SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

28. juni 2016

J. nr. 15-1821685

Plannr. 115-139

Intern Revision

Rapport 2015

Spillemyndigheden

Revision af gebyrstyring

Modtager

Direktør Birgitte Sand

Kopi

Departementet

Rigsrevisionen



Revision

Rådgivning

Rapportering

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren

Forord

Intern Revision (IR) har, jævnfør orienteringsbrev af 12. juni 2015, revideret

gebyrstyringen i Spillemyndigheden. Den udførte revision er en del af den samlede

revision for 2015.

Rapporten har været fremsendt i udkast til den reviderede enhed med henblik på

at sikre, at Intern Revision og den reviderede enhed har en ensartet opfattelse af

de observerede forhold. Spillemyndigheden har efterfølgende udarbejdet

handleplaner.

Rapporten indeholder en samlet konklusion omfattende det reviderede område. I

konklusionsafsnittet redegør vi for de observationer, som konklusionen i det

væsentligste er baseret på. Konklusionsafsnittet indeholder Intern Revisions

bedømmelse af det reviderede område samt en beskrivelse af grundlaget for

bedømmelsen. Det vil derfor almindeligvis være tilstrækkeligt at læse selve

rapporten. Såfremt der ønskes uddybning og detaljering, henvises der til bilagene.

Rapportens bilag 1 indeholder en systematisk fremstilling af de observationer, som

den udførte revision har givet anledning til. Bilaget indeholder tillige en vurdering

af de tilknyttede risici samt Intern Revisions forslag til anbefalinger, der kan

formindske de vurderede risici. Med udgangspunkt i risikovurderingerne har

Spillemyndigheden udarbejdet handleplaner med henblik på at formindske de

vurderede risici. Intern Revisions anbefalinger har været anvendt som inspiration

ved udarbejdelse af handleplaner. Vi vil løbende vurdere implementeringen af

Spillemyndighedens handleplaner.

Rapportens bilag 2 indeholder en beskrivelse af de prioriteringer, der er anvendt

ved klassifikationen af de enkelte observationer. Bilaget indeholder herudover en

beskrivelse af koblingen mellem observationernes prioriteringer og den samlede

overordnede konklusion.

København, den 28. juni 2016

Kurt Wagner

Revisionschef

Steen Vitus Bering

Revisor

Revision af gebyrstyring i Spillemyndigheden

2 af 13

1. Formål

Formålet med opgaven har været, at gennemføre en analyse vedr. opkrævningen

af ansøgnings- og årsgebyr. På baggrund af en gennemgang af love og regler har

vi analyseret, hvordan Spillemyndigheden fastsætter priser på gebyrer fordelt på

de enkelte spilområder:



Lotterier

Onlinekasino og væddemål

Offentlige pokerturneringer i turneringsform

Gevinstgivende spilleautomater

Landbaserede kasinoer

Andre Spil

I forbindelse med tilsyn og overvågning af spiludbydere kan Spillemyndigheden på

forskellige spilområder få dækket de omkostninger, der følger heraf ved

opkrævning af gebyrer. Det fremgår af budgetvejledning 2014, at taksten for

afgifter og gebyrer skal, medmindre andet er bestemt, fastsættes således, at der

opnås fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende

afgifts- eller gebyrområde.

Vores analyse har bestået af gennemgang af de tre typer af omkostninger, som

indkalkuleres i de omkostninger, der kan henføres til bestemte spilområder:



Direkte omkostninger

–

årsværk til kontrol, tilsyn og administration.

Indirekte omkostninger

–

årsværk til ledelsesfunktion, regnskabsfunktioner,

mødeaktiviteter, overhead (husleje, elektricitet, telefon, kontorudstyr) samt

fx internationale fora for regulering af spil og udvikling af organisatoriske

styringsredskaber.

Omkostninger afholdt af andre end Spillemyndigheden

–

fx service- og

støttefunktioner som SKAT udfører.



Ved hver gebyropkrævning regulerer Spillemyndigheden gebyret på den enkelte

spiludbyder i forhold til mer- eller mindreudgifter i den foregående periode.

2. Omfang

Vi har analyseret og vurderet gebyrfastsættelsen, der ansvarsmæssigt er forankret

ved kontoret Økonomi og Styring i Spillemyndigheden. Analysen og vurderingerne

er gennemført på baggrund af dokumentation og tilgængelig data ved denne

enhed.

