Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1959051_0001.png
26. oktober 2018
J.nr. 2018-6814
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 597 af 28. september 2018 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Martin Lidegaard (RV).
Karsten Lauritzen
/ Peter Bach Mortensen
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 597: Spm. om et skønne over effekten af at fordoble henholdsvis procentsatsen og det maksimale beløb for beskæftigelsesfradraget for personer over 64 år fra 2019 og frem, til skatteministeren
1959051_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren skønne over effekten af at fordoble henholdsvis procentsatsen og det mak-
simale beløb for beskæftigelsesfradraget for personer over 64 år fra 2019 og frem? Svaret
bedes indeholde en tabel med provenueffekten opgjort i umiddelbar virkning, efter tilba-
geløb, efter tilbageløb og adfærd samt arbejdsudbudseffekten frem mod 2030.
Svar
Folkepensionsalderen er 65 år i 2018, men forhøjes gradvist til 67 år i perioden 2019-2022
og reguleres yderligere til 68 år i 2030,
jf. tabel 1.
I besvarelsen lægges det til grund, at for-
højelsen af beskæftigelsesfradraget er målrettet personer, der er over den formelle pensi-
onsalder.
Tabel 1. Forhøjelse af folkepensionsalderen frem til 2030
2018
Folkepensionsalder
Gældende for per-
soner født efter
65
2019
65,5
1. jan
1954
2020
66
1. jul
1954
2021 2022-2029
66,5
1. jan
1955
67
1. jul
1955
2030
68
1. jan
1963
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
https://star.dk/ydelser-og-ferie/pension-og-efterloen/folkepension-og-
foertidspension/folkepension/folkepensionsalderen-nu-og-fremover/
Med gældende regler udgør beskæftigelsesfradraget 10,10 pct. af arbejdsindkomsten dog
maksimalt 37.200 kr. i 2019. Frem mod 2022 forhøjes beskæftigelsesfradraget til 10,65
pct. dog maksimalt 39.300 kr.,
jf. tabel 2.
I besvarelsen er det lagt til grund, at satsen og
maksimum for beskæftigelsesfradraget fordobles i alle årene i perioden frem til 2022.
Tabel 2. Forhøjelse af beskæftigelsesfradrag for alderstrin højere end folkepensionsalderen
2019-niveau
Gld. satser
Procent
Maksimum, kroner
Forslag til forhøjelse
Procent
Maksimum, kroner
Kilde: Skatteministeriet.
2019
2020
2021
2022-
10,1
37.200
10,5
38.500
10,6
38.800
10,65
39.300
20,2
74.400
21,0
77.000
21,2
77.600
21,3
78.600
En sådan målrettet forhøjelse af beskæftigelsesfradraget skønnes at indebære et umiddel-
bart mindreprovenu på ca. 600 mio. kr. i 2019 stigende til 690 mio. kr. i 2031, svarende til
henholdsvis 460 mio. kr. og 520 mio. kr. opgjort efter tilbageløb,
jf. tabel 3.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 597: Spm. om et skønne over effekten af at fordoble henholdsvis procentsatsen og det maksimale beløb for beskæftigelsesfradraget for personer over 64 år fra 2019 og frem, til skatteministeren
1959051_0003.png
De beregnede provenuvirkninger tager højde for den demografiske udvikling samt de
vedtagne forhøjelser af folkepensionsalderen
1
. Således skyldes det stigende mindrepro-
venu frem mod 2031, at antallet af personer i aldersgrupperne lige over den formelle pen-
sionsalder (hvor relativt mange fortsat har arbejdsindkomst) stiger frem mod 2031. Ud-
viklingen i provenuet fra 2025 til 2030 afspejler, at der
–
som følge af forhøjelsen af den
formelle pensionsalder i 2030
–
ikke tilgår en ny årgang af folkepensionister før 2031. Det
betyder også, at provenuet i 2031 stiger i forhold til 2030.
Tabel 3. Provenumæssige konsekvenser af fordobling af beskæftigelsesfradraget, mio. kr.
2019-niveau
Umiddelbart
provenu
Efter tilbage-
løb
2019
-600
-460
2020
-660
-500
2021
-620
-470
2022
-580
-440
2023
-640
-480
2024
-680
-510
2025
-710
-540
2030
-600
-450
2031
-690
-520
Anm.: Der er forudsat en tilbageløbsfaktor på 24,5 pct., svarende til den normalt anvendte tilbageløbsfaktor ved generelle
personskattelempelser målrettet hele befolkningen. Tilbageløbsfaktoren angiver det mekaniske merprovenu som følge af
indtægter fra moms og afgifter mv., såfremt fremgangen i de disponible indkomster omsættes til en tilsvarende proportional
stigning i henholdsvis forbrug og opsparing. Idet en indkomstfremgang blandt ældre ikke kan forventes at føre til en tilsva-
rende stigning i opsparingen, og dermed ikke i samme grad som for erhvervsaktive fører til øgede kapitalindkomstskatter
som følge af større opsparing, indebærer den anvendte metode en vis overvurdering af tilbageløbet og dermed en vis un-
dervurdering af mindreprovenuet efter tilbageløb.
Kilde: Egne beregninger på baggrund af 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2015.
En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget øger den økonomiske gevinst ved beskæftigelse
–
og øger dermed tilskyndelsen til senere tilbagetrækning. Derfor vil en forhøjelse af be-
skæftigelsesfradraget målrettet folkepensionister føre til et øget arbejdsudbud og dermed
en afledt positiv dynamisk provenuvirkning.
Der er ikke i denne besvarelse skønnet over de afledte virkninger på arbejdsudbuddet.
Det er forventningen, at der om ca. fire uger kan fremsendes et opfølgende svar med
konkrete skøn over arbejdsudbudsvirkningerne blandt de berørte over folkepensionsalde-
ren konsistent med metoden til at skønne over arbejdsbudsvirkninger ved ændrede per-
sonskatter målrettet hele befolkningen.
1
Der er anvendt samme principper som ved beregningen af erhvervsfrekvensen i befolkningsregnskabet. For de enkelte
kohorter lægges det til grund, at kohortens erhvervsfrekvens svarer til den kohorte, som i dataåret havde den samme af-
stand til egen folkepensionsalder. Det indebærer fx, at erhvervsfrekvensen for 67-årige i 2025 (hvis folkepensionsalder er
67 år) forudsættes at svare til erhvervsfrekvensen for 65-årige i 2015 (hvis folkepensionsalder var 65 år).
Side 3 af 3