SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

4. maj 2016

J. nr. 16-0263303

Plan nr. 115-212

Intern Revision

Revisionsberetning 2015

Finanslovens § 9 SKAT

Modtager

Jesper Rønnow Simonsen

Kopi

Karsten Juncher

Departementet

Rigsrevisionen



Revision

Rådgivning

Rapportering

Revisionsberetning 2015

1 af 20

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren

Forord

Revisionen af Finanslovens § 9, SKAT, varetages af Rigsrevisionen samt Intern

Revision. Skatteministeren og rigsrevisor har med udgangspunkt i Rigsrevisor-

lovens § 9 indgået en såkaldt § 9-aftale. § 9-aftalen indeholder en identifikation af

de revisionsopgaver, der skal varetages af Intern Revision.

Nærværende revisionsberetning indeholder en redegørelse for den af Intern

Revision udførte revision vedrørende regnskabsåret 2015. Nærværende

beretning indeholder således ikke en redegørelse for den af Rigsrevisionen

udførte revision. Der henvises til Rigsrevisionens særskilte rapportering.

Beretningen er udarbejdet med udgangspunkt i fremsendte revisionsrapporter

omhandlende regnskabsåret 2015. Beretningen er således at betragte som en

rekapitulation af de væsentligste forhold, der er fremført i den løbende

rapportering. I tillæg hertil har vi opsummeret de væsentligste forhold vedrørende

tidligere regnskabsår, som endnu ikke er lukket.

København, den 4. maj 2016

Kurt Wagner

Revisionschef

Revisionsberetning 2015

2 af 20

1. Læsevejledning

Denne læsevejledning giver et overblik over indholdet i beretningens kapitler.

Kapitel 2 indeholder en oversigt over og en beskrivelse af de funktionsområder,

der anvendes i kapitel 5 i beretningen.

I kapitel 3 har vi gengivet konklusionen og vores udtalelse om forvaltningen fra

vores revisorerklæring for 2015 vedrørende revisionen af årsregnskabet.

I kapitel 4 er vist en oversigt over de anbefalinger, som revisionen for 2015 har

givet anledning til.

Kapitel 5 indeholder for rammevilkår og for hvert funktionsområde, jf. kapitel 2:



En oversigt over revisionsrapporter og den samlede konklusion i rapporten

En grafisk præsentation af antallet af revisionsanbefalinger fordelt på

prioriteter

En sammenfatning af de væsentlige svagheder, der er omtalt i

revisionsrapporterne

En vurdering af de risici, som kan henføres til de observerede forhold

En tilkendegivelse af, i hvilket omfang der bør gennemføres ændringer inden

for det enkelte funktionsområde.

Det skal bemærkes, at tekstafsnittene ikke kan betragtes som en egentlig

konklusion for det enkelte funktionsområde, men i stedet er at betragte som en

sammenfatning af de revisioner, der er gennemført på området.

Det skal tillige bemærkes, at den udførte revision har været rettet mod risiko-

betonede områder i SKAT. Dette forhold påvirker naturligvis indholdet i sammen-

fatningerne.

Kapitel 6 indeholder en oversigt omfattende alle åbentstående handleplaner ved-

rørende prioritet 1 og 2 anbefalinger fra revisionsrapporter fra 2014.

Kapitel 7 indeholder en beskrivelse af øvrige forhold i forbindelse med års-

afslutningen.

Revisionsberetning 2015

3 af 20

2. Omfang

Nærværende beretning er struktureret i overensstemmelse med den model, som

Intern Revision anvender til en operationel beskrivelse og kategorisering af

aktiviteterne i SKAT, jf. skemaet nedenfor. Modellen opdeler indtægts- og

udgiftsprocesserne i en række funktionsområder. Det skal dog bemærkes, at

samtlige indtægts- og udgiftsprocesser ikke nødvendigvis omfatter samtlige

funktionsområder, ligesom rækkefølgen i funktionsområderne ikke er ens på

tværs af samtlige indtægts og udgiftsprocesser.