Vi har endvidere foretaget interview af medarbejdere i Økonomi og Styring vedr.

beregning af gebyrer til opkrævning hos spiludbyderne/ tilladelsesindehaverne.

Revision af gebyrstyring i Spillemyndigheden

3 af 13

Ved vores gennemgang og analyse har vi af Økonomi og Styring fået stillet

følgende information til rådighed:



Love og bekendtgørelser vedr. hver spilkategori, vejledning for den sam-

lede gebyrstyring samt Deloittes Omkostningsfordelingsmodel vedr. Spil-

KontrolSystemet og kravspecifikation vedr. opdatering af denne model.

Regnskabsdata, kvartalsvise bidrag til Skatteministeriets udgiftsopfølg-

ninger, grundbudgetnotater mv.

Dataudtræk fra SAP Intern vedr. tidsregistrering, lønomkostninger, opgave-

data, BSI-prognoser, gebyrindtægter mv. samt budgetaftaler.

Excel-regneark med angivelse af omkostningsfordelinger på hver spil-

kategori for 2014.

Notat om Gebyrstyring i Spillemyndigheden af 21. august 2015.



Revisionen blev udført i perioden juni til september 2015 og vedrørte finansårene

2014 og 2015 (halvårsdata).

3. Konklusion

Spillemyndighedens samlede gebyrindtægter for finansåret 2014 udgør 61,7 mio.

kr. Herudover modtog Spillemyndigheden en driftsbevilling på 3,7 mio. kr.

Spillemyndighedens gebyrer dækker omkostninger vedr.:



Ansøgning om bevilling til at afvikle offentlig hasardspil i turneringsform

Kontrol og tilsyn med de landbaserede kasinoer

Kontrol og tilsyn med gevinstgivende spilleautomater

Kontrol og tilsyn med Danske Spil A/S og Klasselotteriet A/S

Kontrol og tilsyn med onlinekasinoer og væddemål

Spillemyndigheden har herudover omkostninger til opgaver, som ikke finansieres

via gebyrer. Det drejer sig om administration af og tilsyn med almennyttige lotterier,

administration af landbaserede kasinoer, samt tilsyn med offentlige

pokerturneringer, lokale puljevæddemål og pyramidespil. Disse udgifter dækkes af

en driftsbevilling på finansloven.

Oversigt over Spillemyndighedens spilområder og finansiering

Omkostningsdækkende gebyrer

Danske Lotteri Spil

Gevinstgivende spilleautomater

Klasselotteriet

Landbaserede kasinoer (tilsyn)

Offentlig hasardspil (ansøgning)

Fiskale gebyrer

Online kasino og væddemål

Bevillingsfinansierede områder

Almennyttigt lotteri

Landbaserede kasinoer (centralt)

Lokale puljevæddemål

Offentlig hasardspil

Pyramidespil

Det er vores samlede vurdering, at der i mindre omfang er behov for ændringer i

de reviderede processer vedr. fastsættelse af ansøgnings- og årsgebyrer via

funktionsenheden Økonomi og Styring i Spillemyndigheden.

Revision af gebyrstyring i Spillemyndigheden

4 af 13

Gennemgang af Spillemyndighedens anvendte omkostningsfordelingsmodel samt

data og processer har givet anledning til nedenfor anførte konklusioner.

Datasæt og beregninger der ligger til grund for gebyrfastsættelse

Det er vores vurdering, at der i mindre omfang er behov for ændringer i de

reviderede processer vedr. beregnede BSI-prognoser samt udførte omkostnings-

fordelinger ud på de enkelte spilkategorier. Processerne giver overordnet et

retvisende grundlag for gebyropkrævning hos tilladelsesindehaverne. Denne

konklusion baserer vi på følgende forhold:

Funktionsenheden Økonomi og Styring har et godt datagrundlag, baseret på

medarbejdernes tidsregistrering og opgavefordeling, som udgangspunkt for en

fordeling af Spillemyndighedens samlede omkostninger (direkte omkostninger,

intern- og ekstern overhead).



