Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1956066_0001.png
22. oktober 2018
J.nr. 2018 - 6397
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 558 af 24. september 2018 (alm. del).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 558: Spm. om at oplyse de provenumæssige konsekvenser af at indføre en ny topskattesats på 22 pct., hvor skattebasen er alle bruttolønselementer over 10 mio. kr., til skatteministeren
1956066_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse de provenumæssige konsekvenser af at indføre en ny topskatte-
sats på 22 pct., hvor skattebasen er alle bruttolønselementer over 10 mio. kr.
Svar
En skat på 22 pct. af den del af indkomsten, der overstiger 10 mio. kr., skønnes at med-
føre et merprovenu på ca. 0,6 mia. kr. i umiddelbar virkning og godt 0,4 mia. kr. efter til-
bageløb.
1
Det forventede merprovenu af den foreslåede regel vurderes dog at blive betydeligt min-
dre af flere grunde. Fx må det forventes, at der i et ikke ubetydeligt omfang vil foregå
konvertering af løn til anden indkomst, bl.a. vederlag for konsulentydelser og ved hoved-
aktionærers opsparing i egen virksomhed og/eller udlodning af aktieindkomst.
Endvidere må der forventes en både direkte og indirekte negativ effekt fra mulig udflyt-
ning af højt kvalificerede medarbejdere fra Danmark og deres tilhørende aktiviteter som
følge af forringede konkurrencevilkår. Der er ikke umiddelbare skøn for virkningerne af
de omtalte negative adfærdseffekter, men som nævnt vurderes de samlet at formindske
provenuet betydeligt.
Regeringen kan naturligvis ikke støtte et sådant forslag, der øger den højeste marginalskat
med 22 pct., reducerer væksten og strider mod regeringens skattestop.
1
Beregningsteknisk er arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget efter fradrag af eventuelle pensionsindbetalinger anvendt til at be-
regne den nye skat. Dvs. at der ikke er fradrag for arbejdsmarkedsbidrag i beregningsgrundlaget, hvorved grundlaget for
den nye skat adskiller sig fra fx topskattegrundlaget.
Side 2 af 2