SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

18. maj 2016

J. nr.

15-3239802

Plannr. 115-211

Intern Revision

Rapport 2015

SKAT

Revision af årsafslutningsprocessen for

SKATs § 9 årsrapport

Modtager

Jesper Rønnow Simonsen

Kopi

Karsten Juncher

Departementet

Rigsrevisionen



Revision

Rådgivning

Rapportering

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren

Forord

Intern Revision (IR) har revideret årsafslutningsprocessen for SKATs § 9 års-

rapport. Den udførte revision er en del af den samlede revision for 2015.

Rapporten indeholder en samlet konklusion omfattende det reviderede område. I

konklusionsafsnittet redegør vi for de observationer, som konklusionen i det

væsentligste er baseret på. Konklusionsafsnittet indeholder Intern Revisions

bedømmelse af det reviderede område samt en beskrivelse af grundlaget for

bedømmelsen. Det vil derfor almindeligvis være tilstrækkeligt at læse selve

rapporten. Såfremt der ønskes uddybning og detaljering, henvises der til bilagene.

Rapportens bilag 1 indeholder en systematisk fremstilling af de observationer, som

den udførte revision har givet anledning til. Bilaget indeholder tillige en vurdering

af de tilknyttede risici samt Intern Revisions forslag til anbefalinger, der kan

formindske de vurderede risici. Med udgangspunkt i risikovurderingerne har SKAT

udarbejdet handleplaner med henblik på at formindske de vurderede risici.

Intern Revisions anbefalinger har været anvendt som inspiration ved udarbejdelse

af handleplaner. Vi vil løbende vurdere implementeringen af SKATs handleplaner.

Rapportens bilag 2 indeholder en beskrivelse af de prioriteringer, der er anvendt

ved klassifikationen af de enkelte observationer. Bilaget indeholder herudover en

beskrivelse af koblingen mellem observationernes prioriteringer og den samlede

overordnede konklusion.

Rapporten har været fremsendt i udkast til den reviderede enhed med henblik på

at sikre, at Intern Revision og den reviderede enhed har en ensartet opfattelse af

de observerede forhold. SKAT har efterfølgende udarbejdet handleplaner.

København, den 18. maj 2016

Kurt Wagner

Revisionschef

Heidi Eriksen

Manager

Revision af årsafslutningsprocessen for SKAT

2 af 66

1. Indledning

Intern Revision har revideret årsafslutningsprocessen for SKATs § 9 årsrapport for

2015.

Omfanget af regnskabsaflæggelsen

SKATs § 9 årsrapport omfatter de hovedkonti på finansloven, som SKAT,

CVR-nr. 19 55 21 01, er ansvarlig for:



§ 09.21.01. SKAT



§ 09.21.03. Gebyrer, retsafgifter mv.



§ 09.21.05. Godtgørelser mv. (lovbunden).



§ 09.21.10. Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige

foreninger



§ 09.22.15. Personlige fordringer.



§ 09.22.21. Misligholdte studielån



§ 09.22.25. Forsøgsordning for socialt udsatte grupper

(reservationsbevilling)

Hovedtallene for § 9 årsrapporten udviser følgende:

2014

AKTIVER

(mio. kr.)

Immaterielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver

Anlægsaktiver

Tilgodehavender fra salg af

varer og tjenesteydelser

Andre tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter

Tilgodehavender i alt

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

Iflg.

årsrapport

893,7

92,3

104,8

1.090,8

0,0

Korrek-

tioner

Korrigeret

saldo

893,7

92,3

104,8

1.090,8

Iflg.

årsrapport

680,7

100,4

104,8

885,9

-2,2

2015

Korrek-

tioner

-2,2

Korrigeret

saldo

678,5

100,4

104,8

883,7

Note

11,4

164,1

30,6

206,1

923,8

1.129,9

2.220,7

84,2

88,2

-4,0

84,2

11,4

252,3

26,6

290,3

923,8

1.214,1

2.304,9

71,3

140,8

21,5

233,6

1.067,9

1.301,5

2.187,4

-55,7

142,7

-5,9

81,1

15,6

283,5

15,6

314,7

1.067,9

1,6

81,1

78,9

1.382,6

2.266,3

Revision af årsafslutningsprocessen for SKAT

3 af 66

2014

PASSIVER

(mio. kr.)

Egenkapital primo

Årets bevægelser

Egenkapital ultimo

Hensatte forpligtelser

Langfristede

gældsforpligtelser

Leverandører af varer og

tjenesteydelser

Periodeafgrænsningsposter

Øvrige kortfristede

gældsforpligtelser

Igangværende arbejder

Kortfristede

gældsforpligtelser

Gældsforpligtelser

Passiver i alt

Eventualforpligtelser

Iflg.

årsrapport

402,0

9,2

411,2

123,5

-125,7

125,7

Korrek-

tioner

Korrigeret

saldo

402,0

-116,5

285,5

249,2

Iflg.

årsrapport

408,8

-187,2

221,6

226,3

2015

Korrek-

tioner

Korrigeret

saldo

408,8

-12,5

10,3

-199,7

209,1

236,6

3,4,7

Note

923,7

964,8

281,0

19,6

455,3

6,4

762,3

1.686,0

2.220,7

12,1

18,5

-16,8

82,5

299,5

2,8

537,8

6,4

328,7

0,0

441,6

4,4

774,7

1.739,5

2.187,4

42,9

-14,5

314,2

0,0

95,6

541,6

4,4

84,2

846,5

1770,2

2.304,9

12,1

81,1

78,9

855,8

1.820,6

2.266,3

42,9

2014

RESULTATOPGØRELSE

(mio. kr.)

Indtægter i alt

Forbrugsomkostninger

Personaleomkostninger

Andre ordinære

driftsomkostninger

Af- og nedskrivninger

Resultat af ordinær drift

Andre driftsindtægter- og

omkostninger

Resultat før finansielle

poster

Finansielle poster

Resultat før ekstraordinære

poster

Ekstraordinære poster

Årets resultat

Iflg.

årsrapport

-4.786,0

200,3

2.982,0

1.348,5

253,6

-1,6

111,1

Korrek-

tioner

Korrigeret

saldo

-4.786,0

200,3

2.982,0

1.459,6

253,6

109,5

Iflg.

årsrapport

-5.128,3

195,0

2.949,5

1.672,6

480,1

168,9

2015

Korrek-

tioner

Korrigeret

saldo

-5.128,3

195,0

10,3

-111,3

45,5

-55,5

2.959,8

1.561,3

525,6

113,4

2,4,5

3,5

Note

-42,1

-43,7

46,7

3,0

-14,6

-11,6

111,1

14,6

125,7

111,1

-42,1

67,4

46,7

114,1

-27,2

141,7

47,9

189,6

-2,4

187,2

-55,5

2,4

-53,1

-55,5

-27,2

86,2

47,9

134,1

Revision af årsafslutningsprocessen for SKAT

4 af 66

Indtægtsdækket virksomhed

Indtægtsfinansieret virksomhed,

mio. kr.

Salg af data

Hent Selv for finansielle institutioner

Resultat 2011

4,6

Resultat 2012

3,6

Resultat 2013

2,8

Resultat 2014

2,5

Resultat 2015

2,3

Udgiftsbaserede bevillinger

Regnskabstal, mio. kr.

§ 09.21.03. Gebyrer. Retsafgifter mv.

§ 09.21.05. Godtgørelser mv. (lovbunden)

§ 09.21.10. Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige

foreninger (reservationsbevilling.)

§ 09.22.15. Personlige fordringer

§ 09.22.21. Overtagne Studielånsfordringer (lovbunden bevilling)

Indtægter

904,1

0,0

260,6

31,7

Udgifter

0,0

120,0

159,5

0,0

13,0

Revision af årsafslutningsprocessen for SKAT

5 af 66

Oversigt over korrektioner i 2015

Note

1) Reklassifikation af SLS-

interimskonto

Regnskabspost, mio. kr.

Debet

Kredit

Anden kortfristet gæld

Andre tilgodehavender

95,6

2) Reklassifikation af ekstraordinære

Ekstraordinære poster

poster

Andre ordinære driftsomkostninger

3) Fejl i afskrivninger på

immaterielle anlægsaktiver

2,4

Af- og nedskrivninger

Immaterielle anlægsaktiver

Andre ordinære

driftsomkostninger/Overført

overskud

Egenkapital

2,2

4) Tilbageførsel af ikke-rettede fejl

vedrørende 2014

65,6

5) Reklassifikation af nedskrivning af

Andre ordinære driftsomkostninger

EFI/DMI

Af- og nedskrivninger

6) Reklassifikation af

tilgodehavender mv.

Tilgodehavender fra salg af varer og

tjenesteydelser

Periodeafgrænsningsposter og

andre tilgodehavender

Andre tilgodehavender

Leverandører af varer og

tjenesteydelser

7) Ikke indregnet

jubilæumsforpligtelse

47,1

14,5

43,3

55,7

5,9

Personaleomkostninger

Hensatte forpligtelser

10,3

Det skal bemærkes, at SKAT i overensstemmelse med Budgetvejledning 2014,

afsnit 1.5.2 har rettet fejl vedrørende tidligere år (2014) i regnskabet for 2015. Ifølge

Budgetvejledningen korrigeres fejl vedrørende tidligere år kun i tidligere år, såfremt

dette har bevillingsmæssig betydning.

Efter vores vurdering er der fortsat tale om væsentlige fejl i regnskabet for 2014.

Eftersom SKAT ikke har rettet fejlene, vil sammenligningstallene for 2014 i

årsrapporten for 2015 fortsat indeholde væsentlige fejl. Endvidere vil vores tilbage-

førsel af fejl fra 2014 i resultatopgørelsen for 2015 medføre, at resultatopgørelsen

i 2015 ligeledes vil indeholde fejl, jf. nedenfor.

I vores revisorerklæring på årsrapporten for 2015 tager vi derfor forbehold for

væsentlige fejl i sammenligningstallene for 2014.

Revision af årsafslutningsprocessen for SKAT

6 af 66

I ovenstående opgørelse korrigeres SKATs rettelser af fejl vedrørende tidligere år

i postering nr. 4 således, at effekten af fejl vedr. tidligere år i resultatopgørelsen for

2015 er nul. Egenkapital pr. 31.12.2015 iflg. SKATs årsrapport og egenkapital pr.

31.12.2015 iflg. vores opgørelse bliver herefter ens for så vidt angår fejlene i 2014.

Tilbageførsel af ikke rettede fejl fra 2014 i resultatopgørelsen for 2015 på 65,6 mio.

kr. fratrukket fejl vedrørende 2015 på 12,5 mio. kr., netto 53,1 mio. kr., ligger under

vores væsentlighedsniveau for regnskabet for 2015 og vi har derfor ikke taget

forbehold herfor i vores revisorerklæring på årsrapporten for 2015.

2. Ansvarsfordeling og formål

SKATs ledelse har ansvaret for:

1. at årsrapporten er rigtig, det vil sige, at årsrapporten ikke indeholder

væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen

og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende

2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i

overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt

med indgåede aftaler og sædvanlig praksis

3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigts-

mæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er

omfattet af årsrapporten.

Formålet med årsafslutningsrevisionen er at tilvejebringe en overbevisning om at

årsrapporten er rigtig, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Årsafslutningsrevisionen omfatter en efterprøvning af, at den anvendte regn-

skabspraksis er i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som

fremgår af bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen

mv. (Regnskabsbekendtgørelsen) og retningslinjerne i Moderniseringsstyrelsens

regnskabsvejledninger. Revisionen omfatter tillige en vurdering af udvalgte poster

i balancen og om årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med

Moderniseringsstyrelsens ”Vejledning om udarbejdelse af årsrapport for statslige

institutioner”,

januar 2016.

Formålet med gennemgang af årsrapportens målrapportering er at vurdere, om

årsrapporten oplyser om målopfyldelsen, om de faglige og økonomiske resultater

er rapporteret i sammenhæng samt om der for de væsentligste mål er tilfreds-

stilende dokumentation.

Resultatet af revisionen af årsafslutningsprocessen vil sammen med resultaterne

af alle revisioner vedrørende regnskabsåret 2015 indgå i den endelige og samlede

konklusion i erklæring og beretning om revisionen af § 9 årsrapporten.

Revision af årsafslutningsprocessen for SKAT

7 af 66

3. Omfang

Revisionen af årsafslutningsprocessen for SKAT omfatter de processer, hvor-

igennem årsrapporten afsluttes, kvalitetssikres og overføres til SKS.

Revisionen omfatter alle regnskabstal, som er afleveret fra SKATs regnskabs-

systemer til SKS.

Revisionen omfatter en efterprøvning af, hvorvidt SKATs ledelse har sikret, at

grundlæggende kvalitetssikringshandlinger i form af regnskabsmæssige afstem-

ninger og kontroller er gennemført. Intern Revision har udvalgt regnskabsposter til

revision ud fra væsentlighed og risiko. De udvalgte regnskabsposter er revideret

ved bl.a. forespørgsler, gennemgang af afstemninger, specifikationer og under-

liggende dokumentation ligesom Intern Revision har gennemført regnskabs-

analyser og udført andre nødvendige revisionshandlinger.

4. Resultat af den udførte revision

Bemærkninger til årsrapporten for 2015

Vi redegør i bilag 3 for revisionen af de væsentligste regnskabsposter samt de

regnskabsposter, hvor revisionen har givet anledning til bemærkninger. De anførte

beløb i forbindelse med de enkelte regnskabsposter er

”Korrigeret saldo”, dvs.

regnskabstallene i den aflagte årsrapport med tillæg af korrektioner, jf.

”Oversigt

over korrektioner i 2015”,

side 5-6 ovenfor. Dertil kommer, at sammenligningsbeløb

for 2014 ligeledes er korrigeret for fejl identificeret i forbindelse med revisionen af

årsrapporten for 2014. Der er herved konsistens i vores sammenligning af

regnskabstallene for 2014 og 2015.

5. Konklusion

I forbindelse med årsafslutningsprocessen har SKAT på en række områder

etableret strukturerede og systematiske afstemninger af regnskabsposter,

herunder er der udarbejdet tilfredsstillende underliggende dokumentation og

specifikation af de enkelte regnskabsposter.

Det er vores vurdering, at den samlede årsafslutningsproces er styrket ved, at der

er etableret en samlet struktureret og systematisk proces, herunder ved

implementering af en ny årsafslutningsinstruks med tilhørende bilag. Vi vurderer

dog, at der fortsat er forbedringspotentiale i forhold til at kvalitetssikre væsentlige

regnskabsdata så de gennemføres og dokumenteres ensartet.

Det er endvidere vores vurdering, at regnskabsfunktionen kan styrkes således, at

det sikres, at SKAT i forbindelse med den løbende bogføring og ved udarbejdelse

Revision af årsafslutningsprocessen for SKAT

8 af 66

af regnskaber i al væsentlighed efterlever Moderniseringsstyrelsens regnskabs-

vejledninger mv.

Endvidere er det vores vurdering, at regnskabsaflæggelsesprocessen kan styrkes

ved at udarbejde flere notater, som beskriver vurderinger foretaget i forbindelse

med beregninger og skøn. Vurderinger og beregninger skal dokumenteres og

godkendes af ledelsen som led i kvalitetssikringsproceduren omkring årsregnskab-

saflæggelsen.

Regnskabsprocessen omkring det udgiftsbaserede regnskab sikrer endvidere

ikke, at der foreligger dokumentation i form af dataudtræk, vurderinger og

begrundelser for væsentlige fluktuationer i forhold til bevillinger på de enkelte

områder.

Det er vores vurdering, at der i kontrolmiljøet ved gennemførelse af processen for

årsafslutning af SKATs årsrapport er behov for procesændringer i større omfang.

Intern Revision har observeret en række svagheder i de forretningsgange og

kontroller, der understøtter det reviderede område.

Vi har prioriteret de observerede forhold således:

Revisionsemne

Balance

Resultatopgørelse

Årsafslutning

Udgiftsbaseret

I alt

Prioritet 1

Høj risiko

Prioritet 2

Middel risiko

Prioritet 3/4

Lille risiko

I alt

Prioriteringerne skal ses i forhold til det reviderede område og er nærmere defineret i bilag 2.

Vi har for 10 af de 13 observationer modtaget handleplaner fra de reviderede

direktørområder. Det er vores vurdering, at implementeringen af de udarbejdede

handleplaner vil medvirke til en reduktion af de vurderede risici. For tre

observationer er det fortsat vores vurdering, at handleplanerne ikke i væsentligt

omfang vil medvirke til en reduktion af de vurderede risici. Vi vil derfor fremadrettet

tilrettelægge revisionen på området ud fra denne vurdering, jf. bemærkninger

under de enkelte observationer.

Revision af årsafslutningsprocessen for SKAT

9 af 66

Bilag 1: Observationer, risici og anbefalinger

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde:

Regnskabsaflæggelse

Som følge af, at der er tale om væsentlige

beløb, skal vi anbefale, at der implementeres en

dokumenteret kontrol af beregninger og op-

gørelsen af anlægsløn og IPO. Dette vil efter

IR’s vurdering forbedre kontrolmiljøet hos

SKAT.

Vi skal anbefale, at SKAT sikrer en ensartet

anvendelse af begrebet generelle fælles-

omkostninger i forbindelse med opgørelsen af

IPO og i forbindelse med udarbejdelsen af

andre regnskabsmæssige opgørelser i SKAT.

Immaterielle anlægsaktiver

–

Godkendelse af anlægsløn og IPO samt

omkostningsgrundlaget for IPO

2015

Vi har konstateret, at beregningen af timesatsen for Der er risiko for, at eventuelle fejl i

anlægsløn og IPO samt opgørelsen og aktiveringen af

Prio.

anlægsløn og IPO ikke godkendes af en anden med-

arbejder end den medarbejder, som udfører be-

regningerne.

IR har i forbindelse med revisionen ikke konstateret fejl

i beregninger og opgørelser af anlægsløn og IPO.

Pr. 01.01.2016 implementeres nye bestemmelser for

registrering og opgørelse af generelle fællesomkost-

ninger, jævnfør Moderniseringsstyrelsens vejledning

herom. SKAT har oplyst, at omkostningsgrundlaget for

IPO i 2017 på vil blive vurderet i forhold til de nye

bestemmelser.

beregningen af timesatsen for

anlægsløn og IPO samt opgørelsen

og aktiveringen af anlægsløn og

IPO ikke opdages, såfremt der ikke

foretages kvalitetssikring heraf.

Der er risiko for, at begrebet

generelle fællesomkostninger ikke

anvendes ensartet i forbindelse

med opgørelsen af IPO og i

forbindelse med udarbejdelsen af

andre regnskabsmæssige op-

gørelser i SKAT.

10 af 66

Kontor for Revisionsopfølgning (KOR), Kontaktperson: Svend Mandel Hansen

I forhold til opgørelsen af timesats for anlægsløn samt overhead følges Moderniseringsstyrelsens vejledning. Timesatsen fastlægges årligt ud

fra antal årsværk og gennemsnitsløn i SKAT. Oplysningerne hentes fra den seneste årsrapport. Overhead beregnes ud fra forgangne års

regnskabsmæssige forbrug med justering i forhold til ”projektomkostninger”, der konteres direkte i gennemførelsesfasen for projektet.

Beregningen vurderes af KOR og oversendes til SIR til validering.

I forhold til beregningerne er risikoen for fejlberegninger minimal. Beregningen foretages i dag i regneark med de forudfastsatte satser for

timeløn og overhead og de godkendte timer.

Opgørelse udarbejdes månedligt og skal for den forgangne måned foreligge senest den 25. i måneden.

Processen er med virkning fra 1. maj 2016, at Center for Økonomistyring og Finanslov, projektcontrollingteamet (CØF-PCT) for de relevante

projekter med udgangen af hver måned:



opgør timeforbruget i SAP



indhenter godkendelse af registrerede timer og opgavefordeling fra de relevante projekter



beregner anlægsløn og overhead til kontering på baggrund af fastlagt time- og overheadsats



oversender foretagen godkendelse og beregning til Kontor for Revisionsopfølgning, regnskabsteamet (KOR-RT)

KOR-RT foretager efter modtagelsen fra CØF-PCT:



efterregning af de modtagne opgørelser,

udarbejdelse af omposteringsbilag til upload

uploader omposteringen i SAP

sender kvittering til CØF-PCT med oplysning om SAP-bilagsnummer

Tidsplan:

Procesændringen træder i kraft ved næste opgørelsestidspunkt for anlægsløn, dvs. beregningen for april måned, der skal foreligge senest den

25. maj 2016.

Hvad angår anbefalingen omkring anvendelsen af begrebet ”generelle fællesomkostninger”, er der intet,

der tyder på, at SKAT ikke vil anvende

retningslinjerne ensartet. SKAT vil løbende vurdere opgørelsesmetoden ud fra eksterne retningslinjer.

11 af 66

Nr.