Ved fordeling af lønomkostninger beregnes fordelingsnøgler pr. spil-

kategori ud fra medarbejdernes tids-og opgaveregistreringer. Herefter

fordeles den samlede lønsum i henhold til fordelingsnøglerne. Fordelingen

af lønomkostningerne sker dermed uden hensyntagen til den enkelte

medarbejders lønniveau. Der kan være store forskelle i lønniveau alt efter

om medarbejderen er aflønnet som fuldmægtig, specialkonsulent,

chefkonsulent eller leder. Dette giver risiko for, at der omkostningsfordeles

forholdsmæssigt lidt på de spilkategorier, hvor opgaverne varetages af

medarbejdere med relativt højere løn. Omvendt er der risiko for, at der

fordeles for meget på de spilkategorier, hvor opgaverne varetages af

medarbejdere med relativt lavere løn. Det oplyses fra Spillemyndigheden,

at nævnte forhold kun var gældende for finansåret 2014, samt at det var

isoleret til spilkategorierne Danske Lotteri Spil og Klasselotteriet.

Processen omkring fordeling af lønomkostninger er tilrettet pr. 1. januar

2015. Intern Revision har ikke fået forelagt dokumentation for denne

ændring i løbet af revisionen, og kan på den baggrund ikke udtale sig om

dette forhold.

For administrative medarbejdere anvendes forud fastsatte procentfordelin-

ger i forhold til tidsforbrug på de enkelte spilkategorier. Spillemyndigheden

anvender

bl.a. kategorierne ’Medarbejdere, der i høj grad løser tværgående

opgaver’.

Det kan konstateres, at der for visse administrative medarbejdere

er direkte tidsregistreringer på bestemte spilkategorier. På grund af den

forud fastsatte procentfordeling i forhold til tidsforbrug, anvendes disse

tidsregistreringer ikke ved fordeling af omkostninger i 2014. Dette bevirker,

at faktuelle tidsregistreringer af medarbejdere, vedr. opgavefordeling på

bestemte spilkategorier, ikke anvendes i forhold til omkostnings-

fordelingerne. Det er vores vurdering, at en mere direkte anvendelse af

faktuelle

tidsregistreringer

vil

give

mere

retvisende

omkostningsfordeling pr. spilkategori. Spillemyndigheden anerkender, at

det er vigtigt, at der føres løbende kontrol med at de anvendte nøgler rent

faktisk matcher medarbejderens opgavefordeling. I 2015 har

Spillemyndigheden som led i dette arbejde fulgt op på, om der eksisterer

afvigelser i mellem de timer, der er opgavefordelt på et eller flere



Revision af gebyrstyring i Spillemyndigheden

5 af 13

gebyrområder og den administrative fordeling, der er lagt til grund for

fordelingen af medarbejderens løn. Et eksempel på en sådan opfølgning er

efter revisionens afslutning fremsendt til Intern Revision.



Af det fremsendte dokumentationsmateriale vedr. omkostningsfordelinger

på de enkelte spilkategorier, har det ikke været muligt, i alle tilfælde, at se

en direkte sammenhæng med anførte beløb til dataudtræk fra SAP Intern

eller øvrige datakilder. Der er i flere tilfælde anvendt manuelle

indtastninger, som ikke umiddelbart kan afstemmes. Manuelle

indtastninger skaber risiko for fejl ved løbende opdateringer af de regneark,

der ligger til grund for omkostningsfordelingerne. Det bemærkes, at

Spillemyndigheden i løbet af revisionen har udarbejdet en opdateret

styringsramme i Excel, der ikke længere indeholder manuelle indtastninger.

Omkostningsfordelingsmodel for SpilKontrolSystemet fra oktober 2014

På vegne af Spillemyndigheden har Deloitte udarbejdet en model til fordeling af de

omkostninger, der er forbundet med drift og vedligehold af SpilKontrolSystemet.

Systemet varetages af Systematic og formålet har været at danne et retvisende

grundlag for fordeling af omkostninger i forbindelse med fakturering til systemets

brugere. Resultatet er en model der fordeler drifts- og vedligeholdelses-

omkostninger baseret på den estimerede belastning af systemet.