Revisionsberetning 2015

4 af 20

Rammevilkår for funktionsområderne

Rammevilkårene udgør de grundlæggede vilkår for, at aktiviteterne i funktions-

områderne kan afvikles. Rammevilkårene omfatter:



Den regnskabsmæssige ramme, som udgør grundlaget for tilrettelæggelsen

og udførelsen af aktiviteter i regnskabsforvaltningen. Vilkårene er beskrevet i

Ministerieinstruksen, Virksomhedsinstruksen og i Regnskabsinstruksen for §

9 med tilhørende underliggende vejledninger.

Den it-mæssige ramme, som sikrer, at forvaltningen kan it-understøttes på en

sikker og betryggende måde.



Datafangst

Funktionsområdet omfatter den basale

begivenheder og økonomiske transaktioner.

datafangst

forbindelse

med

Registrering

Funktionsområdet omfatter registrering af regnskabsdata i underliggende regn-

skabssystemer.

Bogføring

Funktionsområdet omfatter bogføring af regnskabsdata i finanssystemerne SAP

Intern og SAP 38.

Opkrævning

Funktionsområdet omfatter løbende administration af regnskabsdata i form af

opfølgning på og afstemning af løn, debitorer, kreditorer, anlæg mv.

Betaling

Funktionsområdet omfatter ind- og udbetalinger vedrørende henholdsvis

debitorer, kreditorer, løn mv.

Regnskabsaflæggelse

Funktionsområdet omfatter regnskabsmæssige foranstaltninger i forbindelse med

regnskabsaflæggelse, herunder forberedende handlinger, kvalitetssikring af regn-

skabsdata mv.

Revisionsberetning 2015

5 af 20

3. Erklæring

Følgende konklusion på den udførte revision fremgår af vores revisorerklæring

på regnskabet:

3.1 Grundlag for konklusion med forbehold

Forbehold for sammenligningstal for 2014

Efter vores vurdering mangler SKAT at indregne en netto forpligtelse på 125,7

mio. vedrørende rådighedsløn til fratrådte tjenestemænd samt reetablerings-

forpligtelser i årsrapporten for 2014. Hensatte forpligtelser skulle have været

indregnet med 249,2 mio. kr. i stedet for 123,5 mio. kr. Som følge af den

manglende indregning af disse beløb tager vi forbehold for værdiansættelsen af

hensatte forpligtelser i sammenligninstallet for 2014. Effekten på resultat-

opgørelsen i 2014 er, at Andre ordinære driftsomkostninger skulle have været

forøget med 125,7 mio. kr. højere Årets resultat skulle dermed have været et

underskud på 114,1 mio. kr. i stedet for et overskud på 11,6 mio. kr. Der tages

forbehold for, at årets resultat i 2014 dermed er væsentligt forkert.

Der tages endvidere forbehold for forholdenes mulige indvirkning på sammen-

ligneligheden mellem tallene for 2015 og sammenligningstallene for 2014.

Forbehold for præsentationen af tilgodehavender fra salg af

varer og tjenesteydelser

Under regnskabsposten tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser er

indregnet et beløb 55,7 mio. kr., som skulle have været klassificeret og

præsenteret under andre tilgodehavender. Vi tager forbehold for denne

fejlklassifikation, der medfører, at tilgodehavender fra salg af varer og tjeneste-

ydelser udgør 71,3 mio. kr. i stedet for de korrekte 15,6 mio. kr.

Forbehold for manglende oplysninger om usikkerhed

vedrørende nedskrivning af EFI/DMI

SKAT har foretaget nedskrivning af EFI/DMI med 207 mio. kr. og 43,3 mio. kr., i

alt 250,3 mio. kr. De beløbsmæssige konsekvenser i forbindelse med

nedskrivningen er beskrevet i årsrapportens note 1 og note 4.

Den med nedskrivningen forbundne usikkerhed er ikke beskrevet i årsrapporten.

Det er vores vurdering, at omtale af usikkerheden i forbindelse med fuld

nedskrivning af EFI/DMI er væsentlig for forståelsen af regnskabet og vi tager

derfor forbehold for den manglende beskrivelse af usikkerheden i årsrapporten.

Usikkerheden burde have været beskrevet i en note i årsrapporten, herunder at

det ikke har været muligt at opgøre en pålidelig værdi af de funktionaliteter i

EFI/DMI, som fortsat skal anvendes i nedlukningsfasen og som derfor ikke skulle

have været nedskrevet i 2015, men i stedet indregnet med en regnskabsmæssig

værdi i balancen og afskrevet over nedlukningsperioden.