Observationer

Immaterielle anlægsaktiver

–

Nedskrivningstest

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde:

Regnskabsaflæggelse

2015

I forbindelse med vores gennemgang af de i 2015 Det er risiko for, at it-systemer ikke Vi skal anbefale, at SKAT arbejder videre med

implementerede

procedurer

vedrørende

ned-

Prio.

skrivningstest har vi konstateret, at Økonomisk Styring

ikke har modtaget tilbagemelding på, hvorvidt en række it-

systemer til en bogført værdi på i alt 24,6 mio. kr. pr.

31.12.2015 fortsat anvendes og, hvorvidt værdi-

ansættelsen af de pågældende it-systemer er korrekt.

Vi har forespurgt, hvorvidt SKAT har inddraget op-

lysninger om planer og beslutninger om udvikling af nye

it-systemer i forbindelse med de af SKAT udførte ned-

skrivningstest. Vi har efterfølgende modtaget oplysninger

herom.

anvendes og ikke har den korrekte

regnskabsmæssige værdi, når der

ikke indhentes bekræftelse herpå

fra systemejerne.

Såfremt SKAT ikke inddrager planer

og beslutninger om udvikling af nye

it-systemer i forbindelse med de af

SKAT udførte nedskrivningstest, er

der risiko for, at nedskrivninger ikke

bliver korrekte. Der er desuden

risiko for, at restafskrivnings-

perioden på eksisterende it-

systemer ikke forkortes i overens-

stemmelse med aktuelle planer og

at efterfølgende års afskrivninger

derved bliver forkerte.

implementeringen af de nye procedurer,

herunder at der etableres den nødvendige

løbende kontrol med anvendelsen og værdi-

ansættelsen af alle væsentlige it-systemer.

Vi skal anbefale, at SKAT i forbindelse med

vurderingen af nedskrivningsbehov inddrager

oplysninger og beslutninger om investering i nye

it-systemer, herunder vurderer konsekven-

serne for eksisterende it-systemer, som på-

virkes eller udfases som følge af beslutning om

investering i nye it-systemer. Dette bør som

minimum foretages én gang årligt for alle

væsentlige færdiggjorte udviklingssystemer.

12 af 66

Handleplan fra Kontor for Revisionsopfølgning (KOR), Kontaktperson: Svend Mandel Hansen

Ad Nedskrivningstest:

SIR er løbende orienteret om fremdriften i forhold til gennemførelse af nedskrivningstest. SKAT har oplyst, at det forretningsmæssigt har været

vanskeligere end forudsat at identificere anlægsejere på samtlige anlæg, særligt for færdiggjorte udviklingsprojekter (anlægsklasse 1100).

I forbindelse med årsafslutningen udestår den nævnte afklaring. Det er samtidigt oplyst, at der fortsat arbejdes på identificering af ejere på

samtlige anlæg og afklaring af, hvorvidt de registrerede anlæg fortsat anvendes.

Anbefalingen tages derfor til efterretning med den forventning, at der inden udløbet af 2. kvartal 2016 foreligger den nødvendige afklaring.

Center for Økonomistyring og Finanslov udarbejder status og sikrer frem til udløbet af uge 25 (24. juni 2016) den nødvendige afklaring.

Resultatet oversendes til KOR således, at de nødvendige regnskabsmæssige korrektioner via Intern Regnskab 1 kan være gennemført inden

udløbet af 2. kvartal 2016.

Tidsplan:

Status og afklaring fra CØF inden udløbet af uge 25.

Regnskabsmæssige korrektioner gennemført inde udløbet af regnskabsperiode 0616, dvs. senest 4.juli 2016

Ad Nedskrivningsbehov ved investering i nye IT-systemer:

Hvad angår anbefalingen om, at SKAT i forbindelse med vurderingen af nedskrivningsbehov inddrager oplysninger og beslutninger om

investering i nye it-systemer, herunder vurderer konsekvenserne for eksisterende it-systemer, som påvirkes eller udfases som følge af

13 af 66

beslutning om investering i nye it-systemer, har SKAT til SIR oplyst, at denne vurdering generelt foretages i forbindelse med idriftsættelse af

nye systemer og indgår i vurderingerne i idriftsættelsesdokumenterne.

SIR anbefaler, at dette som minimum bør foretages en gang årligt for alle væsentlige færdiggjorte udviklingssystemer. Anbefalingen vurderes

at være opfyldt.

I forhold til risikovurderingen er det SKAT opfattelse, at det vil være forbundet med relativ stor usikkerhed i forhold til planer for nye systemer i

givet fald at gå ind og foretage ændringer i nedskrivningsperiode mv. for eksisterende systemer.

Tidsplan:

Procesbeskrivelse for anvendelse af idriftsættelsesnotater og værdiansættelsesnotater revideres og opdateres med ovenstående. Skal

foreligge senest med udgangen af juni måned 2016.

IR’s

supplerende kommentar:

Som tidligere drøftet med og oplyst til SKAT, så er der krav om vurdering af nedskrivningsbehov på færdiggjorde udviklingsprojekter i forbindelse

med årsafslutningen. Der henvises til nedenstående afsnit fra Moderniseringsstyrelsen regnskabsvejledning

om ”Færdiggjorte

udviklingsprojekter”. IR skal fortsat anbefale, at SKAT følger denne vejledning og i den forbindelse inddrager oplysninger om

såvel

igangværende systemudviklinger som planlagte systemudviklinger, som kan medføre, at restafskrivningsperioden på færdiggjorte

udviklingsprojekter skal forkortes eller der skal foretages nedskrivning af færdiggjorte udviklingsprojekter. IR er således ikke enige i, at risikoen

er afdækket med den nuværende proces hos SKAT. Såfremt SKAT ikke etablerer en proces, der følger kravene i Moderniseringsstyrelsens

vejledning, vil risikoen for væsentlige fejl i årsregnskabet efter IR’s vurdering være forøget og IR vil skulle udvide revisionen

af området.

Nedskrivning af færdiggjorte udviklingsprojekter

Nedskrivning foretages efter de generelle nedskrivningsregler.

Indregnede udviklingsprojekter nedskrives, hvis der er indikation på væsentlig værdiforringelse. Kravet om nedskrivning medfører, at der ved hver årsregnskabsafslutning foretages en

vurdering af, om der er forhold der indikerer, at et færdiggjort udviklingsprojekt skal nedskrives.

14 af 66

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde:

Regnskabsaflæggelse

Det er vores vurdering, at dokumentationen for

de udøvede skøn af færdiggørelsesgraden pr.

31.12.2015 kan forbedres ved, at der

udarbejdes et notat, som beskriver baggrunden

for de foretagne vurderinger og som

underbygges med beregninger, der kan

afstemmes til kontraktsummer mv.

Dokumentation for skøn vedrørende igangværende udviklingsprojekter

Der er risiko for, at de udøvede

skøn er foretaget på er forkert

grundlag eller ikke inddrager alle

relevante oplysninger. Der er her-

ved risiko for fejl i regnskabet.

2015

Vi har forespurgt SKAT, hvorvidt der for væsentlige

igangværende

udviklingsprojekter

indregnet

Prio.

omkostninger for leveret, men ikke faktureret arbejde

frem til 31.12.2015. SKAT har gennemgået de

igangværende udviklingsprojekter pr. 31.12.2015 og

vurderet, at der skal indregnes 16,1 mio. kr. for DIAS for

leveret, men ikke faktureret arbejde pr. 31.12.2015. Vi

har efterspurgt dokumentation for det udøvede skøn,

som ligger til grund for indregningen af 16,1 mio. kr.,

herunder en opgørelse af færdiggørelsesgraden pr.

31.12.2015. Vi har i den forbindelse modtaget en mail

med en oversigt over kontrakter og ændrings-

anmodninger samt en konklusion om, at den skønnede

værdi pr. 31.12.2015 udgør 16,1 mio. kr.

Handleplan fra Kontor for Revisionsopfølgning (KOR), Kontaktperson: Svend Mandel Hansen

KOR sikrer i forbindelse med årsafslutningen, at der fra CØF indhentes oplysninger om, hvorvidt der for væsentlige igangværende

udviklingsprojekter skal indregnes omkostninger for leverede, men ikke fakturerede arbejder frem til balancedagen. CØF skal foretage skøn og

levere relevant dokumentation i form af notater pr. betydende anlæg med baggrund i de foretagne vurderinger og foreliggende

dokumentationsmateriale.

Tidsplan:

Udarbejdes første gang i forbindelse med årsafslutningen for 2016, dvs. ved udløbet af regnskabsperiode 1216 (forventeligt 12. januar 2017).

15 af 66

Nr.

Observationer

Fejl og mangler i årsrapporten

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde:

Regnskabsaflæggelse

2015

4.1

Den med nedskrivningen af EFI/DMI forbundne

Prio.

usikkerhed er ikke beskrevet i årsrapporten. SKAT har

oplyst, at beskrivelsen har været drøftet med departe-

mentet, som ikke har haft bemærkninger hertil.

4.2

Regnskabsposten tilgodehavender fra salg af varer og

tjenesteydelser skal som navnet indikerer kun omfatte

tilgodehavender fra SKATs salg af varer og tjeneste-

ydelser til kunder og ikke andre tilgodehavender. SKAT

har omposteret 55,7 mio. kr. fra kreditorer til tilgode-

havender fra salg af varer og tjenesteydelser, som ikke er

salg til SKATs kunder. Beløbet på 55,7 mio. kr. skulle have

været omposteret fra kreditorer til andre tilgodehavender.

Tilgodehavende fra salg af varer og tjenesteydelser burde

have udgjort 15,6 mio. kr.

1) Regnskabslæseren gøres ikke

opmærksom på, at der er

usikkerhed i forbindelse med

nedskrivningen af EFI/DMI. Der

mangler herved en væsentlig

oplysning i regnskabet om, at

EFI/DMI fortsat har en regnskabs-

mæssig værdi, som det ikke har

været muligt at opgøre pålideligt.

Vi skal anbefale, at SKAT på de angivne

områder

følger

Moderniseringsstyrelsens

vejledning om udarbejdelse af årsrapporter

samt Moderniseringsstyrelsens regnskabs-

vejledninger.

Regnskabsposten

tilgode-

havender fra salg af varer og

tjenesteydelser

væsentligt

fejlbehæftet, idet beløbsstørrelsen

på 71,3 mio. kr. i regnskabet

indikerer, at SKAT har haft en

væsentlig stigning i salget af varer

og tjenesteydelser, hvilket ikke er

4.3

tilfældet. SKAT har kun en meget

Derudover er det vores vurdering, at en række beløb i begrænset omsætning med kunder,

årsrapporten ikke er klassificeret og præsenteret i hvorfor

beløbsangivelsen

overensstemmelse

med

Moderniseringsstyrelsens misvisende i regnskabet i forhold til

vejledninger:

det rigtige beløb på 15,6 mio. kr.



SLS-interimskonto, som har en debetsaldo skal i

henhold til Moderniseringsstyrelsen vejledning om

udarbejdelse af årsrapporter klassificeres under

tilgodehavender

Ekstraordinære poster opfylder ikke definitionen på

ekstraordinære poster i Moderniseringsstyrelsens

regnskabsvejledning om ekstraordinære poster

Hensat forpligtelse vedrørende EFI/DMI på 43,3 mio.

kr. kan ikke adskilles fra den øvrige nedskrivning af

3) Fejlklassifikation af beløb i års-

rapporten medfører risiko for, at

regnskabslæseren får et forkert

billede af de enkelte regnskabs-

posters størrelse og udviklingen i de

enkelte regnskabsposters størrelse

fra år til år.



16 af 66



EFI/DMI på 207 mio. kr. Begge beløb vedrører det

samme skøn og skal derfor præsenteres samlet

under regnskabsposten Af- og nedskrivninger i

resultatopgørelsen.

Et samlet beløb på 5,9 mio. kr. klassificeret som

Periodeafgrænsningsposter/andre tilgodehavender

vedrører årsrabatter fra leverandører og skal

modregnes i gæld til de samme leverandører under

Leverandører af varer og tjenesteydelser.

Handleplan fra Økonomi: Kontaktperson: Jens Madsen, CØF

Punkt 4.1

Der er foretaget en afvejning mellem at redegøre for usikkerheden og hensynet til leverandørforhold. De to hensyn er søgt afvejet i den

pågældende formulering. SKAT er enig i, at det ville være hensigtsmæssigt at have udtrykt usikkerheden.

Punkt 4.2

Intern Regnskab tager revisionens anbefaling til efterretning og vil fremover ved reklassifikation af kreditorer med debetposter, bogføre disse

på konto 613091(Kreditorer m. debetposter) Dette vil blive foretaget i forbindelse med årsafslutningen.

Det skal dog bemærkes, at årsagen til at regnskabsposten tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser udviste en saldo på 71,3, skyldes

en postering der er foretaget i samarbejde med og efter anvisning af revisionen.

Punkt 4.3

I forhold til SIRs anbefaling om, at SKAT skal anvende Moderniseringsstyrelsens vejledning om årsrapport og regnskabsvejledninger er

vurderingen, at den hverken er konstruktiv eller operationel i forhold til udarbejdelse af konkrete handleplaner.

SKATs vurdering er, at såvel vejledning om årsrapport som regnskabsvejledninger følges fuldt ud.

Ad SLS-interimskonto:

I forhold til SLS-interimskonto er det korrekt, at kontoen

har en debetsaldo. I Årsrapportvejledningen, afsnit 3.3 om ”Balancen”, er bl.a. anført,

at ”Klassifikation af tilgodehavender og gæld skal ske under hensyntagen til, om der er positiv eller negativ saldo på kontoen.

Klassifikation

skal for hver enkelt

regnskabskonto” SIRs fortolkning er, at denne konto således skal reklassificeres fra passiver til aktiver.

Der er tale om en teknisk konto, hvor SKAT ikke initierer konteringer. SKAT forespurgte i forbindelse med SIRs første gennemgang af

årsrapporten Moderniseringsstyrelsen om, hvorvidt der skulle ske reklassifikation. Hele mailkorrespondancen er fremsendt til SIRs orientering

den 3. marts 2016.

Heri konkluderer Moderniseringsstyrelsen følgende: ”I

skal ikke reklassificere. Vi er enige i, at det kan undre, når posten er i debet.

Udfordringen ved posten er, at summen består af debet og kredit posteringer. Det vil derfor også være forkert at flytte hele beløbet til

17 af 66

tilgodehavender. Du har ret i, at det også gør sig gældende for andre institutioner. Vi har derfor besluttet, at vi vil se på den fremadrettede

anvendelse af konto 98.70.”

SKAT er således ikke enig i SIRs konklusion omkring denne regnskabspost.

Ad ekstraordinære poster:

I 2015 er der som ekstraordinære indtægter konteret t.kr. 2.421, hidrørende fra dels kompensation fra tobaksaftaler (t.kr. 1.463)) og

bodsbetaling fra IT-leverandører (t.kr. 958). Herudover er der konteret t.kr. 10 i omkostninger vedrørende kasseret vare i forbindelse med

oversvømmelse.

I SKAT regnskabspraksis (bilag 3 til årsafslutningsinstruksen) er bl.a. anført: I SKAT er indtægter, der hidrører fra bodsbetalinger og

kompensation fra tobakskompagnier (EU-aftale) vurderet at være ekstraordinære indtægter.

Den anførte indtægtstype har siden udarbejdelsen af årsrapporten for 2008 konsekvent været vurderet til at være ekstraordinære indtægter.

SIRs anførte risiko for,

at regnskabslæseren får et forkert billede af de enkelte regnskabs-posters størrelse og udviklingen i de enkelte

regnskabsposters størrelse fra år til år,

vurderes derfor ikke at være til stede for denne regnskabspost.

SKAT har for denne post fulgt den foreliggende regnskabspraksis. Det må afklares, hvorvidt regnskabspraksis er i overensstemmelse med

Moderniseringsstyrelsens definition af ekstraordinære poster:

Ekstraordinære poster omfatter transaktioner foranlediget af forhold, der ligger

uden for institutionens kontrol og klart adskiller sig fra aktiviteter, som vedrører institutionens målopfyldelse og som ikke ventes at være

tilbagevendende.

SKAT er således ikke enig i SIRs konklusion om denne regnskabspost.

Ad hensættelse til imødegåelse af EFI/DMI-nedskrivning:

SKAT har i forbindelse med årsafslutningen foretaget en vurdering af mulige betalinger for EFI/DMI-udvikling for leverancer i 2015, men hvor

milepæle endnu ikke er opnået. I konsekvens af EFI/DMIs nedskrivning til 0 er der hensat beløb til imødegåelse af straksnedskrivning for den

gennemførte udvikling i 2015, således at systemet fortsat er optaget til 0 i bogført værdi.

SKAT har optaget hensættelsen i overensstemmelse med vejledningen om den regnskabsmæssige håndtering af hensatte forpligtelser, hvoraf

bl.a. fremgår: Det hensatte beløb fremtræder særskilt på balancens passivside som hensat forpligtelse og har til formål at afdække bestemte

tab, som kan henføres til samme eller tidligere regnskabsår. Når en hensat forpligtelse medtages i regnskabet, skal disse endvidere i

18 af 66

årsrapporten specificeres i en note til balancen. SKAT har omtalt hensættelsen i afsnit 4, Noter til resultatopgørelse og balance, specifikt note

4 om hensatte forpligtelser.

Resultatkontoen (22.05) indgår i resultatopgørelsen

under ”Andre ordinære driftsomkostninger”. Der findes ikke umiddelbart vejledninger på

Moderniseringsstyrelsens hjemmeside eller i årsrapporten, der anviser, at hensættelser skal reklassificeres anderledes end under

”Andre

ordinære driftsomkostninger”.

Hvis man skulle følge SIRs tankegang om reklassificering af hensættelsen på resultatkontoniveau fra 2205 til afskrivninger på 2030, ville

regnskabet for 2016 ikke være retvisende, idet der heri ville optræde en nedskrivning og en tilbageførsel af hensættelsen på henholdsvis 2030

og 2205. Afskrivninger/nedskrivninger ville herefter akkumulere til et for højt beløb.

SKAT er således ikke enig i SIRs konklusion vedrørende denne regnskabspost.

Ad periodeafgrænsningspost på 5,9 mio.kr.:

Intern Regnskab 1 tager bemærkningen til efterretning.

Generelt:

Der har i forbindelse med SIRs gennemgang af årsrapporten været en række konkrete poster

–

også udover ovenstående

–

hvor SIR har

vurderet, at SKAT har foretaget ukorrekt klassificering. SKAT følger Moderniseringsstyrelsens vejledningsmateriale.

Det foreslås, at SIRs observationer via Skatteministeriets Departement videregives til Moderniseringsstyrelsen med henblik på afklaring af, om

der er områder i de foreliggende vejledninger, der skal præciseres, herunder eventuel udarbejdelse af specificeret vejledningsmateriale om

regnskabsregler contra klassifikation i årsrapporten.

SKAT mener, at observation 4 skal ændres til en lavere risiko.

Tidsplan:

Departementet orienteres om SIRs observationer og der afholdes fællesmøde for Skatteministeriets institutioner, hvor observationerne

gennemgås. Konklusionerne fremsendes til Moderniseringsstyrelsen til afklaring.

Mødet bør afholdes senest med udgangen af uge 28 (15. juni), og resultatet heraf fremsendes til Moderniseringsstyrelsen inden udløbet af juni

måned 2016.

19 af 66

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde:

Regnskabsaflæggelse

Vi skal anbefale, at bankkonti, der tilhører § 38

regnskabet, registreres under § 38 regnskabets

CVR-nr. Vi skal endvidere anbefale, at det

afklares med Domstolsstyrelsen, hvorvidt bank-

konti, der vedrører Domstolsstyrelsen, fortsat

skal være registreret under SKATs CVR-nr. for

§ 9.

Likvide midler registreret under SKATs CVR nr. tilhørende andre

virksomheder

Der er risiko for, at likvide midler

registreret i SKATs regnskab for §

9 ikke tilhører SKAT § 9.

Der er endvidere risiko for, at

likvide midler, som tilhører andre

statslige

styrelser,

sammen-

blandes med SKATs likvide midler

for § 9.

2015

Vi har i forbindelse med revision af SKATs engage-

menter med Danske Bank konstateret, at der på SKATs

Prio.

CVR-nr. 19 55 21 01 i Danske Bank indgår bankkonti der

vedrører Domstolsstyrelsen, § 38 regnskabet og § 9

regnskabet.

Handleplan fra Økonomi, Kontaktperson: Anne-Marie Vestergaard

Intern Regnskab 1 er enig i, at kontiene vedrørende Domstolsstyrelsen bogføringskreds 92112 ikke bør indgå i SKATs business online aftale

837811, som vedrører driften af regnskabet for § 9.

Der er igangsat et samarbejde med Regnskab (§ 38) Analyse og Rapportering for at få afklaret problemstillingen.

Det skal bemærkes, at i forhold til SAPINTERN er der ingen risiko. Da der systemmæssigt ikke er sat nogen bankkonti op, der vedrører

Domstolsstyrelsens bogføringskreds.

SKAT mener, at risikovurderingen skal nedjusteres.

Tidsplan:

Det forventes, at problemstillingen er afklaret inden udgangen af juni 2016.

IR’s supplerende kommentarer

IR tager SKATs kommentarer til efterretning og nedjusterer prioriteten fra 1 til 2.

