SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om kort at redegøre for konklusionerne i Strategi for Vækst gennem deleøkonomi og oversende studierne til Skatteudvalget, til erhvervsministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

Deleøkonomien i Danmark

Kortlægning af deleøkonomiens omfang i Danmark

og økonomisk virkning af øget udbredelse af

deleøkonomiske tjenester

Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

OKTOBER 2017

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om kort at redegøre for konklusionerne i Strategi for Vækst gennem deleøkonomi og oversende studierne til Skatteudvalget, til erhvervsministeren SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 69: Spm. om kort at redegøre for konklusionerne i Strategi for Vækst gennem deleøkonomi og oversende studierne til Skatteudvalget, til erhvervsministeren

INDHOLDSFORTEGNELSE

Sammenfatning ....................................................................................................... 4

2. Hvad er deleøkonomi? ............................................................................................ 8

2.1 Deleøkonomiens forretningsmodel.......................................................................... 9

2.2 Potentielle økonomiske effekter ved deleøkonomiske platforme........................... 10

2.3 Anvendt metode og datagrundlag ......................................................................... 13

3. Deleøkonomiens omfang ..................................................................................... 14

3.1 Deleøkonomiens udbredelse ................................................................................ 14

3.2 Hvem er aktive i deleøkonomien og hvorfor? ........................................................ 16

4. Samfundsøkonomiske konsekvenser af udvalgte deleøkonomiske

tjenester ........................................................................................................................ 20

4.1 Samkørsel ............................................................................................................. 20

4.2 Delebiler ................................................................................................................ 20

4.3 Privat boligudlejning .............................................................................................. 22

4.4 Samfundsøkonomiske beregninger....................................................................... 25

5. Øvrige potentielle konsekvenser af deleøkonomiske platforme ....................... 27

5.1 Nye innovative virksomheder og dynamisk konkurrence ...................................... 27

5.2 Forskelle i regulering og skattefordele .................................................................. 28

5.3 Dominerende platforme ......................................................................................... 29

5.4 Deleøkonomi med kommercielt formål .................................................................. 29

5.5 Overenskomster og øvrige arbejdstagerbeskyttelsesregler .................................. 29

5.6 Miljøeffekter........................................................................................................... 30

Bilag 1

–

Økonomiske beregninger og antagelser .................................................... 32

Model og antagelser ....................................................................................................... 32

Samkørsel ...................................................................................................................... 33

Delebiler ......................................................................................................................... 35

Privat boligudlejning ....................................................................................................... 36

Bilag 2

–

Beregninger af miljøeffekter ........................................................................ 38

1. SAMMENFATNING

Digitalt baserede produkter, teknologier og nye forretningsmodeller spredes i dag

hurtigere og med større gennemslagskraft end tidligere. Deleøkonomien er en del af

denne trend.

Deleøkonomien er samtidigt et begreb i konstant udvikling. I denne analyse defineres

deleøkonomien som forretningsmodeller baseret på digitale platforme, der gør det muligt

for privatpersoner at handle direkte med hinanden.

Der er i denne analyse endvidere fokuseret på den del af deleøkonomien, hvor

privatpersoner mod betaling udfører tjenesteydelser eller lejer aktiver til andre

privatpersoner eller virksomheder gennem digitale platforme. I analysen indgår for

eksempel ikke transaktioner, hvor privatpersoner udlejer aktiver, som er indkøbt med

den primære hensigt at udleje aktivet.

De digitale platforme gør det let for privatpersoner selv at udbyde varer og

tjenesteydelser, som ellers normalt udbydes af virksomheder. Platformene formidler

kontakten men har ikke ejerskab over det, der handles gennem platformen, om end

platformene i nogle tilfælde stiller krav til brugerne af platformene.

I analysen er der fokuseret specielt på tre af de mest udbredte områder af

deleøkonomien i Danmark:



Samkørsel:

Når privatpersoner tilbyder andre personer en ledig plads (mod

betaling), som skal samme vej.

Delebiler:

Når privatpersoner udlejer deres bil til andre private.

Privat boligudlejning:

Når private udlejer værelser eller en hel bolig til andre private

på kortidsbasis, ofte i forbindelse med ferierejser.

Hver femte dansker deltager i deleøkonomien. Det svarer til 19 pct. af befolkningen eller

ca. 800.000 personer mellem 16-74 år . Der er flere, der benytter sig af deleøkonomiske

tjenester, end der udbyder dem. En europæisk undersøgelse viser, at det i EU

gennemsnitligt er 17 pct. af borgerne, der har været aktive i deleøkonomien. Frankrig og

Irland er de lande i EU, hvor flest borgere

–

omkring 35 pct.

–

bruger deleøkonomiske

platforme.

Kilde: Danmarks Statistik, It-anvendelse i befolkningen (tema), deleøkonomi 2017.

Deltagelse i deleøkonomien 2017, pct. af befolkningen 16-74 år

15%

Ikke aktiv

Bruger

19 %

Bruger og udbyder

Udbyder

81%

Kilde: Danmarks Statistik, It-anvendelse i befolkningen (tema), deleøkonomi 2017

En opgørelse fra starten af 2017 estimerede, at der på det tidspunkt eksisterede ca. 140

digitale platforme med en formidlerrolle i Danmark, hvoraf en del kan betegnes som

deleøkonomiske, og godt halvdelen er af dansk oprindelse. En optælling fra 2015

estimerede, at der var ca. 7.500 deleøkonomiske platforme på verdensplan.

Et forsigtigt skøn på det samlede forbrug i Danmark på deleøkonomiske platforme inden

for de to mest udbredte områder af deleøkonomien

–

samkørsel, biludlejning og

overnatning

–

var i 2015 på mellem 425 mio. kr. og 625 mio. kr. I dag er dette tal

formentlig noget højere, blandt andet som følge af væksten i overnatninger. Samtidig er

ikke alt deleøkonomisk aktivitet medregnet, da der ikke findes et samlet statistisk

overblik over deleøkonomien.

For de danskere, der har brugt deleøkonomiske platforme, er det især forventningen om

en økonomisk gevinst og let tilgængelighed til de ønskede produkter og tjenesteydelser,

der har motiveret dem til at bruge platformene. 67 pct. mener, at de kan spare penge ved

at bruge deleøkonomiske platforme.

De, der er aktive i deleøkonomien, ser samtidigt en række konkrete hindringer for

yderligere brug af deleøkonomiske platforme. 60 pct. af brugerne peger på manglende

tillid til den privatperson, der handles med, som en barriere for at bruge deleøkonomien.

GoMore samkørsel, som er den største formidler af samkørsel i Danmark, har i 2017

over 645.000 danske medlemmer. Gennemsnitligt er der 4.000 ledige ture på platformen

per dag, og i weekenderne er tallet lidt højere. Den gennemsnitlige tur er på ca. 230 km.

og foregår mellem de større byer i Danmark. GoMore opererer i 5 lande, har ca. 1,8 mio.

medlemmer i alt. Ifølge GoMore var der i 2016 transaktioner på platformen for omkring

200 mio. kr., hvilket både dækker transaktioner i forhold til privat udlejning, samkørsel og

GoMore’s øvrige forretningsområder.

2017 forventes der en årlig omsætning på mellem

150 mio. kr. og 250 mio. kr. globalt.

Innovationlab, 2015 samt Erhvervsstyrelsen. Bemærk der i denne optælling inkluderes salg (ejerskifte) af fysiske ting

mellem privatpersoner.

Compare and Share, “What we know about the Global Sharing Economy”, marts 2015.

Der er omkring 11.350 danske delebiler , heraf ca. 10.000 private udlejningsbiler, eller

nabobiler som danske delebiler kalder det.

Inden for privat boligudlejning findes der flere forskellige deleøkonomiske platforme,

såsom Airbnb, Homeexchange og LoveHomeSwap, hvor Airbnb er den klart største. I

perioden fra april 2016 til april 2017 var der ca. 31.000 aktive danske værter

på Airbnb’s

platform. Det skønnes at værterne havde indtægter for i alt ca. 450 mio. kr.

–

genereret

af de omtrent 3 mio. overnatninger, som blev formidlet over Airbnb. Til sammenligning

var der i 2016 ca. 51 mio. overnatninger på hoteller, vandrehjem, i feriehuse, og på

campingpladser mv.

Deleøkonomien har potentiale til at øge produktiviteten og den økonomiske vækst. De

økonomiske gevinster kommer hovedsageligt af, at det bliver muligt at udnytte

ressourcerne i samfundet bedre Derved øges produktiviteten. Højere produktivitet kan

afspejles i lavere priser. Det gør det muligt for privatpersoner at købe eller leje deres

varer billigere og kan derigennem øge den enkeltes samlede forbrugsmuligheder.

Endvidere kan privatpersoner supplere deres primære indkomst med indtægter fra

deleøkonomiske platforme gennem eksempelvis udlejning af bil eller bolig.

At udbyde deleøkonomiske ydelser kan dog også være forbundet med

transaktionsomkostninger for den enkelte. Det kan for eksempel være omkostninger i

forhold til at finde en samkører, øget tidsforbrug ved at skulle samle op/sætte af

undervejs eller rengøring af sin lejlighed før brug. Hertil kan det også være en

omkostning for den enkelte ikke at køre alene i sin bil eller ved at lade andre benytte sit

private hjem.

Der kan også opstå omkostninger i forbindelse med eventuelle tvister, ansvar i

forbindelse med skader mv. Ligeledes kan der være en indirekte omkostning for ejerne

af ressourcerne

–

hvad enten der er tale om boliger, biler, værktøj

–

når de mister

råderetten over disse ressourcer i forbindelse med, at andre får adgang til dem.

Det er vanskeligt at vurdere, hvor meget deleøkonomien vil udvikle sig i de kommende år

og dermed vækstpotentialet for de deleøkonomiske tjenester. Der findes endnu ikke

evidensbaserede studier af deleøkonomiens gennemslag på dansk økonomi, hvilket

blandt andet skal ses i sammenhæng med den relativt korte tidsperiode, begrebet

deleøkonomi har eksisteret, og med de begrænsede data på området. Der eksisterer

dog en række studier, der peger på en positiv sammenhæng mellem øget

deleøkonomisk aktivitet og højere vækst i samfundet.

For at give et billede af, hvordan de tre deleøkonomiske tjenester, samkørsel, delebiler

og privatboligudlejning, kan forventes at påvirke økonomien i forhold til produktivitet,

priser, forbrug og andre faktorer, indeholder analysen beregninger af en forudsat stigning

i forbrugernes udgifter til de enkelte deleøkonomiske tjenester på 1 mia. kr. foretaget af

DREAM-gruppen.

Der er tale om kravforløb, der tager udgangspunkt i en række forudsætninger om

brugeradfærd, priser og nuværende viden om økonomiske relationer i de enkelte

brancher, men hvor der ikke peges på konkrete instrumenter til stigningen i de

deleøkonomiske tjenester. I praksis er det svært at skønne over kommende udbredelse,

da det blandt andet afhænger af forbrugernes præferencer, udviklingen i eksisterende

brancher mv., hvorfor beregningerne er gennemført som stilistiske regneeksempler.

Beregningerne viser, at en stigning i deleøkonomien vil have en positiv effekt på

samfundsøkonomien i form af øget BNP og velfærdsgevinst for forbrugerne. Under

Danske delebiler

forudsætning af, at efterspørgslen efter de tre tjenester stiger med 1 mia. kr. hver især,

vil BNP stige med mellem ca. 200-300 mio. kr. for henholdsvis samkørsel, delebiler og

privat boligudlejning. Resultaterne afhænger blandt andet af de bagvedliggende

antagelser om eksempelvis omkostninger og produktivitet.

Deleøkonomien kan have en række andre konsekvenser, som imidlertid er vanskelige at

sætte tal på. Deleøkonomien har for eksempel potentiale til at øge konkurrencen. Det

øger typisk innovation og produktivitet i økonomien yderligere. De lavere

transaktionsomkostninger skabt af platformene kan dog i et vist omfang modsvares af

øgede omkostninger i forbindelse med tvister, ansvar i forbindelse med skader mv.

Deletjenester kan også være omfattet af andre regler end traditionelle virksomheder

samt skatte- og afgiftssystemets bagatelgrænser mv. I det omfang udbredelsen af

deleøkonomiens skyldes, at deleøkonomiske tjenester har lavere omkostninger end helt

sammenlignelige etablerede virksomheder som følge af lempeligere beskatning eller

mindre direkte regulering, kan det isoleret set medføre et samfundsøkonomisk tab, hvis

mindre produktive virksomheder udkonkurrerer mere produktive virksomheder. Det skal

holdes op mod, at en effektiv og dynamisk konkurrence, hvor nye virksomheder kan

træde ind på markedet og udfordre etablerede virksomheder.

Deleøkonomiske platforme er derudover kendetegnet ved at have store såkaldte

netværkseffekter, det vil sige, at jo flere der er af én brugergruppe, desto større er

gevinsten ved at anvende platformen for den anden brugergruppe, og omvendt. Det kan

i nogle tilfælde føre til, at en platform med tiden bliver dominerende, hvilket kan mindske

konkurrencen fra konkurrerende platforme.

