SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om den skattemæssige sondring mellem, hvornår man er en privatperson, der udlejer sine aktiver, og hvornår man er selvstændig erhvervsdrivende, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

20. november 2017

J.nr. 2017-7379

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 6. november 2017 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 76: Spm. om den skattemæssige sondring mellem, hvornår man er en privatperson, der udlejer sine aktiver, og hvornår man er selvstændig erhvervsdrivende, til skatteministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for den skattemæssige sondring mellem, hvornår man er en pri-

vatperson, der udlejer sine aktiver, og hvornår man er selvstændig erhvervsdrivende, og

hvordan stiller ministeren sig i forhold til løn og overenskomstfastsatte tariffer for f.eks.

håndværkerarbejde?

Svar

Det beror som udgangspunkt på en konkret vurdering, hvorvidt udlejning af aktiver ud-

gør selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. I bedømmelsen lægges vægt på en række

kriterier herunder virksomhedens intensitet og rentabilitet. Det vil sige, at der lægges vægt

på, om omsætningen har en vis størrelse, og om der er udsigt til, at udlejningen kommer

til at give et overskud på den primære drift, og at der er en rimelig forrentning af den in-

vesterede egenkapital. I tilfælde hvor der ydes en personlig arbejdsindsats i virksomheden,

stilles der også krav om en rimelig driftsherreløn.

Eksempelvis betragtes udlejning af fast ejendom som udgangspunkt som selvstændig er-

hvervsvirksomhed, når der er tale om udlejning af en bolig i en sammenhængende peri-

ode på over 12 måneder, og udlejer ikke selv benytter den faste ejendom til beboelse.

Hvis der er tale om erhvervsmæssig udlejning, giver det bl.a. mulighed for at vælge at an-

vende virksomhedsordningen, når det skattemæssige resultat skal opgøres. Hvis der er

tale om erhvervsmæssig udlejning, kan de udgifter, der er afholdt i forbindelse med udlej-

ningen, desuden fradrages, og et evt. underskud kan i denne situation fratrækkes i anden

personlig indkomst som fx lønindkomst og evt. fremføres til modregning i senere års

overskud.

Hvis virksomheden ikke opfylder rentabilitets- og intensitetskriteriet, vil der være tale om

ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis privatpersoner

lejlighedsvist udlejer deres private ting. Indtægterne vil i dette tilfælde være skattepligtige

med mulighed for at fratrække de udgifter, der knytter sig direkte til indtægterne ved ud-

lejningen. I denne situation vil virksomhedsordningen ikke kunne anvendes. Der vil heller

ikke være mulighed for at modregne et evt. underskud i anden personlig indkomst, og det

er heller ikke muligt at fremføre et evt. underskud til fradrag i senere indkomstår.

Udlejning af en bolig, som ejeren selv bebor, udgør ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Indkomsten vil være skattepligtig for udlejeren, og udgifterne kan fradrages. Udlejeren

kan desuden vælge at lade sig beskatte efter reglerne i ligningslovens § 15 P om skematisk

bundfradrag. Indkomsten fra udlejning af en bolig, som ejeren selv bebor, beskattes som

kapitalindkomst.

Jeg kan i den forbindelse supplerende henvise til, at der i aftalen om erhvervs- og iværk-

sætterinitiativer, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre,

er afsat en ramme på 125 mio. kr. årligt i 2018-2021 og 120 mio. kr. årligt fra 2022 og

frem til at styrke deleøkonomien. Aftaleparterne er enige om, at det skal være nemt og at-

Side 2 af 3

traktivt at indberette brugeres skattepligtige indtægter

–

bl.a. i form af nye forenklede ske-

matiske bundfradrag. Den konkrete udformning heraf vil afhænge af de forhandlinger, re-

geringen vil indkalde til.

Jeg vil afslutningsvis bemærke, at regeringen støtter den danske model, hvorefter arbejds-

markedets parter ved forhandling fastsætter løn og arbejdsvilkår.

Side 3 af 3