Fordelingsnøglerne er knyttet op på systemets to hovedaktiviteter, indlæsning af

data og kørsel af automatiske kontroller. Belastningen vægtes med en fordeling

med henholdsvis ¾ på indlæsning af data og ¼ på kontrolkørsler. Yderligere er

der tilføjet en korrektionsfaktor for at korrigere for systematiske forskelle i

datastrukturen. Dette er gjort vedr. landbaserede kasinoer med en faktor 4 grundet

en markant større antal filer sendt til indlæsning i forhold til datamængde og antal

transaktioner. Endvidere korrigerer modellen for belastningen ved kontrolkørsler

via den såkaldte kompleksitetsfaktor, som er lig med den gennemsnitlig kørselstid

for den enkelte kontroltype.

Det er vores vurdering, at der er behov for procesændringer i mindre omfang. Den

af Deloitte udarbejdede omkostningsfordelingsmodel er ikke helt i stand til at

estimere belastningen på SpilKontrolSystemet på et tilfredsstillende niveau.

Denne konklusion baserer vi på følgende forhold:

Der sker ikke en entydig retvisende fordeling af SpilKontrolSystemets drifts- og

vedligeholdelsesomkostninger på tværs af de forskellige tilladelsesindehavere på

spilområderne: Online kasino og væddemål, Danske Lotteri Spil og

Gevinstgivende spilleautomater placeret på de landbaserede kasinoer.



Det bemærkes, at der er en vis diversitet i datastrukturen ved indberetning

fra tilladelsesindehavere. Hvis datastrukturen ændrer sig markant og

hermed ændrer forudsætningerne for modellen, er der risiko for, at

modellen ikke i samme grad vil kunne afspejle den reelle belastning på

SpilKontrolSystemet. Hvis korrektions- og kompleksitetsfaktoren ikke

opdateres på denne baggrund, kan ændringen i datastrukturen påvirke

Revision af gebyrstyring i Spillemyndigheden

6 af 13

modellens evne til retvisende at estimere den reelle belastning på systemet

for hver tilladelseskategori.



Den i omkostningsfordelingsmodellen estimerede vægtning for belastning

af hovedaktiviteterne imellem indlæsning af data (3/4) og kontrolkørsler

(1/4) sker på basis af oplæg fra Systematic, der besidder den største viden

om systemets aktiviteter og belastninger. Der findes ikke tilgængelige data,

der kan understøtte fordelingen mellem disse typer aktiviteter. Deloitte har

derfor udelukkende foretaget estimeringen med udgangspunkt i kendskab

til systemets opbygning og ikke sammenholdt med en målt belastning. Sker

der ændring af vægtningen mellem aktiviteterne fremadrettet, er det vores

vurdering, at det kan resultere i fejlbehæftede fordelinger af drifts- og

vedligeholdelsesomkostninger vedr. SpilKontrolSystemet.

Der foretages på nuværende tidspunkt ikke løbende følsomhedsanalyser

af omkostningsfordelingsmodellen, med henblik på at medregne mulige

ændringer i datastrukturen eller i den estimerede vægtning for belastning

af hovedaktiviteterne, indlæsning af data (3/4) og kontrolkørsler (1/4).



Kravspecifikation vedr. opdatering af omkostningsfordelingsmodellen

Omkostningsfordelingsmodellen, udarbejdet af Deloitte, er fra oktober 2014, og vil

efter hensigten skulle opdateres inden marts 2016. I samarbejde mellem

Spillemyndigheden og Systematic, er der udarbejdet en kravspecifikation til en

omkostningsfordelingsmodel, der kan udføre automatiseret opdatering minimum

hver måned via it-systemet, Oracle BI. Der er således tale om udvidelse af et

eksisterende system og kravene er derfor udarbejdet som et ændringsønske.

Det er vores vurdering, at den af Spillemyndigheden og Systematic udarbejdede

kravspecifikation, vedr. BI-udvidelse til SpilKontrolSytemet, giver mulighed for en

væsentlig forbedring for fordeling af systemets drifts- og vedligeholdelses-

omkostninger på tværs af de forskellige tilladelsesindehavere på spilområderne:

Online kasino og væddemål, Danske Lotteri Spil og Gevinstgivende

spilleautomater placeret på de landbaserede kasinoer.

Denne konklusion baserer vi på følgende forhold:



Spillemyndigheden har via kravspecifikationen et godt udgangspunkt for

fremadrettet at kunne trække belastningsrapporter, herunder at kunne

filtrere på: tilladelseskategori, tilladelsestype, spilkategori, tilladelses-

indehaver, samt på kvartal, måned og dag. Desuden vil det være muligt for

Spillemyndigheden selv at justere og ændre korrektions-og

kompleksitetsfaktoren.

