SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvordan regeringens udspil ’Sammen forlænger vi opsvinget’ (når der ses bort fra forslaget om at sænke registreringsafgiften) og ’Sammen om fremtidens virksomheder’ samlet påvirker uligheden, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

2. november 2017

J.nr. 2017 - 6405

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 4. oktober 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvordan regeringens udspil ’Sammen forlænger vi opsvinget’ (når der ses bort fra forslaget om at sænke registreringsafgiften) og ’Sammen om fremtidens virksomheder’ samlet påvirker uligheden, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse, hvordan regeringens udspil ”Sammen forlænger vi opsvinget”

(når der ses bort fra forslaget om at sænke registreringsafgiften) og ”Sammen om fremti-

dens virksomheder” samlet påvirker uligheden. Redegørelsen bedes opgjort for udviklin-

gen i den disponible indkomst

–

både i kroner og pct.

–

fordelt på deciler samt udspille-

nes effekt på gini-koefficienten.

Svar

Regeringen har med skatteudspillet ”Sådan

forlænger vi opsvinget

–

Jobreformens fase II”

fore-

slået en række initiativer, der bl.a. skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, at det

bliver lettere at forsørge sig selv og sine, samt at danskerne har større frihed til selv at be-

stemme, hvad deres penge bruges på.

I udspillet indgik et forslag om at nedsætte registreringsafgiften, så det bliver billigere at

købe en bil, og i forlængelse heraf har regeringen og Dansk Folkeparti den 21. september

2017 indgået en aftale om

Omlægning af bilafgifterne.

Lempelserne i skatteudspillet (ekskl. forslaget om at sænke registreringsafgiften) skønnes

samlet set at sænke skatterne med ca. 21 mia. kr. målt i umiddelbar virkning. Arbejdsud-

buddet skønnes at blive øget med ca. 6.800 personer og strukturelt BNP med knap 6 mia.

kr.

Antallet af personer med en lille økonomisk gevinst ved at arbejde reduceres med

21.000. Jobreformens fase II vil dermed være med til at sikre vækst og beskæftigelse.

Regeringen har med erhvervs- og iværksætterudspillet

”Sammen om fremtidens virksomheder”

præsenteret en række initiativer, der har til formål at styrke den danske iværksætter- og ak-

tiekultur og få flere danskere til at investere i virksomheder.

Initiativerne i erhvervs- og iværksætterudspillet skønnes fuldt indfaset at indebære en ned-

sættelse af skatter mv. på ca. 2�½ mia. kr. målt i umiddelbar virkning. Arbejdsudbuddet

skønnes at blive øget med ca. 500 personer og strukturelt BNP med i størrelsesordenen

ca. ¾-1¼ mia. kr. I besvarelsen er alene medregnet de forslag i erhvervs- og iværksætter-

udspillet, der direkte lemper den personlige beskatning (initiativ 1-4, 6, 14 og 18).

I gennemsnit

–

set i forhold til hele befolkningen

–

skønnes lempelserne i Jobreformens

fase II (ekskl. forslaget om registreringsafgiften) og erhvervs- og iværksætterudspillet sam-

let set at medføre en fremgang i den disponible indkomst på ca. 4.000 kr., hvilket svarer

til en relativ fremgang på ca. 2,3 pct.,

jf. tabel

1. Lempelserne i Jobreformens fase II inde-

bærer isoleret set en fremgang på ca. 3.600 kr., mens erhvervs- og iværksætterudspillet

isoleret set giver en fremgang i den disponible indkomst på ca. 400 kr.

Inkl. regeringens forslag om at sænke registreringsafgiften skønnes udspillet samlet set at sænke skatter og afgifter med ca.

23 mia. kr. målt i umiddelbar virkning samt at øge arbejdsudbuddet med ca. 7.600 personer og strukturelt BNP med godt

6�½ mia. kr.

Side 2 af 3

Tabel 1. Ændringen i den disponible indkomst

som følge af lempelserne i udspillene til Jobrefor-

mens fase II (ekskl. forslaget om at sænke registreringsafgiften) og Erhvervs- og iværksætterpakken

fordelt på indkomstdeciler (2025-regler i 2018-niveau)

Jobreformens fase II

kr.

1. decil

2. decil

3. decil

4. decil

5. decil

6. decil

7. decil

8. decil

9. decil

10. decil

I alt

200

700

1.100

1.800

2.500

3.200

3.900

4.800

6.300

11.900

3.600

pct.

0,4

0,7

0,9

1,3

1,7

2,0

2,2

2,4

2,6

3,0

2,1

Erhvervs- og iværksætterpakken

kr.

100

200

300

400

2.100

400

pct.

0,1

0,2

0,5

0,2

kr.

Samlet

pct.

0,5

0,8

1,0

1,4

1,8

2,1

2,3

2,5

2,8

3,5

2,3

300

800

1.200

1.900

2.700

3.400

4.100

5.100

6.700

14.000

4.000

1) Inddelingen på indkomstdeciler samt den relative virkning på forbrugsmulighederne er baseret på personernes

familieækvivalerede disponible indkomster. Dvs. familiens samlede disponible indkomst fordelt ligeligt på familiens

medlemmer, idet der i den samlede disponible indkomst indregnes stordriftsfordele. Virkningen på forbrugsmulighederne i

kroner er derimod baseret på det umiddelbare mindreprovenu.

2) I den samlede skattelempelse som følge af erhvervs-

og iværksætterudspillet ”Sammen

om fremtidens virksomheder”

indregnet virkningerne af initiativerne nr. 1-4, 6, 14 og 18. Det samlede erhvervs- og iværksætterudspil skønnes fuldt

indfaset at have en umiddelbar provenuvirkning på ca. 2.555 mio. kr., hvoraf de nævnte initiativer udgør ca. 2.170 mio. kr.

3) Summen af virkningen af udspillene kan afvige fra den samlede virkning som følge af afrunding.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen. Data for 2014 er fremskrevet til 2018 med forud-

sætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2017.

Samlet set skønnes lempelserne i udspillene til Jobreformens fase II (ekskl. forslaget om

registreringsafgiften) og Erhvervs- og iværksætterpakken at øge indkomstforskellene sva-

rende til en stigning i Gini-koefficienten på i alt ca. 0,5 pct.-point. Jobreformens fase II

indebærer en stigning på ca. 0,43 pct.-point, mens Erhvervs- og iværksætterpakken skøn-

nes at indebære en stigning på ca. 0,07 pct.-point.

Formålet med regeringens udspil er som nævnt at øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen

og skabe en stærkere dansk iværksætter- og aktiekultur. Dermed øges væksten og den

samlede velstand i Danmark. Midlet hertil er blandt andet at nedsætte skatten på arbejds-

indkomst for at øge tilskyndelsen til at være i beskæftigelse og til at gøre en ekstra indsats.

Skattenedsættelserne er derfor især målrettet de borgere (og deres familier), der arbejder

og betaler skat af arbejdsindkomst. Idet personer i beskæftigelse i gennemsnit har højere

indkomster end personer, der ikke er i beskæftigelse, så vil nedsættelser af skatten på ar-

bejdsindkomst isoleret set øge indkomstforskellene. Dette har i øvrigt karakteriseret alle

de senere års skattereformer, der har nedsat skatten på arbejdsindkomst.

Side 3 af 3