Revisionsberetning 2015

6 af 20

3.2 Konklusion med forbehold

Bortset fra virkningerne af de ovennævnte forbehold er det Intern Revisions op-

fattelse, at:



Årsrapporten i alle væsentlige henseender er rigtig

overensstemmelse

med

regnskabsbekendtgørelsen

Moderniseringsstyrelsens regnskabs-vejledninger.



SKATs forretningsgange og interne kontroller i alle væsentlige

henseender er i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen og

Moder-niseringsstyrelsens regnskabsvejledninger og understøtter, at

SKAT aflægger en rigtig årsrapport og overholder disponeringsreglerne.

3.3 Supplerende oplysninger

Uden at modificere vores konklusion, skal vi supplerende oplyse, at:



Budgettal for 2016 i resultatopgørelsen og noterne er ikke omfattet af

vores revision.

3.4 Udtalelse om forvaltningen

3.4.1 Forvaltningsrevision

På grundlag af den udførte revision skal vi afgive følgende kritiske

bemærkninger:

I perioden 01.01-08.09.2015 har SKAT efter vores vurdering ikke foretaget en

effektiv inddrivelsesforvaltning ved løbende at udsende rykkerskrivelser og

opkræve rykkergebyrer. Gebyrerne indgår i regnskabet for § 09.21.03 gebyrer fra

inddrivelse. I perioden 01.01-08.09.2015 har SKAT efter vores vurdering

endvidere ikke foretaget en effektiv inddrivelsesforvaltning ved løbende at

opkræve personlige fordringer. Personlige fordringer indgår i regnskabet for §

09.22.15 personlige fordringer. Begge forhold har endvidere medført en forøget

risiko for, at en andel af restancemassen må afskrives sammenlignet med, at

SKAT havde udført en effektiv inddrivelsesforvaltning ved løbende at udsende

rykkerskrivelser og opkræve personlige fordringer. SKAT har ikke været i stand til

at opgøre værdien af andelen af restancemassen, som påvirkes af den

manglende effektive inddrivelsesforvaltning.

3.4.2 Juridisk kritisk revision

På grundlag af den udførte revision skal vi afgive følgende kritiske

bemærkninger:

Der er risiko for, at der i indtægterne i regnskabet for § 09.21.03 gebyrer fra

inddrivelse og i regnskabet for § 09.22.15 personlige fordringer er indtægtsført

fordringer i perioden 01.01-08.09.2015, som ikke har været retskraftige og hvor

Revisionsberetning 2015

7 af 20

SKAT således ikke har haft lovhjemmel til at foretage opkrævning hos

debitorerne. Endvidere er der risiko for, at SKAT for så vidt angår personlige

fordringer ikke har foretaget de nødvendige forældelsesafbrydende handlinger i

perioden 01.01-18.11.2015.

4. Oversigt over anbefalinger for 2015

Resultatet af den udførte revision er løbende rapporteret til SKAT. Vi har

prioriteret de observerede forhold således:

Revisionsemne

Rammevilkår for

funktionsområderne

Datafangst

Registrering

Bogføring

Opkrævning

Betaling

Regnskabsaflæggelse

I alt

Prioritet 1

Høj risiko

Prioritet 2

Middel risiko

Prioritet 3/4

Lille risiko

I alt

114

Prioriteterne skal ses i forhold til det reviderede område og er nærmere defineret i bilag 1.

Revisionsberetning 2015

8 af 20

5. Funktionsområder i SKAT

5.1 Rammevilkår for funktionsområderne

Vi har ved revision af funktionsområdet ”Rammevilkår” vurderet, at der i

større

omfang er behov for ændringer i de reviderede processer. Denne overordnede

konklusion baserer vi på følgende delkonklusioner:

