Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1818005_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
15. november 2017
Besvarelse af spørgsmål 72 stillet af udvalget den 6. november 2017.
Spørgsmål 72:
Vil ministeren redegøre for, hvordan en udbygning af challenges.dk vil
være med til at fremme deleøkonomiske virksomheder og innovative løs-
ninger? Er der et tal på ambitionerne, nu når regeringen har budgetteret
fremadrettet i sit finanslovsforslag?
Svar:
Challenges er en form for crowdsourcing, hvor man outsourcer opgaver
til et relevant netværk af mennesker
også kaldet crowd
.
Metoden kan
bruges af både private virksomheder samt offentlige myndigheder til at få
løst problemstillinger, hvor man ønsker innovation og nytænkning i op-
gaveløsningen.
Hovedargumentet for at bruge challenges som løsningsværktøj i det of-
fentlige er et ønske om at åbne sig for omverden og belønne de virksom-
heder/borgere, som potentielt sidder inde med den bedste og mest innova-
tive løsning, men som normalt ikke ville være i den udbydende parts fo-
kus.
Platformen challenges.dk understøtter, at offentlige aktører bruger dele-
økonomiske metoder til at løse problemstillinger. Det giver en sam-
fundsmæssig gevinst, dels ved at det offentlige får adgang til nye og in-
novative løsninger gennem at udbyde flere opgaver til private virksomhe-
der, og dels ved at iværksættere og små virksomheder kan byde ind med
nye idéer og løsninger til det offentlige.
Challenges.dk blev i 2016 lanceret som et pilotprojekt. I 2017 er der fore-
løbigt blevet afholdt tre challenges og en fjerde challenge er netop igang-
sat. Samlet er der blevet indsendt 74 innovative løsningsforslag fra iværk-
sættere og virksomheder. Erhvervsstyrelsen har fra private virksomheder
og iværksættere oplevet positiv feedback på projektet og en øget efter-
spørgsel efter challenges. Derfor har regeringen i regi af den deleøkono-
miske strategi taget initiativ til at videreudvikle platformen således den
kan blive et nationalt samlingspunkt for nationale udbud af private såvel
som offentlige challenges. I 2018 forventes det, at der som minimum
igangsættes fem challenges igennem platformen.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen