SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om at redegøre for de samlede efterreguleringer, som har fulgt af skatteforvaltningens kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder i perioden 2006-2017, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

12. april 2019

J.nr. 2018 - 6114

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 565 af 26. september 2018 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Julie Lungholt

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 565: Spm. om at redegøre for de samlede efterreguleringer, som har fulgt af skatteforvaltningens kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder i perioden 2006-2017, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for de samlede efterreguleringer, som har fulgt af skatteforvalt-

ningens kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder i perioden 2006-2017.

Derudover bedes ministeren oplyse de faktiske tal

–

eller det bedst mulige skøn

–

over

det deraf følgende skatteprovenu.

Svar

Jeg vil gerne indlede med at beklage det sene svar.

Derudover vil jeg bemærke, at opgjorte provenuvirkninger fra kontrolaktiviteter ikke

nødvendigvis har karakter af varige merprovenuer. Det skyldes bl.a., at en del af nettopro-

venuet i ét år kan neutraliseres af lavere regelefterlevelse i andre år, ligesom der kan være

tale om skatteskyldige virksomheder, der på lovlig vis går konkurs mellem kontrollen og

skattebetalingen, samt restancer, der ikke kan inddrives. Samtidig vil størrelsen på andelen

af nettoprovenuet, der reelt bliver betalt eller inddrevet, afhænge af, på hvilket område re-

guleringerne foretages.

Jeg vil minde om, at der i de seneste år er afsat væsentlige ressourcer og igangsat en lang

række initiativer for at styrke skatteforvaltningen. Regeringen har således på FL17, FL18

og FL19 sikret et investeringsløft på ca. 13 mia. kr. til skatteforvaltningen, og samlet set er

der i dag ca. 2.400 flere medarbejdere i skatteforvaltningen sammenlignet med 2015.

I forhold til små og mellemstore virksomheder er der, som følge af udfordringerne på

området, specifikt afsat i alt 400 mio. kr. i 2018-2021 til skatteforvaltningens arbejde med

kontrol og vejledning af små og mellemstore virksomheder, styrket indsats på momsom-

rådet og bekæmpelse af svig som følge af

Aftale om styrket kontrol og vejledning.

Disse inve-

steringer er kommet efter den periode, der spørges til, og de konkrete resultater vil derfor

først vise sig i senere opgørelser.

Skatteforvaltningen prioriterer sine aktiviteter ud fra en vurdering af, hvordan konkrete

risici håndteres mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser,

kampagner eller regnskabskontrol. Derfor mener jeg, at et isoleret fokus på kontrolpro-

jekter er for ensidigt. Kontrol kan ikke stå alene, hvis vi skal sikre korrekt skattebetaling

fra virksomhederne. Skatteforvaltningen skal også sikre en god vejledning og nemme ind-

beretningsmuligheder.

Derudover vil jeg henvise til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:

”Skatteforvaltningen

var organiseret i en regional struktur indtil 2013, og segmentopdelin-

gen på virksomhedsområdet i

Mikrovirksomheder, Små virksomheder

Mellemstore og store

virksomheder

blev indført for kontrolprojekterne i SKATs daværende kontrolaktivitetsplan

fra 2014. Der er endvidere fra 2014 indført en ensartet tilgang til registreringen af kon-

trolproduktionen. Det er derfor ikke muligt at opstille sammenlignelige opgørelser for

kontrolindsatsen før 2014.

Side 2 af 4

Rigsrevisionen har i sin beretning nr. 6/2015 om skatteforvaltningens kontrolindsats over

for små og mellemstore virksomheder afgrænset sin undersøgelse til at omfatte de kontrol-

projekter, der var kategoriseret under tre specifikke segmenter, nemlig

Mikrovirksomheder,

Små virksomheder

mellemstore virksomheder.

Det bemærkes, at Rigsrevisionen anvender seg-

mentbetegnelsen

mellemstore virksomheder

for samme virksomhedssegment, som Skattesty-

relsen kalder

mellemstore og store virksomheder.

Opgørelsen af antal kontroller og provenu i

Rigsrevisionens beretning er baseret på kontrolprojekter, som er knyttet til de nævnte seg-

menter.

Skattestyrelsen har anvendt en anden opgørelsesmetode end den anvendt i Rigsrevisionens

beretning nr. 6/2015. Det skyldes, at Skatteforvaltningens kontrolindsats i de enkelte kon-

trolprojekter i vidt omfang tilrettelægges på tværs af segmenterne, og kontrollerne er derfor

ikke afgrænset til borgere og virksomheder i det segment, som kontrolprojektet er katego-

riseret under. Der kan således godt være foretaget kontroller af borgere og virksomheder

inden for segmenterne

Mikrovirksomheder, Små virksomheder og Mellemstore og store virksomheder

ifm. kontrolprojekter inden for øvrige segmenter, ligesom ikke alle kontrolprojekter inden

for ovenstående segmenter har været rettet mod borgere og virksomheder i disse segmen-

ter.