Endvidere skaber deleøkonomien udfordringer og muligheder på arbejdsmarkedet.

Personer, der udbyder tjenesteydelser på deleøkonomiske platforme, er ikke ansatte på

platformen, men selvstændige, som selv administrerer arbejdstid, hvor meget deres

ydelse skal koste mv. Dermed er de typisk ikke omfattet af en kollektiv overenskomst

eller almindelig regulering af arbejdsmarkedet. Det kan betyde, at udbyderne kan have

svært ved at prissætte deres ydelser, så der afsættes penge til barsel, ferie, betaling ved

sygdom, pensioner mv. På den anden side kan deleøkonomien give arbejdstagerne

større fleksibilitet i hverdagen og skabe muligheder for personer, der har svært ved at

komme ind på det traditionelle arbejdsmarked.

Endelig kan deleøkonomien have miljømæssige effekter. Den direkte virkning er en

bedre ressourceudnyttelse i økonomien, men der kan være afledte effekter, der trækker i

modsat retning i et vist omfang.

Samlet set giver deleøkonomien nye muligheder og gevinster for virksomhederne og

danskerne, men skaber samtidigt nye udfordringer.

2. HVAD ER DELEØKONOMI?

Digitalt baserede produkter, teknologier og nye forretningsmodeller spredes i dag

hurtigere og med større gennemslagskraft end tidligere. Deleøkonomien er en del af

denne trend.

Deleøkonomien er samtidig et begreb i konstant udvikling. Deleøkonomien er

kendetegnet ved en stor mangfoldighed af virksomheder, privatpersoner og digitale

platforme, der interagerer på nye måder, og derved skaber nye forretningsmodeller og i

nogle tilfælde nye markeder. Digitale platforme er platforme, som kan tilgås via

internettet, og fungerer som bindeled mellem flere brugere af platformen.

Deleøkonomien har sammenhæng med en række andre relaterede begreber, som

adgangsøkonomi og platformsøkonomi, jf. tabel 1.

Tabel 1 Definition af begreber relateret til deleøkonomien

Adgangsøkonomi

(access economy)

Kollaborativ økonomi

Forretningsmodeller, hvor folk kan opnå adgang til varer og aktiver i stedet for at

skulle købe ejerskab over dem.

Forretningsmodeller, der muliggør transaktioner via digitale platforme, der er

markedspladser for lejlighedsvis brug af varer eller tjenesteydelser, der ofte

udbydes af privatpersoner. Betegnelsen kollaborativ økonomi dækker også over

kollaborativt/fælles forbrug.

Forretningsmodeller, der direkte matcher kunder og leverandører med fokus på

kundens individuelle behov her og nu.

En platformsvirksomhed er kendetegnet ved, at den fungerer som formidler eller

bindeled mellem andre parter; eller som ”platform” for andre aktiviteter.

On-demand økonomi

Platformsøkonomi

Kilder: Rifkin (2000) The Age of Access: A New Culture of Hypercapitalism,

Europa-Kommissionen, 2016, En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi,

Rachel Botsman, 2015, The Sharing Economy: Dictionary of Commonly Used Terms og

Kenny, M. & Zysman, J. (2015), Choosing a Future in the Platform Economy: The Implications and Consequences

of Digital Platforms, Kauffman Foundation New Entrepreneurial Growth Conference, Discussion Paper.

Europa-Kommissionen anvender begrebet kollaborativ økonomi, der defineres som

forretningsmodeller, ved hvilke aktiviteterne muliggøres ved hjælp af kollaborative

platforme. Kollaborative platforme udgør i Europa-Kommissionens definition et åbent

marked for lejlighedsvis brug af varer eller tjenesteydelser, der ofte tilbydes af

privatpersoner. Transaktioner inden for den kollaborative økonomi involverer normalt

ikke ejerskifte og kan udføres både med henblik på fortjeneste eller uden fortjeneste.

Der er i denne analyse fokuseret på den del af deleøkonomien, der er karakteriseret ved:



Privatpersoner, der mod betaling (eller anden modydelse)

udfører tjenesteydelser

for andre privatpersoner eller virksomheder, som de forbindes med via en digital

platform.

Dette

inkluderer

for

eksempel

persontransport,

rengøring,

håndværksopgaver, designarbejde og undervisning. I denne analyse fokuseres der

på transport og deling af bolig.

Privatpersoner, der mod betaling (eller anden modydelse)

lejer fysiske aktiver,

for

eksempel bil, bolig, båd, trillebør, ud til andre privatpersoner eller virksomheder,

som de forbindes med via en digital platform. Dette inkluderer også for eksempel

boligbytte.



Kilde: Europa-Kommissionen,

2016, ”En europæisk dagsorden for den kollaborative økonomi”.



Privatpersoner, der alene udlejer aktiver, som er indkøbt med den primære hensigt

at bruge aktivet selv. Dermed ses der bort fra borgere/virksomheder, som køber

biler, boliger mv. alene med henblik på udlejning over deleøkonomiske platforme

(kommercielt formål) og dermed ikke primært til eget brug.

I denne analyse er der fokuseret specielt på tre af de mest udbredte områder af

deleøkonomien i Danmark:



Samkørsel:

Når privatpersoner tilbyder andre personer en ledig plads (mod

betaling), som skal samme vej.

Delebiler:

Når privatpersoner udlejer deres bil til andre private.

Privat boligudlejning:

Når private udlejer værelser eller en hel bolig til andre private

på korttidsbasis, ofte i forbindelse med ferierejser.

2.1

DELEØKONOMIENS FORRETNINGSMODEL

Deleøkonomien og digitale platforme gør det muligt at udnytte ledige ressourcer som

privatbilen, lejligheden, virksomhedernes maskiner mv. bedre. Deleøkonomien gør det

billigere for borgerne for eksempel at leje bil og overnatning. Det kan også være at leje

en boremaskine fra en anden person i for eksempel grundejerforeningen i stedet for at

købe én. Deleøkonomien gør det samtidigt muligt for privatpersoner at supplere deres

primære indkomst. På den måde omfatter deleøkonomien både den organiserede

økonomi samt den del af økonomien, der består af hvad der typisk kaldes

”vennetjenester”,

men som har fået en bredere betydning, jf.

figur 1.

Figur 1 Deleøkonomiens afsæt

De digitale platforme matcher udbydere og efterspørgere af et bestemt produkt

–

hvad

enten det er varer eller tjenesteydelser. Matching og betaling sker via platformen, mens

udvekslingen af produktet sker direkte mellem udbyder og efterspørger, jf. figur 2.

Platformen giver de enkelte brugere adgang til den relevante information. For udbyderne

giver den digitale platform mulighed for at annoncere deres produkter eller at reagere på

købsannoncer fra efterspørgerne og nå en langt bredere og mere målrettet gruppe, end

hvis annonceringen skete via avisannoncer mv. For efterspørgerne giver platformen på

tilsvarende vis mulighed for at søge mange flere (relevante) salgsannoncer end uden

platformene og mulighed for at sammenligne priser på konkurrerende produkter. Dette

sparer tid og ressourcer i søgningen og giver mulighed for et bedre match og bedre

handler. Ofte opkræves et gebyr hos den ene gruppe på markedet, typisk udbyderne,

som illustreret i figur 2. Gebyret kan enten være i form af beløb eller information om den

enkelte bruger

–

som kan bruges i kommercielt regi via eksempelvis reklamer på

platformen

–

eller begge dele.

Figur 2 Illustration af deleøkonomisk platform og brugere

2.2 POTENTIELLE ØKONOMISKE EFFEKTER VED

DELEØKONOMISKE PLATFORME

Deleøkonomiske tjenester kan skabe øget produktivitet og værdi i økonomien. Det kan

ske ad flere veje.

For det første muliggør deleøkonomien en bedre udnyttelse af de eksisterende

ressourcer i økonomien. Det øger produktiviteten og frigiver ressourcer, der kan

anvendes andre steder i økonomien. Mange ressourcer

–

for eksempel boliger, biler,

værktøj

–

kan udnyttes bedre ved at lade andre end ejerne have adgang til dem, når

ejeren ikke selv bruger dem. Mange aktiver, som den enkelte ejer, udnyttes således kun

mange få timer, i forhold til hvor meget aktivet er til rådighed.

En bedre udnyttelse af ressourcerne kan give miljøgevinster, idet der alt andet lige er et

mindre behov for at producere et givent produkt. For de produkter, hvor der er en stor

efterspørgsel, kan deleøkonomien gennem en bedre udnyttelse af ressourcerne

derudover betyde, at priserne på produkterne falder, idet udbuddet stiger.

Desuden kan deleøkonomiske platforme reducere transaktionsomkostningerne ved at

gøre det nemmere for udbydere og efterspørgere at finde det bedste match, jf. figur 2.

De deleøkonomiske

platforme er også kendt som ”multi-sided” eller ”two-sided markets”.

Multi-sided markets er ikke et nyt koncept og kendes blandt andet fra kreditkort-

selskaber, hvor butikkerne, som har kortterminalerne, er den ene brugergruppe, mens

forbrugerne med deres kreditkort er den anden brugergruppe og kortudsteder, og

bankerne er ”platformen”.

Et af karakteristikaene ved multi-sided markets er, at der er

store såkaldte netværksgevinster mellem de to brugergrupper. Det vil sige, jo flere der er

af én brugergruppe, desto større er gevinsten ved at anvende platformen for den anden

brugergruppe, og omvendt. Dermed bliver platformen mere populær, og det har en

selvforstærkende effekt. Derved bliver matching af udbydere og efterspørgere mere og

mere effektiv og bedre, hvilket vil øge produktiviteten og den økonomiske vækst.

Udbredelsen af deleøkonomiske platforme kan også bidrage til at markedet fungerer

bedre ved at informationsniveauet øges og dermed skabe bedre match mellem udbud og

efterspørgsel. I udgangspunktet har hverken køber eller sælger fuld viden om fx

modpartens præferencer, hvilket resulterer i, at priserne ikke fastsættes optimalt.

Dermed bliver der færre transaktioner, hvilket skader både køber og sælger. I en

deleøkonomisk kontekst, fx i forbindelse med overnatninger, skal begge parter evaluere

hinanden efter et ophold, hvilket øger begge parters information om hinanden. Dette

giver forbrugerne mulighed for at vælge den service, der mere præcist møder deres

præferencer, da de er mere informerede om det produkt, der udbydes. Også udbyderne

får nemt information om efterspørgslen efter deres produkt, og kan dermed justere

tilsvarende. Dermed fordeles ressourcerne i økonomien i højere grad efter den enkelte

aktørs præferencer, hvilket er mere optimalt.

For mere traditionelle udbydere af overnatningsmuligheder, kan det være vanskeligt for

forbrugerne at gennemskue kvaliteten af overnatningsstedet ud fra oplysningerne på

platformen. Samtidig får udbyderne sjældent feedback fra gæsterne efter endt ophold.

Deleøkonomien skaber derudover større diversitet i udbuddet, fx af

overnatningsmuligheder, og flere kan derfor få deres præferencer opfyldt. Disse forhold

øger potentielt antallet af transaktioner på længere sigt.

Deleøkonomiske platforme kan desuden øge produktiviteten i økonomien gennem øget

konkurrence. Deleøkonomiske tjenester konkurrerer som regel med etablerede

virksomheder på allerede eksisterende markeder. Idet deleøkonomiske tjenester kan

have en højere produktivitet

–

blandt andet gennem bedre ressourceudnyttelse

–

vil

tilkomsten af disse tjenester betyde, at konkurrencen på de eksisterende markeder

intensiveres. En øget konkurrence kan føre til økonomisk vækst gennem lavere priser,

øget innovation mv.

Deleøkonomiske tjenester gavner også brugerne direkte i form af øget disponibel

indkomst. Dels kan brugerne supplere deres primære indkomst med udlejning af aktivet,

dels kan brugerne ofte købe varer og tjenester til lavere priser som følge af øget

variation af varer og tjenester, den øgede konkurrence og ofte højere produktivitet.

Deleøkonomien åbner også muligheder for etablerede aktører i både den private og

offentlige sektor. Virksomheder og offentlige institutioner kan lade sig inspirere af de

deleøkonomiske forretningsmodeller til at blive mere ressourceeffektive, og de kan bruge

de nye forbrugsmuligheder i deleøkonomien til større valgfrihed og fleksibilitet, jf. boks 1.

Boks 1 Virksomheders og det offentliges muligheder i deleøkonomien

Virksomheder

DI har offentliggjort en analyse af gevinsterne af, at danske virksomheder i højere grad benytter deleøkonomiske

platforme til at dele uudnyttet kapacitet med hinanden

(DI Analyse 2016, ”Deleøkonomi

blandt virksomheder kan

give danskerne mindst 1 mia. kr.

mere mellem hænderne”).

Hvor denne strategi har fokus på deleøkonomiske

tjenester, som foregår mellem borgerne, har DI’s analyse

fokus på deleøkonomiske tjenester mellem

virksomheder i Danmark (det vil sige B2B).

