SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

17. maj 2016

J. nr. 16-0262552

Plannr. 115-121

Intern Revision

Rapport 2015

Skatteankestyrelsen

Revision af årsafslutningsprocessen for

Skatteankestyrelsens årsrapport

Modtager

Anette Hummelshøj

Kopi

Niels Frode-Jensen

Departementet

Rigsrevisionen



Revision

Rådgivning

Rapportering

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren

Forord

Intern Revision (IR) har revideret årsafslutningsprocessen for Skatteanke-

styrelsens årsrapport. Den udførte revision er en del af den samlede revision for

2015.

Rapporten indeholder en samlet konklusion omfattende det reviderede område. I

konklusionsafsnittet redegør vi for de observationer, som konklusionen i det

væsentligste er baseret på. Konklusionsafsnittet indeholder Intern Revisions

bedømmelse af det reviderede område samt en beskrivelse af grundlaget for

bedømmelsen. Det vil derfor almindeligvis være tilstrækkeligt at læse selve

rapporten. Såfremt der ønskes uddybning og detaljering, henvises der til bilagene.

Rapportens bilag 1 indeholder en systematisk fremstilling af de observationer, som

den udførte revision har givet anledning til. Bilaget indeholder tillige en vurdering

af de tilknyttede risici samt Intern Revisions forslag til anbefalinger, der kan

formindske de vurderede risici. Med udgangspunkt i risikovurderingerne har

Skatteankestyrelsen udarbejdet handleplaner med henblik på at formindske de

vurderede risici.

Intern Revisions anbefalinger har været anvendt som inspiration ved udarbejdelse

af handleplaner. Vi vil løbende vurdere implementeringen af Skatteankestyrelsens

handleplaner.

Rapportens bilag 2 indeholder en beskrivelse af de prioriteringer, der er anvendt

ved klassifikationen af de enkelte observationer. Bilaget indeholder herudover en

beskrivelse af koblingen mellem observationernes prioriteringer og den samlede

overordnede konklusion.

Rapporten har været fremsendt i udkast til den reviderede enhed med henblik på

at sikre, at Intern Revision og den reviderede enhed har en ensartet opfattelse af

de observerede forhold. Skatteankestyrelsen har efterfølgende udarbejdet

handleplaner.

København, den 17. maj 2016

Kurt Wagner

Revisionschef

Susanne Eskildsen

Revisor

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

2 af 19

Indledning

Intern Revision har revideret årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsens

årsrapport for 2015.

Omfanget af regnskabsaflæggelsen

Skatteankestyrelsens årsrapport omfatter de hovedkonti på finansloven, som

Skatteankestyrelsen, cvr-nummer 10242894, er ansvarlig for:



§ 09.11.02. Skatteankestyrelsen

§ 09.11.21. Klagegebyr

Hovedtallene for Skatteankestyrelsens årsrapport udviser følgende:

2014

AKTIVER

(mio. kr.)

Immaterielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver

Anlægsaktiver

Iflg.

årsrapport

0,0

0,5

3,1

3,6

0,0

Korrek-

tioner

Korrigeret

saldo

0,0

0,5

3,1

3,6

Iflg.

årsrapport

0,0

0,9

3,1

4,0

2015

Korrek-

tioner

Korrigeret

saldo

0,0

0,9

3,1

4,0

Note

Andre tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter

Tilgodehavender i alt

2,6

0,0

2,6

2,0

4,6

0,0

4,6

2,0

0,3

2,3

2,1

4,1

0,3

4,4

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver

Aktiver i alt

38,6

41,2

44,8

2,0

38,6

43,2

46,8

56,5

58,8

62,8

2,1

56,5

60,9

64,9

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

3 af 19

2014

PASSIVER

(mio. kr.)

Egenkapital primo

Årets bevægelser

Egenkapital ultimo

Hensatte forpligtelser

Langfristede

gældsforpligtelser

Leverandører af varer og

tjenesteydelser

Periodeafgrænsningsposter

Øvrige kortfristede

gældsforpligtelser

Kortfristede

gældsforpligtelser

Gældsforpligtelser

Passiver i alt

Eventualforpligtelser

Iflg.

årsrapport

3,1

4,8

7,9

6,3

-0,7

1,4

Korrek-

tioner

Korrigeret

saldo

3,1

4,1

7,2

7,7

Iflg.

årsrapport

3,1

22,2

25,3

7,6

2015

Korrek-

tioner

Korrigeret

saldo

3,1

0,0

22,2

25,3

7,6

Note

0,5

0,9

8,6

0,5

21,0

30,1

30,6

44,8

0,4

-0,4

1,3

2,0

9,0

0,1

22,3

31,4

31,9

46,8

0,0

5,5

0,0

23,5

29,0

29,9

62,8

2,1

5,5

0,0

25,6

31,1

32,0

64,9

0,0

2014

RESULTATOPGØRELSE

(mio. kr.)

Indtægter i alt

Forbrugsomkostninger

Personaleomkostninger

Andre ordinære

driftsomkostninger

Af- og nedskrivninger

Resultat af ordinær drift

Driftsindtægter- og

omkostninger

Resultat før finansielle

poster

Finansielle poster

Resultat før ekstraordinære

poster

Ekstraordinære poster

Årets resultat

Iflg.

årsrapport

-160,8

10,3

137,5

15,2

0,4

2,5

0,7

Korrek-

tioner

Korrigeret

saldo

-160,8

10,3

137,5

15,9

0,4

3,2

Iflg.