Opgave nr. Rapport

115-001

115-002

115-003

115-004

Personalesikkerhed

It-revision af adgangsstyring

It-revision af anskaffelse, udvikling

og vedligeholdelse af systemer

It-revision af driftssikkerhed

Konklusion

Behov for proces-

ændringer i større omfang

Behov for proces-

ændringer i større omfang

Behov for proces-

ændringer i større omfang

Behov for proces-

ændringer i mindre

omfang

Behov for proces-

ændringer i mindre

omfang

Behov for proces-

ændringer i større omfang

Behov for proces-

ændringer i væsentligt

omfang

Behov for proces-

ændringer i større omfang

inddrivelses-

personlige

Behov for proces-

ændringer i væsentligt

omfang

Behov for proces-

ændringer i væsentligt

omfang

Behov for proces-

ændringer i mindre

omfang

Behov for proces-

ændringer i væsentligt

omfang

115-006

It-revision af SAP Intern basis

115-007

115-010

It-revision af ændringsstyring

Revisorerklæring for it-systemer

outsourcet til serviceleverandører

Lønprocessen

Undersøgelse af

processen

for

fordringer

115-160

115-170

115-181

Investeringsprocessen vedrørende

it-projekter

Besvigelser og svig

115-190

115-200

Økonomistyring i SKAT

Revisionsberetning 2015

9 af 20

Intern Revision har ved den gennemførte revision observeret 81 forhold

vedrørende

”Rammevilkår”.

Observationerne fordeler sig således:

Prioritet 1

Prioritet 2

Prioritet 3/4

Blandt de væsentligste observationer kan følgende fremhæves:

Forhold der er fælles for § 9 og § 38:



SKAT rekvirerer ikke revisorerklæringer, som giver specifik sikkerhed for

driftsafviklingen af alle væsentlige og risikofyldte it-systemer, der er

outsourcet til it-service-leverandører.

”Rammekontrakten om it-konsulentbistand” med tilhørende bilag inde-

holder ikke afsnit, som omtaler eventuelle konsekvenser, hvis konsulen-

terne og medarbejderne hos it-leverandørerne ikke efterlever SKATs

informationssikkerhedspolitik.

SKAT følger ikke sin egen Change Management proces. I stedet benyttes

værktøjer og processer, der er stillet til rådighed af it-leverandørerne. Det

giver forøget risiko for, at SKATs ledelse mangler tilstrækkeligt grundlag

for at kunne prioritere it ressourcebehov.

SKAT modtager månedligt driftsrapporter og årligt generelle revisor-

erklæringer for ”CSC Classic” systemerne.

Driftsrapporterne og de

generelle revisorerklæringer er for generelle til at det kan udledes, om

driftssikkerheden er tilfredsstillende.

Adgangsrettigheder til it-systemer inddrages ikke altid for medarbejdere,

der flytter mellem afdelinger eller styrelser. Dette medfører risiko for

uautoriseret adgang til fortrolige oplysninger.



Revisionsberetning 2015

10 af 20

Forhold der er specifikke for § 9:



FKR har i 2014 udarbejdet en generel revisorerklæring til alle SAM’s

kunder. Erklæringen er ikke udarbejdet i overensstemmelse med ISAE

3402. Erklæringen er endvidere ikke udarbejdet specifikt til SKAT. FKR

har oplyst, at erklæringen er udarbejdet i henhold til aftale med RR.

SKAT styrer it-projekter alene efter senest gældende projektbudget.

Manglende fokus på ankerbudget kan medføre, at incitamentet til at

udarbejde retvisende budgetter samt overholde budgetter bliver

reduceret.

SKATs business case for eKapital er ikke retvisende, idet benefit for

projektet ikke er medtaget i costbenefit opgørelsen. SKAT følger ikke

Digitaliseringsstyrelsens vejledning, hvoraf det fremgår, at samfunds-

økonomiske gevinster skal gøres målbare i monetære enheder i business

casen.

SKAT sondrer ved it-projekter ikke korrekt mellem bevillingsfinansiering

og lånefinansiering for projekter. SKAT har aktiveret transaktioner på et

projekt som retligt burde have været driftsført.

SKAT har en større mængde fordringer registreret i EFI med forældelses-

dato tidligere end år 2015. Derudover findes der også fordringer i EFI med

forældelsesdato efter år 2025.

Datakvaliteten af ”nye” fordringer, som tilgår SKAT fra andre myndigheder

har fortsat ikke en kvalitet, hvor fordringernes stamdata fremstår som

værende korrekte.