Kilde: Europa-kommissionen 2016:

Collaborative Business Models and Efficiency

–

Potential Efficiency Gains in the

European Union

Kilde: Europa-kommissionen 2016:

Collaborative Business Models and Efficiency

–

Potential Efficiency Gains in the

European Union

På baggrund af DI’s virksomhedspanel vurderes

det, at der er større potentiale for at udnytte overskudskapacitet

i maskiner, end der er i bygninger, samt at potentialet er størst i maskin- og metalindustrien.

På baggrund af beregninger fra DREAM har DI vurderet, at der på kortere sigt er et potentiale for, at

deleøkonomiske tjenester mellem virksomhederne kan løfte BNP med 1,7 mia. kr. Løftet i produktiviteten vurderes

at medføre et løft i den disponible indkomst, svarende til 1 mia. kr. Det anføres endvidere, at såfremt

virksomhederne deler al deres overskudskapacitet, vil det kunne løfte BNP med 3,9 mia. kr.

Et specifikt udviklingsområde af relevans for virksomheder er det finansielle marked, hvor der er opstået nye

finansieringsløsninger uden om eksisterende pengeinstitutter, herunder crowdfunding. Crowdfunding er en

alternativ finansieringsform, hvor projekter, virksomheder eller privatpersoner henter bidrag eller investeringer fra

et stort antal mennesker. Ved lånebaseret crowdfunding eller Peer-2-Peer lending låner private og professionelle

investorer direkte til virksomheder uden om traditionelle banker typisk via en internetbaseret platform. Det betyder,

at der kan være mange investorer om at finansiere en enkelt virksomheds lån.

Det offentlige

Kommuner må i dag i begrænset omfang sælge eller udleje (tilfældig og ikke-afskaffelig) overskudskapacitet for at

undgå unødigt spild. Det skal foregå inden for de gældende rammer, som skal sikre, at der ikke sker

konkurrenceforvridning overfor kommercielle aktører, eller at kommuner spekulerer i at opbygge overkapacitet,

som kan anvendes kommercielt.

Der vurderes at være en stigende interesse blandt kommunerne for at blive bedre til at udnytte mulighederne i

deleøkonomien. Det afspejler sig i, at der er igangsat en række projekter rundt om i landet med det formål at finde

frem til deleøkonomiske løsninger på aktuelle problemstillinger.

Et eksempel er det gennemførte

partnerskab ”DAC deleby”. Partnerskabet

bragte kommuner, virksomheder,

organisationer og borgere sammen om at udvikle og udbrede deleøkonomiske forretningsmodeller med afsæt i en

række udvalgte

”delebyer”

rundt om i Danmark.

De lavere transaktionsomkostninger skabt af platformene kan i et vist omfang modsvares

af øgede omkostninger i forbindelse med tvister, ansvar i forbindelse med skader mv.

Ligeledes kan der være en indirekte omkostning for ejerne af ressourcerne

–

hvad enten

der er tale om boliger, biler, værktøj

–

når de mister råderetten over disse ressourcer, i

forbindelse med at andre får adgang til dem.

I forbindelse med overnatninger peges også på, at der i nogle større byer kan opstå

problemer med støj, trængsel, mangel på parkeringspladser mv.

Deletjenester kan være omfattet af skatte- og afgiftssystemets bagatelgrænser mv., for

eksempel momsregistreringsgrænser. Regelefterlevelsen kan også svækkes.

I det omfang udbredelsen af deleøkonomien skyldes, at deleøkonomiske tjenester har

lavere omkostninger end helt sammenlignelige etablerede virksomheder som følge af

lempeligere beskatning eller mindre direkte regulering, kan det isoleret set medføre et

samfundsøkonomisk tab, hvis mindre produktive virksomheder udkonkurrerer mere

produktive virksomheder. Det skal holdes op mod, at en effektiv og dynamisk

konkurrence, hvor nye virksomheder kan træde ind på markedet og udfordre etablerede

virksomheder.

En skatte- eller afgiftsmæssig favorisering af indkomst fra en deleøkonomisk tjeneste

eller muligheden for at undgå at betale den korrekte skat kan medføre, at de enkelte

Kilde: Europa-kommissionen 2016:

Collaborative Business Models and Efficiency

–

Potential Efficiency Gains in the

European Union

aktørers arbejdskraft allokeres til deleøkonomiske tjenester, selvom indsatsen af deres

arbejdskraft muligvis havde været mere produktiv i andre erhverv.

2.3 ANVENDT METODE OG DATAGRUNDLAG

Der findes meget få data og analyser, både i Danmark og internationalt, som gør det

muligt at lave en præcis opgørelse af deleøkonomiens omfang, formodede potentiale

eller deleøkonomiens implikationer for økonomien. Det skyldes blandt andet, at der ikke

findes en fælles afgrænsning af, hvilke virksomheder der kan betragtes som

deleøkonomiske, men også at der ikke findes officiel statistik herfor. Det hænger

sammen med, at deleøkonomien stadig er et relativt nyt begreb, der afgrænses

forskelligt afhængig af sammenhæng.

For at opnå et solidt fagligt grundlag for analysen er der indhentet data fra en række

forskellige kilder. Blandt andet har Erhvervsstyrelsen gennem dialog med de største

deleøkonomiske aktører på det danske marked fået adgang til virksomhedsdata, der kan

hjælpe med at kvalificere et bud på omfanget af transaktioner på de to af de mest

udbredte områder af deleøkonomien

–

transport (samkørsel og biludlejning) og privat

boligudlejning, jf. tabel 2.

Tabel 2 Metode og datagrundlag

Type data

Kvalitativ undersøgelse

Fremgangsmåde

Indledningsvist blev der gennemført en række kvalitative interviews med i alt otte

personer, hvoraf fire var brugere og fire var udbydere af deleøkonomiske

tjenester. Interviewene blev gennemført i perioden maj-juni måned 2015.

Interviewene havde til formål at afdække motivationsfaktorer for at udbyde og

anvende deleøkonomiske tjenester, identificere mulige barrierer og potentialer i

brugen af tjenesterne samt at udpege centrale overvejelser og perspektiver i

forhold til reguleringen på området.

På baggrund af svarene fra de kvalitative interviews blev der udarbejdet et

spørgeskema til brug for en internetbaseret spørgeundersøgelse. Undersøgelsen

blev foretaget af Wilke.

Wilke har i brugerundersøgelsen indsamlet besvarelser fra i alt 9.850 personer

mellem 18 og 65 år, hvoraf har 1.363 har brugt deleøkonomien på forskellig vis

og i forskellige grader, svarende til ca. 14 pct. af de interviewede. Besvarelserne

er indsamlet som web- og telefoninterviews.

Kontakt til platforme

De udvalgte deleøkonomiske platforme i analysen blev kontaktet med henblik på

at få adgang til en række virksomhedsspecifikke data.

De deleøkonomiske platforme har efterfølgende bidraget til analysen med

forskelligt virksomhedsdata om forretningsmodellerne, transaktioner på

platformen, antal medlemmer, omsætning mv.

Desk research

Der er blevet indhentet en lang række data gennem almindelig desk research i

form af videnskabelige artikler, rapporter om deleøkonomi fra andre

medlemslande og EU mv.

DREAM har foretaget en økonomisk analyse af, hvordan de tre udvalgte

deleøkonomiske platforme kan forventes at påvirke samfundsøkonomien.

Danmarks Statistik har som en del af den årlige indsamling; It-anvendelse i

befolkningen, udarbejdet tillægsspørgsmål der omhandler aktivitet i

deleøkonomien i 2015 og 2017.

Webbaseret

brugerundersøgelse

Samfundsøkonomiske

beregninger

Samarbejde med

Danmarks Statistik

3. DELEØKONOMIENS OMFANG

De seneste fem år har der internationalt været en stærk vækst i etableringen af nye

deleøkonomiske platforme, og en række internationale analyser peger på, at der

forventes yderligere vækst på området. Europa-Kommissionen skønner, at det samlede

forbrug på deleøkonomiske platforme i EU i 2015 var på 28 mia. euro , hvor det største

forbrug er i transportbranchen, herunder delebiler og samkørsel

En opgørelse fra starten af 2017 estimerede, at der på det tidspunkt eksisterede ca. 140

digitale platforme med en formidlerrolle i Danmark, hvoraf en del kan betegnes som

deleøkonomiske, og godt halvdelen er af dansk oprindelse. En optælling fra 2015

estimerer, at der var ca. 7.500 deleøkonomiske platforme på verdensplan .

Et forsigtigt skøn er, at det samlede forbrug på deleøkonomiske platforme i Danmark

inden for de to områder i 2015 var på mellem 425 mio. kr. og 625 mio. kr.

I dag er

dette tal formentlig højere, blandt andet som følge af væksten i overnatninger, men det

kan ikke vurderes præcist.

3.1

DELEØKONOMIENS UDBREDELSE

I 2017 har hver femte dansker benyttet sig af mulighederne inden for deleøkonomien,

enten som bruger eller udbyder . Det kan ses i forhold til en undersøgelse

Erhvervsstyrelsen fik lavet i 2015, som viste at 14 pct. var aktive i deleøkonomien.

Tallene er dog ikke direkte sammenlignelige.

Der er flere danskere, der efterspørger tjenesteydelser på deleøkonomiske platforme,

end der er danskere, der udbyder tjenesteydelser. Ca. 17 pct. af befolkningen har købt

og lejet igennem deleøkonomiske tjenester, mens kun 4 pct. udbyder tjenesteydelser på

deleøkonomiske tjenester. 2 pct. af befolkningen er både aktive som købere og

udbydere, jf. figur 3.

Nesta, making sense of the UK collaborative economy 2014.

European agenda for the collaborative economy

–

supporting analysis, COM(2016) final.

Innovationlab, 2015 samt Erhvervsstyrelsen. Bemærk der i denne optælling inkluderes salg (ejerskifte) af fysiske ting

mellem privatpersoner.

Compare and Share,

“What we know about the Global Sharing Economy”,

marts 2015

13 Beregningerne er baseret på offentliggjorte omsætningstal og virksomhedsinterviews.

14 Danmarks Statistik, It-anvendelse i befolkningen (tema), deleøkonomi

Figur

Deltagelse i deleøkonomien 2017, pct. af befolkningen 16-74 år

15%

19 %

Ikke aktiv

81%

Bruger

Bruger og udbyder

Udbyder

Anm.:

Oplysningerne kommer fra statistikken ’It-anvendelse i befolkningen 2017’.

Undersøgelsen er baseret på

resultaterne fra 4.333 gennemførte interviews i marts-maj 2017, blandt et repræsentativt udsnit af den danske

befolkning i alderen 16-74 år.

Kilde: Danmarks Statistik, It-anvendelse i befolkningen (tema), deleøkonomi 2017.

En europæisk undersøgelse viser, at Frankrig og Irland er de lande i EU, hvor flest

borgere

–

omkring 35 pct.

–

bruger deleøkonomiske platforme. Danmark ligger i

undersøgelsen under det europæiske gennemsnit på 17 pct., idet det blot er 14 pct. af

befolkningen i Danmark, der bruger deleøkonomiske platforme , jf. figur 4.

Figur 4 Andel af befolkningen, der er aktive i deleøkonomien i Europa 2016

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

EU28

Kilde: Eurobarometer (2016), The use of collaborative platforms

En analyse finder, at danskerne i gennemsnit er aktive i deleøkonomien i samme omfang

som amerikanerne, jf. tabel 3.

Kilde: Eurobarometer (2016), The use of collaborative platforms, Anm.: I undersøgelsen er Europæerne blevet spurgt om

brugen af deleøkonomiske platforme der formidler tjenesteydelser, og hvorvidt de har brugt dem.

Eurobarometer-undersøgelsen anvender en definition af deleøkonomi, som ikke er fuldt sammenlignelig med den

anvendte definition af deleøkonomi i denne analyse.

Tabel 3 Danskernes og amerikanernes brug af udvalgte digitale tjenester

Spørgsmål

Køber du nogensinde brugte eller ”second hand” varer fra

hjemmesider, som for eksempel Ebay eller Den Blå Avis

Hyrer du nogensinde nogen til at løse en opgave eller

husholdningsarbejde via en online tjeneste, som for eksempel

TaskRabbit eller Upwork?

Lejer du nogensinde tøj eller andre produkter i en begrænset

tidsperiode via en hjemmeside, som for eksempel Rent a Runway

eller Resecond?

Har du nogensinde givet penge til at støtte et fundraising projekt

på en hjemmeside, som for eksempel Kickstarter GoFundMe?

Har du nogensinde overnattet i et privat hjem, som du bookede

via en online tjeneste, som Airbnb eller HomeAway?

Kilde: Potentialet i den digitale økonomi, Dansk Erhvervs Perspektiv 2016, Dansk Erhverv.

Danmark (pct.)

USA (pct.)

3.2 HVEM ER AKTIVE I DELEØKONOMIEN OG HVORFOR?

Den største andel af de aktive i deleøkonomien er mellem 25 år og 34 år, har en kort

videregående uddannelse og er fra hovedstadsområdet. Over halvdelen har fast arbejde,

og lidt under halvdelen er i parforhold og har børn, jf. figur 5.