20 af 66

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde:

Regnskabsaflæggelse

Det skal anbefales, at der etableres en mere

sikker proces for identifikation, indsamling,

opgørelse og overvågning af sikkerheds-

stillelser, konkurskrav samt verserende tvister

og retssager. Ansvaret for etablering af denne

proces bør være forankret i en central funktion i

Økonomi/Regnskab. Udover at dette vurderes

at være en central del af økonomistyringen i en

virksomhed, medfører dette også, at der

etableres sammenlignelighed fra år til år mellem

de oplysninger, som afgives om eventual-

forpligtelser mv. i årsrapporten.

Proces for opgørelse og oplysning om eventualposter mv. i regnskabet

Der er risiko for, at regnskabet for

2015 er væsentligt fejlbehæftet som

følge af den manglende proces for

identifikation og opgørelse af

eventualposter i årsrapporten.

2015

6.1

Stigningen i sikkerhedsstillelser fra 12,1 mio. kr. i 2014 til

Prio.

42,9 mio. kr. i 2015 skal ses i lyset af, at SKAT i tidligere

år kun har oplyst om regnskabsårets sikkerhedsstillelser

og ikke tidligere års sikkerhedsstillelser, som stadig er

aktuelle og dermed ligeledes udgør eventualforpligtelser

for SKAT pr. 31.12.2015. Oplysninger om sikkerheds-

stillelser i tidligere årsrapporter har således ikke givet et

fuldstændigt billede af SKATs samlede sikkerheds-

stillelser, ligesom udviklingen fra 2014 til 2015 ikke viser

den reelle udvikling i sikkerhedsstillelser i årsrapporten for

2015.

6.2

Oplysning om mulige krav i forbindelse med indgivelse af

konkursbegæringer bør ikke kun omfatte hændelser i

2015, men tillige omfatte mulige krav i forbindelse med

indgivelse af konkursbegæringer i tidligere år, hvor boet

endnu ikke er afsluttet.

6.3

I forbindelse med vores revision har vi fremsendt

advokatbrev til SKATs advokatforbindelse, Kammer-

advokaten. Vi har ikke modtaget en fyldestgørende

besvarelse fra Kammeradvokaten om, hvilke verserende

tvister og retssager, som SKAT er involveret i pr.

31.12.2015.

6.4

Vi har endvidere forespurgt SKAT om verserende tvister

og retssager pr. 31.12.2015 og har ligeledes ikke

modtaget en fyldestgørende besvarelse herpå.

21 af 66

Handleplan fra Styring og Analyse Kontaktperson: Jens Madsen, CØF

SKAT er enig i SIRs anbefaling om, at der skal etableres en mere sikker proces for identifikation, indsamling, opgørelse og overvågning af

sikkerheds-stillelser, konkurskrav samt verserende tvister og retssager.

Der vil i 2016 blive etableret en arbejdsgruppe med medlemmer fra Økonomi, Inddrivelse og Jura.

I forhold til sammenlignelighed fra år til år mellem de oplysninger, som afgives om eventualforpligtelser mv. i årsrapporten, så er SKATs af den

opfattelse, at ændringer i opgørelsesmetoder nødvendigvis vil have som konsekvens, at det ikke er muligt at sammenligne direkte fra år til år.

Punkt 6.1

SIR gør opmærksom på, at SKAT i årsrapporten for 2015 har ændret praksis. Der har i tidligere årsrapporter kun været oplyst om stillede

sikkerhedsstillelser i regnskabsåret. For regnskabsåret 2015 og fremadrettet vil der blive oplyst både om regnskabsårets stillede

sikkerhedsstillelser og om de sikkerhedsstillelser fra tidligere år, som stadig er aktuelle og dermed ligeledes udgør en eventualforpligtelse pr. 31.

december.

SIR kritiserer, at oplysninger om sikkerhedsstillelser i

tidligere

årsrapporter for SKAT ikke har givet et fuldstændigt billede af SKATs samlede

sikkerhedsstillelser. Det er SKAT enig i. SKAT skal dog for god ordens skyld gøre opmærksom på, at SIR ikke tidligere har haft bemærkninger

til SKATs opgørelse af eventualforpligtelser.

SKAT mener ikke, at opgørelsen af eventualforpligtelser i

tidligere

årsrapporter skal have indflydelse på bedømmelsen af opgørelsen af

eventualforpligtelserne i årsrapporten for 2015. Det foreslås derfor, at observation 6 ændres fra rød til gul.

Endelig skal SKAT gøre opmærksom på, at en opgørelse af eventualforpligtelser i sagens natur altid vil være forbundet med en vis usikkerhed.

Punkt 6.2

SKAT er enig med SIR i, at mulige krav i forbindelse med konkursbegæringer ikke kun bør omfatte hændelser i 2015. Arbejdsgruppen vil se på

denne problemstilling.

Punkt 6.3

Verserende tvister og retssager. SKAT har ikke bemærkninger til SIRs kommunikation med Kammeradvokaten.

Punkt 6.4

SKAT har 2. maj 2016 bedt

SIR om nærmere at definere, hvad der menes med ”verserende tvister og retssager”.

Skal oversigten alene

omfatte de sager, der vedrører inddrivelsesområdet, det vil sige konkursboer, eller skal oversigten vedrøre alle de retssager, hvor SKAT er

procespart?

22 af 66

SIR svarede: ”

Oversigten skal vise alle væsentlige verserende tvister og retssager vedrørende SKATs § 9 virksomhed - driftsbevillingen.

Der skal således ikke medtages verserende skattesager, inddrivelsessager og konkurssager, som vedrører § 38 regnskabet. Dette selvom SKAT §

9 afholder omkostningerne hertil.

Oversigten skal vise alle væsentlige verserende tvister og retssager med leverandører, herunder it-leverandører, kunder, medarbejdere, andre

myndigheder mv. i § 9-virksomheden. For de medtagne sager på oversigten bør der ud over en angivelse af modparten, fremgå en kort

beskrivelse af, hvori uenigheden består samt de beløb, som uenigheden vedrører. Endvidere skal SKATs vurdering af det forventede udfald af

sagen fremgå. Denne vurdering skal hænge samme med, om sagen er indregnet som en forpligtelse i regnskabet, oplyst som en

eventualforpligtelse i regnskabet eller slet ikke omtalt i regnskabet. For retssager skal der ligeledes være en angivelse af ved, hvilken instans i

domstolssystemet sagen verserer.”

SKAT vil som tidligere nævnt etablere en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppens vil også skulle vurdere behovet for oversigter over relevante tvister

og retssager med henblik på at etablere et overblik over eventualforpligtelser mv.

Tidsplan:

Ultimo 2016.

23 af 66

Nr.

Observationer

Oversigt vedrørende deposita

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde:

Regnskabsaflæggelse

Vi vil anbefale, at SKAT udarbejder en oversigt

over deposita, som løbende afstemmes med

saldoen i SAP. Specifikationen af deposita skal

ligeledes løbende afstemmes til aktuelle

huslejekontrakter.

2015

SKAT har ikke udarbejdet en samlet oversigt over Manglende løbende styring og

deposita, som kan afstemmes til SAP-balancen. IR har afstemning af deposita forøger

Prio.

udarbejdet en afstemning, som viser en uvæsentlig risikoen for, at SKAT ikke har

difference i forhold til de bogførte beløb i SAP på 35 tkr. overblik over tilgodehavende de-

posita ved fraflytning, ændring af

lejemål mv. og at SKAT dermed

ikke får refunderet de korrekte

beløb ved fraflytning.

Handleplan fra Kontor for Revisionsopfølgning (KOR), Kontaktperson: Svend Mandel Hansen

KOR vil tage kontakt til Controlling og Service, kontoret Bygninger og Service med henblik på afklaring af muligheden for udarbejdelse af en

oversigt, der giver grundlag for løbende korrektioner i SAP og afstemning til aktuelle huslejekontrakter.

Tidsplan:

KOR tager kontakt, således at afklaring kan foreligge inden udløbet af 3. kvartal 2016.

24 af 66

Nr.

Observationer

Hensatte forpligtelser

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde:

Regnskabsaflæggelse

2015

Vi har ved stikprøvevis gennemgang af huslejekontrakter Manglende

konstateret, at SKAT for flere lejemål har beregnet en

Prio.

reetableringsforpligtelse for arkiv- og kælderarealer på

500 kr. pr. kvm. I henhold til SKATs praksis skal der

indregnes en reetableringsforpligtelse for arkiv- og

kælderarealer på 100 kr. pr. kvm.

eller forkert ind-

regning og måling af hensatte

forpligtelser i regnskabet med-

fører risiko for væsentlige fejl i

regnskabet.

Vi skal anbefale, at der foretages en

gennemgang af oversigten over reetablerings-

forpligtelser, hvor det sikres, at der skelnes

mellem kontor og kælder/arkiv, og at

kælder/arkivarealer indregnes med 100 kr. pr.

kvm.

Vi skal anbefale, at SKAT løbende indregner

alle forpligtelser, som opfylder definitionen på at

være faktiske eller retlige forpligtelser, herunder

jubilæumsforpligtelser.

Vi skal anbefale, at der ved beregningen af

åremålsforpligtelsen tages højde for, at ikke alle

medarbejdere ansat på åremålskontrakter får

udbetalt en åremålsgodtgørelse ved åremåls-

kontraktens udløb, f.eks. som følge af, at

medarbejderen fratræder før kontraktudløb eller

bliver genansat i samme stilling. Det er vores

opfattelse, at forpligtelsen bør tage højde for

disse scenarier ud fra historik og erfaringer.

SKAT har udarbejdet en række beregninger til brug for

opgørelsen af jubilæumsforpligtelsen pr. 31.12.2015.

Beregningerne viser under forskellige scenarier en

forpligtelse i størrelsesorden 5-10,3 mio. kr. Opgørelsen

af forpligtelsen er forbundet med skøn og usikkerhed.

SKATs ledelse har besluttet ikke at indregne forpligtelsen

i regnskabet for 2015. I henhold til Moderniserings-

styrelsens regnskabsvejledning om hensatte forpligtelser

er der ikke krav om indregning af jubilæumsforpligtelser.

Moderniseringsstyrelsen har over for IR bekræftet, at

væsentlighed ligeledes skal lægges til grund ved

vurderingen af, om jubilæumsforpligtelsen skal indregnes

i regnskabet. Såfremt der er tale om et væsentlig beløb,

skal jubilæumsforpligtelser indregnes i regnskabet.

Vi har konstateret, at SKAT har indregnet åremåls-

forpligtelse for alle medarbejdere i SKAT, som er ansat på

åremålskontrakter pr. 31.12.2015. Der er ikke i SKATs

opgørelse taget højde for erfaringer i forhold til, hvorvidt

alle medarbejdere ansat på åremålskontrakter får

udbetalt åremålsgodtgørelse ved åremålskontraktens

udløb.

IR har ikke haft væsentlige bemærkninger til gennem-

gangen af øvrige hensatte forpligtelser.

25 af 66

Handleplan fra Kontor for Revisionsopfølgning (KOR), Kontaktperson: Svend Mandel Hansen

Ad reetableringsforpligtelse:

KOR tager kontakt til Controlling og Service, kontoret Bygninger og Service til afklaring af antal lejemål, hvor opgørelsesmetode kan anfægtes.

I det omfang opgørelse og fordeling mellem kontorlokaler/kælder og arkivlokaler kan udarbejdes vil oversigten blive revideret og reetablerings-

forpligtelsen korrigeret i overensstemmelse hermed.

Tidsplan:

KOR tager kontakt, således at afklaring kan foreligge inden udløbet af 3. kvartal 2016.

Ad jubilæumsforpligtelse:

SKAT har foretaget den obligatoriske beregning og vurdering. Som det fremgår, er der ikke krav om indregning i regnskabet, såfremt ledelsen

vurderer, at beløbet er uvæsentligt for det samlede regnskab og institutionens økonomiske drift.

SKATs vurdering er, at forpligtelsen ikke skal optages i regnskabet, der er både lagt vægt på, at der er usikkerhed i opgørelsen af den samlede

forpligtelse baseret på antal medarbejdere, der opnår jubilæum og på væsentlighedsgraden.

SKAT er således uenig i SIRs vurdering af, at der er tale om en risiko for fejl i regnskabet, ligesom anbefalingen efter SKATs vurdering er

opfyldt med den foretagne vurdering.

SKAT vil i forbindelse med årsafslutningsprocessen foretage opdatering af beregninger af jubilæumsforpligtelser og foretage vurdering af, om

forpligtelsen skal indregnes i regnskabet.

Ad åremålsforpligtelse:

Beregningen er foretaget ud fra en af SIR godkendt model, som har været anvendt i såvel 2014 som 2015. Modellen tager på linje med

jubilæumsforpligtelsesberegningen udgangspunkt i det antal medarbejdere, der p.t. er på åremål og en forudsætning om, at forpligtelsen vil

komme til udbetaling.

SKAT vil fortsat i forbindelse med årsafslutningsprocessen foretage en objektiv beregning af åremålsforpligtelsen.

KOR-RT vil tage kontakt til HR med henblik på afklaring af, om det er muligt at opstille mere eller mindre objektive vurderinger af, om alle på

åremål også vil udløse en åremålsgodtgørelse.

26 af 66

Tidsplan:

KOR tager kontakt til HR, således at afklaring om eventuelle vurderingskriterier kan foreligge inden udløbet af 3. kvartal 2016.

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde:

Regnskabsaflæggelse

Vi skal anbefale, at SKAT revurderer den

anvendte metode, herunder overvejer at

inddrage en række væsentlige skattearter, som

på nuværende tidspunkt ikke medtages i

beregningen.

Opgørelse af finanslovsmålet ”Skattegabet” for 2015

2015

Skattegabet i pct. af skattepotentialet erstattede fra Som følge af, at en række

finansåret 2012 den tidligere skattegabsmåling. Til

Prio.

målingen opgøres provenutabet på baggrund af

Skatteministeriets complianceundersøgelser og differen-

cen mellem til- og afgang af skatte- og afgiftsrestancer.

SKAT har oplyst, at den valgte metode ikke omfatter alle

skattearter, herunder refusion af udbytteskat. Metoden er

fastlagt efter aftale med Finansministeriet.

Vi har konstateret, at den anvendte metode og

beregningerne er udført i overensstemmelse med aftale

mellem Finansministeriet og Skatteministeriet.

skattearter ikke medtages i be-

regningen af skattegabet, er der

risiko for, at begrebet kan mis-

forstås.

Handleplan: Center for Økonomistyring og Finanslov (CØF) Kontaktperson: Jens Madsen

SKAT vil inddrage SIRs anbefaling i overvejelserne om en ændret opgørelsesmetode for finanslovsmålet ”Skattegabet”.

Som SIR selv konstaterer er den anvendte metode og beregning udført korrekt og i overensstemmelse med aftalen mellem Finansministeriet

og Skatteministeriet. På den baggrund foreslås det, at risikovurderingen nedjusteres.

IR’s supplerende kommentarer:

IR tager SKATs kommentarer til efterretning og nedjusterer prioriteten fra 2 til 3.

27 af 66

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde:

Regnskabsaflæggelse

Vi anbefaler, at SKAT som led i den interne

kvalitetssikring sikrer dokumentation og

godkendelse i henhold til årsafslutnings-

instruks. Vi anbefaler, at proceduren ligeledes

beskrives i regnskabsinstruksen.

Vi anbefaler, at SKAT etablerer en systematisk

proces for fremsendelse af den fornødne

dokumentation med henblik på at kunne

validere den verbale tekst i årsrapporten.

Kvalitetssikring ved årsafslutningen, herunder systematisk fremsendelse af

dokumentation

Manglende kvalitetssikring af års-

afslutningsmateriale

medfører

større risiko for fejl i årsrapporten.

2015

10.1

Prio.

teriale udarbejdet af SKAT konstateret, at det ikke

konsekvent fremgår af årsafslutningsmaterialet, hvorvidt

Vi har i forbindelse med revisionen af regnskabsma-

der er foretaget kvalitetssikring, samt af hvem og hvor-

når.

Manglende systematisk fremsend-

else af den fornødne doku-

mentation indebærer tillige risiko

10.2

for fejl i den verbale tekst i

Vi har desuden gennemgået den underliggende dokum- årsrapporten, idet udkast til års-

entation for beretningen for årsrapporten for 2015. Vores rapport løbende skal revideres af

gennemgang omfatter både de finansielle og ikke flere omgange.

finansielle nøgletal (eksempelvis validering af udsagn). I

den forbindelse har vi konstateret, at der ikke har været

en systematisereret proces for dokumentation af det

bagvedliggende materiale (eksempelvis dokumentation af

nøgletal og udsagn, der indgår i ledelsesberetningen).

28 af 66

Handleplan Center for Økonomistyring og Finanslov

Punkt 10.1

SKAT er ikke enig i, at manglende kvalitetssikring af afslutningsmateriale medfører større risiko for fejl i årsrapporten. Der har foreligget en

nedfældet proces for dokumentation mv. SIR har modtaget modeller mv. i god tid.

Punkt 10.2

SKAT mener, at SIR løbende har modtaget den ønskede dokumentation. Det vil imidlertid ikke være muligt for SKAT at sende dokumentation

for de ændringer, der sker i årsrapporten i de sidste dage op til offentliggørelsen. Efter SKATs opfattelse er det ikke et krav, at SIR skal have

modtaget al dokumentation inden offentliggørelsen af årsrapporten.

På baggrund af SKATs drøftelser med SIR, om der er krav om, at revisionen skal være tilendebragt inden offentliggørelsen af årsrapporten,

har SKAT spurgt Moderniseringsstyrelsen.

Moderniseringsstyrelsen har 4. maj 2016 svaret således:

”

Der er ikke noget krav om, at årsrapporter er revideret ved offentliggørelse.

SIR kan imidlertid godt være en del af processen med at aflægge årsrapporter. SIR kan foretage en gennemlæsning, og væsentlige

bemærkninger om fx mangler i årsrapporten, kan drøftes mellem SKAT, SIR og eventuelt jeres departement, inden årsrapporten

offentliggørelsen. Den egentlige revisionspåtegning kan så afvente resultatet af revisionen.

I Finansministeriet har den interne revision årsrapporterne til gennemlæsning inden de offentligøres. Revisionens påtegning af årsrapporterne

kommer efterfølgende. Hvis I vil høre mere om processen i Finansministeriet og samarbejdet med den interne revision, kan I kontakte Lars

Sejer Nielsen fra Finansministeriets Koncernøkonomi, tlf. 41 78 23 23.

I kan i samarbejde med jeres departement vurdere, om I ønsker at aflægge en revideret årsrapport. Hvis I ønsker at aflægge en revideret

årsrapport, skal I forholde jer til, om det også fremadrettet vil være et problem, at nå at afklare udestående forhold, inden fristen for

offentliggørelse af årsrapporter. Vurderer I, at det er tilfældet, kan I søge om dispensation fra fristen hos os.

Efter SKATs opfattelse bør risikovurderingen nedjusteres.

IR’s supplerende kommentarer

IR tager SKATs kommentarer til efterretning. Det er dog fortsat vores vurdering, at ovenstående ikke i væsentligt omfang vil medvirke til en

reduktion af de vurderede risici. Vi vil derfor fremadrettet tilrettelægge revisionen på området ud fra denne vurdering.

29 af 66

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde:

Regnskabsaflæggelse

konti i de udgiftsbaserede regnskaber

udarbejdes

dokumenterede

regnskabs-

analyser for hele regnskabsåret, herunder

med begrundelser for afvigelser i forhold til

bevillinger, afvigelser i forhold til tidligere år

samt med begrundelser for størrelsen af

regnskabsposten, eventuelt sammenholdt

med størrelsen af øvrige regnskabsposter.

Regnskabsafslutningsprocessen for de udgiftsbaserede regnskaber

2015

SKAT udarbejder kvartalsvis regnskabsgodkendelser for Der er forøget risiko for, at de Vi skal anbefale, at der for alle væsentlige

de udgiftsbaserede regnskaber. I forbindelse med

Prio.

årsafslutningen udarbejdes ikke en samlet regnskabs-

analyse for hele året, som begrunder afvigelser i forhold

til bevillinger, afvigelser i forhold til tidligere år samt

begrunder størrelsen af regnskabsposten, eventuelt

sammenholdt med størrelsen af øvrige regnskabsposter.

udgiftsbaserede regnskaber inde-

holder fejl, når der ikke foretages

analyser af udviklingen i tallene

samt indhentes forklaringer på af-

vigelser i forhold til bevilling mv.

Handleplan fra Økonomi Kontaktperson: Jens Madsen, CØF

SKAT lever allerede op til anbefalingen.

Hovedkonti: 09.21.05, 09.21.10, 09.22.21 og 09.22.25 indgår som en del af de kvartalsvise udgiftsopfølgninger.