Der er således anvendt en opgørelsesmetode, der baserer sig på de konkrete virksomheder,

der har været kontrolleret i de enkelte år, inddelt i segmenterne

Mikrovirksomheder, Små virk-

somheder

Mellemstore og store virksomheder

på baggrund af antallet af ansatte og/eller virk-

somhedens omsætning

Det bemærkes, at definitionen af små- og mellemstore virksomheder kan variere med kon-

teksten. Skatteforvaltningens undersøgelser af regelefterlevelsen for små og mellemstore

virksomheder definerer eksempelvis små og mellemstore virksomheder ud fra, at de har

under 250 ansatte.

Tabel 1

viser for årene 2014 til 2017 de gennemførte nettoreguleringer og det beregnede

nettoprovenu i forbindelse med skatteforvaltningens kontrolindsats af virksomheder i seg-

menterne

Mikrovirksomheder, Små virksomheder

Mellemstore og store virksomheder.

Afgrænsnin-

gen heraf foretages på baggrund af antallet af ansatte og/eller virksomhedens omsætning.

Det er ikke givet, at en samlet forhøjelse af skatter og afgifter (nettoprovenu) kan inddrives.

Derfor er nettoprovenuet ikke lig med det beløb, som staten modtager. Nettoprovenuet er

udregnet på baggrund af de gennemførte nettoreguleringer. Der tages udgangspunkt i den

skatte- og afgiftsspecifikke sats for den enkelte regulering. Dog anvendes et gennemsnit af

Med henblik på at sikre en tydeligere distinktion fra et fjerde segment

–

de største virksomheder.

Mikrovirksomheder:

Virksomheder uden ansatte og med en omsætning på under 0,5 mio. kr.

Små virksomheder:

Virksomheder

med op til 10 ansatte eller en omsætning på mellem 0,5 mio. kr. og 14 mio. kr.

Mellemstore og store virksomheder:

Virksomheder

med mindst 10 ansatte eller en omsætning på mellem 14 mio. kr. og 500 mio. kr.

Side 3 af 4

skattesatsen for personskatten på 40 pct. og selskabsskatten på 25 pct., idet der kan fore-

komme stor variation i beskatningssatsen imellem de enkelte virksomheder og borgere. Det

faktiske provenu vil derfor kunne afvige fra det opgjorte provenu af reguleringerne.

Tabel 1. Samlet nettoregulering og nettoprovenu i segmenterne

Mikrovirksomheder, Små virksom-

heder

Mellemstore og store virksomheder i årene 2014-2017

2014

Mio.kr.

Mikrovirksomhe-

der

Små virksomhe-

der

Mellemstore og

store virksomhe-

der

Total

Netto-

regule-

ring

5.455

1.116

18.392

24.964

2015

2016

2017

Netto

Provenu

2.396

1.071

1.437

4.904

Netto-

Netto

regule-

provenu

ring

2.050

466

648

3.163

3.807

2.354

7.381

13.542

Netto-

Netto

regule-

provenu

ring

1.445

824

949

3.218

7.151

1.646

3.690

12. 487

Netto-

Netto

regule-

Provenu

ring

3.410

797

1.040

5.247

5.443

1.997

3.791

11.231

Anm: Sumafvigelser i tabellen skyldes afrundinger. Dataindholdet i Skattestyrelsens systemer er dynamisk og ændres lø-

bende i forbindelse med nye kontrolaktiviteter for det enkelte år. Opgørelsen bygger på henholdsvis gennemsigtighedsrap-

porten for 2014 og 2015. Alle reguleringer og provenuer for 2016 og 2017 er opgjort ved dataudtræk pr. den 20. marts 2019.

1) Nettoregulering er værdien af reguleringer, der medfører forhøjelser af fx den skattepligtige indkomst, og er fratrukket

nedsættelser af fx den skattepligtige indkomst. Nettoreguleringen opgøres i det år, hvor kontrollen afsluttes.

2) I 2014 skete der en enkeltstående større regulering af et underskudsbeløb, som ikke har provenumæssig virkning for det

pågældende år, og som ikke er inkluderet i opgørelsen.

3) I 2017 skete der en enkeltstående større momsregulering, som har provenumæssig virkning for det pågældende år, og

som ikke er inkluderet i opgørelsen.

’’

Side 4 af 4