Figur 5 Kendetegn for aktive i deleøkonomien

Pensionister/Efterløns

modtagere

Arbejdsløse og uden for

arbejdsstyrken

Tilknytning til arbejdsmarked

Beskæftigede

Civilstand

Enlige u. børn

Enlige m. børn Par u. børn

Par m. børn

Region

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

Uddannelse

Grundskole og uoplyst

Korte videregående

uddannelser

Mellemlange

Lange videregående

videregående

uddannelser

Alder

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

Køn

Mand

Kvinde

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%

Kilde: Danmarks Statistik, It-anvendelse i befolkningen (tema), deleøkonomi 2017.

Cirka halvdelen af de danskere, der har været aktive i deleøkonomien i 2017, har en

årlig indkomst over de 300.000 kr., som er den gennemsnitlige personindkomst for hele

landet.

Der er flest aktive borgere i de fire største danske byer. I Københavns Kommune har 19

pct. af borgerne brugt en deleøkonomisk tjeneste i 2017, mens det samme gælder for

under 1 pct. af borgerne i landets landdistriktskommuner.18 Det hænger formentlig

sammen med, at både udbuddet af boliger og efterspørgslen fra turister forventes at

være større i storbyer.

En undersøgelse fra 2015, om danskernes deltagelse i deleøkonomien, jf. figur 6,

belyser blandt andet, hvad der motiverer danskerne til at være aktive i deleøkonomien..

For de danskere, der

har brugt

deleøkonomiske platforme i 2015, er det især

forventningen om en økonomisk gevinst og let tilgængelighed til de ønskede produkter

og tjenesteydelser, der har motiveret dem. 67 pct. mener, at de kan spare penge ved at

bruge deleøkonomiske platforme. Over halvdelen mener, at det er let og hurtigt at bruge

deleøkonomiske platforme. En fjerdedel nævner endvidere miljøhensyn som

begrundelse for at bruge deleøkonomiske platforme, jf. figur 6.

Figur 6 Hvad motiverer danskere til at bruge deleøkonomiske platforme

Jeg sparer penge

Det er let og hurtigt

Jeg får flere valgmuligheder

Det gavner miljøet

Jeg vil gerne hjælpe andre

Internetportalerne sikrer stor tillid

Jeg møder nye mennesker

Jeg får eller giver en autentisk oplevelse

Det skaber tryghed at handle direkte med

en anden privatperson

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

SPM: Hvilke af nedenstående forhold har betydning for, at du som kunde/køber/modtager har brugt en

internetportal til at leje, bytte eller låne varer eller købe tjenesteydelser af andre privatpersoner?

Kilde: Deleøkonomiens udbredelse blandt danskerne, Wilke, 2015. Udarbejdet for Erhvervsstyrelsen.

Hos dem, der

ikke

er aktive i deleøkonomien, er den overvejende årsag hertil, at de ikke

har haft behovet (52 pct.). 15 pct. angiver, at det er manglende tillid til andre

privatpersoner ved deleøkonomiske transaktioner, der holder dem tilbage, jf. figur 7.

Kilde: Danmarks Statistik, tabel: INDKP104. Anm.: I 2015 var den gennemsnitlige indkomst på 308.144 kr. I København

var den 314.970 kr.

Kilde: Danmarks Statistik, It-anvendelse i befolkningen (tema), deleøkonomi 2017. Adm.: Anvendelse fordelt på

kommune er usikre grundet stikprøvens størrelse.

Figur 7 Hvad afholder danskere fra at være aktive i deleøkonomien

Jeg har ikke haft behov

Manglende tillid til en anden privatperson

Tvivl om forsikring

Tvivl om klageadgang, returret mv.

Besværligt

Tvivl om det er lovligt

10%

20%

30%

40%

50%

60%

SPM: Hvilke af nedenstående forhold er relevante for, at du som privatperson slet ikke eller ikke længere gør

brug af en internetportal til at udleje, leje, udlåne, låne, bytte, købe eller sælge varer eller tjenesteydelser?

Kilde: Deleøkonomiens udbredelse blandt danskerne, Wilke, 2015. Udarbejdet for Erhvervsstyrelsen.

Gruppen, der er aktive i deleøkonomien, ser en række konkrete hindringer for yderligere

brug af deleøkonomiske platforme. 60 pct. af brugerne peger på manglende tillid til den

privatperson, der handles med, som en barriere for at bruge deleøkonomien. Omkring en

tredjedel er i tvivl om enten forbrugerrettigheder, skattespørgsmål eller forsikring i

forbindelse med at benytte sig af deleøkonomien, Der er kun forholdsvist små forskelle

mellem brugere og ikke-brugere i vurderingen af barriererne, jf. figur 8.

37 pct. af danskerne, der har brugt en deleøkonomisk platform inden for de seneste 12

måneder, forventer at benytte deleøkonomien mere i det kommende år, mens 6 pct. ikke

forventer at benytte deleøkonomien det næste år.

Figur 8 Hvad hindrer aktivitet på deleøkonomiske platforme

–

brugere og udbydere

Manglende tillid

Tvivl om forsikring

Tidskrævende

Besværligt

Tvivl om det er lovligt

Manglende tillid til internetportalen

Tvivl om klageadgang, returret mv.

Tvivl om hvordan jeg bliver beskattet

Negativ omtale af internetportalen

Tidligere dårlig oplevelse

Andet

Bruger

10%

20%

30%

40%

Udbyder

50%

60%

70%

SPM udbyder: Hvilke af nedenstående forhold kan være en hindring for dig, når du som sælger/udbyder skal

bruge en internetportal til at udleje eller udlåne varer eller sælge tjenesteydelser til andre privatpersoner?

SPM bruger: Hvilke af nedenstående forhold kan være en hindring for dig, når du som kunde/køber/modtager

skal bruge en internetportal til at leje, bytte eller låne varer eller købe tjenesteydelser af andre privatpersoner?

Anm: De procentvise andele i figuren er beregnet ud fra; den del af de aktive i deleøkonomien, der i

spørgeskemaundersøgelsen aktivt har taget stilling til spørgsmålet. Tallene summer ikke til 100 pct., da

respondenterne har haft mulighed for at afkrydse flere felter.

Kilde: Deleøkonomiens udbredelse blandt danskerne, Wilke, 2015. Udarbejdet for Erhvervsstyrelsen.

4. SAMFUNDSØKONOMISKE

KONSEKVENSER AF UDVALGTE

DELEØKONOMISKE TJENESTER

For at få et billede af, hvordan forskellige deleøkonomiske tjenester kan forventes at

påvirke den danske økonomi, er der taget udgangspunkt i tre af de mest udbredte

områder af deleøkonomien i Danmark: samkørsel, delebil og indkvartering/overnatning.

4.1

SAMKØRSEL

Samkørsel er, når privatpersoner, der skal køre en bestemt rute, tilbyder andre personer,

som skal samme vej, en ledig plads i bilen mod betaling. Dermed kan flere personer dele

omkostningerne til turen.

GoMore samkørsel har ifølge GoMore over 645.000 danske medlemmer. Gennemsnitligt

er der 4.000 ledige ture på platformen per dag, og i weekenderne er tallet lidt højere.

Hver måned bliver 28.000 samkørselsture formidlet gennem platformen i Danmark,

globalt formidles 120.000 ture månedligt. Den gennemsnitlige tur er på omkring ca. 230

km. De udbudte ture er typisk mellem de større byer i Danmark, og den gennemsnitlige

pris for en tur er ca. 0,5 kr. pr. kilometer. Kilometerprisen er typisk højere for de kortere

ture end for de lidt længere ture.

GoMores indtjening kommer fra et gebyr, der opkræves, når der betales for en tur, som

er arrangeret gennem platformen. Platformens indtjening er

således baseret på et ”Fee-

per-transaktion” opgjort som en fast andel af transaktionens værdi. Ifølge GoMore var

der i 2016 transaktioner på platformen for omkring 200 mio. kr., hvilket både dækker

transaktioner i forhold

til privat udlejning, samkørsel og GoMore’s øvrige

forretningsområder. I 2017 forventes ifølge GoMore en årlig omsætning mellem 150 mio.

kr. og 200 mio. kr.

Da samkørsel hovedsageligt bliver brugt til længere køreture, som aftales i god tid,

konkurrerer samkørsel i høj grad med kollektiv transport, herunder bus og tog, mellem

landsdele, og privat kørsel, hvor den enkelte kører turen alene i bil. Samkørsel vurderes

kun i beskedent omfang at være i konkurrence med taxi-kørsel.

4.2 DELEBILER

Delebiler udgør et stort, uudnyttet potentiale. Ifølge Ellen MacArthur Foundation er en

typisk personbil i Europa i gennemsnit kun i brug 8 pct. af tiden. Der er derfor et

ressourcebesparende og økonomisk potentiale for deling af biler.

Der er omkring 11.350 danske delebiler,

heraf omkring 10.000 der bliver delt mellem

private, 850 bybiler (delebiler uden fast stamplads) og ca. 500 kommercielt ejede

En tur er defineret ved antallet af personer, som udbyder persontransport i sin bil, ganget med antallet af ledige pladser i

bilen.

Jf. GoMore September 2017.

http://www.business.dk/transport/vi-konkurrerer-mere-med-toget-end-med-uber

Der er ikke medtaget flytransport i den kollektive transport.

http://www.business.dk/transport/vi-konkurrerer-mere-med-toget-end-med-uber

Ellen MacArthur Foundation: Growth within: A circular economy vision for a competitive Europe

Danske delebiler

delebiler. GoMore formidler gennemsnitligt 4.500 private biludlejninger om måneden i

Danmark.

Platformene der formidler privatudlejning er i konkurrence med almindelige

biludlejningsvirksomheder samt delebilsklubber. GoMore, SnappCar og andre

delebilsplatforme adskiller sig fra mere kommercielle delebilsklubber som Hertz delebil

og Letsgo ved, at brugerne udlejer deres egne biler og derved ikke biler, som er blevet

købt med udlejning for øje.

På samme måde som GoMore samkørsel skaber delebilsplatformene typisk omsætning

ved at tage et gebyr for hver enkelt transaktion mellem brugerne på platformen. Lejeren

betaler et mindre gebyr, mens udlejeren typisk betaler en lidt større andel af

transaktionsprisen, som blandt andet skal dække forsikringer i forbindelse med udlejning.

Delebiler har potentialet til at gøre en del af den kollektive trafik overflødig. Delebiler kan

også betyde, at brugerne er mindre tilbøjelige til at bruge egen bil. Der er ikke noget

entydigt billede af, hvad delebiler betyder for brugen af henholdsvis kollektiv transport og

egen bil. Undersøgelsen af danskernes aktivitet i deleøkonomien indikerer dog, at

delebiler vil føre til et mindre fald i brugen af kollektiv transport

(30 pct. svarer ”mindre”

mod 7 pct.,

der svarer ”mere”),

mens de adspurgte samlet set umiddelbart forventer et

uændret brug af egen bil

(lige mange svarer ”mere” og ”mindre”),

jf. figur 9.

Figur 9 Betydning af leje af bil via GoMore eller Snappcar for brug af kollektiv

transport og egen bil

100%

90%

80%

70%

60%

50%

52%

40%

30%

20%

10%

Brug af kollektiv transport

Mere

Cirka uændret

Mindre

Brug af egen bil

Solgt bil

Ved ikke

19%

52%

40%

30%

20%

10%

30%

10%

18%

100%

90%

80%

70%

60%

50%

SPM.: Har dit valg af at leje bil gennem GoMore eller Minbildinbil haft betydning for din brug af kollektiv

transport, som bus og tog?

SPM.: Har dit valg af at leje bil gennem GoMore eller Minbildinbil haft betydning for, hvor meget du kører i egen

bil?

Kilde: Deleøkonomiens udbredelse blandt danskerne, Wilke, 2015. Udarbejdet for Erhvervsstyrelsen.

Anm: MinBilDinBil hedder nu Snapcar

7 pct. af danskerne har købt transport via delebilsordninger. Det svarer til, at ca. 310.000

personer har købt en eller flere samkørselsture eller brugt delebiler. 3 pct. har solgt

adgang til transport. Det er især den yngre del af befolkningen, der køber og sælger

transport i deleøkonomien, 16 pct. af danskerne mellem 24 år og 35 år har købt adgang

og 6 pct. har udbudt eget køretøj, jf. Figur 10.

Figur 10 Danskere, der har brugt internettet til at købe/sælge adgang til transport i

form af delebiler og samkørsel via portaler som GoMore og SnappCar i 2017

Pct.

I alt

16-24 år

25-34 år

35-44 år

45-54 år

55-64 år

65-74 år

Købt adgang til et transportmiddel

Tilbudt adgang til transport

SPM: Har du brugt hjemmesider eller apps til at købe eller dele et transportmiddel fra en anden privatperson

inden for det seneste år? + Hvis Ja, SPM: Hvordan fik du kontakt med den eller de privatpersoner? SVAR:

Gennem specialiserede hjemmesider, apps eller platforme, som formidler transport mellem privatpersoner fx

Uber, GoMore, SnappCar, Car2Go eller lignende platforme

Kilde: Danmarks Statistik, It-anvendelse i befolkningen (tema), deleøkonomi 2017.