Regnskabet for seneste kvartal holdes op imod budgettet for kvartalet og forskelle mellem budget og prognose analyseres og der gives

afvigelsesforklaringer på årsager til afvigelserne. Derudover vurderes det, om der på baggrund af året er behov for at den fremadrettede

prognose. I forbindelse med udgiftsopfølgning 4 følges der op på seneste kvartal såvel som året som helhed. I forbindelse med budget og

prognoser anvendes regnskabstallene fra tidligere år. Udgiftsopfølgningerne sendes til departementet, som sender en samlet version for

Skatteministeriet til Moderniseringsstyrelsen.

Hovedkonti: 09.21.03 og 09.22.15 indgår i de løbende vurderinger af indtægtsskøn.

På baggrund af indtægterne for året og regnskabstallene for tidligere år skønnes de forventede indtægter for året og det kommende år.

Indtægtsskønnene bestilles af og sendes til departementet. Indtægtsskønnene indgår i Økonomisk Redegørelse fra FM.

Efter SKATs opfattelse bør risikovurderingen nedjusteres.

IR’s supplerende kommentarer

IR tager SKATs kommentarer til efterretning. Det er dog fortsat vores vurdering, at ovenstående ikke i væsentligt omfang vil medvirke til en

reduktion af den vurderede risiko. Vi vil derfor fremadrettet tilrettelægge revisionen på området ud fra denne vurdering.

30 af 66

Nr.

Observationer

§ 09.21.03 Gebyrer på inddrivelsesområdet

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde:

Regnskabsaflæggelse

2015

Gebyrer på inddrivelsesområdet var i finansloven Der er risiko for, at SKAT ikke har

budgetteret til 210 mio. kr. Der er i 2015 indregnet 25,1

Prio.

mio. kr., hvilket er en reduktion i forhold til 2014 på 48,2

mio. kr., hvor indtægten udgjorde 73,3 mio. kr.

Reduktionen i indtægten kan i væsentlig omfang tilskrives,

at SKAT den 08.09.2015 besluttede at nedlukke EFI/DMI.

Der er derfor kun i meget begrænset omfang blevet

foretaget rykning af fordringer efter denne dato. Samtidig

har SKAT i 2015 foretaget nedskrivninger på tidligere

indtægtsførte gebyrindtægter i EFI.

foretaget en effektiv inddrivelses-

forvaltning ved løbende at udsende

rykkerskrivelser

opkræve

rykkergebyrer.

Vi anbefaler, at SKAT sikrer, at der foretages

en effektiv inddrivelsesforvaltning for så vidt

angår gebyrer på inddrivelsesområdet samt,

at det sikres, at der ikke har været indregnet

ikke retskraftige fordringer i indtægterne i

2015.

Dette har ligeledes medført en

forøget risiko for, at en større andel

af restancemassen må afskrives

sammenlignet med, at SKAT havde

Der har generelt været bogført færre indtægter på udført en effektiv inddrivelses-

kontoen siden SKAT overgik til at inddrive via EFI i 2013. forvaltning ved løbende at udsende

SKAT har tidligere oplyst, at de færre indtægter skyldes rykkerskrivelser.

en reduceret inddrivelsesindsats som følge af, at det ikke

lykkedes for SKAT at få DMI til fuldt ud at overgå til

ordinær drift.

Handleplan fra Ronnie Eriksson, Inddrivelse, Styring og Udvikling

Kontaktpersoner: Pernille Schøller Larsen, Ole Lauritzen og Michael Olsen, Styring og Udvikling.

Alle automatiske inddrivelsesindsatser, herunder rykkere og lønindeholdelse, blev pr. 8.9.2015 midlertidig stillet i bero, idet det i

Kammeradvokatens legalitetsanalyse er konstateret, at SKAT i visse tilfælde foretog inddrivelse på ikke lovmedholdeligt grundlag. Dette har

påvirket muligheden for at foretage en effektiv inddrivelsesforvaltning. SKAT har således efter 8.9.2015 iværksat retskraftvurdering af fordringer,

31 af 66

som er oversendt til SKAT Inddrivelse. Retskraftvurderingen foretages enten manuelt i SKAT Inddrivelse eller via et maskinelt filter, som er

etableret med bistand fra Kammeradvokaten og Accenture (det såkaldte retracer-værktøj).

Samtidig med ovenstående er DMI blevet udvidet med funktionalitet til at sikre, at der alene placeres penge på fordringer, hvor der er taget

stilling til, at de må dækkes.

Konkret er DMI udvidet med funktionalitet til at sikre, at:

1) Fordringen skal have en status, der angiver, at fordringen er vurderet som dækningsparat

2) Fordringen må ikke være markeret som ramt af en afvigelse, der har betydning for placering af penge på fordringen

3) Fordringen må ikke være forældet (dog med undtagelse af placering af overskydende skatter på restskatter inden for samme indkomstår).

Der er tre større opgaveporteføljer:

a. Manuel vurdering af retskraft af et stort antal fordringer efter en maskinel udsøgning via retraceren, og af fordringer hvor der i øvrigt skal

placeres indbetalte beløb. Arbejdet er påbegyndt i januar 2016 og gennemføres frem til og med 2017. Primo januar måned 2016 er der foretaget

undervisning/oplæring af medarbejdere, herunder har

der været ”pilotdrift” på opgaven. Krav som vurderes ikke retskraftige afskrives efter

fastlagt proces, som vil blive udarbejdet inden afskrivning iværksættes.

b. Genoptagelse og klagesagsbehandling af et betydeligt antal sager er under afklaring i samarbejde mellem SKAT og ICI. Det kan medføre

tilbagebetaling og afskrivning af fordringer, hvor der er foretaget ukorrekt inddrivelse. Der er foreløbigt opgjort et forventet betydeligt

ressourcetræk til denne opgaver, hvilket indgår i afklaringen.

c. Departementet og SKAT forbereder lovinitiativ, som skal skabe hjemmel til at afskrive den andel af grå fordringer, som det ikke er vurderet

muligt at gennemgå ved manuel sagsbehandling.

Inddrivelse vil i den forbindelse undersøge mulighederne for at sikre, at der ikke har været indregnet ikke retskraftige fordringer i indtægterne i

2015.

Ud fra de nuværende planer/tidsestimater m.v. forventes opgaverne at løbe frem til minimum ultimo 2017.

Tidsplan:

31.12.2018.

32 af 66

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde:

Regnskabsaflæggelse

Vi anbefaler, at SKAT sikrer, at der foretages

en effektiv inddrivelsesforvaltning for så vidt

angår personlige fordringer samt, at det

sikres, at der ikke har været indregnet ikke

retskraftige fordringer i indtægterne i 2015.

§ 09.22.15 Indtægter fra personlige fordringer, herunder tidligere afskrevne

politifordringer

er risiko for, at der i

regnskabsposten i 2015 er indtægts-

ført fordringer i perioden 01.01-

08.09.2015, som ikke har været

retskraftige og hvor SKAT således

ikke har haft lovhjemmel til at

foretage opkrævning hos debi-

torerne. Endvidere er der risiko for,

at SKAT ikke har foretaget de

nødvendige forældelsesafbrydende

handlinger

i perioden

01.01-

18.11.2015.

2015

I forbindelse med vores løbende revision konstaterede vi, Der

at der var forøget risiko for, at tidligere afskrevne

Prio.

politifordringers stamdata var forkerte. Der er herved

forøget risiko for, at SKAT har foretaget inddrivelse på

ikke retskraftige fordringer samt, at der ikke er blevet

foretaget

nødvendige

forældelsesafbrydende

handlinger over for debitorerne. Pr. 08.09.2015 ophørte

alle inddrivelsesaktiviteter. I perioden 01.01-18.11.2015

blev der ikke foretaget forældelsesafbrydende skridt. Pr.

19.11.2015 indførtes Lov om ændring af lov om

inddrivelse af gæld til det offentlige med virkning fra

19.11.2015, som betyder, at fordringer, der var

retskraftige og under inddrivelse hos SKAT den

19.11.2015 tidligst kan forældes den 20.11.2018.

Der er endvidere forøget risiko for,

at en større andel af restance-

massen må afskrives sammen-

lignet med, at SKAT havde udført

en effektiv inddrivelsesforvaltning.

Der er endvidere risiko for, at den

manglende effektive inddrivelse har

medført, at SKAT ikke har indregnet

de indtægter i 2015, som ved effektiv

inddrivelse kunne have været

indregnet.

33 af 66

Handleplan fra Ronnie Eriksson, Inddrivelse, Styring og Udvikling

Kontakt: Pernille Schøller Larsen, Ole Lauritzen og Michael Olsen, Styring og Udvikling.

Indledningsvis bemærkes, at det ikke korrekt, at der ikke blev foretaget forældelsesafbrydende skridt i perioden 01.01-18.11.2015. Inddrivelse

henviser til vedlagte oversigt over rykkere og forældelsesafbrydende aktiviteter i 2015.

Handleplan: Alle automatiske inddrivelsesindsatser, herunder rykkere og lønindeholdelse, blev pr. 8.9.2015 midlertidig stillet i bero, idet det i

Kammeradvokatens legalitetsanalyse er konstateret, at SKAT i visse tilfælde foretog inddrivelse på ikke lovmedholdeligt grundlag. Dette har

påvirket muligheden for at foretage en effektiv inddrivelsesforvaltning. SKAT har således efter 8.9.2015 iværksat retskraftvurdering af fordringer,

som er oversendt til SKAT Inddrivelse. Retskraftvurderingen foretages enten manuelt i SKAT Inddrivelse eller via et maskinelt filter som er

etableret med bistand fra Kammeradvokaten og Accenture (det såkaldte retracer-værktøj).

Samtidig med ovenstående er DMI blevet udvidet med funktionalitet til at sikre, at der alene placeres penge på fordringer, hvor der er taget

stilling til, at de må dækkes.

Konkret er DMI udvidet med funktionalitet til at sikre, at:

1) Fordringen skal have en status, der angiver, at fordringen er vurderet som dækningsparat

2) Fordringen må ikke være markeret som ramt af en afvigelse, der har betydning for placering af penge på fordringen

3) Fordringen må ikke være forældet (dog med undtagelse af placering af overskydende skatter på restskatter inden for samme indkomstår).

Der er tre større opgaveporteføljer:

a. Manuel vurdering af retskraft af et stort antal fordringer efter en maskinel udsøgning via retraceren, og af fordringer hvor der i øvrigt skal

placeres indbetalte beløb. Arbejdet er påbegyndt i januar 2016 og gennemføres frem til og med 2017. Primo januar måned 2016 er der foretaget

undervisning/oplæring af medarbejdere, herunder har der været ”pilotdrift” på opgaven. Krav som vurderes ikke retskraftige afskrives

efter

fastlagt proces, som vil blive udarbejdet inden afskrivning iværksættes.

b. Genoptagelse og klagesagsbehandling af et betydeligt antal sager er under afklaring i samarbejde mellem SKAT og ICI. Det kan medføre

tilbagebetaling og afskrivning af fordringer, hvor der er foretaget ukorrekt inddrivelse. Der er foreløbigt opgjort et forventet betydeligt

ressourcetræk til denne opgaver, hvilket indgår i afklaringen.

c. Departementet og SKAT forbereder lovinitiativ, som skal skabe hjemmel til at afskrive den andel af grå fordringer, som det ikke er vurderet

muligt at gennemgå ved manuel sagsbehandling.

Inddrivelse vil i den forbindelse undersøge mulighederne for at sikre, at der ikke har været indregnet ikke retskraftige fordringer i indtægterne i

2015.

Ud fra de nuværende planer/tidsesltimater m.v. forventes opgaverne at løbe frem til minimum ultimo 2017.

Tidsplan:

31.12.2018.

34 af 66

Bilag 2: Anvendt skala

Ved udarbejdelsen af konklusionen er følgende skala anvendt:

Intet behov for

procesændringer

Intern Revision har ikke observeret svagheder i de forretningsgange og processer,

der understøtter det reviderede område.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Behov for proces-

ændringer i mindre

omfang

Ingen observationer

Intern Revision har observeret enkelte svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Ingen observationer

Enkelte observationer

Behov for proces-

ændringer i større

omfang

Intern Revision har observeret flere svagheder i de forretningsgange og processer,

der understøtter det reviderede område. Observationerne er hovedsageligt

omfattet af prioritet 1 og 2 med flest observationer i prioritet 2.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Flere observationer

Flest observationer

Behov for

procesændringer i

væsentligt omfang

Intern Revision har observeret flere svagheder i de forretningsgange og processer,

der understøtter det reviderede område. Observationerne er hovedsageligt

omfattet af prioritet 1 eller 2 med flest observationer i prioritet 1.

Prioritet 1: Flest observationer

Prioritet 2: Flere observationer

Det skal bemærkes, at ovenstående beskrivelse, med hensyn til antal observationer pr.

prioritet, er vejledende i forhold til vores samlede vurdering af konklusionen.

Prioritering af de enkelte observationer:

Prioritet 1: Høj Risiko for manglende målopfyldelse:

Væsentlige svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne kan omfatte

manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller, manglende

regnskabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en væsentlig øget risiko for, at

processens formål ikke realiseres. Manglende opfyldelse af processens formål vil have

store konsekvenser for virksomheden. Der bør snarest muligt iværksættes foranstaltninger

med henblik på at udbedre de observerede svagheder.

Prioritet 2: Middel risiko for manglende målopfyldelse:

Svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne kan omfatte manglende

interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller, manglende

regnskabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en øget risiko for, at processens

målopfyldelse ikke fuldtud realiseres. Manglende opfyldelse af processens formål vil have

store konsekvenser for virksomheden. Der bør iværksættes foranstaltninger med henblik

på at udbedre den observerede svaghed.

Prioritet 3: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er der ikke en

øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Den reviderede proces kan dog

designes med henblik på at forbedre eksekveringen af processen. Processen vil dog være

omfattet af den risiko, der, uanset styrken af de interne kontroller, altid vil være til stede.

Prioritet 4: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er der ikke en

øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Processen vil dog være omfattet af den

risiko, der, uanset styrken af de interne kontroller, altid vil være til stede.

35 af 66

Bilag 3: Resultat af den udførte revision

Bemærkninger til årsrapporten for 2015

Nærværende bilag redegør for revisionen af de væsentligste regnskabsposter

samt de regnskabsposter, hvor revisionen har givet anledning til bemærkninger.

De anførte beløb i forbindelse med de enkelte regnskabsposter

er ”Korrigeret

saldo”, dvs. regnskabstallene i den aflagte årsrapport med tillæg af korrektioner, jf.

”Oversigt over korrektioner i 2015”, side 5-6

i rapporten. Dertil kommer, at

sammenligningsbeløb for 2014 ligeledes er korrigeret for fejl identificeret i

forbindelse med revisionen af årsrapporten for 2014. Der er herved konsistens i

vores sammenligning af regnskabstallene for 2014 og 2015.

4.1.1 Aktiver: 2,3 mia. kr. (2014: 2,3 mia. kr.)

4.1.1.1 Immaterielle anlægsaktiver: 678,5 mio. kr. (2014: 893,7 mio. kr.)

De immaterielle anlægsaktiver består af færdiggjorte udviklingsprojekter,

udviklingsprojekter under udførelse samt erhvervede koncessioner, patenter,

licenser mv.

Vi har gennemgået afstemning af anlægskartoteket til bogføringen, herunder

afstemning af årets afskrivninger til resultatopgørelsen. Vi har stikprøvevist

kontrolleret, at afskrivninger er påbegyndt på ibrugtagningstidspunktet, at

afskrivningsperioden følger de regnskabsmæssige bestemmelser samt, at

værdiansættelse tager udgangspunkt i kostpris. I forbindelse med gennemgangen

har vi konstateret en manglende afskrivning på 2,2 mio. kr., som er opnoteret som

en ikke rettet fejl.

Vi har kontrolleret, at alle konteringer på driftskontiene vedrørende køb af it-

tjenesteydelser, som har et investerings-PSP-element, er blevet korrekt overført til

udviklingsprojekter under udførelse under immaterielle anlægsaktiver. Vi har

tilsvarende kontrolleret, at udviklingsprojekter under udførelse kun indeholder

konteringer med investerings-PSP-elementer.

Aktivering af anlægsløn og IPO

Med virkning for regnskabsåret 2014 påbegyndte SKAT aktivering af anlægsløn

og IPO. I henhold til Moderniseringsstyrelsens regnskabsvejledninger har det

siden 2010 været et krav, at der skal aktiveres anlægsløn og IPO på

udviklingsprojekter under udførelse, såfremt de samlede projektomkostninger

forventes at overstige 10. mio. kr. Iflg. det oplyste har SKAT ikke aktiveret anlægs-

løn og IPO i årene 2010-2013 på udviklingsprojekter under udførelse, som

overstiger 10 mio. kr. som følge af, at der ikke har eksisteret et tilstrækkeligt

pålideligt datagrundlag.

36 af 66

Aktivering af anlægsløn og IPO på udviklingsprojekter under udførelse i 2014 og

2015 kan specificeres således:

01.01

2014 -

31.03

2015

248

293

01.04 -

31.12

2015

Timesats for anlægsløn, kr.

Timesats for IPO, kr.

Samlet timesats for anlægsløn og IPO, kr.

246

297

2015

Aktiverede timer, antal

Aktiveret anlægsløn, mio. kr.

Aktiveret IPO, mio. kr.

Aktiveret anlægsløn og IPO i alt, mio. kr.

53.967

13,4

2,6

16,0

2014

58.450

14,5

2,6

17,1

Timesatsen for anlægsløn og IPO ændres for et år ad gangen den 01.04 på

grundlag af de realiserede omkostninger i det foregående regnskabsår.

Timesatsen for anlægsløn og IPO for perioden 01.01.2014-31.03.2015 er beregnet

på grundlag af realiserede omkostninger i 2013, mens timesatsen for anlægsløn

og IPO for perioden 01.04-31.12.2015 er beregnet på grundlag af realiserede

omkostninger i 2014. Vi har ikke bemærkninger til denne procedure.

Ved beregning af IPO-timesatsen i 2015 indgår enkelte yderligere omkostnings-

arter sammenlignet med 2014. Indregning af yderligere omkostningsarter i 2015

har kun uvæsentlig betydning for størrelsen af IPO-timesatsen. Vi har

sammenholdt omkostningsarter og beregninger med Moderniseringsstyrelsens

vejledning på området. Gennemgangen har ikke givet anledning til væsentlige

bemærkninger.

Der er i 2015 aktiveret anlægsløn og IPO på 5 igangværende udviklingsprojekter.

Til sammenligning blev der i 2014 aktiveret anlægsløn og IPO på 4 igangværende

udviklingsprojekter. Ud fra de foreliggende oplysninger om forventede projekt-

omkostninger på de væsentligste igangværende projekter i 2014-2015, vurderes

dette at være korrekt.

I forbindelse med vores gennemgang har vi testet, at de aktiverede løn-

omkostninger kan afstemmes til de enkelte medarbejderes tidsregistrering på

projekterne og at der anvendes korrekte PSP-elementer.

I forbindelse med den løbende revision har vi gennemgået udviklingsprojekterne

for DIAS og eKapital og har i den forbindelse bemærket, at der anvendes

forskellige timesatser for anlægsløn i forbindelse med budgettering i SMØK og i

forbindelse med aktivering af anlægsløn i regnskabet. Der anvendes en højere

37 af 66

timesats til budgettering. Vi har i rapporten om investeringsprocessen anbefalet, at

timesatserne gøres ens. Vi har ikke øvrige bemærkninger til den anvendte timesats

for anlægsløn.

Vi har konstateret, at de udførte beregninger i forbindelse med aktivering af

anlægsløn og IPO ikke godkendes af en anden medarbejder end den medarbejder,

som udfører beregningerne. Vi skal fortsat anbefale, at der implementeres en

dokumenteret kontrol af beregninger og bogføring af anlægsløn og IPO.

Pr. 01.01.2016 implementeres nye bestemmelser for registrering og opgørelse af

generelle fællesomkostninger, jf. Moderniseringsstyrelsens vejledning herom. Vi

skal anbefale, at SKAT vurderer konsekvenserne af de nye bestemmelser i relation

til opgørelsen af IPO-timesatsen i 2017, herunder vurderer hvilke omkostnings-

arter, som skal indgå i IPO-grundlaget således, at der skabes konsistens med

betragtninger om fællesomkostninger på øvrige regnskabsområder.

Generelt om nedskrivningstest

Ifølge Moderniseringsstyrelsens regnskabsvejledninger skal der foretages ned-

skrivningstest på udviklingsprojekter under udførelse og færdiggjorte udviklings-

projekter, såfremt der er indikation på væsentlig værdiforringelse. Endvidere skal

der ved årsafslutningen foretages en vurdering af, om der er forhold, der indikerer,

at udviklingsprojekter under udførelse og færdiggjorte udviklingsprojekter skal

nedskrives.

SKAT har i 2015 implementeret nye procedurer til sikring af, at der udføres de

nødvendige nedskrivningstest på færdiggjorte udviklingsprojekter. I henhold til de

nye retningslinjer skal systemejere kvartalsvist foretage opfølgning på og vurdere,

hvorvidt de enkelte it-systemer fortsat anvendes samt hvorvidt de enkelte it-

systemer fortsat har økonomiske og administrative fordele, som understøtter den

regnskabsmæssige værdi (værdiansættelsen).