I kravspecifikationen tages udgangspunkt i de samme datasæt fra maj

2014, som i den nuværende model, i forhold til omkostningsfordelings-

modellens estimerede vægtning for belastning af hovedaktiviteterne,

indlæsning af data (3/4) og kontrolkørsler (1/4). Som nævnt ovenfor vedr.

den nuværende omkostningsfordelingsmodel, findes der ikke tilgængelige

data, der kan understøtte fordelingen mellem disse typer aktiviteter.



Revision af gebyrstyring i Spillemyndigheden

7 af 13

Deloitte har derfor udelukkende foretaget estimeringen med udgangspunkt

i kendskab til systemets opbygning og ikke sammenholdt med en målt

belastning. Det er i kravspecifikationen ikke nævnt, at Spillemyndigheden

selv kan foretage ændringer af disse parametre. Spillemyndigheden har

dog oplyst, at den

samlede ”Automatiserings-løsning” er tiltænkt udviklet

med Oracle-BI som udgangspunkt og selve vægtningen vil her være opsat

som en simpel formelnøgle, der let kan ændres af Spillemyndigheden.

Intern Revision vurderer, at denne oplysning er væsentlig i forhold til

automatiseringsløsningen, og derfor bør fremgå af kravspecifikationen.

Vi har prioriteret de observerede forhold således:

Prioritet 1

Kritisk for

forretningen

Prioritet 2

Væsentlig for

forretningen

Prioritet 3/4

Mindre

betydning for

forretningen

Revisionsemne

I alt

1. Datasæt og beregninger

der ligger til grund for

gebyrfastsættelse.

2. Omkostningsfordelings-

model for SpilKontrol-

Systemet fra oktober 2014.

3. Kravspecifikation vedr.

opdatering af omkostnings-

fordelingsmodellen inden

marts 2016.

I alt

Prioriteterne skal ses i forhold til det reviderede område og er nærmere defineret i bilag 2.

Revision af gebyrstyring i Spillemyndigheden

8 af 13

Bilag 1: Observationer, risipci og anbefalinger

Nr. Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde: Datafangst

Vi anbefaler, at Spillemyndigheden

løbende fortager følsomhedsanalyser

med henblik på evt. at korrigere

korrektions-og kompleksitetsfaktoren,

i tilfælde af at datastrukturen ændrer

sig ved indberetning fra tilladelses-

indehaverne. Dette vil øge modellens

evne til retvisende at estimere den

reelle belastning på systemet for hver

tilladelseskategori.

Omkostningsfordelingsmodel for SpilKontrolSystemet fra oktober 2014.

Ændrer datastrukturen sig markant

ved indberetning fra

tilladelsesindehaverne og dermed

ændrer forudsætningerne for

modellen, er der risiko for, at

modellen ikke i samme grad vil kunne

afspejle den reelle belastning på

SpilKontrolSystemet, hvorved

fordelingen af omkostninger ikke vil

afspejle de reelle omkostninger.

2.1

Datastrukturen ved indberetning fra tilladelsesindehavere

Der er forskelle i den metode, som tilladelsesindehaverne

indpakker deres data på og leverer disse i form af XML-filer

til SpilKontrolSystemet. Dette gør, at belastningen på

systemet (tidsforbruget) ikke direkte kan estimeres én-til-én

ud fra overordnede tilgængelige parametre som

datamængde, antal XML-filer eller transaktioner. I

omkostningsfordelingsmodellen anvendes derfor en

kompleksitetsfaktor, som korrigerer for dette ved

omkostningsfordelingen.

Vi vurderer på denne baggrund, at omkostningsfordelings-

modellen ikke er særlig robust i forhold til løbende ændringer

i datastrukturen i de af tilladelsesindehaverne indleverede

XML-filer.

Spillemyndigheden har mulighed for at ændre på

datakravene til tilladelsesindehaverne, fx således at

modtagne data bliver mere ensartede, hvorved

omkostningsfordelingen, alt andet lige, må forventes at blive

mindre kompleks. Spillemyndigheden vurderer dog, at et

sådan datakrav på nuværende tidspunkt vil skabe en

unødvendig stor byrde på tilladelsesindehaver både teknisk

og økonomisk.