Det er opgjort, at den årlige vækstrate for delebilisme i Europa er 40 pct., og at væksten

forventes at nå et mæthedspunkt i 2020, hvor det forventes, at 0,5 pct. af al kørsel vil

være i delebiler eller samkørsel. I disse tal omfatter delebilisme både over privat og

virksomhedsdrevet deling af biler samt samkørsel.

4.3 PRIVAT BOLIGUDLEJNING

Privat boligudlejning, hvor brugerne af de deleøkonomiske platforme udlejer deres bolig

eller lejer andre personers bolig, er en af de mest udbredte deleøkonomiske tjenester på

verdensplan og i Danmark. Inden for privat boligudlejning findes der flere forskellige

deleøkonomiske platforme, såsom Airbnb, Homeexchange og LoveHomeSwap, hvor

Airbnb er den klart største.

Airbnb blev i 2016 værdisat til ca. 200 mia. kr. , og den globale omsætning for 2015 var

på omkring 6 mia. kr. Airbnb’s indtjening er baseret på et fee-per-transaktion, hvor der

både tages et gebyr hos lejer og udlejer. Gebyret for lejer er typisk omkring 3 pct. af

udlejningsprisen, mens gebyret for udlejer ligger på 6-12 pct. Andre formidlere af

overnatning, som for eksempel LoveHomeSwap, tager et fast abonnement for at formidle

adgang til at ”bytte” boliger med andre abonnenter.

Airbnb har offentliggjort, at der i Danmark i perioden april 2016 til 2017 var ca. 31.000

aktive værter med en typisk årlig indkomst på 14.600 kr., hvilket svarer til, at udlejerne

havde indtægter for ca. 450 mio. kr. (efter de har betalt gebyr til Airbnb). Airbnb angiver

samtidig, at ca. 732.000 gæster i perioden brugte platformen til at finde overnatning i

Growth within: A circular economy vision for a competitive Europe.

The New York Times, Leslie Picker, juni 2016.

Ifølge Airbnb Danmark.

Danmark. Gæsterne rejser i gennemsnit i grupper á 2 personer og bliver 4 dage. Dette

svarer til ca. 3 mio. overnatninger.

Tabel 4 Udvalgte nøgletal for Airbnb i Danmark

2013

Antal gæster

Gennemsnitlig gruppestørrelse (antal personer)

Estimeret antal overnatninger

Gennemsnitlig opholdslængde (antal dage)

Nætter en typisk bolig udlejes over et år

Gennemsnitlig indtjening pr. udlejer (kr.)

Samlet nettoindtjening (mio. kr.)

60.000

252.000

2014

150.000

630.000

2015

405.000

2,5

1.701.000

4,2

13.800

289,8

2016

732.000

2.928.000

14.600

452,8

Anm.: Nettoindtjening er den indtjening, som udlejerne har efter at have betalt gebyr til Airbnb. Under forudsætning af at

den gennemsnitlige pris for udlejning af bolig i 2015 var 684 kr., svarer det til en nettoindtjening på ca. 410 mio. kr.,

hvilket ligger noget over 289 mio. kr. i 2015, som Airbnb selv har rapporteret.

Anm.: Årligt antal overnatninger er beregnet som årligt antal gæster ganget med gennemsnitlig opholdslængde.

Kilde: Airbnb i Danmark, et overblik, Airbnb 2015 og 2017 og Børsen via Ritzau og egne beregninger.

Til sammenligning viser tal fra Danmarks Statistik, at der i 2016 var ca. 51 mio.

overnatninger på hoteller, i feriehuse, vandrehjem og på campingpladser mv. Der var

omtrent 54 mio. solgte overnatninger igennem deleøkonomiske platforme, herunder

Airbnb. Det vurderes på den baggrund, at Airbnb stod for ca. 5 pct. af alle overnatninger i

2016, jf. figur 11.

Figur 10 Solgte overnatninger i Danmark, fordelt på overnatningstype

Mio. 60

Airbnb

2012

2013

2014

2015

2016

Feriehuse

Lystbådehavne

Vandrehjem

Camping

Feriecentre

Hoteller

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken (Turist), Airbnb samt egne beregninger.

Et øget udbud af overnatninger fra eksempelsvis Airbnb kan være med til at tiltrække og

imødekomme et større antal turister i de kommende år. En prognose fra VisitDenmark

vurderer, at væksten i turisme kommer til at fortsætte med 1 til 3 pct. årligt frem til 2018.

732.000*4 =ca. 2,9 mio.

Danmarks Statistik, www.statistikbanken/TURIST.

Dette baseres blandt andet på en vækst på 7,5 pct. i 2014 og de generelle forventninger

til økonomien i de lande, vi normalt modtager turister fra.

I højsæsoner kan privat boligudlejning gennem et øget udbud af overnatningsmuligheder

desuden gøre det lettere for turister at finde overnatning ved de mest populære

turistdestinationer, som eksempelvis større byer og populære kyststrækninger.

Godt 9 pct. af befolkningen har således inden for det seneste år købt eller solgt overnat-

ning på en deleøkonomisk platform, for Region Hovedstaden er det over 12 pct., jf. figur

11.

Figur 11 Andel danskere, der har købt eller solgt overnatning gennem en

deleøkonomisk platform, fordelt på regioner i 2017

14%

12%

10%

Alle

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Hovedstaden

Sjælland

SPM: Har du brugt hjemmesider eller apps til at leje, dele eller bytte en bolig eller et værelse med en anden

privatperson inden for det seneste år? Hvis Ja, SPM: Hvordan fik du kontakt med den eller de privatpersoner?

SVAR: Gennem specialiserede hjemmesider, apps eller platforme, som formidler overnatning mellem

privatpersoner fx AirBnB, Homeaway, Tripadvisor, Homeexchange eller lignende.

Kilde: Danmarks Statistik, It-anvendelse i befolkningen (tema), deleøkonomi 2017.

En undersøgelse fra 2015 viser, at når folk udlejer deres bolig opholder 20 pct. af dem

sig selv i boligen, mens 80 pct. opholder sig andre steder. 43 pct. af dem, der udlejer

deres bolig, er ude at rejse eller holder ferie, jf. figur 12.

Figur 12 Danskernes opholdssted når de udlejer deres bolig

Jeg rejser selv/holder ferie

Hjemme

Hos venner og bekendte

Hos kæreste/ægtefælle

Hos familien

Andre steder

Ved ikke

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

50%

SPM: Hvor opholder du dig oftest, når du lejer din bolig ud?

Kilde: Deleøkonomiens udbredelse blandt danskerne, Wilke, 2015. Udarbejdet for Erhvervsstyrelsen.

4.4 SAMFUNDSØKONOMISKE BEREGNINGER

Deleøkonomien er stadig et nyt begreb, og datagrundlaget til vurdering af

samfundsøkonomiske virkninger af deleøkonomi, er begrænset.

For at illustrere mulige virkninger af en større deleøkonomi på samfundsøkonomien har

det uafhængige analyseinstitut DREAM foretaget beregninger med en tilpasset version

af DREAM’s samfundsøkonomiske model, REFORM. Der er tale om kravforløb, der

tager udgangspunkt i en række forudsætninger om brugeradfærd, priser og nuværende

viden om økonomiske relationer i de enkelte brancher, men hvor der ikke peges på

konkrete instrumenter til stigningen i de deleøkonomiske tjenester. I praksis er det svært

at skønne over deleøkonomiens fremtidige udbredelse, da det afhænger af blandt andet

forbrugernes præferencer, udviklingen i eksisterende brancher mv., hvorfor

beregningerne er gennemført som stilistiske regneeksempler. I bilag 1 er modellen og

hovedantagelserne beskrevet.

Beregningerne har taget udgangspunkt i en forudsætning om, at omsætningen i hver af

de tre deleøkonomiske tjenester stiger med 1 mia. kr. Den faktiske effekt på økonomien

vil afhænge af, hvor udbredt de enkelte tjenester kommer til at være. Det er således ikke

sikkert, at salget stiger med 1 mia. kr. på de enkelte tjenester. Resultaterne af

beregningerne kan tilnærmelsesvis skaleres op eller ned afhængig af de enkelte

platformes udbredelse.

Beregningerne fra DREAM viser, at en stigning i forbrugernes udgifter til de enkelte

deleøkonomiske tjenester på 1 mia. kr. har en positiv effekt på samfundsøkonomien i

form af højere BNP og velfærdsgevinster for forbrugerne, jf. tabel 5. BNP-effekten er

størst for samkørsel og delebiler.

Et øget brug af de deleøkonomiske tjenester vil primært gavne samfundsøkonomien

gennem produktivitetsgevinster, som følge af en bedre ressourceudnyttelse. I takt med

Det bemærkes, at der i beregningerne ikke tages hensyn til andre potentielle samfundsøkonomiske effekter, der nævnes

i afsnit 4.2 og kapitel 7.

at forbrugerne sparer penge og kan supplere deres primære indkomst med indtægter fra

deleøkonomien, vil aktiviteten i deleøkonomien også kunne lede til øget aktivitet i andre

sektorer i samfundsøkonomien.

Samkørsel fremstår som den deleøkonomiske tjeneste af de tre analyserede, der har

den største såkaldte velfærdsgevinst. Den væsentligste årsag til, at velfærdsgevinsten

er størst her, er, at samkørsel kan udbydes billigere end alternative transportmetoder.

Dette skyldes, at marginalomkostningerne for samkørsel er (meget) små, da de

hovedsageligt udgøres af det marginale slid og benzinforbrug som en eller flere ekstra

passagerer medfører, samt den tid udbyderen bruger på at arrangere turen og samle

medpassagerer op.

På samme måde kommer velfærdsgevinsten fra privat

boligudlejning altovervejende gennem den ekstra indtægt til ejeren af boligen, som vil

reducere omkostningen ved at have en bolig.

De lavere priser betyder, at de danske forbrugere kan spare på udgifter til transport og

boligleje og derved får frigivet midler til andet forbrug og investeringer.

Tabel 5 Økonomiske effekter, mio. kr., 2015-priser

Effekt (afrundet) af en øget aktivitet på 1 mia. kr. i de enkelte

områder

Samkørsel

Makrovariabler

- BNP

- Investeringer

Forbrugere

- Velfærdsgevinst

- Merforbrug (ift.

status quo)

2.750

100

300

200

700

150

300

100

250

200

150

Delebiler

Privat boligudlejning

Anm.: Viser effekten i forhold til et hypotetisk konjunkturneutralt år. Effekten for de tre områder er beregnet for sig.

Resultaterne kan ikke umiddelbart lægges sammen.

Kilde: DREAM

Beregningerne viser dermed, at en øget brug af de tre deleøkonomiske tjenester vil lede

til øget BNP, hvilket hovedsageligt sker gennem en bedre ressourceudnyttelse. Den

bedre ressourceudnyttelse vil desuden lede til lavere priser for forbrugerne, som blandt

andet kommer til udtryk i velfærdsgevinsterne. Den faktiske samfundsøkonomiske effekt

af øget udbredelse af deleøkonomi vil afhænge af, hvor udbredt de enkelte tjenester

kommer til at være.

Velfærdsgevinsten fortæller, hvor mange penge forbrugerne skulle have haft i udgangspunktet (status quo) for at opnå

samme velfærd som i den analyserede situation, hvor forbruget af den enkelte deleøkonomiske tjeneste øges med 1 mia.

kr.

Udbyderen af samkørsel skal

–

i modsætning til kollektiv transport

–

ikke have dækket selve investeringen i bilen, da

bilen som ofte er købt, fordi ejeren selv har et behov for transport, og ville have kørt de enkelte ture alligevel. Samkørsel

kan således også i nogle tilfælde udbydes billigere end kollektiv transport.

Se bilag 1 for uddybning af model, beregninger og antagelser.

5. ØVRIGE POTENTIELLE

KONSEKVENSER AF

DELEØKONOMISKE PLATFORME

Beregningerne i kapitel 4 er baseret på en økonomisk modellering af den danske

økonomi. Det er imidlertid ikke muligt at afspejle alle facetter af et øget brug af

deleøkonomiske tjenester i beregningerne. I det følgende beskrives yderligere potentielle

konsekvenser af øget aktivitet i deleøkonomien.

5.1

NYE INNOVATIVE VIRKSOMHEDER OG DYNAMISK

KONKURRENCE

Nye innovative virksomheder skaber ofte en ekstra værdi, som sætter virksomhederne i

stand til at levere serviceydelser og produkter i en højere kvalitet eller til en lavere pris

end ellers, og vinde markedsandele fra de etablerede virksomheder. Der er konkret

erfaring med, at dette er sket inden for hotelsektoren i USA. Dette er dog ikke

nødvendigvis meget anderledes, end hvis der åbner en ny hotelkæde eller en ny

dagligvarekæde, og i det konkrete eksempel fra USA har deleøkonomien haft en mindre

effekt på priserne, end hvis det havde været ny konkurrence fra eksisterende koncepter,

der øgede udbuddet af overnatning, jf. boks 2.