De nye procedurer har medført, at SKAT har identificeret 10 it-systemer aktiveret

under færdiggjorte udviklingsprojekter, som ikke længere anvendes. De 10 it-

systemer er afgangsført fra anlægskartoteket med en kostpris på 38.9 mio. kr. og

akkumulerede afskrivninger på 37,9 mio. kr., dvs. en bogført værdi på 1. mio. kr.

Den bogførte værdi på 1. mio. kr. er udgiftsført under nedskrivninger i resultat-

opgørelsen.

Endvidere har de nye procedurer medført, at der er identificeret 29 it-licenser, som

ikke længere anvendes. De 29 it-licenser er afgangsført fra anlægskartoteket med

en kostpris på 37,2 mio. kr. og en bogført værdi på 0 kr. Afgangen af it-licenser har

således ikke haft nogen effekt på resultatopgørelsen.

I forbindelse med vores gennemgang af de implementerede procedurer har vi

konstateret, at Økonomisk Styring ikke har modtaget tilbagemelding på, hvorvidt

en række it-systemer til en bogført værdi på i alt 24,6 mio. kr. pr. 31.12.2015 fortsat

anvendes og, hvorvidt værdiansættelsen af de pågældende it-systemer er korrekt.

38 af 66

Det er vores vurdering, at der ikke er tale om væsentlige usikkerheder, men skal

anbefale, at SKAT arbejder videre med implementeringen af de nye procedurer,

herunder at der etableres den nødvendige løbende kontrol med anvendelsen og

værdiansættelsen af alle væsentlige it-systemer.

Vi skal endvidere anbefale, at SKAT i forbindelse med vurderingen af ned-

skrivningsbehov inddrager oplysninger og beslutninger om investering i nye it-

systemer, herunder vurderer konsekvenserne for eksisterende it-systemer, som

påvirkes eller udfases som følge af beslutning om investering i nye it-systemer.

Herudover kan der være behov for at forkorte restafskrivningsperioden for

eksisterende it-systemer.

Nedskrivning af EFI/DMI

I forbindelse med offentliggørelse af planerne om ”SKAT ud af krisen” den

25.09.2015 blev det oplyst, at EFI/DMI skal nedlukkes som inddrivelsessystem. I

en overgangsperiode skal funktionaliteterne i EFI/DMI gradvist nedlukkes og alene

fungere som et opslagssystem, hvor der er adgang til eksisterende sager mv.

Opslagssystemet skal fungere parallelt med et midlertidigt it-system og endeligt

afvikles ved overgangen til et nyt permanent inddrivelsessystem. Nedlukningen

forventes at strække sig over en periode på op til 4 år.

SKAT har som følge af planerne om nedlukning af EFI/DMI foretaget en vurdering

af nedskrivningsbehovet på EFI/DMI. SKAT har i den forbindelse ikke været i stand

til at opgøre en pålidelig værdi af de funktionaliteter, som fortsat skal anvendes i

nedlukningsfasen og har som følge heraf valgt at nedskrive hele den

regnskabsmæssige værdi af EFI/DMI.

Finansudvalget har den 17.12.2015 godkendt en nedskrivning af EFI/DMI på 195

mio. kr.

Det har efterfølgende vist sig, at den regnskabsmæssige værdi af EFI/DMI udgør

207 mio. kr. og at nedskrivningen derfor bliver 12 mio. kr. højere end det beløb,

som blev oplyst til Finansudvalget. Vi har afstemt nedskrivningerne til anlægs-

kartoteket uden bemærkninger. Vi har endvidere fået oplyst, at der ikke er aktiveret

yderligere beløb vedrørende EFI/DMI i anlægskartoteket.

I forbindelse med revisionen har vi forespurgt SKAT, hvorvidt der kan forventes

yderligere omkostninger til nedlukning af EFI/DMI, som skal hensættes og

nedskrives i regnskabet for 2015. SKAT har vurderet, at der vil påløbe yderligere

omkostninger på 43,3 mio. kr. i forbindelse med nedlukningen. Beløbet er i

balancen indregnet under hensatte forpligtelser og i resultatopgørelsen udgiftsført

under Andre ordinære driftsomkostninger. Det er vores vurdering, at der er tale om

en nedskrivning, som skal indgå under af- og nedskrivninger i lighed med de øvrige

nedskrivninger på EFI/DMI på 207 mio. kr. Beløbet er derfor reklassificeret i

oversigten over ikke rettede fejl, jf. postering nr. 5.

39 af 66

Vi har gennemgået den af SKAT udarbejdede opgørelse på 43,3 mio. kr., herunder

testet til underliggende opgørelser, kontrakter, bilag mv. Indregningen af 43,3 mio.

kr. er foretaget på grundlag af følgende oplysninger:

Uenighed

mellem SKAT

Iflg. leverandør

Iflg. SKAT

og leverandør

2015

2016

I alt

2015

2016

I alt

2015

2016

------------------------------------------------ mio. kr. -------------------------------------------

7,2

13,9

21,1

7,2

13,9

21,1

17,2

9,5

26,7

8,7

18,0

26,7

-8,5

8,5

24,4

23,4

47,8

15,9

3,8

31,9

3,1

1,5

47,8

-3,1

-1,5

43,3

-8,5

8,5

CSC (DMI)

Konsortiet KMD og Cap

Gemini (EFI)

I alt

-Heraf ikke bestilte opgaver

-Heraf

opgaver

på

samarbejdsaftale

I alt

Ovenstående opgørelser baserer sig i væsentlig omfang på SKATs vurderinger af,

hvorvidt en række milepæle i kontrakter og ændringsanmodninger er opnået. Der

er tale om vurderinger, som er vanskelige at efterprøve, blandt andet som følge af,

at der er uenighed med Konsortiet om opnåede milepæle/tilbageværende leve-

rancer, jf. SKAT vurderer, at der udestår leverancer vedr. EFI på 18,0 mio. kr. pr.

31.12.2015, mens Konsortiet vurderer, at der udestår leverancer vedr. EFI på 9,5

mio. kr. pr. 31.12.2015. En forskel på 8,5 mio. kr.

Vi har anmodet SKAT, om at indhente bekræftelser fra CSC og Konsortiet på de

opgjorte beløb og opnåede milepæle. Vi har ikke modtaget dokumentation herpå.

SKAT har vurderet, at ikke bestilte opgaver på 3,1 mio. kr. og opgaver vedrørende

samarbejdsaftaler på 1,5 mio. kr., i alt 4,6 mio. kr. til levering i 2016, vil kunne

aktiveres som en del af det nye midlertidige inddrivelsessystem i 2016, såfremt

bestilling effektueres. Vi har ikke haft mulighed for at efterprøve dette og betragter

dette som en del af usikkerheden omkring den samlede nedskrivning på EFI/DMI.

Det er vores samlede vurdering, at nedskrivningen af EFI/DMI på 207 mio. kr. +

43,3 mio. kr., i alt 250,3 mio. kr. ikke er væsentlig forkert. Opgørelsen er dog

forbundet med betydelig usikkerhed. De beløbsmæssige konsekvenser i for-

bindelse med nedskrivningen er beskrevet i årsrapportens note 1 og note 4.

Den med nedskrivningen forbundne usikkerhed er imidlertid ikke beskrevet. Det er

vores vurdering, at omtale af usikkerheden i forbindelse med fuld nedskrivning af

EFI/DMI er væsentlig for forståelsen af regnskabet, og vi har derfor taget forbehold

for den manglende beskrivelse af usikkerheden i vores erklæring på årsrapporten.

Usikkerheden burde have været beskrevet i en note i årsrapporten, herunder at

det ikke har været muligt at opgøre en pålidelig værdi af de funktionaliteter i

EFI/DMI, som fortsat skal anvendes i nedlukningsfasen og som derfor ikke skulle

have været nedskrevet i 2015, men i stedet indregnet med en regnskabsmæssig

værdi i balancen og afskrevet over nedlukningsperioden.

Aktivering af projektomkostninger, hvor milepæle endnu ikke er opnået

I forbindelse med revisionen af regnskabet for 2014 konstaterede vi, at der ikke

blev aktiveret projektomkostninger på udviklingsprojekter under udførelse, såfremt

40 af 66

milepæle endnu ikke var opnået. Leverandører er i henhold til de underliggende

kontrakter først berettiget til at fakturere for udført arbejde, når milepæle i

projekterne er opnået, herunder at der er gennemført og godkendt test mv. Uanset

at milepæle ikke er opnået, skal den vurderede værdi af leverede, men ikke

fakturerede arbejder, indregnes under udviklingsprojekter under udvikling. Der skal

i den forbindelse foretages et skøn over det aktuelle stade for de væsentligste

igangværende it-projekter.

SKAT har i forbindelse med årsafslutningen 2015 vurderet væsentlige i gang-

værende udviklingsprojekter og i den forbindelse aktiveret 16,1 mio. kr. på

udviklingsprojektet DIAS for arbejde udført af leverandøren, og hvor milepæle

endnu ikke er opnået. Beløbet er modposteret under kreditorer.

Vi har gennemgået grundlaget for opgørelsen og den underliggende dokumen-

tation. Det er vores vurderinger, at dokumentationen for de udøvede skøn af

færdiggørelsesgraden pr. 31.12.2015 kan forbedres ved, at der udarbejdes et

notat, som beskriver foretagne vurderinger, som underbygges med beregninger,

der kan afstemmes til kontraktsummer mv. Som dokumentation for det udøvede

skøn har vi modtaget en mail med en oversigt over kontrakter og

ændringsanmodninger samt en kort status på, at den skønnede værdi af

færdiggørelsesgraden pr. 31.12.2015 udgør 16,1 mio. kr. Ud fra en vurdering af

væsentlighed og risiko, herunder at der er tale om balanceposteringer, har vi

accepteret forholdet i forbindelse med revisionen af årsrapporten for 2015. Vi skal

dog anbefale, at dokumentationen for de udøvede skøn forbedres fremadrettet.

4.1.1.2 Materielle anlægsaktiver: 100,4 mio. kr. (2014 92,3 mio. kr.)

De materielle anlægsaktiver består af ”Grunde, arealer og bygninger”, ”Transport-

materiel”, ”Produktionsanlæg og maskiner” ”It-udstyr” samt ”Inventar”.

Vi har gennemgået afstemning af anlægskartoteket til bogføringen, herunder

afstemning af årets afskrivninger til resultatopgørelsen.

Vi har stikprøvevist gennemgået til- og afgange til underliggende dokumentation.

Det er stikprøvevist kontrolleret, at afskrivning er påbegyndt på ibrugtagnings-

tidspunktet, at afskrivningsperioden følger de regnskabsmæssige bestemmelser

samt, at værdiansættelsen tager udgangspunkt i kostpris.

I forbindelse med revisionen har vi ved sammenholdelse af ibrugtagningstidspunkt

med afskrivningsstart for enkelte aktiver konstateret mindre forskydninger.

I forbindelse med implementeringen af procedurer for nedskrivningstest/tilstede-

værelseskontrol har SKAT identificeret en række materielle anlægsaktiver, som

ikke længere anvendes i SKAT og som dermed skal udgå af anlægskartoteket.

41 af 66

Resultatet af nedskrivningstest/tilstedeværelseskontrol kan specificeres således:

Bygninger,

Produktion,

indretning af

anlæg og

Transport-

Inventar og it-

lejede lokaler

maskiner

materiel

udstyr

I alt

------------------------------------------------------- mio. kr. -------------------------------------------------

Afgang

til

kostpris 2015

Afgang

akkumulerede

afskrivninger

2015

Bogført

værdi/nedskriv-

ninger i 2015

Samlet kostpris

01.01.2015

Tilgang

Afgang

Samlet kostpris

31.12.2015

2,5

1,0

2,0

174,2

179,7

-2,4

0,1

-1,0

0,0

-1,7

0,3

-174,2

0,0

-179,3

0,4

32,1

0,9

-2,5

30,5

36,7

15,3

-1,0

51,0

52,5

0,8

-2,0

51,3

297,8

37,2

-174,2

160,8

419,1

54,2

-179,7

293,6

Som det fremgår af oversigten er der afgangsført ca. 43 % (179,7 mio. kr. af 419,1

mio. kr.) i kostpris af de samlede anlægsaktiver, som var registreret i

anlægskartoteket pr. 01.01.2015. Selvom aktiverne i al væsentlighed var fuldt

afskrevet og den bogførte værdi således var tæt på nul kr., har anlægsnotens

oplysninger om kostpris og akkumulerede afskrivninger i tidligere år ikke været

retvisende til brug for en vurdering af de aktiver, som har været nødvendige for

driften af SKATs aktiviteter.

På grundlag af den foretagne gennemgang er det vores vurdering, at de materielle

anlægsaktiver i 2015 er bogført i de rigtige perioder, på de rigtige konti samt, at de

materielle anlægsaktiver er tilfredsstillende værdiansat i årsrapporten.

4.1.1.3 Finansielle anlægsaktiver: 104,8 mio. kr. (2014: 104,8 mio. kr.)

De finansielle anlægsaktiver består af statsforskrivning. For virksomheder, der

modtager omkostningsbaserede bevillinger, udtrykker værdien af statsforskriv-

ningen udsvingsgrænsen for virksomhedens akkumulerede underskud. Det frem-

går at regnskabsvejledningen, at statsforskrivningen er et dokument, hvor staten

påtager sig en forpligtelse til at dække et beløb op til udsvingsgrænsen. Dette

svarer til en garanti fra staten over for SKAT. Garantien skal iflg. Moderniserings-

styrelsens vejledning indregnes som et aktiv. Vi har henholdt os til

Moderniseringsstyrelsens vejledning.

Der har ikke været bevægelser på kontoen i 2015.

4.1.1.4 Tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser: 15,6 mio. kr.

(2014: 11,4 mio. kr.)

Tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser omfatter tilgodehavender fra

salg af oplysninger mv. til kunder samt sikkerhedsstillelser.

Regnskabsposten kan specificeres således:



Konto 611001 Sikkerhedsstillelser, 5,1 mio. kr. (2014: 2,1 mio. kr.)

Konto 611110 Debitorsamlekontoen, 10,5 mio.kr. (2014: 9,3 mio. kr.)

42 af 66



Konto 611190 Debitor mellemregningskonto 0,0 mio. kr. (2014: 0,0 mio. kr.)

Vi har indhentet dokumentation for afstemningen og værdiansættelsen af

sikkerhedsstillelser pr. 31.12.2015. Vi vurderer, at posten sikkerhedsstillelser er

tilfredsstillende værdiansat med 5,1 mio. kr.

Vi har afstemt debitormodulet til SAP Intern uden bemærkninger. Der er ikke

væsentlige bemærkninger til udviklingen i saldoen på debitorsamlekontoen.

Som følge af den begrænsede størrelse af debitorerne har vi ikke udsendt saldo-

breve til bekræftelse af tilstedeværelsen. Til kontrol af tilstedeværelsen har vi i

stedet stikprøvevist kontrolleret tilgodehavender pr. 31.12.2015 til underliggende

fakturaer samt efterfølgende indbetalinger i 2016.

I forbindelse med årsafslutningen og gennemgang af kreditorkontoen har SKAT

identificeret en række kreditorer med debetsaldi på i alt 55,7 mio. kr., som i

overensstemmelse med Moderniseringsstyrelsens vejledninger skal omposteres

fra gæld til tilgodehavender. SKAT har omposteret beløbet til tilgodehavender fra

salg af varer og tjenesteydelser, som herefter udgør 71,3 mio. kr. i regnskabet for

2015.

Regnskabsposten tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser skal som

navnet indikerer kun omfatte tilgodehavender fra SKATs salg af varer og

tjenesteydelser til kunder og ikke andre tilgodehavender. Da de omposterede

beløb ikke vedrører tilgodehavender hos kunder, skal beløbet derfor ikke

klassificeres som tilgodehavender fra salg af varer og tjenesteydelser men som

andre tilgodehavender. Efter vores vurdering er regnskabsposten væsentligt

fejlbehæftet, idet beløbsstørrelsen på 71,3 mio. kr. i regnskabet giver indtryk af, at

SKAT har haft en væsentlig stigning i salget af varer og tjenesteydelser. Vi har

derfor taget forbehold for fejlen i vores revisorerklæring på årsrapporten.

I saldoen for kreditorer med debetsaldi indgår en række årsrabatter, bonusser og

kreditnotaer (tilgodehavender). I kreditorsamlekontoen er der samtidigt indregnet

gæld til de samme leverandører, som har udstedt årsrabatter, bonusser og

kreditorer. Efter almindelig praksis skal der i den forbindelse foretages modregning

af gæld og tilgodehavender vedrørende den samme leverandør og alt efter om

saldoen herefter udviser en netto debet eller kreditsaldo, posteres beløbet under

tilgodehavender eller gæld. Vi har derfor i oversigten over ikke rettede fejl

reklassificeret 14,5 mio. kr. til leverandører af varer og tjenesteydelser.

43 af 66

4.1.1.5 Andre tilgodehavender: 283,5 mio. kr. (2014: 252,3 mio. kr.)

Andre tilgodehavender kan specificeres således:

2015

2014

---------- mio. kr. ----------

Tilgodehavende moms

Deposita

Tilgodehavender refusioner

SLS-interimskonto

Tilgodehavender diverse

Tilgodehavender vedr. kreditorer med debetsaldi

59,9

56,0

15,3

95,6

9,6

47,1

283,5

70,7

57,6

14,6

82,5

21,2

5,7

252,3

Tilgodehavende moms, 59,9 mio. kr. (2014: 70,7 mio. kr.)

Vi har kontrolleret, at tilgodehavende moms kan afstemmes til den refusions-

berettigede moms for december 2015. Vi har endvidere kontrolleret, at tilgode-

havende moms for december 2015 er refunderet fra Moderniseringsstyrelsen i

januar 2016. Derudover har vi kontrolleret, at der er afregnet moms for 12 måneder

i regnskabsåret.

Vi har tidligere anbefalet, at SKAT udarbejder en momssandsynliggørelse med

henblik på overordnet at sikre, at der løbende afløftes og afregnes korrekt moms.

Vi har i den forbindelse fremsendt en regnearksskabelon til SKAT, som med

enkelte tilpasninger vil kunne anvendes til løbende at sandsynliggøre korrekt

afløftning af moms. SKAT har oplyst, at SKAT har etableret de nødvendige

kontroller til sikring af, at SKAT løbende afløfter korrekt moms. Kontrollen består i,

at der løbende udtages en række stikprøver, hvor det kontrolleres, at der afløftes

korrekt moms på de udvalgte bilag.

Det er fortsat vores vurdering, at der bør udarbejdes en momssandsynliggørelse.

Moderniseringsstyrelsen har oplyst, at der ikke eksisterer et krav om udarbejdelse

af en momssandsynliggørelse inden for staten. Moderniseringsstyrelsen har dog

samtidigt oplyst, at Statens Administration udarbejder en momssandsynliggørelse

for deres kunder. Efter vores opfattelse underbygger dette, at udarbejdelse af en

momssandsynliggørelse er god praksis inden for staten. Vores anbefaling skal

endvidere ses i lyset af, at SKAT § 9 er en meget stor virksomhed inden for staten.

IR har i forbindelse med revisionen udarbejdet en momssandsynliggørelse, som

har sandsynliggjort, at SKAT har afløftet og afregnet korrekt udgående og ind-

gående moms i 2015.

Deposita: 56,0 mio. kr. (2014: 57,6 mio. kr.)

SKAT har ikke udarbejdet en samlet specifikation af deposita, som kan afstemmes

til SAP-balancen. IR har udarbejdet en afstemning, som viser en uvæsentlig

difference i forhold til de bogførte beløb i SAP på 35 tkr. Vi skal anbefale, at SKAT

44 af 66

udarbejder en specifikation af deposita, som løbende afstemmes med saldoen i

SAP.

Vi har stikprøvevist gennemgået til- og afgange i 2015, herunder testet til under-

liggende kontrakter. Derudover har vi stikprøvevist testet eksisterende kontrakter,

hvor der har været reguleringer i 2015.

Vi har forespurgt Moderniseringsstyrelsen, hvorvidt deposita, som forfalder efter et

år, skal klassificeres som langfristede tilgodehavender under anlægsaktiver.

Moderniseringsstyrelsen har oplyst, at der ikke anvendes en opdeling af tilgode-

havender i en kortfristet del og en langfristet del inden for de statslige regnskabs-

regler. Vi har henholdt os til Moderniseringsstyrelsens oplysninger.

Vores gennemgang har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Tilgodehavende refusioner: 15,3 mio. kr. (2014: 14,6 mio. kr.)

Vi har gennemgået processen for refusioner i forbindelse med løbende revision og

har i den forbindelse anbefalet, at der implementeres procedurer til sikring af, at

refusioner indregnes i takt med, at de optjenes.

Tilgodehavende refusioner vedrører tilgodehavende sygedagpenge, barsels-

fonden, fleksfonden og kommunal refusion vedrørende det rummelige arbejds-

marked.

I forbindelse med statusrevisionen har vi gennemgået afstemninger pr. 31.12.2015

samt kontrolleret efterfølgende tilbagesøgning af refusioner.

Gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

SLS interimskonto: 95,6 mio. kr.

(2014: 82,5 mio. kr.)

Kontoen anvendes udelukkende til en systemmæssig afstemning mellem

betalingsdata og konteringsdata fra SLS. Efter hver månedskørsel skal inde-

værende og ny regnskabsperiode tilsammen give en saldo på nul kr.

Vi har afstemt saldoen pr. 31.12.2015 til SLS og kontrolleret, at saldoen udlignes i

januar 2016.

SLS interimskontoen er i SKATs regnskab modregnet under anden kortfristet

gæld, selvom der er tale om et tilgodehavende, som ikke kan modregnes med

skyldige beløb til andre kreditorer. Vi skal anbefale, at SKAT følger Moderni-

seringsstyrelsens regnskabsvejledninger. Vi har korrigeret klassifikationen i vores

oversigt over ikke rettede fejl.

Tilgodehavende diverse: 9,6 mio. kr. (2014: 21,2 mio. kr.)

Posten indeholder tilgodehavender hos øvrige virksomheder i Skatteministeriets

koncern, dvs. Skatteankestyrelsen, Spillemyndigheden og § 38 regnskabet. Vi har

afstemt mellemregningssaldi til saldi i de øvrige virksomheders firmakoder i SAP

uden bemærkninger.

45 af 66

Tilgodehavender vedr. kreditorer med debetsaldi: 47,1 mio. kr. (2014: 5,7 mio. kr.)

Beløbet består af en ompostering fra kreditorer og vedrører tilgodehavender hos

kreditorer eller forudbetalinger pr. 31.12.2015, som skal indregnes under tilgode-

havender.

Stigningen i saldoen i forhold til 2014 skyldes primært en række større for-

udbetalinger i 2015 sammenlignet med 2014, herunder forudbetalt leasing til SG

Equipment Leasing på 28,1 mio. kr. for leasing af it-platform i 2016. Vi har

stikprøvevist testet de største beløb til underliggende fakturaer og vurderet korrekt

periodisering og klassifikation. Gennemgangen har givet anledning til at reklas-

sificere enkelte beløb. Derudover har gennemgangen ikke givet anledning til

bemærkninger.

4.1.1.6 Periodeafgrænsningsposter, aktiver: 15,6 mio. kr. (2014: 26,6 mio. kr.)

Regnskabsposten anvendes til at periodisere omkostninger korrekt mellem regn-

skabsår ud fra de periodiseringsprincipper og væsentlighedskriterier, som SKAT

anvender i sin regnskabsføring.

Vi har i forbindelse med revisionen kontrolleret, at der er foretaget tilfredsstillende

periodisering. Desuden har vi gennemgået posteringer på hovedkonto 61.90 pr.

31.12.2015.

Vi vurderer, at periodeafgrænsningsposter, aktiver, er medtaget korrekt i årsrap-

porten.

4.1.1.7 Likvide beholdninger: 1.067,9 mio. kr. (2014: 923,8 mio. kr.)

Likvide beholdninger består af følgende konti:



Konto 621101 SKB FF5 Uforrentet konto, 679,7 mio. kr.

Konto 623101 SKB FF7 Finansieringskonto, 388,2 mio.kr.

Disse regnskabskonti har fået tildelt særlige standardkontonumre, fordi de udgør

et vigtigt element i statens likviditetsstyringsmodel for de omkostningsbaserede

bevillinger. FF5-kontoen er en uforrentet likvid konto (opbevaring af midler) til

afregning af ændringer i nettoomsætningsformuen. Kontoen anvendes som

kassekredit til effektuering af alle almindelige betalinger, herunder lønudgifter,

varekøb og køb af tjenesteydelser, der ikke skal aktiveres.

Vi har påset, at der er overensstemmelse mellem bogførte saldi og kontoudtog fra

banken pr. 31.12.2015.

Den uforrentede konto skal ved årets afslutning afstemmes således, at summen af

posterne på den uforrentede konto er lig med:



Hensatte forpligtelser

Kortfristede gældsforpligtelser

Reserveret bevilling.

46 af 66

For så vidt angår overførsel af likviditet til den uforrentede konto som følge af

ændringer i de kortfristede gældsforpligtelser (typisk skyldige feriepenge), vil det

være tilstrækkeligt at foretage regulering én gang årligt i forbindelse med års-

afslutningen.

Vi har fremsendt en engagementsforespørgsel til Danske Bank med henblik på at

få bekræftet saldi på bankkonti, fuldmagtsforhold mv. Vi har i den forbindelse

konstateret, at der på SKATs CVR-nr. 19552101 er registreret bankkonti, som

vedrører Domstolsstyrelsen og § 38 regnskabet. SKAT bør hurtigst muligt sikre, at

bankkonti registreres under de korrekte CVR-nr.

Det fremgår af engagementsforespørgslen, at 3 medarbejdere i Intern Regnskab

1 har fuldmagt i forhold til tilknyttede bankkonti i virksomheden. Medarbejderne i

Intern Regnskab 1 skal altid være to medarbejdere i forening til at godkende

betalinger.

Vi vurderer, at de 3 medarbejderne i Intern regnskab 1 har et arbejdsbetinget

behov i forhold til deres fuldmagtsforhold over for Danske Bank.

Det skal bemærkes, at likvide midler ikke er indeståender i pengeinstitutter, men

mellemregninger med Moderniseringsstyrelsen som led i statens cash-

poolordning. I henhold til Moderniseringsstyrelsens regnskabsvejledninger skal

disse mellemregninger desuagtet præsenteres som likvide midler. Vi har henholdt

os til Moderniseringsstyrelsens regnskabsvejledninger.

4.1.2 Passiver: 2,3 mia. kr. (2014: 2,3 mia. kr.)

4.1.2.1 Egenkapital udgør 209,1 mio. kr. (2014: 285,5 mio. kr.)

Egenkapitalen omfatter følgende poster: Reguleret egenkapital, opskrivninger over

egenkapital, reserveret egenkapital, udbytte, bortfald af årets resultat samt fri

egenkapital.

Årsrapportens oplysninger om egenkapitalforhold er afstemt til finansbogholderiet

i SAP.

Det skal bemærkes, at der i lighed med årsrapporten for 2014 mangler indre

sammenhænge i egenkapitalforklaringen i årsrapporten for 2015. Iflg. Egenkapital-

forklaringen udgør egenkapital primo 2015 408,7 mio. kr., mens egenkapital ultimo

2014 udgør 411,2 mio. kr. Forskellen på 2,5 mio. kr. skyldes iflg. SKAT en fejl i

SKS.

Iflg. SKAT og Moderniseringsstyrelsen skal årsrapporten udarbejdes i overens-

stemmelse med registreringerne i SKS uanset, at dette medfører kontinuitetsbrud

mellem regnskabsår i årsrapporten.

Efter vores vurdering vil det ikke være i strid med Moderniseringsstyrelsens

vejledninger at udarbejde en årsrapport, der afviger fra SKS, såfremt det i en note

forklares, at datakilden ikke er SKS, men SAP, herunder en forklaring af sammen-

hængen.

47 af 66

Bortset fra ovenstående, er det vores vurdering, at egenkapitalen er tilfreds-

stillende opgjort pr. 31.12.2015.

4.1.2.2 Hensatte forpligtelser: 236,6 mio. kr. (2014: 249,2 mio. kr.)

Bevægelserne i hensatte forpligtelser i 2015 kan specificeres således:

Omkostningsart

Åremålsansættelser

Reetablering af lejemål

Rådighedsløn

EU-dom,

feriegodtgørelse

EU-dom, efterbetaling

rådighedsløn

EFI/DMI

Iflg. Årsrapport

Jubilæumsforpligtelse,

ikke indregnet i års-

rapporten

Fejl vedr. tidligere år

Korrigeret saldo

Primo

Tilgang

Overførsel

Forbrug

Tilbageførsel Ultimo

---------------------------------------------- mio. kr. -------------------------------------------------

11,4

-1,2

10,2

105,3

0,3

-1,6

-13,2

90,8

112,7

-34,6

78,1

5,5

-1,1

-2,9

1,5

1,3

43,3

156,3

1,1

2,4

43,3

226,3

10,3

123,5

-39,1

-14,4

125,7

249,2

236,6

Der er følgende kommentarer til de væsentligste hensatte forpligtelser:

Åremålsforpligtelser, 10,2 mio. kr., (2014: 11,4 mio. kr.)

Beløbet er afstemt til den af HR Løn og Personalejura udarbejdede opgørelse over

åremålsforpligtelser.

Vi har gennemgået oversigten over åremålsforpligtelser pr. 31.12.2015, herunder

udtaget en række stikprøver til kontrol af korrekt opgørelse og beregning af

åremålsforpligtelsen. Det er på grundlag af den foretagne gennemgang vores

vurdering, at opgørelsen følger reglerne i Moderniseringsstyrelsens beskrivelse af

”Hensættelser generelt”, og cirkulære om åremålsansættelse i ministerier. De

angivne antal måneder med efterfølgende beregning af optjente måneders

fratrædelsesbeløb er ligeledes efterregnet stikprøvevist.

Det er vores vurdering, at beregningen af hensættelsen bør tage højde for, at ikke

alle medarbejdere ansat på åremålskontrakter får udbetalt en åremålsgodtgørelse

ved åremålskontraktens udløb, f.eks. som følge af, at medarbejderen fratræder før

kontraktudløb eller bliver genansat i samme stilling. Vi skal anbefale, at SKAT

fremadrettet foretager en vurdering heraf og indarbejder en eventuel regulering i

forbindelse med opgørelsen af forpligtelsen.

Gennemgangen har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Reetablering af lejemål, 90,8 mio. kr. (2014: 92,0 mio. kr.)

Vi har gennemgået den af SKAT beregnede reetableringsforpligtelse pr.

31.12.2015, herunder foretaget stikprøvevis kontrol til underliggende husleje-

kontrakter.

Vi har konstateret, at SKAT i 2015 har gennemgået de væsentligste husleje-

kontrakter og indregnet skyldige reetableringsforpligtelser ud fra aktuelle kvadrat-

48 af 66

meter i de pågældende lejemål. Iflg. SKATs praksis beregnes hensættelsen med

500 kr. pr. kvm. for kontorarealer og 100 pr. kvm. for kælder, arkiv mv.

I forbindelse med vores gennemgang har vi konstateret, at der ikke i tilstrækkeligt

omfang sondres mellem kontor og kælder og at hensættelsen beregnes med 500

kr. pr. kvm. for det samlede areal (kontor + kælder). Der er ikke tale om væsentlige

fejlbeløb, idet kælder og arkiv ofte udgør en meget begrænset del af det samlede

areal, men vi skal anbefale, at SKAT følger den fastlagte praksis konsekvent for

alle lejemål.

I vores revisionsrapport vedrørende årsafslutningsprocessen for 2014 noterede vi,

at der var usikkerhed om, hvorvidt der skulle hensættes til reetablering af lejemål

indgået med Bygningsstyrelsen og hvor staten ejer bygningerne, i alt en for-

pligtelse pr. 31.12.2014 på 26,8 mio. kr.

SKAT har i 2015 kontaktet såvel Bygningsstyrelsen som Moderniseringsstyrelsen

vedrørende forholdet. Bygningsstyrelsen har oplyst, at der opkræves udgifter til

reetablering af lejemål, såfremt dette fremgår af huslejekontrakten. I forbindelse

med revisionen af regnskabet for 2014 viste en række stikprøver, at der i

huslejekontrakter med Bygningsstyrelsen var indskrevet en forpligtelse til at

reetablere lejemål ved fraflytning. Disse bestemmelser var ligeledes tidligere blevet

udmøntet i praksis, idet SKAT var blevet opkrævet udgifter til reetablering af

lejemål indgået med Bygningsstyrelsen, når SKAT fraflyttede lejemålene.

På grundlag de nye oplysninger har Moderniseringsstyrelsen tilkendegivet, at der

fortsat kan indregnes reetableringsforpligtelser vedr. lejemål indgået med

Bygningsstyrelsen. I forbindelse med vores revision i 2015 har vi stikprøvevist

påset, at der indregnes en reetableringsforpligtelse, såfremt dette fremgår af

huslejekontrakten.

Gennemgangen har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Rådighedsløn, 78,1 mio. kr. (2014: 139,0 mio. kr.)

Hensættelsen vedrører forpligtelser til at udbetale rådighedsløn til opsagte

tjenestemænd i en periode på 3 år efter, at medarbejderen er ophørt med at levere

arbejdsydelser til SKAT.

I forbindelse med revisionen af regnskabet for 2014 konstaterede vi, at der ikke

var hensat til rådighedsløn til opsagte tjenestemænd i 2013/14. På grundlag af

opgørelser og beregninger fra SKAT HR blev fejlen opgjort til 139 mio. kr. pr.

31.12.2014.

SKAT har i 2015 rettet fejlen med virkning pr. 30.06.2015, hvor der blev hensat

112,7 mio. kr. Afgang fra forpligtelsen i perioden 01.07-31.12.2015 er opgjort til

34,6 mio. kr., hvorefter hensættelsen pr. 31.12.2015 udgør 78,1 mio. kr.

49 af 66

Rådighedslønsforpligtelsen pr. 31.12.2015 kan specificeres således:

År

Rådighedsløn

udbetaling

til

63,3

14,1

0,7

78,1

2016

2017

2018

I alt

--------------------------------mio. kr.-----------------------------

Vi har stikprøvevis testet den opgjorte forpligtelse til medarbejderes opsigelses-

breve og ansættelseskontrakter. Derudover har vi forespurgt til, hvorvidt for-

pligtelsen er korrigeret for opsagte medarbejdere, som eventuelt er blevet gen-

ansat, herunder i forbindelse med ”SKAT ud af krisen” eller er blevet anvist andet

arbejde inden for staten. SKAT har oplyst, at der ikke er blevet genansat tidligere

afskedigede medarbejdere, hverken hos SKAT eller inden for staten.

Moderniseringsstyrelsen har oplyst, at den del af forpligtelsen, som forfalder til

betaling inden for 1 år, dvs. i 2016 på 63,3 mio. kr., ikke skal præsenteres under

kortfristede gældforpligtelser. Vi har henholdt os til Moderniseringsstyrelsens

vejledning.

Finansministeriet har i en e-mail af 25.09.2015 godkendt SKATs anmodning om at

finansiere regnskabsfejlen i 2015 på 139 mio. kr. fra et ikke anvendt forbrug af

opsparing i 2014 på 150 mio. kr.

Gennemgangen har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

EFI/DMI, 43,3 mio. kr. (2014: 0 mio. kr.)

Der henvises til omtalen under immaterielle anlægsaktiver.

Jubilæumsforpligtelse 10,3 mio. kr. (2014: ikke opgjort)

I forbindelse med revisionen af regnskabet for 2014 drøftede vi med SKAT,

hvorvidt der skulle indregnes en hensat forpligtelse til medarbejderes fremtidige 25

års, 40 års og 50 års jubilæer. Drøftelserne tog udgangspunkt i Moderniserings-

styrelsens vejledning om indregning og måling af hensatte forpligtelser, hvoraf det

fremgår, at der ikke er krav om indregning af jubilæumsforpligtelser. En manglende

indregning skal dog vurderes i lyset af de administrative byrder, der er forbundet

med opgørelsen, væsentlighed for regnskabet samt det retvisende billede. Som

følge af, at der ikke på daværende tidspunkt forelå en pålidelig opgørelse af

jubilæumsforpligtelsen samt under hensyntagen til væsentlighed, accepterede vi

den manglende indregning i regnskabet for 2014.

I 2015 har vi forespurgt Moderniseringsstyrelsen om metoder og principper for

opgørelse af jubilæumsforpligtelsen. Moderniseringsstyrelsen har oplyst, at

forpligtelsen skal opgøres ud fra en forventning om antallet af medarbejdere, som

vil modtage jubilæumsgratiale i de kommende 4-5 år. Indregning af jubilæums-

forpligtelser med en løbetid længere end 5 år vil efter Moderniseringsstyrelsens

vurdering ikke være pålidelig. Vi er ikke enige heri, men har henholdt os til

Moderniseringsstyrelsens anvisninger.

50 af 66

SKAT har under forskellige scenarier beregnet en jubilæumsforpligtigelse pr.

31.12.2015 til at ligge i størrelsesorden 5-10,3 mio. kr. Den maksimale forpligtelse

på 10,3 mio. kr. er opgjort på grundlag af de medarbejdere, som er ansat i SKAT

pr. 31.12.2015 og som, såfremt de fortsat er ansat i SKAT, vil få udbetalt

jubilæumsgratiale i årene 2016-2020. Opgørelsen på 10,3 mio. kr. omfatter

således den maksimale jubilæumsforpligtelse i de kommende 5 år uden

hensyntagen til mulige fratrædelser, herunder pensionering som 67 år mv. Vi har

gennemgået beregningerne under de forskellige scenarier og vurderer under

hensyntagen til, at der kun opgøres en forpligtelse for 5 år, at en forpligtelse på

10,3 mio. kr. er det mest retvisende. Vi har ikke væsentlige bemærkninger til de

udførte beregninger.

Under hensyntagen til den usikkerhed, der er forbundet med opgørelsen samt

væsentligheden af beløbet, har SKAT valgt ikke at indregne jubilæums-

forpligtelsen i regnskabet for 2015.

Vi er enige i, at opgørelsen er forbundet med skøn og usikkerhed, og at det

beregnede beløb er uvæsentligt i forhold til regnskabets rigtighed. Da der er tale

om en fejl i regnskabet, som overstiger den revisionsmæssige bagatelgrænse for

opnotering af ikke rettede fejl, har vi medtaget fejlen i listen over ikke rettede fejl.

Det er samtidigt vores opfattelse, at SKAT bør tilsikre, at alle forpligtelser, som

opfylder definitionen på at være faktiske eller retlige forpligtelser, jf. Modernise-

ringsstyrelsens regnskabsvejledninger, løbende skal bogføres.

4.1.2.3 Eventualforpligtelser: 42,9 mio. kr. (2014: 12,1 mio. kr.)

I noten med eventualforpligtelser i årsrapporten oplyses, at SKAT pr. 31.12.2015

har afgivet sikkerhedsstillelser for 42,9 mio. kr. i perioden 2012-2015. Sikkerheds-

stillelser afgivet i 2011 og tidligere år, og hvor retssagerne endnu ikke er afgjort, er

ikke oplyst i regnskabet.

Stigningen i sikkerhedsstillelser fra 12,1 mio. kr. i 2014 til 42,9 mio. kr. i 2015 skal

ses i lyset af, at SKAT i tidligere år kun har oplyst om regnskabsårets sikkerheds-

stillelser og ikke tidligere års sikkerhedsstillelser, som stadigt er aktuelle.

Oplysninger om sikkerhedsstillelser i tidligere årsrapporter har således ikke givet

det fulde billedelse af SKATs samlede sikkerhedsstillelser.

SKAT har i noten om eventualforpligtelser endvidere oplyst om mulige krav i

forbindelse med indgivelse af konkursbegæringer i 2015. Det er vores vurdering,

at der tillige skal oplyses om mulige krav i forbindelse med indgivelse af konkurs-

begæringer i tidligere år, hvor boet endnu ikke er afsluttet.

I forbindelse med vores revision har vi fremsendt advokatbrev til SKATs advokat-

forbindelse, Kammeradvokaten. Vi har ikke modtaget en fyldestgørende

besvarelse fra Kammeradvokaten om, hvilke verserende tvister og retssager, som

SKAT er involveret i pr. 31.12.2015.

Vi har endvidere forespurgt SKAT om verserende tvister og retssager og har lige-

ledes ikke modtaget en fyldestgørende besvarelse herpå.

51 af 66

Det er samlet vores vurdering, at der er betydelig usikkerhed om fuldstændigheden

og nøjagtigheden af de oplysninger, som er angivet i noten om eventual-

forpligtelser i SKATs årsrapport for 2015. Det skal derfor anbefales, at der

etableres en mere sikker proces for identifikation, indsamling, opgørelse og

overvågning af sikkerhedsstillelser, konkurskrav samt verserende tvister og

retssager. Ansvaret for etablering af denne proces bør være forankret i en central

funktion i Økonomi/Regnskab.

4.1.2.4 Langfristet gæld: 964,8 mio. kr. (2014: 923,7 mio. kr.)

Den langfristede gældskonto med finansieringsform 4 i Statens Koncern-

Betalingssystem (SKB FF4 langfristet gæld) anvendes til finansiering af

virksomhedens langfristede anlægsaktiver, dvs. henholdsvis de materielle og

immaterielle anlægsaktiver.

Vi har afstemt saldoen pr. 31.12.2015 til kontoudtog fra banken. Saldoen er

endvidere bekræftet af Danske Bank via engagementsforespørgsel. Vi har

endvidere påset, at gælden på FF4-bankkontoen i SKB-systemet er mindre end

summen af anlægsaktiverne, jf. Moderniseringsstyrelsens vejledning.

Det vurderes, at den langfristede gæld er tilfredsstillende medtaget i regnskabet.