Revision af gebyrstyring i Spillemyndigheden

9 af 13

Nr. Observationer

Risici

Anbefalinger

Handleplan fra virksomheden [Morten Thaning Thulstrup, Økonomi og Styring, implementeringsdato 31.03.2016]:

Spillemyndighedens bemærkninger

Spillemyndigheden vurderer, at den eksisterende model for omkostningsberegning i forhold til systemomkostningerne på SPOK (drift-og

vedligehold af SpilKontrolSystemet) er den bedst mulige og ser ingen reelle risici ved den eksisterende proces for brugen heraf. Det bemærkes

endvidere at der netop er etableret en proces, der sikrer at modellen opdateres inden marts 2016, hvor en eventuelt påvirkning af regnskabet

kunne ske.

Intern Revisions bemærkninger

Intern Revision noterer, at den af Deloitte udarbejdede omkostningsfordelingsmodel fra oktober 2014, skal være opdateret inden marts 2016.

Revision af gebyrstyring i Spillemyndigheden

10 af 13

Nr. Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde: Datafangst

Vi anbefaler, at Spillemyndigheden

løbende foretager følsomheds-

analyser med henblik på evt. at

korrigere den estimerede vægtning

for belastning af hovedaktiviteterne,

indlæsning af data og kontrolkørsler.

Omkostningsfordelingsmodel for SpilKontrolSystemet fra oktober 2014.

Sker der løbende ændring af

vægtningen imellem hoved-

aktiviteterne, indlæsning af data og

kontrolkørsler, er der risiko for

fejlbehæftede fordelinger af drifts- og

vedligeholdelsesomkostninger fra

SpilKontrolSystemet ud på enkelte

spilkategorier.

2.2

Estimerede vægtning for belastning af hovedaktiviteter

Den i omkostningsfordelingsmodellen estimerede vægtning

for belastning af hovedaktiviteterne imellem indlæsning af

data (3/4) og kontrolkørsler (1/4) sker på basis af oplæg fra

Systematic. Ifølge Deloitte besidder Systematic den største

viden om systemets aktiviteter og belastninger. Der findes

ikke tilgængelige data, der kan understøtte fordelingen

mellem disse typer aktiviteter. Deloitte har derfor

udelukkende foretaget estimeringen med udgangspunkt i

kendskab til systemets opbygning og ikke sammenholdt med

en målt belastning.

Det kan konstateres, at Spillemyndigheden tager

udgangspunkt i dataudtræk fra maj 2014 ved estimering af

belastningen imellem indlæsning af data og kontrolkørsler.

Handleplan fra virksomheden [Morten Thaning Thulstrup, Økonomi og Styring, implementeringsdato 31.03.2016]:

Spillemyndighedens bemærkninger

Spillemyndigheden vurderer, at den eksisterende model for omkostningsberegning i forhold til systemomkostningerne på SPOK (drift-og

vedligehold af SpilKontrolSystemet) er den bedst mulige og ser ingen reelle risici ved den eksisterende proces for brugen heraf. Det bemærkes

endvidere at der netop er etableret en proces, der sikrer at modellen opdateres inden marts 2016, hvor en eventuelt påvirkning af regnskabet

kunne ske.

Intern Revisions bemærkninger

Intern Revision noterer, at den af Deloitte udarbejdede omkostningsfordelingsmodel fra oktober 2014, skal være opdateret inden marts 2016.

Revision af gebyrstyring i Spillemyndigheden

11 af 13

Nr. Observationer

Risici

Anbefalinger

Funktionsområde: Datafangst

Vi anbefaler, at Spillemyndigheden

supplerer kravspecifikationen

således, at det fremgår, at

Spillemyndigheden vil kunne korrigere

vægtningen for belastning af

hovedaktiviteterne i den opdaterede

omkostningsfordelingsmodel.

Der bør alt andet lige også tages

udgangspunkt i et nyere datasæt og

dermed en ny vurdering af

vægtningen i kravspecifikationen.

Kravspecifikation vedr. opdatering af omkostningsfordelingsmodellen inden marts 2016.