Boks 2 Indvirkning af konkurrencetrykket mellem Airbnb og hotelsektoren

Udlejning af boliger gennem deleøkonomiske platforme er i konkurrence med hoteller, kroer, campingpladser mv. I

et studie fra Boston University undersøges effekten af konkurrencetrykket fra Airbnb på priserne i den etablerede

hotelsektor i staten Texas. Studiet viser, at for hver 10 pct. stigning i antallet af udbudte lejligheder igennem

Airbnb sker der et fald i hotellernes omsætning på ca. 0,37 pct. Til sammenligning falder hotellernes omsætning

med 1,5 pct., når antallet af udbudte senge i hotelsektoren stiger med 10 pct. Dette indikerer, at Airbnb blandt

andet konkurrerer på det samme marked som hotelsektoren. Det er et udtryk for, at forbrugerne får dækket et

behov til en lavere pris. Studiet finder, at det især er hotellerne i den billige ende af prisskalaen (som ikke

henvender sig til forretningsrejsende med konferencefaciliteter mv.), der mister markedsandele til Airbnb.

Kilde: Boston University, The Rise of the Sharing Economy: Estimating the Impact of Airbnb on the Hotel Industry, G

Zervas, D Proserpio, JW Byers, 2013.

Deleøkonomiske virksomheder vurderes at have en høj innovationsgrad.

Endvidere

skaber ansatte i innovative virksomheder i gennemsnit højere værditilvækst pr. præsteret

time end virksomheder, der ikke vurderes at være innovative. En øget brug af

innovative deleøkonomiske tjenester kan derved føre til højere produktivitet og BNP.

Når platforme, som Airbnb, skaber et nyt forretningsområde, opstår der ofte

komplementære kommercielle forretningsområder i tilstødende brancher. Det kan for

eksempel være en virksomhed, der slår sig op på at aflevere nøglen og klargøre din

private lejlighed etc., når den skal udlejes.

Mere traditionelle virksomheder kan også udvide deres kerneforretning med nye

deleøkonomiske muligheder og på den måde nå nye kunder og en højere

innovationsgrad og derved højere værdiskabelse. Det kan for eksempel være, når et

hotel i København udvider sortimentet med private familielejligheder i konkurrence med

lejligheder udbudt over eksempelvis Airbnb.

Europa-Kommissionen,

”Collaborative production and the maker economy”, Case Study 51, august 2015.

Centre for Economic and Business Research,

”Produktivitetseffekter af flere innovative virksomheder”,

2013.

Det er et udtryk for en dynamisk konkurrence, når etablerede virksomheder søger at

effektivisere og innovere deres

”produktion”,

efter at nye aktører træder ind på markedet.

De etablerede virksomheder må formodes at forsøge at modstå det øgede

konkurrencetryk fra de nye aktører. Eksempelvis må det forventes, at hotelindustrien

fremover prøver at innovere eller sænke prisen på de produkter, hvor de er i tættest

konkurrence med nye aktører.

I det omfang, der medregnes dynamiske konkurrenceeffekter, vil det have en yderligere

positiv effekt på produktiviteten.

5.2

FORSKELLE I REGULERING OG SKATTEFORDELE

De deleøkonomiske platforme er i konkurrence med etablerede virksomheder. Hoteller,

kroer mv. er for nogle kundesegmenter for eksempel i konkurrence med lejligheder, der

udlejes over digitale platforme. Brugerne af de deleøkonomiske platforme, herunder

udbyderne, er typisk ikke underlagt den samme regulering som de etablerede

virksomheder. Det skyldes, at brugerne oftest er betragtet som privatpersoner frem for

virksomheder.

En person, der udlejer en bolig/værelse på en deleøkonomisk platform, er for eksempel

ikke underlagt de samme brandkrav, krav til registrering af gæster, indrapportering til

Danmarks Statistik, fødevaresikkerhed mv., som hotellerne er. Samtidig skal udlejerne

ikke betale skat af deres indtjening under et fastsat beløb, hvorved de fleste udlejere helt

kan undgå at betale skat.

Det kan sammenlignes med, at mindre virksomheder i en række situationer er underlagt

færre regler og administrative procedurer end større virksomheder, fordi det vurderes, at

reglerne vil være for belastende for virksomhedernes forretningsmuligheder.

Det kan endvidere være en udfordring for skattemyndighederne at afgrænse, hvornår en

borger, der udbyder deleøkonomiske tjenester, skattemæssigt er reguleret som privat

person eller erhvervsdrivende. Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, men i

særlige tilfælde kan de deleøkonomiske tjenester få et omfang, så det skattemæssigt

Skattemyndighederne kan således med de

betragtes som erhvervsmæssigt.

nuværende regler have svært ved at kontrollere, hvem der skal betale skat, og hvor

meget der skal betales.

I det omfang udbredelsen af deleøkonomien skyldes, at deleøkonomiske tjenester har

lavere omkostninger end helt sammenlignelige etablerede virksomheder som følge af

lempeligere beskatning eller mindre direkte regulering, kan det isoleret set medføre et

samfundsøkonomisk tab, hvis mindre produktive virksomheder udkonkurrerer mere

produktive virksomheder. Det skal holdes op mod en effektiv og dynamisk konkurrence,

hvor nye virksomheder kan træde ind på markedet og udfordre etablerede virksomheder,

jf. afsnit 5.1.

Uanset om indkomsten anses som personlig- eller skattemæssig indkomst, vil det medføre, at udbyderne kan fradrage

de udgifter, som direkte relaterer sig til aktiviteten. Er indkomsten erhvervsmæssig, kan underskud endvidere fremføres til

senere år, og det er muligt at benytte virksomhedsordningen.

http://www.euractiv.com/section/transport/news/uberisation-of-economies-pinching-state-tax-revenues/

5.3

DOMINERENDE PLATFORME

Deleøkonomiske platforme er kendetegnet ved at have store netværkseffekter.

Netværkseffekter betyder, at platformen bliver mere attraktiv for brugerne, desto flere

brugere, der anvender den, jf. afsnit 2.1. Dermed er der en selvforstærkende effekt, som

kan betyde, at der med tiden vil være én dominerende platform ("the winner takes it all").

I takt med at platformen bliver dominerende, er der en risiko for, at platformen kan hæve

sine gebyrer. Højere gebyrer betyder, at folk handler mindre, end de ellers vil have gjort,

hvilket leder til mindre økonomisk vækst. Hvis der stadig er en stor tilstedeværelse af

etablerede virksomheder, kan disse dog lægge et pres på de deleøkonomiske platforme,

så de ikke øger gebyrerne over for brugerne.

5.4 DELEØKONOMI MED KOMMERCIELT FORMÅL

Den bedre ressourceudnyttelse ved deleøkonomi opstår, når private borgere for

eksempel udlejer deres bolig, bil eller boremaskine, når de ikke selv bruger dem. Der er

dog nogle steder en stigende tendens til kommercialisering af deleøkonomien, hvor en

større andel af udbyderne indkøber varer alene med henblik på udlejning eller salg af

tjenesteydelser på deleøkonomiske platforme. Denne problemstilling er relativt udbredt

for Airbnb i blandt andet London.

I det omfang varerne er indkøbt alene med henblik på udleje af varen eller salg af

tjenesteydelse, er aktiviteten ikke meget anderledes end de ydelser, som den etablerede

økonomi udbyder, og dermed heller ikke udtryk for deleøkonomi, som deleøkonomi

normalt forstås. I den sammenhæng er der heller ikke længere tale om en mere effektiv

udnyttelse af ressourcerne i økonomien, og der er derfor ikke de samme

produktivitetsgevinster af aktiviteten, men dog fortsat muligheden for bedre match og nye

forretningsmodeller.

5.5

OVERENSKOMSTER OG ØVRIGE

ARBEJDSTAGERBESKYTTELSESREGLER

På verdensplan findes der mange deleøkonomiske platforme, hvor den enkelte kan stille

sin arbejdskraft til rådighed. Der er platforme, såsom TaskRabbit, hvor personer med

håndværkermæssige færdigheder kan tilbyde at reparere dit wc, din dør eller lignende

opgaver.

Fælles for disse platforme er, at de personer, der udbyder tjenester på platformen, i

udgangspunktet ikke er ansatte på platformen, men derimod private arbejdstagere

(selvstændige), som selv administrerer, hvor meget tid de vil bruge på at arbejde.

Ligesom andre selvstændige fastsætter de i de fleste tilfælde selv, hvad det koster at

hyre dem til opgaven. Dermed er de typisk ikke omfattet af en kollektiv overenskomst og

har således ikke samme rettigheder som eksempelvis (delvist) betalt barsel, betaling ved

sygdom, ferier, pensioner mv. Det betyder, at udbyderne selv skal prissætte deres

ydelser, så der er penge til barsel, ferie, betaling ved sygdom, pensioner og andre

forsikringsordninger, som arbejdstagere er vant til under faste ansættelsesforhold.

Flere deleøkonomiske platforme er blevet nævnt i forbindelse med manglende

rettigheder for arbejdstagerne, og i international sammenhæng har der været flere

situationer, hvor arbejdstagerne føler sig presset af dominerende platforme, og derfor

har søgt sammen for at arbejde for bedre arbejdsforhold.

http://www.theguardian.com/travel/2016/mar/18/airbnb-from-homesharing-cool-to-commercial-giant

På den anden side kan deleøkonomien give arbejdstagerne større fleksibilitet i

hverdagen. Samtidig kan deleøkonomien være en mulighed for de personer, der har

svært ved at komme ind på det traditionelle arbejdsmarked.

Samlet set giver deleøkonomien nye muligheder, men rejser samtidigt nye spørgsmål for

arbejdsmarkedet.

5.6 MILJØEFFEKTER

Deleøkonomisk aktivitet kan også have effekt på miljøet. På den ene side vil den bedre

kapacitetsudnyttelse mindske behovet for indkøb af nye varer, som vil have en positiv

miljøeffekt. På den anden side vil en lettere (og billigere) adgang til produkter og

tjenesteydelser samtidig øge det økonomiske råderum. Det giver øgede

forbrugsmuligheder som afledt effekt, og afhængigt af, hvordan dette anvendes, kan det

indeholde en isoleret set negativ miljøeffekt.

COWI har til brug for denne analyse gennemført beregninger til illustration af mulige

miljømæssige effekter ved deleøkonomien. I beregningerne af en miljøeffekt af øget

deleøkonomisk aktivitet kan skelnes mellem tre forskellige miljøeffekter af øget brug af

deleøkonomiske platforme.

En direkte effekt opstår ved, at forbrugerne skifter fra at handle i den

traditionelle økonomi, for eksempel kører i egen bil, til at handle i

deleøkonomien, for eksempel via samkørsel. Denne effekt vil ofte være positiv

for miljøet.

En direkte

”rebound-effekt”:

Det er effekten ved, at der bruges mere af en vare

eller tjeneste, når den er mere tilgængelig og billigere end alternativet. For

eksempel hvis der køres mere i bil, fordi det nu er billigere.

En indirekte

”rebound-effekt”:

Effekten opstår, hvis forbrugerne generelt får flere

penge til rådighed til andet forbrug, da de nu evt. kan få en del af deres behov

dækket billigere end tidligere gennem deleøkonomiske muligheder. Denne

effekt vil være negativ, hvis det øgede økonomiske råderum går til mere indkøb

med højere negativt miljøaftryk

–

men ikke nødvendigvis, hvis pengene går til

relativt dyre indkøb, for eksempel mærkevarer.

I analysen er der valgt at fokusere en direkte effekt i form af den

direkte

og den

direkte

”rebound-effekt”

af deleøkonomien. Den indirekte

”rebound-effekt”

er ikke medtaget, da

den vil være uafhængig af kilden til det forøgede økonomiske råderum.

Beregning af miljøpotentialet

I COWI’s analyse

indgår deleøkonomiske aktiviteter, såsom samkørsel, privat

boligudlejning, deling af maskiner og kommercielle delebiler. For samkørsel vurderes,

hvad det vil betyde for miljøet, hvis danskerne øger forbruget af samkørsel med 5 pct. i

2025, i forhold til det nuværende niveau. For privat boligudlejning vurderes miljøeffekten,

hvis der udlejes dobbelt så mange private lejligheder i 2025 i forhold til i dag. I

fremskrivningerne er der taget højde for Energistyrelsens fremskrivninger af CO

udledning og energiforbruget samt den forventede vækst i turisme. Derudover er der

COWI for Erhvervsstyrelsen, ”Deleøkonomiens

miljøpotentiale”,

2016.

De analyserede tjenester i miljøberegninger afviger en anelse fra de tjenester, der er analyseret i den økonomiske

analyse. Eksempelvis er ”Kommercielle delebiler” ikke medtaget i den økonomiske analyse.

lavet en række antagelser og skøn for det nuværende niveau af aktiviteten i

deleøkonomien, se bilag 2. Beregningerne er behæftet med betydelig usikkerhed.

Miljøpotentialet i form af en ændring i CO

-udledning, energiforbrug og ressourceforbrug

beregnes som en direkte konsekvens af de adfærdsændringer, deleøkonomien

medfører. Adfærdsændringer skal her forstås som den ændring, der sker, når

forbrugerne vælger at dele mere, frem for selv at købe hver enkelt vare til eget brug.