Den økonomiske driftsstyring i SKAT understøttes af dashboards og

nøgletal (KPI’er). Der findes ca. 250 kildesystemer, som leverer data til

datawarehouse. Kvalitetssikring og styring af data samt dataejerskab er

ikke etableret. Der er som følge heraf forøget risiko for, at datakvaliteten

og rapporteringen i SKAT er fejlbehæftet.

Det primære formål med dashboards er at give direktører og under-

direktører et overblik over den løbende produktion. SKAT er ansvarlig for

opkrævning af told, skatter og afgifter for omtrent 1.000 mia. kr. årligt. På

dashboards er der imidlertid ikke opstillet KPI’er,

der understøtter løbende

målinger på kritiske forhold vedrørende indtægtsprocessen.

Hovedparten af de ca. 400 KPI’er i SKAT er reelt nøgletal, der udtrykker

forhold vedrørende forretningsområdernes og afdelingernes operationelle

opgaver. Fastsættelsen af KPI’er sker ikke med udgangspunkt i risiko-

afdækningen (risikobilledet for SKAT).

Ledelsen i SKAT har ikke etableret en formaliseret politik til forebyggelse

af uregelmæssigheder og svig. Derudover har ledelsen i SKAT ikke

etableret en systematisk vurdering af risikoen for besvigelser og svig i



Revisionsberetning 2015

11 af 20

SKATs processer som en del af risikostyringen. Eksempelvis er der ikke

etableret den fornødne funktionsadskillelse og interne kontroller, der

sigter mod at forhindre og afdække uregelmæssigheder og svig.

SKAT har oplyst, at man ikke har kendskab til, at ovenstående svagheder har

haft betydning for aflæggelse af en rigtig årsrapport. I forbindelse med vores

revision har vi endvidere ikke konstateret, at ovenstående svagheder har medført

væsentlige fejl i årsrapporten.

5.2 Datafangst

Vi har ved revision af funktionsområdet ”Datafangst” vurderet, at der i større

omfang er behov for ændringer i de reviderede processer. Denne overordnede

konklusion baserer vi på følgende delkonklusioner:

Opgave nr. Rapport

115-150

Indkøbs- og fakturahåndtering

Konklusion

Behov for proces-

ændringer i større omfang

Intern Revision har ved den gennemførte revision observeret 4 forhold

vedrørende

”Datafangst”.

Observationerne fordeler sig således:

Prioritet 1

Prioritet 2

Prioritet 3/4

Den væsentligste observation vedrørende datafangst:



SKATs regnskabsinstruks indeholder ikke klare definitioner og klar

ansvarsplacering af rollerne opretter af leverandørdata og godkendt

bestiller. Det betyder blandt andet, at alle medarbejdere i SKAT kan

bestille visse varer og tjenesteydelser.

Revisionsberetning 2015

12 af 20

5.3 Registrering

Vi har ved revision af funktionsområdet ”Registrering” vurderet, at der i større

omfang er behov for ændringer i de reviderede processer. Denne overordnede

konklusion baserer vi på følgende delkonklusioner:

Opgave nr. Rapport

115-150

115-160

Indkøbs- og fakturahåndtering

Lønprocessen

Konklusion

Behov for proces-

ændringer i større omfang

Behov for proces-

ændringer i større omfang

Intern Revision har ved den gennemførte revision observeret 10 forhold

vedrørende

”Registrering”.

Observationerne fordeler sig således:

Prioritet 1

Prioritet 2

Prioritet 3/4

Blandt de væsentligste observationer kan følgende fremhæves:



SKATs

regnskabsinstruks

varemodtagelse

varemodtagelseskontrol ikke beskrevet som en proces. Rollen som

varemodtager er endvidere ikke defineret og ansvarsplaceret, således

sikres det ikke, at der gennemføres en kontrol af, om de modtagne varer

og tjenesteydelser også er dem, der er betalt for.

Skatteministeriets regnskabsinstruks § 9 indeholder ikke en samlet

beskrivelse af de forskellige roller i forbindelse med gennemførelsen af et

indkøb. Regnskabsinstruksen beskriver ikke, hvorledes rollerne bør

fordeles på de involverede medarbejdere samt hvilke roller, der ikke må

varetages af en og samme medarbejder.



