på grundlag af det antal arbejdstimer, som SKATs medarbejdere har registreret på opga-
veløsningen i projektet. Der er taget udgangspunkt i en årsværksnorm på 1.332 timer i 2017. Årsværksnormen dækker faglige
årsværk inkl. ledelse.
”Personaleomkostning” er beregnet som antallet af årsværk
inkl. ledelse ganget med en fast årsværkspris på 730.000 kr. Det
bemærkes, at der er foretaget en genberegning af SKATs årsværkspris i 2017, hvilket indebærer en stigning i forhold til tidligere
år.
3)
2)
Dataindholdet i SKATs systemer er dynamisk og ændres løbende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Op-
gørelsen af nettoprovenuet og tidsforbruget er opgjort ved opgørelse den 10. januar 2017. Senere opgørelser vil derfor kunne ud-
vise mindre forskelle.
”
Side 3 af 3