Figur 13 Beregning af miljøpotentialet

Adfærdsændringer

•

Direkte effekt

•

Direkte rebound-

effekt

Miljøfaktor

Miljøpotentialet

•

emissioner

•

Energiforbrug

•

Ressourceforbrug

Kilde:

COWI for Erhvervsstyrelsen, ”Deleøkonomiens miljøpotentiale”, 2016.

COWI’s beregninger viser, at hvis samkørsel vokser med 5 pct. frem til 2025, vil det

medføre en miljøgevinst på ca. 420.000 ton CO

-e/år.

Det svarer til en potentiel

reduktion i transportsektorens emissioner på ca. 3 pct. Samtidig kan der spares på

ressourcer (stål, plastik og aluminium), svarende til 720 mio. kr., fordi den eksisterende

bilpark må forventes at blive bedre udnyttet, idet en del af de danskere, der tidligere ville

købe egen bil, i stedet vælger at bruge en samkørselsordning

En stigning i privat boligudlejning forventes i COWI’s beregninger ligeledes at have en

positiv miljøgevinst. I 2025 forventes således en besparelse i emissioner af klimagasser

på ca. 5.500 ton CO

-e/år; en besparelse i energiforbrug på ca. 500 TJ/år , og en

besparelse i ressourceforbrug værdisat til ca. 12,5 mio. kr. Miljøeffekten er primært

drevet af et faldende behov for nybyggeri af hoteller, som er en følge af, at en del af

gæsterne forventes at fravælge hotel til fordel for privat overnatning, men også som

følge af at energiforbruget pr. overnatning i private hjem er mindre end på hoteller, blandt

andet fordi der ikke gøres rent og vaskes håndklæder hver dag ved privat udlejning.

Tabel 6 Miljøeffekt af samkørsel og delebolig

Estimat for 2025

Enhed

Samkørsel (5 pct.

stigning)

-420.000

-5.500

-720

Delebolig (100 pct.

stigning)

-5.500

-500

-12,5

CO₂-emissioner

Energiforbrug

Ressourceforbrug

Ton CO₂-e/år

TJ/år

Mio. kr./år

Anm.: Et negativt fortegn i tabellen afspejler en positiv miljøgevinst.

De nøjagtige miljømæssige virkninger er dog meget vanskelige at vurdere, og

beregningerne er baseret på konkrete vurderinger og antagelser, som er behæftet med

betydelig usikkerhed, jf. bilag 2.

For en nærmere gennemgang af antagelser og forudsætninger for den miljømæssige beregning henvises til

COWI’s

analyse: Deleøkonomiens miljøpotentiale, Potentialeberegninger for deling af biler, bolig og landbrugsmaskiner, Cowi

2016.

Dette svarer til en besparelse på ca. 0,2 pct. af husholdningernes samlede årlige energiforbrug.

BILAG 1

–

ØKONOMISKE

BEREGNINGER OG ANTAGELSER

Bilaget beskriver de overordnede resultater af DREAM’s beregninger, jf. afsnit 4.4. For

en nærmere gennemgang af beregningerne henvises til dokumentationsnotater

udarbejdet af DREAM.

MODEL OG ANTAGELSER

DREAM-gruppen har lavet beregninger af de mulige samfundsøkonomiske effekter i den

generelle ligevægtsmodel, REFORM-modellen. DREAM's REFORM-model er en

generel ligevægtsmodel for Danmark og dermed for en lille åben økonomi. Modellen er

baseret på Danmarks Statistiks nationalregnskab. Modellen giver både mulighed for at

modellere

økonomiens

sektorer

på

disaggregeret

niveau,

herunder

sektorforskydninger, og på et relativt detaljeret niveau gennem modellering af

eksempelvis effektiviseringsgevinster, konkurrence med eksisterende sektorer,

omfordeling mellem forbrugere, virksomheder og udlandet samt effekt på de offentlige

finanser.

Beregningerne, der er foretaget til denne analyse, har karakter af isolerede effekter, der

blandt andet ikke tager højde for, at der forventes en stigning i turismen i Danmark og

dermed et stigende behov for overnatningsmuligheder. For en nærmere gennemgang af

den økonomiske model henvises til DREAM.

DREAM har foretaget beregninger på BNP, investeringer, offentligt forbrug,

velfærdsgevinster mv. med udgangspunkt i en række forudsætninger om de

deleøkonomiske sektorer. Det giver et groft estimat for, hvordan en stor udbredelse af

deleøkonomien kan påvirke den danske samfundsøkonomi.

Det er ikke hensigten at estimere, hvor meget de enkelte deleøkonomiske tjenester

kommer til at fylde , da det er meget vanskeligt at vurdere. Beregningerne er en

illustration af de samfundsøkonomiske effekter ved en given størrelse af den

pågældende tjeneste. I beregningerne er der derfor taget udgangspunkt i en

eksempelberegning, hvor forbrugernes udgifter til de enkelte tjenester stiger med 1 mia.

kr. (for hver tjeneste). Den faktiske effekt af øget udbredelse af deleøkonomi på

økonomien vil afhænge af, hvor udbredt de enkelte tjenester kommer til at være.

Der er implicit lagt til grund for beregningerne, at der er det samme kendskab til for

eksempel forsikringsforhold, lovlighed og skattebetaling ved for eksempel at købe

overnatning gennem en deleøkonomisk tjeneste som ved et traditionelt hotel. I

økonomiske termer er det således antaget, at for eksempel overnatninger i private

boliger er nære substitutter til hotelovernatninger.

Det antages herudover i beregningerne, at de offentlige udgifter skal balancere. Staten

vil derfor tilbagebetale (indkræve) et eventuelt overskud (underskud) til forbrugerne

http://www.dreammodel.dk/

En beregning af potentialet for de deleøkonomiske tjenester kræver blandt andet robuste substitutionselasticiteter

mellem de forskellige forbrugsformer

–

det vil sige hvor nære konkurrenter produkterne er, og i hvor høj grad et produkt

kan erstattes af et andet. De eksisterende elasticiteter i litteraturen vurderes for usikre i en dansk kontekst. I stedet

anvendes en mere generel tilgang, hvor den enkelte deleøkonomiske tjeneste omsætter for 1 mia. kr. mere end i dag.

Det bemærkes, at der i beregningerne ikke tages hensyn til andre potentielle samfundsøkonomiske effekter, der nævnes

i afsnit 4.2 og kapitel 7.

gennem en ikke-forvridende lumpsum-skat . Denne antagelse sikrer, at resultaterne kun

afspejler den økonomiske effekt fra deleøkonomien og ikke fra eksempelvis ændringer i

forvridende skatter.

SAMKØRSEL

I det følgende beskrives DREAM’s beregninger af virkninger, hvis samkørslen stiger med

1 mia. kr. Boks 3 beskriver en række yderligere antagelser om beregningerne i forhold til

prisen på privatkørsel, i hvor høj grad forbrugerne antages at ville skifte fra privat og

offentlig transport til samkørsel, hvis priserne er forskellige mv.

Boks 3 Antagelser for beregninger af samkørsel

Følgende specifikke antagelser er anvendt i beregningerne for samkørsel:



Prisen på privatkørsel antages at være 2,5 kr. pr. km., prisen på kollektiv transport antages at være 1,25

kr. pr. km.

mens prisen på samkørsel antages at være 0,5 kr. pr. km.

Det er antaget, at samkørsel er i konkurrence med kollektiv transport (bus, tog og fly) samt med privat

kørsel (man kører turen alene i sin egen bil). Substitutionselasticiteten, der fortæller, i hvor høj grad

samkørslen kan substituere/erstatte de to produkter, er sat til 2 for både kollektiv transport og privat

kørsel. Dette indikerer, at samkørsel i høj grad (afhængig af priserne for de enkelte tjenester) kan

erstatte kollektiv transport og privat kørsel.

På baggrund af indhentede data fra GoMore antages det, at hver samkørselstur i gennemsnit består af

en chauffør/udbyder samt to passagerer.

Det antages desuden, at transport via samkørsel udelukkende bruges af personer, der ellers ville lade

sig transportere via private biler eller kollektiv transport. Der medtages altså ikke personer, der

alternativt ville cykle. Den efterspurgte mængde af samkørsel, der erstatter privat transport, sættes til 50

pct. af det samlede udbud af samkørsel, mens efterspørgslen efter samkørsel, der kommer fra kollektiv

transport, udgør de resterende 50 pct.

iii

Det antages, at chaufførerne ikke har betydelige merudgifter til opsamling og afsætning af

medpassagerer.



Anm.: i) Transportøkonomiske enhedspriser til brug for samfundsøkonomiske analyser, DTU 2014.

ii) GoMore.

iii) Deleøkonomiens udbredelse blandt danskerne, Wilke 2015.

Kilde: DREAM.

DREAM’s beregninger viser, at en stigning i forbrugernes udgifter til samkørsel på 1 mia.

kr. har en positiv effekt på samfundsøkonomien i form af øget BNP på ca. 350 mio. kr.

og en velfærdsgevinst for forbrugerne på ca. 2,7 mia. kr., jf. tabel 7.

Et øget brug af samkørsel vil primært gavne samfundsøkonomien gennem

produktivitetsgevinster, da de ledige pladser i bilen kan bruges på at befordre andre

personer (passagerer). Størstedelen af BNP-effekten kommer fra øget produktivitet og

øget aktivitet i andre sektorer i økonomien.

Den såkaldte velfærdsgevinst er den væsentligste samfundsøkonomiske gevinst af øget

samkørsel. Velfærdsgevinsten er beregnet til ca. 2,7 mia. kr. Dette mål fortæller, hvor

mange penge forbrugerne skulle have haft i udgangspunktet for at opnå samme velfærd

som i den analyserede situation, hvor samkørslen øges med 1 mia. kr. Eller sagt med

En lumpsum-skat forvrider ikke aktørernes økonomiske incitamenter, idet skatterne er uafhængige af deres ageren,

herunder eksempelvis forbrug og arbejdstid.

Set i forhold til at samkørsel, delebilisme og overnatninger samlet set omsatte for under 1 mia. kr. (425 - 625 mio. kr.), i

2015, så er en stigning på 1 mia. kr. en betydelig stigning. Som beskrevet tidligere er det heller ikke sikkert, at salget stiger

med 1 mia. kr. Afhængig af salget skal resultaterne af beregningerne skaleres derefter.

Der er i beregningerne ikke taget højde for, at chaufførerne evt. skal køre en lille omvej for at enten at hente eller sætte

passagerer af.

andre ord, for hver gang omfanget af samkørsel øges med 1 kr., øges værdien for

forbrugerne med knap 3 kr.

Velfærdseffekten kan nedbrydes i en række delkomponenter, hvor den ubetinget største

post er det såkaldte konsumentoverskud på ca. 2,6 mia. kr. Konsumentoverskuddet

måler velfærdsgevinsten af ændrede priser på transport. Konsumentoverskuddet opstår,

idet samkørsel kan udbydes billigere end individuel transport. Dette skyldes, at

marginalomkostningerne for samkørsel er (meget) små, da de hovedsageligt udgøres af

det marginale slid og benzinforbrug som en eller flere ekstra passagerer medfører, samt

den tid udbyderen bruger på at arrangere turen og samle medpassagerer op. Udbyderen

af samkørsel skal

–

i modsætning til kollektiv transport

–

ikke have dækket selve

investeringen i bilen, da bilen som ofte er købt, fordi ejeren selv har et behov for

transport og ville have kørt de enkelte ture alligevel. Samkørsel kan således også i nogle

tilfælde udbydes billigere end kollektiv transport.

De lavere priser for samkørsel (relativt til andre transportformer) betyder, at de danske

forbrugere kan spare på udgifter til transport og derved får frigivet midler til andet forbrug

og investeringer. Det estimeres, at det private forbrug som følge heraf vil stige med ca.

0,1 mia. kr. (0,01 pct.).

Af øvrige makroøkonomiske effekter sker der en mindre forøgelse af investeringerne på

ca. 80 mio. kr. Forøgelsen dækker over øget private investeringer i biler, da den

disponible indkomst stiger. Omvendt falder investeringerne i offentlig transport i takt

med, at færre benytter sig heraf. Herudover stiger nettoeksporten med ca. 40 mio. kr.

Tabel 7 Økonomiske effekter ved samkørsel, mio. kr., 2015-priser

Ved øget aktivitet for 1 mia. kr.

Værdi i mio. kr.

Makrovariabler

- BNP

- Investeringer

- Offentligt forbrug

Forbrugere

- Velfærdsgevinst

- Merforbrug (ift. status quo)

2.713

103

0,01

302

0,02

0,03

0,01

Ændring ift. status quo

Pct.

Anm.: Status quo henviser til en situation, hvor omsætningen i samkørsel ikke er steget med 1 mia. kr.

Kilde: DREAM.

Den resterende lille del af velfærdseffekten kommer fra en lumpsum-skattegevinst på ca. 100 mio. kr., som er et resultat

af et overskud på de offentlige budgetter. Det betyder, at SKAT i modellen vil tilbagebetale skatter for ca. 100 mio. kr.