Revisionsberetning 2015

13 af 20

5.4 Bogføring

Vi har ved revision

af funktionsområdet ”Bogføring” vurderet, at der i større

omfang er behov for ændringer i de reviderede processer. Denne overordnede

konklusion baserer vi på følgende delkonklusion:

Opgave nr. Rapport

115-160

Lønprocessen

Konklusion

Behov for proces-

ændringer i større omfang

Intern Revision har ved den gennemførte revision observeret 6 forhold

vedrørende

”Bogføring”.

Observationerne fordeler sig således:

Prioritet 1

Prioritet 2

Prioritet 3/4

Blandt de væsentligste observationer kan følgende fremhæves:



Personale 1+2 foretager en række kvalitetssikringshandlinger af de løndata,

som overføres til Statens Administration (SAM). Ifølge EPI-centrets

forretningsgangsbeskrivelser foretager SAM afstemning mellem inddata

modtaget fra Personale 1+2 og uddata, som overføres til Intern Regnskab 1.

Intern Regnskab 1 foretager afstemning mellem lønoversigter modtaget fra

SAM og bogføring i SAP Intern. Som følge af, at der ikke foretages

afstemning mellem løndata overført fra Personale 1+2 til SAM og bogføringen

af løn i Intern Regnskab 1, er der risiko for, at fejl eller mangler i forbindelse

med løn-behandlingen hos SAM ikke opdages og korrigeres rettidigt.

5.5 Opkrævning

Funktionsområdet omfatter løbende administration af regnskabsdata i form af

opfølgning på og afstemning af løn, debitorer, kreditorer, anlæg mv.

Intern Revision har ved de gennemførte revisioner ikke haft observationer

vedrørende ”Opkrævning”.

Revisionsberetning 2015

14 af 20

5.6 Betaling

Funktionsområdet omfatter ind- og udbetalinger fra henholdsvis debitorer,

kreditorer, løn mv.

Intern Revision har ved de gennemførte revisioner ikke haft observationer

vedrørende

”Betaling”.

5.7 Regnskabsaflæggelse

Vi har ved revision af funktionsområdet

”Regnskabsaflæggelse” vurderet, at der i

større omfang er behov for ændringer i de reviderede processer. Denne

overordnede konklusion baserer vi på følgende delkonklusioner:

Opgave nr. Rapport

115-211

Revision af årsafslutnings-

processen for SKATs § 9

årsrapport

Konklusion

Behov for proces-

ændringer i større omfang

Intern Revision har ved den gennemførte revision observeret 13 forhold

vedrørende

”Regnskabsaflæggelse”.

Observationerne fordeler sig således:

Prioritet 1

Prioritet 2

Prioritet 3/4

Blandt de væsentligste observationer kan følgende fremhæves:



SKAT har ved udarbejdelse af årsrapport ikke beskrevet usikkerheden i

forbindelse med nedskrivning af EFI/DMI, desuden er der fejlklassificeret

væsentlige beløb.

SKATs engagementer med Danske Bank indeholder bankkonti, som vedrører

både Domstolsstyrelsen, § 38 og § 9.

Oplysninger om sikkerhedsstillelser i tidligere årsrapporter har ikke givet et

fuldstændigt billede af SKATs samlede sikkerhedsstillelser ligesom udvik-



Revisionsberetning 2015

15 af 20

lingen fra 2014 til 2015 ikke viser den reelle udvikling i sikkerhedsstillelser i

årsrapporten for 2015.



Af SKATs årsafslutningsmateriale fremgår det ikke konsekvent, hvorvidt der

er foretaget kvalitetssikring, samt af hvem og hvornår. Der har endvidere ikke

været en systematisereret proces for dokumentation af det bagvedliggende

materiale til SKATs årsrapport.

§ 09.21.03 Gebyrer på inddrivelsesområdet var i finansloven budgetteret til

210 mio. kr. Der er i 2015 indregnet 25,1 mio. kr., hvilket er et fald i forhold til

2014 på 48,2 mio. kr., hvor indtægten udgjorde 73,3 mio. kr. Reduktionen i

indtægterne i 2014 og 2015 kan i væsentlig omfang tilskrives en reduceret

inddrivelsesindsats som følge af, at EFI/DMI kun har fungeret i meget

begrænset omfang i 2014 og frem til nedlukning af EFI/DMI den 08.09.2015.

