Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1961170_0001.png
11. oktober 2018
J.nr. 2018 - 6382
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 584 af 28. september 2018 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra René Gade (ALT).
Karsten Lauritzen
/ Christina Faurby Birck
SAU, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 584: Spm. om Skatteministeriet gjorde Undersøgelseskommissionen opmærksom på, at kommissionens ønsker til arbejdsgangene med udlevering af materiale ville kunne medføre en forsinket proces, jf. samråd om Undersøgelseskommissionen om SKAT, til skatteministeren
1961170_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om Skatteministeriet gjorde Undersøgelseskommissionen op-
mærksom på, at kommissionens ønsker til arbejdsgangene med udlevering af materiale
ville kunne medføre en forsinket proces. Der henvises bl.a. til ministerens oplysninger på
samrådet den 27. september 2018 om, at der var en dialog mellem Skatteministeriet og
kommissionen den 17. november 2017.
Svar
Det følger af § 5 i lov om undersøgelseskommissioner, at Undersøgelseskommissionen
om SKAT selv efter samråd med udspørgeren afgør, hvordan undersøgelsen skal tilrette-
lægges.
I det følgende vil jeg redegøre for forløbet og dialogen omkring materialeudleveringen.
Skatteministeriet har iværksat en høring af Undersøgelseskommissionen om SKAT om,
hvorvidt der i relation til det materiale, der gengives i dette svar og som udleveres i for-
bindelse med dette svar, er væsentlige hensyn, der skal beskyttes. Svaret med tilhørende
materiale er derfor til fortrolig orientering. Såfremt undersøgelseskommissionen svarer
benægtende på Skatteministeriets forespørgsel, kan fortroligheden ophæves. Skattemini-
steriet vender tilbage herom, når en afklaring fra undersøgelseskommissionen foreligger.
Skatteministeriet har siden nedsættelse af undersøgelseskommissionen den 13. september
2017 løbende været i dialog med undersøgelseskommissionen om udlevering af materiale,
krav til materialets form osv. Skatteministeriet tog i den forbindelse telefonisk kontakt til
formanden med henblik på en drøftelse af, hvordan ministeriet bedst muligt kunne un-
derstøtte undersøgelseskommissionens arbejde og med anmodning om afholdelse af et
møde, hvor arbejdstilrettelæggelsen for bl.a. materialeudlevering kunne drøftes.
Skatteministeriet modtog en tilbagemelding fra undersøgelseskommissionen den 15. sep-
tember 2017 med besked om, at undersøgelseskommissionen ville drøfte Skatteministeri-
ets anmodning.
Den 11. oktober 2017 modtog Skatteministeriet en anmodning om udlevering af materi-
ale fra undersøgelseskommissionen, hvorefter ministeriet igangsatte materialeudsøgnin-
gen. Det fremgik af materialeanmodningen, at materialet skulle udleveres både i fysisk og
i elektronisk form, og at alle leverancer bedes ledsaget af en indholdsfortegnelse.
Den 12. oktober 2017 modtog Skatteministeriet en mødeindkaldelse fra undersøgelses-
kommissionen, som ministeriet svarede på den 14. oktober 2017. Mødet blev afholdt i
Skatteministeriet den 25. oktober 2017. På mødet spurgte Skatteministeriet ind til, om un-
dersøgelseskommissionen fastholdt sit krav om at få materialet udleveret i fysisk form, da
det ville forlænge materialeudleveringsfasen betragteligt. Skatteministeriet spurgte endvi-
dere ind til, om undersøgelseskommissionen ville have materialet udleveret elektronisk på
et Sharepoint. Undersøgelseskommissionen oplyste, at undersøgelseskommissionen ville
drøfte ministeriets forespørgsler og vende tilbage.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 584: Spm. om Skatteministeriet gjorde Undersøgelseskommissionen opmærksom på, at kommissionens ønsker til arbejdsgangene med udlevering af materiale ville kunne medføre en forsinket proces, jf. samråd om Undersøgelseskommissionen om SKAT, til skatteministeren
1961170_0003.png
Ved brev af 1. november 2017 og i forbindelse med den første materialeleverance til un-
dersøgelseskommissionen bad Skatteministeriet undersøgelseskommissionen om at
genoverveje sin anmodning om ikke kun at få materialet udleveret i elektronisk form men
også i fysisk form. Kopi af brevet er vedlagt.
I et brev dateret den 27. november 2017 modtog Skatteministeriet en vejledning om
fremsendelse af materiale til undersøgelseskommissionen. Det fremgik af vejledningen, at
papirkravet blev fastholdt og at elektronisk materiale skulle leveres i originalt filformat.
Ved brev af 21. december 2017 og i forbindelse med materialeleverance nr. 2 til undersø-
gelseskommissionen bad Skatteministeriet undersøgelseskommissionen om at genover-
veje kravet om, at dokumenterne blev trukket ud i originalt filformat, da det på grund af
de ældre journalsystemer, som materialet fandtes i, var en tidskrævende øvelse at trække
dokumenterne ud i det ønskede format. Kopi af brevet er vedlagt.
Siden slutningen af januar 2018 er der løbende afholdt møder med undersøgelseskommis-
sionen om materialets form og kvalitet mv., og kravene til materialets form er løbende
blevet udvidet. Undersøgelseskommissionen har givet udtryk for, at undersøgelseskom-
missionen ønskede det fysiske materiale udleveret i ringbind med faneblade/skilleark mel-
lem hver akt og med en tydelig indholdsfortegnelse for hvert ringbind. Undersøgelses-
kommissionen har tillige bedt Skatteministeriet om at relevansvurdere materialet på doku-
mentniveau, dvs. at i en sag, som indeholdt fx 600 dokumenter, skulle hver enkelt doku-
ment relevantvurderes. Kravene til materialet blev sidenhen tillige udvidet med et krav
om en kort læsevejledning til hver enkelt sag.
Den 20. april 2018 modtog Skatteministeriet en materialeanmodning fra undersøgelses-
kommissionen vedr. tillægskommissoriet om udbytteskat. Det fremgik af materialean-
modningen, at materialet bedes udleveret i både fysisk form og elektronisk form med me-
tadata.
Ved mail af 8. maj 2018 om udlevering af materiale vedrørende undersøgelsens tillægs-
kommissorium bemærkede undersøgelseskommissionen, at kravet om udlevering af ma-
terialet på såvel papir som i elektronisk form blev fastholdt.
Undersøgelseskommissionen bad ved brev af 22. maj 2018 Skatteministeriet om at oplyse,
hvornår udlevering af materiale vedrørende henholdsvis hovedkommissoriet og tillægs-
kommissoriet forventes af være afsluttet. Skatteministeriet svarede på undersøgelseskom-
missionens henvendelse den 1. juni 2018. Af Skatteministeriets svar fremgik fem forskel-
lige modeller for levering af materiale. Modellerne afspejlede tidshorisonten for aflevering
i forhold til kravene til materialets form. Kopi af brevet er vedlagt. Skatteministeriet har
ved brev af 15. juni 2018 revurderet tidsestimaterne vedrørende tillægskommissoriet.
Kopi af brevet er vedlagt.
På et møde med undersøgelseskommissionen den 4. juli 2018 justerede undersøgelses-
kommissionen kravene til den fremtidige materialeudlevering. De justerede krav blev be-
kræftet ved mail af 6. juli 2018. Kopi af mailen er vedlagt.
Side 3 af 3