Har kravspecifikationen ikke

specificeret alle automatiserede

løsningsforslag, er der ikke

gennemsigtighed i forhold til, hvilke

tiltag ved opdateringen af

omkostningsfordelingsmodellen, der

imødekommer risikofaktorer i den

nuværende model.

Set i forhold til at udgangspunktet for

vægtningen af hovedaktiviteterne er

datasæt fra maj 2014, er der risiko

for, at vægtningen har ændret sig i

mellemtiden.

3.1

Mulighed for ændring af estimerede vægtning af

hovedaktiviteter

I kravspecifikationen tages udgangspunkt i de samme

datasæt fra maj 2014, som i den nuværende model, i forhold

til omkostningsfordelingsmodellens estimerede vægtning for

belastning af hovedaktiviteterne, indlæsning af data (3/4) og

kontrolkørsler (1/4).

Som nævnt under punkt 2.2 vedr. den nuværende

omkostningsfordelingsmodel, findes der ikke tilgængelige

data, der kan understøtte fordelingen mellem disse typer

aktiviteter. Deloitte har derfor udelukkende foretaget

estimeringen med udgangspunkt i kendskab til systemets

opbygning og ikke sammenholdt med en målt belastning. Det

er i kravspecifikationen ikke nævnt, at Spillemyndigheden

selv kan foretage ændringer af disse parametre.

Spillemyndigheden har dog oplyst, at den samlede

”Automatiserings-løsning” er

tiltænkt udviklet med Oracle-BI

som udgangspunkt og selve vægtningen vil her være opsat

som en simpel formelnøgle, der let kan ændres af

Spillemyndigheden.

Der bør alt andet lige også tages udgangspunkt i et nyere

datasæt og dermed en ny vurdering af vægtningen i

kravspecifikationen.

Det er ikke et krav fra Intern Revisions side, at der udarbejdes handleplaner, hvis anbefalingen er grøn (prioritet 3 eller 4).

Revision af gebyrstyring i Spillemyndigheden

12 af 13

Bilag 2: Anvendt skala

Ved udarbejdelsen af konklusionen er følgende skala anvendt:

Intet behov for

procesændringer

Intern Revision har ikke observeret svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Behov for proces-

ændringer i mindre

omfang

Ingen observationer

Intern Revision har observeret enkelte svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Ingen observationer

Enkelte observationer

Behov for proces-

ændringer i større

omfang

Intern Revision har observeret flere svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område. Observationerne er

hovedsageligt omfattet af prioritet 1 og 2 med flest observationer i prioritet 2.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Flere observationer

Flest observationer

Behov for

procesændringer i

væsentligt omfang

Intern Revision har observeret flere svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område. Observationerne er

hovedsageligt omfattet af prioritet 1 eller 2 med flest observationer i prioritet 1.

Prioritet 1: Flest observationer

Prioritet 2: Flere observationer

Det skal bemærkes, at ovenstående beskrivelse, med hensyn til antal observationer pr.

prioritet, er vejledende i forhold til vores samlede vurdering af konklusionen.

Prioritering af de enkelte observationer:

Prioritet 1: Høj Risiko for manglende målopfyldelse:

Væsentlige svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne kan

omfatte manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller,

manglende regnskabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en væsentlig øget

risiko for, at processens formål ikke realiseres. Manglende opfyldelse af processens

formål vil have store konsekvenser for virksomheden. Der bør snarest muligt

iværksættes foranstaltninger med henblik på at udbedre de observerede svagheder.

Prioritet 2: Middel risiko for manglende målopfyldelse:

Svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne kan omfatte

manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller, manglende

regnskabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en øget risiko for, at processens

målopfyldelse ikke fuldtud realiseres. Manglende opfyldelse af processens formål vil

have store konsekvenser for virksomheden. Der bør iværksættes foranstaltninger med

henblik på at udbedre den observerede svaghed.

Prioritet 3: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er der ikke

en øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Den reviderede proces kan dog

designes med henblik på at forbedre eksekveringen af processen. Processen vil dog

være omfattet af den risiko, der, uanset styrken af de interne kontroller, altid vil være til

stede.

Prioritet 4: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er der ikke

en øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Processen vil dog være omfattet

af den risiko, der, uanset styrken af de interne kontroller, altid vil være til stede.

Revision af gebyrstyring i Spillemyndigheden

13 af 13