4.1.2.5 Kortfristet gæld: 855,8 mio. kr. (2014 846,5 mio. kr.)

De kortfristede gældsforpligtelser er sammensat af gæld til leverandører af varer

og tjenesteydelser, anden kortfristet gæld, skyldige feriepenge, systemtekniske

mellemregninger, reserveret bevilling og periodeafgrænsningsposter.

Vi har revideret området med henblik på at sikre fuldstændighed, tilstedeværelse,

værdiansættelse og korrekt periodisering af alle kortfristede gældsforpligtelser i

regnskabet pr. 31.12.2015.

I regnskabsposten indgår en klassifikationsfejl på 91,4 mio. kr., jf. omtale nedenfor.

4.1.2.5.1 Leverandører af varer og tjenesteydelser: 314,2 mio. kr. (2014: 299,5

mio. kr.)

Leverandører af varer og tjenesteydelser omfatter følgende konti:



Kreditorsamlekonto, 247,1 mio. kr. (2014: 276,9 mio. kr.)

Kreditor periodeafgrænsning, forpligtigelser mv., 67,1 mio. kr. (2014: 22,6 mio.

kr.)

Vi har gennemgået aldersfordelingen af kreditorerne og konstateret, at ingen

kreditorer er overforfaldne pr. 31.12.2015. Vi har endvidere stikprøvevist kontrol-

leret kreditorsaldi til underliggende fakturaer. Endvidere er bilag bogført i 2016

stikprøvevist gennemgået med henblik på at kontrollere korrekt periodisering og

fuldstændighed af kreditorerne pr. 31.12.2015. Gennemgangen har ikke givet

anledning til bemærkninger

52 af 66

Kreditor periodeafgrænsning, forpligtelser på 67,1 mio. kr. omfatter reklassificering

af kreditorer med debetsaldi til tilgodehavender på i alt 41,2 mio. kr. samt

leverandører af varer- og tjenesteydelser, som ikke er medtaget i kreditor-

samlekontoen på 25,9 mio. kr., herunder et skyldigt beløb på 16,1 mio. kr. vedr.

DIAS, hvor milepæle i forbindelse med udvikling/igangsætning af DIAS ikke er nået

pr. 31.12.2015.

Den samlede udvikling i saldoen fra 299,5 mio. kr. i 2014 til 314,2 mio. kr. i 2015, i

alt 14,7 mio. kr. har ikke givet anledning til væsentlige bemærkninger.

Det vurderes, at leverandører af varer og tjenesteydelser er tilfredsstillende med-

taget i regnskabet.

4.1.2.5.2 Anden kortfristet gæld: 108,6 mio. kr. (2014 118,0 mio.kr.)

Anden kortfristet gæld består af SLS-Interimskontoen, skyldig overarbejde samt

automatiske SLS-posteringer.

SLS interimskonto til SE-nr.-afregning: 0,0 mio. kr.

(2014: 0,0 mio. kr.)

Denne specielle SLS-interimskonto 95,6 mio. kr.

(2014: 82,5 mio. kr.)

anvendes

udelukkende til en systemmæssig afstemning mellem betalingsdata og konterings-

data.

I henhold til Moderniseringsstyrelsens regnskabsvejledninger skal regnskabs-

poster med debetsaldi klassificeres som aktiver. Vi skal anbefale, at SKAT følger

Moderniseringsstyrelsens regnskabsvejledninger. Vi har korrigeret klassifikationen

af SLS-interimskontoen fra gæld til tilgodehavender i vores oversigt over ikke

rettede fejl, idet der er tale om et tilgodehavende og ikke en gældspost.

Skyldigt overarbejde: 25,0 mio. kr.

(2014: 25,9 mio. kr.)

På baggrund af udtræk fra regnskabssystemet SAP har SKAT HR udarbejdet en

opgørelse af FLX-forpligtelsen for SKAT pr. 31.12.2015. Den anvendte timeløn er

beregnet på grundlag af udgiften pr. feriedag, som er den samme som anvendes

ved opgørelsen af feriepengeforpligtelsen. Beregninger er foretaget i overens-

stemmelse med tidligere år.

Gennemgang af beregninger og opgørelser har ikke givet anledning til bemærk-

ninger.

Automatiske SLS-posteringer: 24,7 mio. kr.

(2014: 26,6 mio. kr.)

Kontiene vedrører hovedsageligt automatiske posteringer modtaget fra SLS, som

bogføres og afstemmes hver 14. dag af Intern Regnskab 1 hos SKAT,

KoncernService. Gennemgang af afstemningen pr. 31.12.2015 har ikke givet

anledning til bemærkninger.

Der udarbejdes ikke en samlet årlig afstemning mellem alle lønkonti i årsrapporten

og en årsopgørelses fra SLS. Det skal anbefales, at der rekvireres en årsopgørelse

fra SLS og at der på grundlag heraf foretages en afstemning over til alle lønkonti i

årsrapporten.

53 af 66

4.1.2.5.3 Skyldige feriepenge: 433,0 mio. kr. (2014: 426,2 mio. kr.)

Med virkning fra 01.01.2014 er SKAT overgået til at anvende en beregningsmetode

for feriepenge, der baserer sig på en gennemsnitsbetragtning for antal feriedage

og skyldig udgift pr. feriedag.

Metoden er i overensstemmelse med Moderniseringsstyrelsens regler og vejled-

ninger for beregning af feriepengeforpligtelser.

Opgørelsen er gennemgået i forhold til Moderniseringsstyrelsens regelsæt, indre

sammenhænge samt til underliggende dataudtræk fra SLS.

Det skal bemærkes, at Moderniseringsstyrelsens vejledning om beregning af

feriepengeforpligtelsen på visse områder er i modstrid med Moderniserings-

styrelsens definition af retlige forpligtelser. Feriepengeforpligtelsen er en retlig

forpligtelse for SKAT, hvor medarbejderen løbende optjener ret til at afholde ferie

med løn, jf. ansættelsesaftaler, ferieloven mv. Medarbejderens ret til feriepenge

består i løn og pension (medarbejderandel og arbejdsgiverandel), som ligeledes

er SKATs retlige forpligtelse. I Moderniseringsstyrelsens vejledning om beregning

af feriepengeforpligtelsen indregnes arbejdsgiverens andel af pension ikke i

feriepengeforpligtelsen. Den opgjorte feriepengeforpligtelse pr. 31.12.2015 er

dermed ikke udtryk for SKATs retlige forpligtelse pr. 31.12.2015. Såfremt

pensionsprocenten antages at være 17,1 og arbejdsgiverens andel heraf udgør

2/3, kan den manglende feriepengeforpligtelse pr. 31.12.2015 beregnes til ca. 49

mio. kr. Dertil kommer manglende indregning af forventet højere løn ved afholdelse

af ferie i 2016-2017, ca. 1,5 % svarende til yderligere 7-8 mio. kr., idet

Moderniseringsstyrelsens beregning tager udgangspunkt i lønnen i december

2015. Den forventede lønstigning på 1,5 % er en faktisk forpligtelse pr. 31.12.2015

og skal derfor ligeledes indregnes i henhold til Moderniseringsstyrelsens definition

af faktiske forpligtelser.

Vi har gjort Moderniseringsstyrelsen opmærksom på, at den opgjorte feriepenge-

forpligtelse ikke svarer til SKATs retlige og faktiske forpligtelser over for med-

arbejderne pr. 31.12.2015. Moderniseringsstyrelsen har ikke ønsket at ændre

vejledningen om beregningen af feriepengeforpligtelsen.

Da Moderniseringsstyrelsen er regelsætter og udsteder vejledninger på

regnskabsområdet og SKAT har efterfulgt disse, har vi ikke fundet anledning til at

rapportere yderligere herom.

Vi har ikke yderligere bemærkninger til opgørelsen af skyldige feriepenge.

4.1.2.5.4 Periodeafgrænsningsposter, passiver: 0,0 mio. kr. (2014 2,8 mio. kr.)

Vi har konstateret, at periodeafgrænsningsposter, passiver indregnes i overens-

stemmelse med Moderniseringsstyrelsens vejledning.

Vi vurderer, at periodeafgrænsningsposter, passiver, er korrekt medtaget i regn-

skabet.

54 af 66

4.1.2.6.5 Igangværende arbejder for fremmed regning: 4,4 mio. kr. (2014: 6,4

mio. kr.)

SKAT har i 2015 og i tidligere år klassificeret kompetencefondsmidler som i gang-

værende arbejder for fremmed regning.

I forbindelse med modtagelse af kompetencefondsmidler skal SKAT udarbejde en

opgørelse for eksternt modtagne kompetencemidler, hvor aktiviteterne først

afholdes i løbet af de kommende 3-4 år. Ikke anvendte midler returneres til

kompetencefonden ved udløb af aftalen. Ved indgangen til et nyt finansår henstår

der et beløb til finansiering af de aktiviteter, der skal afholdes for de aktuelle puljer

(kompetencefond).

Det er vores vurdering, at kompetencefondsmidler ikke opfylder kriterierne for at

skulle præsenteres

som ’Igangværende arbejder for fremmed regning”.

Det er

aftalt med SKAT, at beløbet fremadrettet reklassificeres til Anden kortfristet gæld.

4.1.3 Resultatopgørelsen

4.1.3.1 Ordinære indtægter: 5.128,3 mio. kr. (2014: 4.786,0 mio. kr.)

Regnskabsposten er sammensat af årets finanslovsbevilling, tillægsbevilling samt

reservationer og anvendt af tidligere års reservationer, i alt 5.116,5 mio. kr.

Derudover indgår salg af varer og tjenesteydelser på 5,5 mio. kr. samt tilskud til

egen drift på 6,3 mio. kr.

Stigningen i de samlede ordinære indtægter i forhold til 2014 på 342,3 mio. kr. kan

henføres til en forøgelse af finanslovsbevillingen på 118,5 mio. forøgede

tillægsbevillinger på 238,3 mio. kr., samt øvrige reguleringer på -14,5 mio. kr.

Vi har afstemt bevillingerne til finansloven og godkendte tillægsbevillinger samt

kontrolleret de modtagne indbetalinger. Gennemgangen har ikke givet anledning

til bemærkninger.

4.1.3.2 Personaleomkostninger: 2.959,8 mio. kr. (2014: 2.982,0 mio. kr.)

På løn- og pensionsområdet påser vi, at løn og pension registreres i bogholderiet,

og at der løbende foretages afstemning af drifts- og balancekonti. Vi påser

endvidere, at løn og pension indregnes, måles, præsenteres og oplyses

tilfredsstillende i regnskabet ud fra den af os foretagne revision. Rigsrevisionen

varetager den øvrige del af revisionen af løn og pensionsområdet, jf. bilag 5 i

Ministerieinstruks for Skatteministeriet (§ 9-aftale mellem Skatteministeriet og

Rigsrevisionen).

Vi har i forbindelse med den løbende revision gennemgået lønområdet. Gennem-

gangen har givet anledning til en række anbefalinger, herunder en anbefaling om,

at der etableres en lønafstemning mellem SAP Intern og eIndkomst. I forbindelse

med årsafslutningsrevisionen har vi tilrettelagt vores revisionshandlinger under

hensyntagen til de svagheder, som vi konstaterede i forbindelse med den løbende

revision. Gennemgangen og opfølgningen herpå har ikke givet anledning til

væsentlige bemærkninger.

55 af 66

SKAT har udgiftsført hensættelser til fratrædelsesordninger (rådighedsløn) på 78,1

mio. kr. på konto 22.05, som indgår under regnskabsposten ”Andre ordinære

driftsomkostninger”.

Dette er i overensstemmelse med beskrivelsen i statens

kontoplan.

Efter vores vurdering medfører postering på konto 22.05 en forøgelse af andre

personaleomkostninger og en formindskelse af andre ordinære drifts-

omkostninger, som ikke svarer til de faktiske forhold. Da SKAT har fulgt

Moderniseringsstyrelsens vejledninger har vi accepteret forholdet.

Reduktionen af de samlede lønudgifter på 22,2 mio. kr. fra 2.982,0 mio. kr. i 2014

til 2.959,8 mio. kr. i 2015 giver ikke anledning til bemærkninger.

4.1.3.3 Andre ordinære driftsomkostninger: 1.561,3 mio. kr. (2014: 1.459,6

mio. kr.)

Regnskabsposten indeholder en række omkostninger under standardkonto 22, der

vedrører den løbende drift, eksklusiv forbrugs- og personaleomkostninger.

Reklassificeringer og regulering af hensættelser i resultatopgørelsen kan specifi-

ceres således:

Regnskabspost i resultat-

opgørelsen

Andre

Reklassifi-

Andre

Nedskriv- Hensættelses-

ordinære

kationer

ordinære

personale-

ninger

reguleringer i

driftsom-

omkost-

resultat-

kostninger

ninger

opgørelsen i

før

efter

alt

reklassi-

fikationer

220501

187xxx

205001

--------------------------------------------------- mio. kr. -----------------------------------------------------

-1,2

-4,0

1,1

-14,5

78,1

43,3

106,9

-14,5

78,1

63,6

-65,6

-2,0

-4,1

-1,2

-4,0

1,1

-14,5

78,1

43,3

102,8

-65,6

37,2

Konto i SAP Intern

Regulering af hensæt-

telsespost

Åremålsansættelser

EU-dom, feriegodtgørelse

EU-dom,

efterbetaling

rådighedsløn

Reetablering af lejemål

Rådighedsløn

EFI/DMI

I alt inkl. fejl vedrørende

tidligere år

Fejl vedrørende tidligere år

I alt ekskl. fejl vedrørende

tidligere år

-43,3

-4,1

43,3

I forbindelse med vores revision har vi foretaget analyser og stikprøvevist revideret

forekomst, periodisering og klassifikation. Det er vores vurdering, at regnskabs-

posten bør udgøre 1.561,3 mio. kr. i stedet for 1.672,6 mio. kr. Forskellene består

primært i tilbageførsel af fejl vedrørende tidligere år samt reklassifikation af

nedskrivninger på EFI/DMI til Af- og nedskrivninger.

Stigningen i andre ordinære driftsomkostninger fra 1.459,6 mio. kr. i 2014 til

1.561,3 mio. kr. i 2015 kan herefter opgøres til 101,7 mio. kr. De væsentligste

ændringer i forhold til 2014 kan forklares således:

56 af 66

Andre ordinære driftsomkostninger

Regulering af hensættelser

Ændringen vedrører regulering af reetable-

ringsforpligtelser

vedr.

lejemål

rådighedsløn.

Konsulenter, IT-tjenesteydelser konto

22.65

Stigningen kan blandt andet tilskrives

analyse af EFI og implementering af DMI,

samt udvikling af Mini One Stop Shop.

Vikarydelser

Stigningen kan tilskrives, at der er anvendt

ekstra vikarer til behandling af FFF-sager og

DMR-sager.

Konsulenter - Proces Udvikling

Stigningen skyldes primært afholdelse af

ekstra udgifter vedr. turnusanalyse på

inddrivelsesområdet samt dataanalyse og

systembistand vedrørende EFI

Kammeradvokaten - Anden rådgivning

Stigningen kan henføres til ekstra udgifter i

forbindelse

med

turnusanalyse

på

inddrivelsesområdet. Desuden er der

afholdt ekstra udgifter til at afdække

juridiske problemstillinger i forbindelse med

EFI.

2014

Mio. kr.

126,7

2015

-2,0

Ændring

-128,7

834,8

866,3

31,5

7,4

17,4

10,0

8,2

185,8

177,6

13,6

30,6

17,0

Retsafgifter

Kontoen anvendes til bogføring af advokat-

omkostninger i forbindelse med konkurser.

De lavere omkostninger i 2015 skyldes, at

SKAT har anmeldt færre konkurser i 2015

sammenlignet med 2014.

Gebyrer

Faldets skyldes, at det ikke længere er

muligt at betale med dankort ved betaling til

SKAT. Som følge heraf afholder SKAT

færre udgifter til Nets m.fl.

Porto

Faldet I forhold til 2014 skyldes primært, at

SKAT sender færre breve.

Øvrige driftsomkostninger

Gennemgangen heraf har ikke givet

anledning til væsentlige bemærkninger.

I alt

10,5

5,2

-5,3

53,8

38,3

-15,5

40,6

33,0

-7,6

364,0

386,7

22,7

1.459,6

1.561,3

101,7

Udover ovenstående kommentarer er det vores vurdering, at de afholdte

omkostninger vedrører SKAT og er periodiseret og klassificeret tilfredsstillende i

regnskabet.

57 af 66

4.1.3.4 Omkostninger vedrørende EFI/DMI samt tillægsbevilling

SKAT har i 2015 indregnet en række omkostninger vedrørende udvikling af

EFI/DMI, etablering af ny systemunderstøttelse samt styrkelse af inddrivelsen.

Omkostningerne er delvis finansieret af den oprindelige finanslovsbevilling og

delvis finansieret af en tillægsbevilling.

SKAT har oplyst Finansudvalget herom i brev af 02.12.2015. Disse oplysninger er

nedenfor sammenholdt med de indregnede omkostninger i 2015. De indregnede

omkostninger og afvigelser i forhold til oplysninger til Finansudvalget er baseret på

oplysninger fra SKAT:

Budgetterede omkostninger

Oplysning til Finansudvalget, jf. tabel

2, s. 6 i brev af 02.12.2015

Omkostninger

forbundet

med EFI inden for Skatte-

ministeriets

nuværende

mio.

ramme

kr.

Indregnede/realiserede omkostninger I 2015

Omkostningsart

I alt

Forskel

--------------------- mio. kr. ------------------

It udvikling

(DMI/EKKO)

It udvikling (EFI)

Nedskrivning

EFI/DMI

31,2

3,3

48,4

43,3

91,7

51,1

7,9

59,0

Udviklingsomkostninger

101

EFI

DMI

34,5

126,2

-25,2

Driftsomkostninger

Konsulenter

proces/udvikling

Kammeradvokat

59,0

-13,0

61,9

9,1

71,0

29,0

Analyse af EFI/DMI til og

med september 2015

Implementeringscenter

inddrivelse (ICI)

I alt inden for ramme

Omkostninger

forbundet

med

EFI

uden

for

Skatteministeriets

nuværende ramme

Nedskrivning af EFI/DMI

for

100

251

34,5

221,7

256,2

4,0

-5,2

195

Nedskrivning

EFI/DMI

206,8

-11,8

Konsulenter

proces/udvikling

Kammeradvokat

Tekniske

juridiske

analyser, EFI-afvikling mv.

(drift)

I alt uden for ramme

–

godkendt tillægsbevilling

Samlet

68,1

17,6

85,7

-5,7

275

34,5

292,5

514,2

292,5

548,7

-17,5

-22,7

526

LF = Lånefinansiering

BF = Bevillingsfinansiering

Som det fremgår af oversigten er der i 2015 indregnet omkostninger på 548,7 mio.

kr. vedr. EFI/DMI. Hertil kommer ordinær afskrivning på EFI/DMI på 34,4 mio. kr. i

perioden 1. januar 2015 og frem til beslutning/udmelding om nedlukning af

58 af 66

systemerne i september 2015, i alt omkostninger i resultatopgørelsen i 2015 vedr.

EFI/DMI på 583,1 mio. kr. De ordinære afskrivninger er lånefinansieret og dermed

godkendt via en tidligere lånebevilling.

De indregnede omkostninger, som overstiger de budgetterede omkostninger

oplyst til Finansudvalget den 02.12.2015 med 22,7 mio. kr., er iflg. det oplyste

SKATs selvfinansiering.

På grundlag af brevet af 02.12.2015 godkendte Finansudvalget en tillægsbevilling

til SKAT på 275 mio. kr., jf. ”Uden for ramme” i oversigten ovenfor.

Vi har stikprøvevist kontrolleret, hvorvidt omkostningerne er afholdt i overens-

stemmelse med formålet og hensigten i bevillingerne, herunder de oplysninger der

er fremsendt til Finansudvalget. Vores gennemgang heraf har ikke givet anledning

til væsentlige bemærkninger.

4.1.3.5 Af- og nedskrivninger: 525,6 mio. kr. (2014: 253,6 mio. kr.)

Af- og nedskrivninger sammensætter sig af afskrivninger på 267,9 mio. kr. (2014:

253,2 mio. kr.) og nedskrivninger på 257,7 mio. kr. (2014: 0,4 mio. kr.). Vi har over-

ordnet sandsynliggjort årets afskrivninger pr. anlægsklasse i forhold til

afskrivningsperiode pr. anlægsklasse.

Stigningen i afskrivninger fra 2014 til 2015 på 14,7 mio. kr. kan primært henføres

til, at der ultimo 2014 blev foretaget større nyanskaffelser af inventar og it-udstyr,

som indgår med et helt års afskrivninger i 2015. Stigningen i nedskrivninger fra

2014 til 2015 på 257,3 mio. kr. kan i al væsentlighed henføres til nedskrivningen

af EFI/DMI i 2015 på 250,3 mio. kr. Der henvises til gennemgangen heraf under

immaterielle anlægsaktiver.