Overskuddet på de offentlige budgetter skyldes hovedsageligt en stigning i budgetposten offentlige afgifter på ca. 150 mio.

kr., som delvist modvirkes af en stigning i det offentlige forbrug på 50 mio. kr. Stigningen i afgifter er en nettoeffekt af

primært sparede subsidier til kollektiv transport og faldende afgiftsindtægter fra bilsalg.

DELEBILER

I det følgende beskrives DREAM’s beregninger af virkninger af, hvis brugen af delebiler

stiger med 1 mia. kr. Boks 4 beskriver en række yderligere antagelser om beregningerne

i forhold til prisen på privat biludlejning og privat og offentlig transport, i hvor høj grad

forbrugerne antages at ville skifte fra privat og offentlig transport til samkørsel, hvis

priserne er forskellige mv.

Boks 4 Antagelser for beregninger af delebiler

Følgende specifikke antagelser er anvendt i beregningerne for samkørsel:



Det antages, at prisen på privat biludlejning er 1,9 kr. pr. km. Prisen på privat biludlejning ligger midt

imellem prisen på privat transport og kollektiv transport på henholdsvis 2,5 og 1,25 kr. pr. km.

Prisen



vurderes at være væsentligt højere end for samkørsel, da slitage på bilen medregnes.

Det er antaget, at samkørsel er i konkurrence med kollektiv transport (bus og tog) samt med privat

kørsel (man kører turen alene i bil). Substitutionselasticiteten, der fortæller i hvor høj grad, delebiler kan

substituere/erstatte kollektiv trafik og privat kørsel, er sat til 2. Dette indikerer, at delebiler i høj grad

(afhængig af relative priser) kan erstatte begge produkter.

Det antages, at 50 pct. af kunderne til delebiler kommer fra kollektiv transport, mens de resterende 50

pct. kommer fra almindelig biludlejning, herunder også DriveNow og andre lignende tjenester.

Note.: 1) DREAM, på baggrund af virksomhedsdata og egne beregninger.

Kilde: DREAM.



Beregningerne peger på, at en stigning i forbrugernes udgifter på 1 mia. kr. til brug af

delebiler forventes at have en positiv effekt på væksten i form af øget BNP på ca. 250

mio. kr., mens forbrugerne forventes at få en velfærdsgevinst på ca. 300 mio. kr. De

økonomiske konsekvenser ved øget brug af delebiler er vist i tabel 2 og yderligere

bekrevet nedenfor.

Den største andel af velfærdsgevinsten kommer fra en lumpsum skatteudbetaling til

forbrugerne grundet overskud på de offentlige budgetter på ca. 280 mio. kr. Det

offentlige overskud opstår som følge af, at en øget brug af delebiler vurderes at lede til

en nedgang i den kollektive trafik og dermed færre subsidier til kollektiv transport.

Nedgangen i forbruget af kollektiv transport er med de anvendte forudsætninger ca. 6,3

pct.

–

svarende til ca. 420 mio. kr. Hertil kommer et fald i bilsalget på godt 500 mio. kr.

Den lavere skattebetaling og de lavere priser for transport betyder, at privatforbruget

forventes at stige med ca. 220 mio. kr. Der er væsentlig usikkerhed knyttet til disse

beregninger.

Set i forhold til, at delebilisme er den mindste af de tre analyserede tjenester, og at de tre tjenester omsætter for under 1

mia. kr. (425

–

625 mio. kr.) i 2015, så er en stigning på 1 mia. kr. en betydelig stigning.

Det er ikke sikkert, at salget stiger med 1 mia. kr. Afhængig af salget skal resultaterne af beregningerne skaleres

derefter.

Se mere herom på DREAM’s hjemmeside: [http://www.dreammodel.dk/]

Tabel 8 Økonomiske effekter ved delebiler, mio. kr., 2015-priser

Ved øget aktivitet for 1 mia. kr.

Værdi i mio. kr.

Makrovariabler

- BNP

- Investeringer

- Offentligt forbrug

Forbrugere

- Velfærdsgevinst

- Merforbrug (ift. status quo)

311

219

0,03

248

-17

0,02

-0,01

0,00

Ændring ift. status quo

Pct.

Anm.: Status quo henviser til en situation, hvor omsætningen i delebiler ikke er steget med 1 mia. kr.

Kilde: DREAM.

PRIVAT BOLIGUDLEJNING

I det følgende beskrives DREAM’s beregninger af virkninger af, hvis brugen af delebiler

stiger med 1 mia. kr. Boks 5 beskriver en række yderligere antagelser om beregningerne

i forhold til prisen på boligudlejning, og i hvor høj grad forbrugerne antages at ville skifte

fra én leje til en anden, hvis priserne er forskellige mv.

Boks 5 Antagelser for beregninger af privat boligudlejning

I beregningerne for privat boligudlejning gælder følgende antagelser:



Den gennemsnitlige udgift på boligbenyttelse er opgjort til ca. 52.000 kr. pr. år, jf. DREAM.

Hver udbyder af privat boligudlejning har en typisk årlig indtjening på 13.800 kr., jf. Airbnb i Danmark, et

overblik, 2015.

Det er antaget, at privat boligudlejning er i konkurrence med den etablerede hotelbranche, herunder

hoteller, kroer bed and breakfast mv. Substitutionselasticiteten, der fortæller, i hvor høj grad privat

boligudlejning kan substituere/erstatte almindelige hoteller, er sat til 2. Dette indikerer, at privat



boligudlejning i høj grad (afhængig af den relative pris) kan erstatte den etablerede hotelbranche.

De danske forbrugeres efterspørgsel efter privat boligudlejning i Danmark sættes til at udgøre 16 pct. af

det samlede udbud af privat boligudlejning, mens udenlandske turister udgør de resterende 84 pct. Det



svarer til fordelingen i 2015, ifølge Airbnb.

I analysen måles ikke på de udenlandske turisters velfærdsgevinst, som de kan opnå ved at spare

penge på overnatning, mens de velfærdsgevinster, som danskere opnår som følge af større

lejeindtægter fra turismen, indgår

. Der måles heller ikke på velfærdsgevinsten af danskeres eventuelle

adgang til billig privat boligudlejning i udlandet.

Note.: 1) Airbnb,

”Airbnb

i Danmark, Et overblik”

2) Der er kun modelleret udlændinges efterspørgsel efter hotelovernatninger og privat udlejning. Udlændinges

efterspørgsel efter alle andre varer og tjenester er ikke modelleret.

Kilde: DREAM.

Beregningerne peger på, at en stigning i forbrugernes udgifter til privat boligudlejning på

1 mia. kr. skønnes at øge BNP med ca. 180 mio. kr. og forøge forbrugernes velfærd med

ca. 700 mio. kr.

Ligesom for transportanalyserne kommer de samfundsøkonomiske gevinster

hovedsageligt gennem en øget produktivitet i form af en bedre udnyttelse af

kapitalapparatet (boligmassen), hvilket fører til lavere priser på overnatning og højere

forbrug. De lavere priser frigiver midler til andet forbrug, hvilket øger væksten.

Forbrugernes velfærd vurderes at stige med ca. 700 mio. kr. som følge af øget privat

boligudlejning. Velfærdsgevinsten afspejler den ekstra nytte (opgjort i kr.), som

forbrugerne får gennem en større udbredelse af privat boligudlejning (til feriegæster).

Velfærdsgevinsten kommer altovervejende fra lavere priser på leje af boliger.

Den positive effekt skyldes delvist, at private kan opnå væsentlige besparelser på deres

udgifter til bolig ved at udleje boligen (eller en del af den) noget af tiden. Boligen kan

lejes ud til en lav pris, idet marginalomkostningerne forbundet herved er relativt

begrænset og hovedsageligt består af den tid, der bruges på at oprette boligen på en

digital platform, klargøre boligen samt evt. udgifter til vand, varme og el og evt. finde et

alternativt sted at opholde sig.

Investeringerne forventes også at stige som følge af øget privat boligudlejning, svarende

til ca. 150 mio. kr. Stigningen skyldes hovedsageligt, at private udlejere i gennemsnit kan

få dækket nogle af de årlige udgifter til boligbenyttelse og derfor har råd til eksempelvis

at investere mere i deres bolig.

Beregningerne viser en isoleret set faldende efterspørgsel efter almindelige

hotelovernatninger med faldende indtjening og beskæftigelse i hotelbranchen til følge. I

beregningerne er der ikke taget højde for en forventet stigning i turismen i Danmark vil

føre til et øget behov efter overnatningsmuligheder. Med Regeringens turismestrategi fra

2016 er det regeringens ambition, at antallet af overnatninger stiger med 17 mio. frem

mod 2025. Da Airbnb i dag kun udgør ca. 3 pct. af den samlede mængde overnatninger,

må det forventes, at den etablerede branche for overnatninger tager en væsentlig del

af den øgede efterspørgsel efter overnatninger.

Tabel 9 Økonomiske effekter ved boligudlejning, mio. kr., 2015-priser

Ved øget aktivitet for 1 mia. kr.

Ændring ift. status quo

Værdi i mio. kr.

Makrovariabler

- BNP

- Investeringer

- Offentligt forbrug

Forbrugere

- Velfærdsgevinst

- Merforbrug (ift. status quo)

696

148

0,02

184

153

0,02

0,06

0,02

Pct.

Anm.: Status quo henviser til en situation, hvor omsætningen i den private boligudlejning ikke er steget med 1 mia. kr.

Kilde: DREAM.

Effekten forstærkes gennem den såkaldte multiplikatoreffekt, hvor væksten fører til højere indkomst, som igen giver

højere forbrug osv.

Dette modvirkes delvist af en øget skattebetaling, da staten blandt andet mister en række indtægter fra den etablerede

hotelbranche.

Deleøkonomiens udbredelse blandt danskerne, Wilke 2015. Disse omkostninger er ikke medtaget i beregningerne, da de

er stort set ubetydelige.

http://evm.dk/nyheder/2016/16-09-19-ny-strategi-skal-give-vaekst-i-dansk-turisme

Hoteller, feriecentre, vandrehjem, feriehuse, camping mv.

BILAG 2

–

BEREGNINGER AF

MILJØEFFEKTER

Boks 6 Antagelser for beregningerne af miljøeffekter

Følgende specifikke antagelser er anvendt i beregningerne for samkørsel:



På baggrund af indhentede data fra GoMore antages det, at hver samkørselstur i gennemsnit består af

en chauffør/udbyder samt to passagerer. Den gennemsnitlige belægning i biler på de danske veje er



1,3 passagerer (fra transportvane-undersøgelsen).

I fremskrivningerne antages en indfasning af elbiler i bilparken. For biler, der anvendes til samkørsel,

antages andelen at udvikle sig som bilparken generelt: 0,2 pct. i dag og stigende til godt 9 pct. i 2025.

Det antages, at den andel af de private, der allerede nu er aktive i deleøkonomien, får dækket 40 pct.

af deres transportbehov via samkørsel.

Det antages, at private, der skifter deres egen bil ud med samkørsel, vil køre mindre i bil. En del af

deres transportbehov vil blive dækket på anden vis, for eksempel via kollektiv transport.

Af de private, der benytter samkørsel, har 51 pct. adgang til egen bil.

Følgende specifikke antagelser er anvendt i beregningerne for privat boligudlejning:



En central antagelse er, i hvor høj grad private overnatninger fortrænger hotelovernatninger, da det

vurderes, at en

del af kundegrundlaget fra de private overnatninger er såkaldte ”nye” kunder, der ikke

alternativt ville have valgt en hotelovernatning. Det antages, at 50 pct. af de private overnatninger



erstatter hotelovernatninger.

Energiforbruget ved privat overnatning vurderes at være 49 pct. lavere end ved en hotelovernatning.

Det antages, at priserne på hotelovernatninger vil falde med 4 pct. frem mod 2025 som følge af

konkurrencen fra de private overnatninger.

Ifølge Horesta koster en hotelovernatning gennemsnitligt 400 kr. pr. person pr. nat. En overnatning i en

privat lejlighed i Danmark, formidlet igennem en privat udbyder, forventes gennemsnitligt at koste 280

kr. pr. person (Airbnb). Derfor antages en besparelse fra hotel til privat overnatning på 30 pct.

Antallet af private overnatninger i Danmark er sat til 1,7 mio. i 2015.



Note.: 1) Politisk aftale om ændring i fritagelse for registreringsafgift, Skatteministeriet.

2) Vurderes på baggrund af data indsamlet fra transportvaneundersøgelsen og spørgeskemaundersøgelsen.

3) Deleøkonomiens udbredelse blandt danskerne, Wilke, 2015.

4) Estimat fra Cowi på baggrund af Zervas et al., 2015, The rise of the sharing economy.

5) Estimat fra Cowi, med udgangspunkt i en analyse som Cleantech Group (CTG) har lavet for Airbnb.

6) Estimat fra Cowi på baggrund af Zervas et al., 2015, The rise of the sharing economy.

7) Estimat fra Cowi på baggrund af tal offentliggjort af Airbnb.

Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Publikationen kan hentes på Erhvervsministeriets hjemmeside:

www.em.dk

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf 3392 3350

[email protected]

www.em.dk

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

DK - 1216 København K

Tlf 33 92 33 50

[email protected]