Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1820823_0001.png
20. november 2017
J.nr. 2017 - 7439
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 81 af 6. november 2017 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Trine Søberg
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 81: Spm. om, hvad der ligger i, at regeringen vil arbejde for en harmoniseret dataindsamling i EU og en digitaliserbar lovgivning, til skatteministeren
1820823_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren uddybe, hvad der ligger i, at regeringen vil arbejde for en harmoniseret da-
taindsamling i EU og en digitaliserbar lovgivning? Indgår det i overvejelserne at arbejde
for at sikre, at platforme ikke fungerer i skattely, og at der aldrig bliver betalt skat i et EU-
land af de gebyrer, som platformene pålægger sine brugere gebyrer, som alt andet lige må
forventes at stige, hvis platformene skal varetage en administrativ ordning på vegne af
myndighederne?
Svar
Regeringen vil arbejde for en harmoniseret statistik dataindsamling i EU-regi. Det er rege-
ringens ønske, at der etableres et solidt og internationalt sammenligneligt statistisk grund-
lag fx på det deleøkonomiske område. Et solidt statistisk grundlag vil være et godt ud-
gangspunkt for fremtidige initiativer, der kan understøtte områdets udvikling.
Regeringen ønsker, at Europa-Kommissionen løbende evaluerer eksisterende lovgivning
med henblik på at vurdere, om reglerne fortsat er effektive og ikke opstiller unødige eller
utilsigtede hindringer for udvikling af deleøkonomi.
Det er regeringens opfattelse, at bekæmpelse af international skatteundgåelse ved brug af
skattely mest effektivt sker i fællesskab med andre spillere på den globale scene. I år og
næste år vil en række internationale aftaler, der er vedtaget i OECD og implementeret i
EU, begynde at træde i kraft. Det drejer sig bl.a. om land for land-rapportering af multi-
nationale selskaber, udveksling af kontooplysninger og udveksling af skatteafgørelser.
Derudover forhandles i EU for tiden om en EU-sortliste af skattely samt oplysningspligt
for rådgivere om skattekonstruktioner.
For så vidt spørgsmålet vedrørende beskatning af gebyrer forstår jeg det således, at der
spørges, om det indgår i regeringens overvejelser at sikre, at der betales skat af gebyrer,
som pålægges forbrugerne. Regeringen vil naturligvis arbejde for at sikre beskatningen af
gebyrer, som platformene pålægger sine brugere i EU.
Side 2 af 2