Gennemgangen har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

4.1.3.6 Ekstraordinære poster: 0 mio. kr. (2014: 0 mio. kr.)

I henhold til Moderniseringsstyrelsens vejledning ”Ekstraordinære indtægter”

forekommer ekstraordinære indtægter meget sjældent og skal henføres til

ekspropriation, naturkatastrofer eller lignende. Arten af den pågældende

begivenhed, herunder om der er tale om en sædvanlig aktivitet afgør, om

omkostninger eller indtægter er afledt af forhold, der adskiller sig fra resultatet af

virksomhedens ordinære drift. Som eksempler på begivenheder, der ikke er

ekstraordinære begivenheder, men ordinære begivenheder, nævnes bod, rets-

sager mv. På grundlag heraf er det vores opfattelse, at der i forbindelse med

bodsbetaling fra KMD på 1,0 mio. kr. og tobaksafgifter på 1,4 mio. kr. ikke er tale

om ekstraordinære poster, men ordinære poster, der skal tilbageføres under de

artsomkostninger, hvor de oprindeligt er udgiftsført.

Vi har som følge heraf indarbejdet korrektioner vedrørende 2014 på 14,6 mio. kr.

og 2015 på 2,4 mio. kr., idet alle de underliggende begivenheder vedrører

ordinære begivenheder, jf. Moderniseringsstyrelsens vejledninger.

59 af 66

4.1.4 Øvrige forhold i forbindelse med revisionen

Dette afsnit omfatter vores bemærkninger til specifikke forhold i forbindelse med

årsafslutningsrevisionen.

4.1.4.1 Omkostninger afholdt for departementet: 37,3 mio. kr. (2014: 25,8 mio.

kr.)

SKAT har i 2015 indregnet omkostninger i resultatopgørelsen vedrørende departe-

mentet på 37,3 mio. kr., hvilket sammenholdt med indregningen af omkostninger

vedrørende departementet i 2014 på 25,8 mio. kr. udgør en stigning på 11,5 mio.

kr. Stigningen kan blandt andet henføres til en forøgelse af huslejeudgifter.

Derudover er der i balancen indregnet reetableringsudgifter på 4,0 mio. kr. og

deposita på 5,1 mio. kr.

Det fremgår af årsrapporten, at udgifterne er afholdt i henhold til aftale mellem

departementet og SKAT. Vi har forespurgt til, hvorvidt der foreligger en skriftlig

aftale mellem departementet og SKAT herom, men har ikke modtaget svar herpå.

Der er oplyst om de afholdte udgifter på vegne af departementet i SKATs

årsrapport side 8. Vi har fået oplyst, at de afholdte udgifter på vegne af departe-

mentet er modsvaret af forøgede bevillinger.

Det er fortsat vores opfattelse, at bevillinger og omkostninger skal registreres hos

de virksomheder i Skatteministeriets koncern, som bevillinger og omkostninger

vedrører. Såfremt der indregnes omkostninger og bevillinger i SKATs årsrapport,

som vedrører aktiviteten i andre virksomheder, er der forøget risiko for, at resultatet

af årets aktiviteter i resultatopgørelsen samt målopstilling og målrapportering i

beretningen ikke giver et retvisende billede af de reelle aktiviteter i SKATs

virksomhed i 2015.

4.1.4.2 ICE og ICI

I forbindelse med revisionen af årsrapporten for 2014 forespurgte vi til aftaler

mellem departementet og SKAT vedrørende udviklingen af det nye ejendoms-

vurderingssystem (ICE).

I forbindelse med revisionen af årsrapporten for 2015 har vi modtaget notater

vedrørende bogføringsmæssige og regnskabsmæssige forhold.

Notatet ”Anlægsudgifter til systemudvikling i forbindelse med ICE” af 06.01.2015

er godkendt af Moderniseringsstyrelsen i brev ligeledes af 06.01.2015. I tillæg hertil

er udarbejdet notatet ”Anlægsudgifter i forbindelse med udviklingen af nyt it-system

til

ejendomsvurderingen” af 13.12.2015, hvori anvendt regnskabspraksis er

beskrevet. Vi har gennemgået disse notater og skal bemærke, at der som

udgangspunkt bør være overensstemmelse mellem de omkostningsarter, som

indgår i opgørelsen af IPO i SKAT og departementet. Som følge af, at

departementet ikke afholder huslejeudgifter mv., jf. pkt. 4.1.4.1, indgår husleje ikke

i departementets IPO-grundlag.

60 af 66

Baggrunden for at fremdrage forholdet i 2014 var netop at henlede opmærksom-

heden på, at der fra opstarten af fælles udviklingsprojekter mellem SKAT og

departementet bør etableres ens regnskabspraksis således, at der ved

efterfølgende overdragelse og aktivering af udviklingsprojektet i SKATs regnskab

ikke opstår forskelle mellem SKATs egne udviklingsprojekter og udviklings-

projekter overdraget fra departementet.

For så vidt angår udviklingen af et nyt inddrivelsessystem (ICI) i departementet

skal vi ligeledes anbefale, at det sikres, at der etableres ens regnskabspraksis for

udviklingsprojektet i SKAT og departementet.

4.1.5 Udgiftsbaserede regnskaber

Dette afsnit omfatter vores bemærkninger til revisionen af de udgiftsbaserede

regnskaber i SKATs årsrapport for § 9. Regnskabsposter, der ikke er omtalt, har

ikke givet anledning til bemærkninger.

I forbindelse med revisionen har vi ikke identificeret fejl, der overstiger vores

bagatelgrænse for opnotering af ikke rettede fejl. Vi har derfor ikke korrektioner til

regnskabstallene.

Alle regnskabstal for de udgiftsbaserede regnskaber er afstemt til SAP 38 og SKS

uden bemærkninger.

I SKATs årsrapport præsenteres kun indtægter og udgifter for de enkelte

udgiftsbaserede regnskaber. Udover at revidere disse indtægter og udgifter har vi

ligeledes revideret de udgiftsbaserede regnskabers balancedel, som i al væsentlig-

hed omfatter egenkapital og mellemregninger med regnskabet for § 38. Revision

af afstemning af egenkapital og mellemregninger har ikke givet anledning til

væsentlige bemærkninger.

Det er vores vurdering, at dokumentationen for alle udgiftsbaserede regnskaber

på § 9-området kan forbedres ved, at der udarbejdes regnskabsanalyser for de

enkelte regnskabsposter, herunder med begrundelser for afvigelser i forhold til

bevillinger, afvigelser i forhold til tidligere år samt med begrundelser for størrelsen

af regnskabsposten, eventuelt sammenholdt med størrelsen af øvrige regnskabs-

poster. I forbindelse med revisionen har vi i høj grad selv måtte indhente

oplysninger herom. Dette bør være en del af den løbende økonomistyring på

området.

4.1.5.1 § 09.21.03 Indtægter: 904,1 mio. kr. (2014: 996,0 mio.kr.)

Regnskabsposten omfatter primært gebyrer fra nummerplader bogført i DMR på

857 mio. kr. (2014: 810 mio. kr.). Endvidere omfatter regnskabsposten rykker-

gebyrer i DMR på 50,7 mio. kr. (2014: 30,6 mio. kr.) samt bøder, retsafgifter samt

gebyrer på inddrivelse bogført i EFI/DMI på i alt 73,8 mio. kr. (2014: 155,4 mio. kr.)

Som led i den samlede nedskrivning på ikke retskraftige fordringer i EFI/DMI ultimo

2015 på 8 mia. kr., er der nedskrevet 77,4 mio. kr. på tilgodehavende rykkergebyrer

mv. Dette beløb er modregnet i indtægterne på området.

61 af 66

Der er i alt indtægtsført 168,9 mio. kr. mindre i regnskabsposten forhold til det

budgetterede på Finansloven, jf. finanslovsbevilling for 2015 på 1.073 mio.

Forskellen kan blandt forklares af den ovenfor nævnte nedskrivning på 77,4 mio.

kr., men kan derudover i væsentlig omfang tilskrives en reduceret inddrivelses-

indsats som følge af, at EFI/DMI kun har fungeret i meget begrænset omfang i

perioden 01.01.2015 og frem til nedlukning af EFI/DMI den 08.09.2015. Efter den

08.09.2015 har der ikke været foretaget inddrivelse. Dette har således medført en

væsentlig reduktion i indtægter fra gebyrer på inddrivelsesområdet.

Gebyrer på inddrivelsesområdet var i finansloven budgetteret til 210 mio. kr. Der

er i 2015 indregnet 25,1 mio. kr., hvilket er et fald i forhold til 2014 på 48,2 mio. kr.,

hvor indtægten udgjorde 73,3 mio. kr.

Vi har i vores revisorerklæring afgivet en kritisk bemærkning omkring den udførte

forvaltningsrevision, idet SKAT efter vores vurdering ikke har foretaget en effektiv

inddrivelsesforvaltning ved løbende at udsende rykkerskrivelser og opkræve

rykkergebyrer. Dette har ligeledes medført en forøget risiko for, at en andel af

restancemassen må afskrives sammenlignet med, at SKAT havde udført en

effektiv inddrivelsesforvaltning ved løbende at udsende rykkerskrivelser.

Der er endvidere risiko for, at der i regnskabsposten i 2015 er indtægtsført

fordringer i perioden 01.01.2015, som ikke har været retskraftige og hvor SKAT

således ikke har haft lovhjemmel til at foretage opkrævning hos debitorerne. Vi har

i vores revisorerklæring afgivet kritiske bemærkninger herom for så vidt angår den

udførte juridisk kritiske revision.

4.1.5.2 § 09.21.05 Udgifter: 120,0 mio. kr. (2014 105,9 mio.kr.)

Regnskabsposten omfatter udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med skatte-

sager. Der kan søges refusion til dækning af sagkyndig bistand i skattesager, når

skatteyderne enten vinder eller får delvis medhold i afgørelserne.

Vi har gennemgået SKATs sandsynlighedskontrol af udgifterne for december

måned 2015. Gennemgangen heraf har ikke givet anledning til bemærkninger.

Endvidere har vores analyse af udviklingen i udgifterne fra 2014 til 2015 ikke givet

anledning til bemærkninger.

4.1.5.3 § 09.21.10 Udgifter: 159,5 mio. kr. (2014: 150,0 mio. kr.)

Regnskabsposten indeholder udgifter til delvis kompensation til almennyttige og

velgørende foreninger omfattet af Ligningslovens § 8A og § 12, stk. 3.

De velgørende foreninger kan efter ansøgning blive kompenseret for deres udgift

til købsmoms med en andel svarende til deres egenfinansieringsgrad. Den 1.

januar 2014 trådte der en ny bekendtgørelse i kraft, som har betydning for

beregningen af det beløb, som kan søges refunderet. I det omfang det samlede

beløb, der søges refunderet, overstiger den på kontoen afsatte bevilling, fordeles

kompensationen proportionalt mellem de foreninger, som har ansøgt om

kompensation.

62 af 66

Vi foretog en særskilt undersøgelse af området i 2014, som ikke gav anledning til

bemærkninger.

I forbindelse med årsafslutningsrevisionen har vi modtaget dokumentations-

materiale fra SKAT, Bornholm, herunder udtræk fra Velcome over alle ansøgere

med ansøgte beløb samt det forholdsmæssigt beregnede kompensationsbeløb. Vi

har gennemgået beregningerne og analyseret udviklingen i forhold til 2014.

Gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

4.1.5.4 § 09.22.15 Indtægter: 260,6 mio. kr. (2014: 326,2 mio. kr.)

Regnskabsposten indeholder indtægter fra personlige fordringer, herunder ind-

tægter fra tidligere afskrevne politifordringer.

Vi har foretaget løbende revision af området, hvor vi har udtaget en række stik-

prøver med henblik på at efterprøve retskraftighed, forældelsesafbrydelse mv.

En væsentlig del af stikprøverne blev udtaget før EFI/DMI blev nedlukket den

08.09.2015. På grundlag af de udtagne stikprøver konkluderede vi, at der var en

forøget risiko for, at fordringernes stamdata var forkerte, og at der herved var

forøget risiko for, at SKAT foretog inddrivelse på ikke retskraftige fordringer, samt

at der ikke blev foretaget de nødvendige forældelsesafbrydende handlinger over

for debitorerne. Pr. 08.09.2015 ophørte alle inddrivelsesaktiviteter. I perioden

08.09-18.11.2015 blev der fortsat ikke foretaget forældelsesafbrydende skridt. Pr.

19.11.2015 indførtes Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige

med virkning fra 19.11.2015, som betyder, at fordringer, der var retskraftige og

under inddrivelse hos SKAT den 19.11.2015 tidligst kan forældes den 20.11.2018.

I forbindelse med statusrevisionen har vi konstateret, at nye fordringer, som

overdrages fra Politiet fortsat er behæftet med fejl i stamdataoplysningerne.

Samlet er der risiko for, at der i regnskabsposten i 2015 er indtægtsført fordringer

i perioden 01.01-08.09.2015, som ikke har været retskraftige og hvor SKAT

således ikke har haft lovhjemmel til at foretage opkrævning hos debitorerne.

Endvidere er der risiko for, at SKAT ikke har foretaget de nødvendige forældelses-

afbrydende handlinger i perioden 01.01-18.11.2015. Vi har i vores revisorerklæring

afgivet kritiske bemærkninger herom for så vidt angår den udførte juridisk kritiske

revision.

Vi har i vores revisorerklæring endvidere afgivet en kritisk bemærkning omkring

den udførte forvaltningsrevision, idet den manglende effektive inddrivelse har

medført, at SKAT ikke har indregnet de indtægter i 2015, som ved effektiv ind-

drivelse kunne have været indregnet.

63 af 66

4.1.5.5 § 09.22.21 Udgifter: 13,0 mio. kr. og Indtægter 31,7 mio. kr. (2014:

Udgifter 12,5 mio. kr., Indtægter 44,6 mio. kr.)

Regnskabsposten indeholder tab på studielån, som posteres både som en udgift

og en indtægt, indfrielser af statsgaranterede studielån, refusion af provision for

administration, renteindtægter samt afdrag på studielån.

Debitorerne er registreret i EFI/DMI. Ved indbetaling overføres oplysninger herom

til Statens Administration (SAM), som varetager bogføringen af regnskabet i et

Navision it-system. Navision overfører beløb til SKS.

Vi har påset, at der i 2015 er etableret en aftale mellem SKAT og SAM vedrørende

SAM’s administration af studielån på vegne af SKAT. Vi har endvidere modtaget

en revisionsrapport fra Finansministeriets Koncern Revision (FKR) omkring

revisionen af regnskabet. Revisionsrapporten indeholder ikke væsentlige bemærk-

ninger.

Vores gennemgang af regnskabet har ikke givet anledning til yderligere be-

mærkninger.

4.1.6 Gennemgang af SKATs årsrapport

Vi har ved gennemgangen af SKATs Årsrapport 2015 sammenholdt årsrapportens

opbygning med Moderniseringsstyrelsens vejledning omkring udarbejdelse af

årsrapport for statslige virksomheder samt afstemt årsrapportens oplysninger om

regnskabsmæssige forhold til SAP Intern. Vi har tillige rekvireret yderligere

dokumentation for konkrete målrapporteringer ud fra en vurdering af risiko og

væsentlighed med det formål at opnå en begrundet overbevisning om, at der er

sammenhæng mellem grundregistreringerne og årsrapporten.

4.1.6.1 Generelle observationer

Årsrapportens taloplysninger er korrekte i forhold til balancetal fra SAP Intern. Vi

har desuden foretaget afstemning af udgiftsregnskabet samt gennemgået SKATs

afstemningsmateriale. Det er på grundlag heraf vores vurdering, at der er

overensstemmelse mellem de udgiftsbaserede regnskabsoplysninger i SAP og

SKS.

Redegørelsen i SKATs Årsrapport 2015 med skematisk oversigt over Finansmål

og Produktionsmål følger Moderniseringsstyrelsens Vejledning om årsrapport for

statslige institutioner for så vidt angår præsentationen af graden af målopfyldelse

for de enkelte målsætninger.

Måltal på finansloven

–

Skattegabet i pct. af skattepotentialet (måltal 2 pct.)

–

målet

er ikke opfyldt.

Vi har modtaget dokumentation for, hvorledes det overordnede finanslovsmål

”Skattegabet i pct. af skattepotentialet” er opgjort. Vi har konstateret, at ikke alle

registreringer i SAP er medtaget i opgørelsen af finanslovsmålet ”Skattegabet i pct.

af skattepotentialet”, herunder refusion af udbytteskat, idet

data ikke er tilgænge-

lige i datawarehouse.

64 af 66

Vi har forespurgt til, hvorvidt svindel med refusion af udbytteskat i 2015 skal påvirke

opgørelsen af skattegabet i 2015 og eventuelt opgørelsen af skattegabet i tidligere

år. Vi har afholdt møder med SKAT herom og er på grundlag af den fremlagte

dokumentation enige i, at den anvendte metode, som ikke er reguleret siden aftale

herom med Finansministeriet i 2012, ikke specifikt inddrager beløb fra refusion af

udbytteskat samt ikke definerer, at der skal tages højde for enkeltstående fejlbeløb

i de enkelte år.

Vi skal anbefale, at der arbejdes videre med definitionen af skattegabsbegrebet.

Efter vores vurdering er det ikke hensigtsmæssigt, at et stort provenutab for

enkelte skattearter, ikke skal afspejle sig i mistede skatteindtægter, herunder ved

opgørelsen af skattegabet.

I årsrapporten for 2015 (side 12) er desuden i skematisk form foretaget en

sammenligning af skattegabet i 2014 og 2015. Skemaet indeholder information om

dels skattegab som følge af provenutab, dels skattegab som følge af restancer.

Intern Revision har på tidspunktet for offentliggørelsen af årsrapporten ikke

modtaget fyldestgørende dokumentation for oplysningerne i årsrapporten, her-

under de bagvedliggende beregninger. Den manglende modtagelse af revisions-

dokumentation vedrører tillige andre forhold i årsrapporten. Forholdet er medtaget

som en observation i bilag 1.

Måltal på finansloven

–

Borgernes holdning til SKAT (måltal 3,7.)

–

målet er delvist

opfyldt.

Vi har modtaget dokumentation, hvoraf det fremgår hvilke spørgsmål, der er an-

vendt til besvarelse af borgernes holdning til SKAT samt svarindekset. Det

samlede indeks udgør 3,67 og er herefter oprundet til 3.70. SKAT vurderer målet

for at være delvist opfyldt.

Målsætningen fremgår af finansloven for 2015. Heraf fremgår dog, at indekset

både vedrører borgernes holdning til SKAT og borgernes holdning til skatte-

betaling. Dokumentationen viser, at spørgsmålene dækker holdningen til virk-

somheden SKAT og skattebetaling generelt. Idet finansmålet er gentagende for

hvert finansår, bør SKAT fremadrettet tilrette rapporteringen således, at mål-

sætningen i årsrapporten formuleres "Borgernes holdning til SKAT og

skattebetaling målt på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det mest positive". Som det er

formuleret i årsrapporten kan det fortolkes af læseren således, at der kun er målt

på borgernes holdning til virksomheden SKAT.

Måltal på finansloven

–

Virksomhedernes holdning til SKAT (måltal 3,6)

–

målet er

delvist opfyldt

Vi har modtaget dokumentation, hvoraf det fremgår hvilke spørgsmål, der er an-

vendt til besvarelse af virksomhedernes holdning til SKAT samt svarindekset.

Samlet indeks udgør 3,58 og er herefter oprundet til 3.60, hvorfor SKAT vurderer

målet for at være delvist opfyldt.

Målsætningen fremgår af finansloven 2015. Heraf fremgår dog, at indekset både

vedrører virksomhedernes holdning til SKAT og virksomhedernes holdning til

skattebetaling. Idet dette finansmål er gentagende for hvert finansår, bør SKAT

fremadrettet tilrette rapporteringen således, at målsætningen i årsrapporten for-

65 af 66

muleres "Virksomhedernes holdning til SKAT og skattebetaling målt på en skala

fra 1 til 5, hvor 5 er det mest positive". Som det er formuleret i årsrapporten kan

det fortolkes af læser således, at der kun er målt på virksomhedernes holdning til

virksomheden SKAT.

Gennemgang af produktionsmål for 2015:

Øvrig dokumentation er indkaldt vedrørende målrapportering for produktionsmål.

For så vidt angår produktionsmålet ”Budgetoverholdelse” for § 9 har vi konstateret,

at det ikke er muligt at foretage en afstemning mellem det modtagne datagrundlag

fra datawarehouse og SAP/SKS. Der er en afstemningsdifference på 10 mio. kr.

mellem data fra datawarehouse og SAP/SKS vedrørende opgørelsen af de

faktiske omkostninger/udgifter i SKAT (lønsum og øvrig drift) i 2015.

Vi har fået oplyst, at dataudtræk fra datawarehouse er baseret på manuelle

målinger, mens SKAT er ved at opbygge et ”teknisk univers”. Der er imidlertid ikke

tilvejebragt transparens eller gennemsigtighed mellem de manuelle målinger og

sammenhængen til SKATs kontoplan for § 9.

Den øvrige gennemgang af produktionsmålene har ikke givet anledning til

bemærkninger.

66 af 66