Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1825337_0001.png
29. november 2017
J.nr. 2017-7485
.
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 62 af 1. november 2017 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om det vil være muligt og lovligt i forhold til EU-retten at sænke den danske afgift på alkoholsodavand/cider lavet på vin- eller spiritus ned til niveauet for alkoholsodavand lavet på øl, fra skatteministeren
1825337_0002.png
Spørgsmål
Vil det være muligt og lovligt i forhold til EU-retten at sænke den danske afgift på alko-
holsodavand/cider lavet på vin eller spiritus ned til niveauet for alkoholsodavand lavet på
øl, eksempelvis ved at sænke afgiften for produkter lavet af vin eller spiritus med samlet
under 6 pct. alkohol?
Svar
På nuværende tidspunkt er den samlede afgift på alkoholsodavand den samme ved et al-
koholindhold på 5,5 pct., uanset om den er lavet på øl, vin eller spiritus. Såfremt tillægsaf-
giften afskaffes, vil afgiften på ølbaseret alkoholsodavand være væsentligt lavere end på
de øvrige produkter, da afgiften på øl er lavere end afgifterne på vin og spiritus, jf. tabel 1
i svar på SAU alm. del spørgsmål 61.
De forskellige former for alkohol skal ifølge EU-reglerne som udgangspunkt beskattes på
samme måde. Det vil fx sige, at satsen skal være den samme for alle former for øl og alle
former for spiritus mv.
EU’s
strukturdirektiv giver dog mulighed for at anvende reduce-
rede satser for spiritus med et alkoholindhold på højest 10 pct. og tilsvarende for vin med
et alkoholindhold på højest 8,5 pct.
Danmark anvender ikke disse muligheder i dag, og muligheden for at anvende reducerede
satser på spiritus eller vin med et alkoholindhold under fx 6 pct. vil skulle undersøges
nærmere, da det ikke fremgår klart af de gældende EU-regler, hvilke grænser der gælder
for de reducerede satser fx i forhold til gældende minimumssatser og de gældende nor-
male nationale satser.
Side 2 af 2