Efter den 08.09.2015 har der ikke været foretaget inddrivelse.



6. Åbentstående observationer /

handleplaner fra 2014

SKAT har fortsat åbenstående observationer fra 2014 for prioritet 1 og 2. Blandt

de væsentligste handleplaner kan følgende fremhæves:



Immaterielle anlægsaktiver

–

Godkendelse af anlægsløn og IPO samt

omkostningsgrundlaget for IPO (videreført i 2015).

Immaterielle anlægsaktiver

–

Nedskrivningstest (videreført i 2015).

Proces for opgørelse og oplysning om eventualposter mv. i regnskabet

(videreført i 2015).

Kvalitetssikring ved årsafslutningen, herunder systematisk fremsendelse

af dokumentation (videreført i 2015).

§ 09.21.03 Gebyrer på inddrivelsesområdet - Reduktionen i indtægterne

(videreført i 2015).

SAP Intern funktioner og funktionsadskillelse. Funktionsadskillelse mellem

disponering og godkendelse.

Tværorganisatorisk beredskabsstyring, SAP-systemerne og administrativ

it.

Definition af sikkerhedshændelser og svagheder.

Administrativ IT - Opdatering af administrative systemer.

Ledelsesmæssige kontroller og opfølgning, revurdering af rettigheder

uden for BRAS.



Revisionsberetning 2015

16 af 20



Ledelsesmæssige kontroller og opfølgning, funktionsadskillelse mellem

udvikling og produktion.

IR følger løbende op på, om SKAT har gennemført handleplanerne, og om obser-

vationen kan lukkes som følge af, at risici er reduceret eller elimineret.

7. Øvrige forhold i forbindelse med

årsafslutningen

Ledelsens regnskabserklæring

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen har vi indhentet en skriftlig erklæring fra

ledelsen om forhold af væsentlig betydning for årsregnskabet, ledelses-

beretningen, målrapporteringen samt hoved- og nøgletal.

Den skriftlige erklæring omfatter årsregnskabets indhold, herunder oplysninger

om pantsætninger og sikkerhedsstillelser, garantistillelser, retssager, besvigelser,

transaktioner med nærtstående parter og begivenheder efter balancedagen og

andre områder, hvor det er vanskeligt at indhente et revisionsbevis.

Den modtagne regnskabserklæring har ikke givet anledning til bemærkninger.

I henhold til revisionsstandarderne skal vi informere ledelsen om forhold, som

ikke er korrigeret i regnskabet som følge af, at ledelsen vurderer, at de ikke

korrigerede forhold er uvæsentlige både enkeltvis og sammenlagt for

årsregnskabet som helhed.

Denne oplysning gives for at sikre, at ledelsen er orienteret om og kan tilslutte sig

de forhold, som ikke er rettet.

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen er der ikke ud over de forhold, som er

omtalt i rapporten ”Revision af årsafslutningsprocessen for SKATs § 9

årsrapport”, konstateret forhold, som ikke er indarbejdet i årsregnskabet.

De ikke

rettede fejl fremgår ligeledes af regnskabserklæringens bilag A.

Besvigelser

Som revisorer har vi pligt til med professionel skepsis at overveje muligheden for

fejlinformationer i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser

eller fejl.

Ledelsen har oplyst, at SKATs forretningsgange og interne kontroller inden for de

væsentligste områder efter dens opfattelse anses for dækkende og

velfungerende til imødegåelse af risikoen for besvigelser, herunder at der

eksisterer passende funktionsadskillelse.

Ledelsen har over for os bekræftet:

Revisionsberetning 2015

17 af 20



sit ansvar for udformning, implementering og opretholdelse af intern kon-

trol med henblik på at forebygge og opdage besvigelser og fejl, og

at den ikke har kendskab til eller formodning om besvigelser hos SKAT.

Vi er ikke i forbindelse med vores revision blevet bekendt med forhold, der

indikerer eller vækker mistanke om besvigelser af betydning for regnskabet.

