SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 557: Spm. om at oplyse det forventede provenu af at indføre en regel om, at maksimalt 10 mio. kr. af den samlede løn pr. medarbejder kan indgå som omkostning i virksomhedsregnskabet, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

22. oktober 2018

J.nr. 2018 - 6397

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 557 af 24. september 2018 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Merete Godvin Jensen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 557: Spm. om at oplyse det forventede provenu af at indføre en regel om, at maksimalt 10 mio. kr. af den samlede løn pr. medarbejder kan indgå som omkostning i virksomhedsregnskabet, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes oplyse det forventede provenu af at indføre en regel om, at maksimalt

10 mio. kr. af den samlede løn pr. medarbejder kan indgå som omkostning i virksom-

hedsregnskabet, således at løn over dette beløb betragtes som overskudsdisponering og

dermed skal pålægges virksomhedsbeskatning.

Svar

Den foreslåede regel forstås således, at fradragsretten for selskaber beskæres ved tildelin-

ger af lønninger mv. over 10 mio. kr. årligt til en medarbejder.

Den foreslåede regel om at beskære fradragsretten for løn mv., i det omfang denne over-

stiger 10 mio. kr., skønnes at indebære et umiddelbart merprovenu fra selskabsskatten på

ca. 0,6 mia. kr. med den nuværende selskabsskattesats på 22 pct.

I skønnet er der ikke taget højde for, at de omfattede personer kan være ansatte i ikke-sel-

skabsskattepligtige selskaber, fx selvstændige, og at en enkelt person kan arbejde samtidigt

i flere selskaber, hvor lønnen fra det enkelte selskab fx er lavere end 10 mio. kr., men

hvor personen samlet set modtager en løn højere end 10 mio. kr. Disse forhold trækker i

retning af, at provenuet vil være mindre end anført.

Hertil kommer, at provenuet vurderes at blive betydeligt mindre som følge af tilbageløb

via lavere udlodninger og avancer fra selskaber, hvilket skønnes at reducere virkningen til

godt 0,4 mia. kr. efter tilbageløb.

Adfærdsvirkningerne ved forslaget vil omfatte færre investeringer og en højere tilskyn-

delse til overskudflytning i form af transfer pricing og tynd kapitalisering, der følger af en

stramning af selskabsbeskatningen. Desuden må der i et ikke ubetydeligt omfang forven-

tes konvertering af løn til anden indkomst, bl.a. vederlag for konsulentydelser og ved ho-

vedaktionærers opsparing i egen virksomhed og/eller udlodning af aktieindkomst. Ende-

lig kan forventes en negativ effekt fra mulig udflytning af højt kvalificerede medarbejdere

fra Danmark og deres tilhørende aktiviteter.

Der er ikke umiddelbare holdepunkter for at skønne over virkningerne af de omtalte ne-

gative adfærdseffekter, men de vurderes samlet at yderligere formindske provenuet bety-

deligt.

Regeringen støtter ikke en sådan regel, der øger virksomheders skattebetalinger, da det re-

ducerer væksten i Danmark og strider mod skattestoppet. Reglen vil herudover uhensigts-

mæssigt tilskynde til konverteringer af løn til anden indkomst af alene skattemæssige årsa-

ger, da man kan opnå nedsat skattebetaling ved

en sådan form for ”lovlig

skatteplanlæg-

ning”. Reglen går således imod princippet om, at ensartede indkomster bør beskattes ens,

uanset hvad der er kilden til indkomsten.

Der er anvendt samme beregningsgrundlag som i svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 558.

Side 2 af 2