Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del
–
spørgsmål 189 oplyse, hvor store
de eventuelle administrative byrder er ved at indføre en indberetningspligt for finansielle
virksomheder af brugeres indtægter fra deleøkonomiske virksomheder sammenholdt med
de administrative byrder finansielle virksomheder pålægges i forbindelse med indberet-
ning om transaktioner i forhold til hvidvask?
Svar
Jeg har indhentet nedenstående svar fra Erhvervsministeriet, som jeg henholder mig til:
”
Finansielle virksomheder har i dag pligt til efter hvidvaskloven omgående at underrette
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) ved mistanke
om, at en transaktion eller midler har tilknytning til hvidvask eller finansiering af terro-
risme.
Erhvervsstyrelsens enhed Team Effektiv Regulering (TER) har oplyst, at det ikke er esti-
meret, hvor stor en del af de samlede administrative konsekvenser forbundet med hvid-
vasklovgivningen, der relaterer sig til de finansielle virksomheders indberetningspligt om
transaktioner i forhold til hvidvask. TER oplyser endvidere, at TER ikke er i besiddelse af
oplysninger, der gør det muligt at beregne de administrative byrder ved at indføre en ind-
beretningspligt for finansielle virksomheder af brugeres indtægter fra deleøkonomiske
virksomheder.”
Skatteministeriet er heller ikke i besiddelse af oplysninger, som gør det muligt at beregne
de administrative byrder ved de to ordninger.
At der ikke er grundlag for at beregne de administrative byrder, ændrer ikke ved, at jeg er
skeptisk over for at indføre en pligt for bankerne til at indberette oplysninger om betalin-
ger fra deleøkonomiske platforme til bankernes kunder.
En sådan indberetningspligt vil afvige væsentligt fra de indberetninger til Skatteforvaltnin-
gen, som bankerne hidtil har foretaget som led i deres virke, da det datagrundlag, Skatte-
forvaltningen vil modtage, ikke vil være fuldstændigt. Det sidste skyldes, at udsøgningen
vil skulle ske ved at undersøge fritekstfelter, og det er dermed ikke sikkert, at alt kan fan-
ges. Den tilfældighed, der er forbundet med, om en given transaktion kan identificeres og
indberettes, udgør et problem. Endelig vil indberetningen helt enkelt kunne undgås ved,
at den pågældende beløbsmodtager benytter en udenlandsk konto, som fx en PayPal
konto.
Side 2 af 2