Overholdelse af lovgivningen

Vi har endvidere forespurgt ledelsen, om alle kendte aktuelle eller potentielle

overtrædelser af lovgivningen, der kan have væsentlig påvirkning på års-

regnskabet, er oplyst under revisionen og er tilstrækkelig indregnet og oplyst i

årsregnskabet. Ledelsen har over for os bekræftet, at ledelsen ikke er bekendt

med forhold, der har betydning for årsregnskabet.

Som nævnt i kritiske bemærkninger i vores revisorerklæring på årsrapporten har

vi i forbindelse med revisionen konstateret, at der er risiko for, at der i

indtægterne i regnskabet for § 09.21.03 gebyrer fra inddrivelse og i regnskabet

for § 09.22.15 personlige fordringer er indtægtsført fordringer i perioden 01.01-

08.09.2015, som ikke har været retskraftige og hvor SKAT således ikke har haft

lovhjemmel til at foretage opkrævning hos debitorerne.

Derudover er vi ikke i forbindelse med revisionen blevet bekendt med mulige

overtrædelser af lovgivningen.

Efterfølgende begivenheder

Til sikring af, at væsentlige begivenheder efter regnskabsårets udløb er præsen-

teret korrekt i årsregnskabet har ledelsen gennemgået og vurderet begivenheder

indtruffet efter balancedagen.

Ledelsen har oplyst, at der efter dens opfattelse ikke er indtruffet begivenheder

efter balancedagen, som ikke er indarbejdet og tilstrækkeligt oplyst i års-

regnskabet.

Afslutning

Vi er ikke under vores revision blevet bekendt med begivenheder, som i

væsentlig grad påvirker årsregnskabet og som ikke er tilstrækkeligt oplyst i

årsregnskabet.

Revisionsberetning 2015

18 af 20

Bilag 1: Anvendt skala

Ved udarbejdelsen af konklusionen er følgende skala anvendt:

Intet behov for

procesændringer

Intern Revision har ikke observeret svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Behov for proces-

ændringer i mindre

omfang

Ingen observationer

Intern Revision har observeret enkelte svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Ingen observationer

Enkelte observationer

Behov for proces-

ændringer i større

omfang

Intern Revision har observeret flere svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område. Observationerne er

hovedsageligt omfattet af prioritet 1 og 2 med flest observationer i prioritet 2.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Flere observationer

Flest observationer

Behov for

procesændringer i

væsentligt omfang

Intern Revision har observeret flere svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område. Observationerne er

hovedsageligt omfattet af prioritet 1 eller 2 med flest observationer i prioritet 1.

Prioritet 1: Flest observationer

Prioritet 2: Flere observationer

Det skal bemærkes, at ovenstående beskrivelse, med hensyn til antal observationer pr.

prioritet, er vejledende i forhold til vores samlede vurdering af konklusionen.

Prioritering af de enkelte observationer:

Prioritet 1: Høj Risiko for manglende målopfyldelse:

Væsentlige svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne kan

omfatte manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller,

manglende regnskabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en væsentlig øget

risiko for, at processens formål ikke realiseres. Manglende opfyldelse af processens

formål vil have store konsekvenser for virksomheden. Der bør snarest muligt

iværksættes foranstaltninger med henblik på at udbedre de observerede svagheder.

Prioritet 2: Middel risiko for manglende målopfyldelse:

Svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne kan omfatte

manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller,

manglende regnskabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en øget risiko for, at

processens målopfyldelse ikke fuldtud realiseres. Manglende opfyldelse af processens

formål vil have store konsekvenser for virksomheden. Der bør iværksættes

foranstaltninger med henblik på at udbedre den observerede svaghed.

Prioritet 3: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er der ikke

en øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Den reviderede proces kan

dog designes med henblik på at forbedre eksekveringen af processen. Processen vil

dog være omfattet af den risiko, der, uanset styrken af de interne kontroller, altid vil

være til stede.

Prioritet 4: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er der ikke

en øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Processen vil dog være

omfattet af den risiko, der, uanset styrken af de interne kontroller, altid vil være til

stede.

Revisionsberetning 2015

19 af 20

Revisionsberetning 2015

20 af 20