årsrapport

-220,2

10,1

169,0

23,4

0,4

-17,3

2015

Korrek-

tioner

Korrigeret

saldo

-220,2

10,1

169,0

-0,7

22,7

0,4

-18,0

Note

0,0

2,5

0,1

2,6

0,0

2,6

0,7

0,0

3,2

0,1

3,3

0,0

3,3

0,0

-17,3

0,0

-17,3

0,0

-17,3

-0,7

0,0

-0,7

0,0

-18,0

0,0

-18,0

0,0

-18,0

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

4 af 19

Klagegebyrindtægter - § 09.11.21

Klagegebyrindtægter

(mio. kr.)

Resultat

Bevilling

2012

1,7

1,0

2013

2,2

1,2

2014

2,9

1,2

2015

3,6

1,5

Oversigt over korrektioner i 2015

Note

1) Reklassifikation af SLS-

interimskonto

Regnskabspost, mio. kr.

Debet

Kredit

Anden kortfristet gæld

Andre tilgodehavender

2,1

2) Tilbageførsel af ikke-rettede fejl

vedrørende 2014

Andre ordinære driftsomkostninger

/Overført overskud

Egenkapital

0,7

2. Ansvarsfordeling og formål

Skatteankestyrelsens ledelse har ansvaret for:

1. At årsrapporten er rigtig, det vil sige, at årsrapporten ikke indeholder

væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen

og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende.

2. At de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i

overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt

med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

3. At der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk

hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner,

der er omfattet af årsrapporten.

Formålet med årsafslutningsrevisionen er at tilvejebringe en overbevisning om, at

årsrapporten er rigtig, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Årsafslutningsrevisionen omfatter en efterprøvning af, at den anvendte regn-

skabspraksis er i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som

fremgår af bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen

mv. (Regnskabsbekendtgørelsen) og retningslinjerne i Moderniseringsstyrelsens

regnskabsvejledninger. Revisionen omfatter tillige en vurdering af udvalgte poster

i balancen, og om årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med

Moderniseringsstyrelsens ”Vejledning om udarbejdelse af årsrapport for statslige

institutioner” fra

januar 2016.

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

5 af 19

Formålet med gennemgang af årsrapportens målrapportering er at undersøge og

vurdere, om årsrapporten oplyser om målopfyldelsen, om de faglige og økono-

miske resultater er rapporteret i sammenhæng samt, om der for de væsentligste

mål er tilfredsstillende dokumentation.

Resultatet af revisionen af årsafslutningsprocessen vil sammen med resultaterne

af alle revisioner vedrørende regnskabsåret 2015 indgå i den endelige og samlede

konklusion i erklæring og beretning om revisionen af Skatteankestyrelsens

årsrapport.

3. Omfang

Revisionen af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen omfatter de

processer, hvorigennem årsrapporten afsluttes, kvalitetssikres og afleveres til

SKS.

Revisionen omfatter alle regnskabstal, som er afleveret fra Skatteankestyrelsens

regnskabssystemer til SKS.

Revisionen omfatter en efterprøvning af, hvorvidt Skatteankestyrelsens ledelse har

sikret, at grundlæggende kvalitetssikringshandlinger i form af regnskabsmæssige

afstemninger og kontroller er gennemført. Vi har udvalgt regnskabsposter til

revision ud fra væsentlighed og risiko. De udvalgte regnskabsposter er revideret

ved bl.a. forespørgsler, gennemgang af afstemninger, specifikationer og under-

liggende dokumentation, ligesom vi har gennemført regnskabsanalyser og udført

andre nødvendige revisionshandlinger.

4. Resultat af den udførte revision

4.1 Bemærkninger til årsrapporten for 2015

Nærværende kapitel redegør for revisionen af de væsentligste regnskabsposter

samt de regnskabsposter, hvor revisionen har givet anledning til bemærkninger.

De anførte beløb i forbindelse med de enkelte regnskabsposter er ”Korrigeret

saldo”, dvs. regnskabstallene i den

aflagte årsrapport med tillæg af korrektioner,

dvs. ikke rettede fejl, jf. oversigterne side 3-5 ovenfor.

4.1.1 Aktiver: 64,9 mio. kr. (2014: 46,8 mio. kr.)

4.1.1.1 Materielle anlægsaktiver: 0,9 mio. kr. (2014: 0,5 mio. kr.)

De materielle anlægsaktiver består alene

af ”Grunde, arealer og bygninger”

på i alt

944 tkr.

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

6 af 19

Det aktiverede beløb under ”Grunde,

arealer og bygninger” vedrører indretning af

lejede lokaler, ombygning af Vesterport, installering af netværksanlæg, og alarm-

anlæg.

Vi har gennemgået afstemning af anlægskartoteket til bogføringen, herunder

afstemning af årets afskrivninger til resultatopgørelsen.

Det er stikprøvevist kontrolleret, at afskrivningsperioden følger statens regnskabs-

regler samt, at værdiansættelsen tager udgangspunkt i kostpris.

Det er vores vurdering, at de materielle anlægsaktiver er bogført i de rigtige

perioder, på de rigtige konti samt, at de materielle anlægsaktiver er tilfredsstillende

værdiansat i regnskabet.

4.1.1.2 Finansielle anlægsaktiver: 3,1 mio. kr. (2014: 3,1 mio. kr.)

De finansielle anlægsaktiver består af Statsforskrivning. For virksomheder, der

modtager omkostningsbaserede bevillinger, udtrykker værdien af statsforskrivnin-

gen udsvingsgrænsen for virksomhedens akkumulerede underskud.

Der har ikke været bevægelser på kontoen i 2015.

Vi vurderer, at Statsforskrivningen er tilfredsstillende optaget i regnskabet.

4.1.1.3 Tilgodehavender: 4,1 mio. kr. (2014: 4,6 mio. kr.)

Tilgodehavender er sammensat af deposita, periodeafgrænsningsposter og

refusionsbeløb vedrørende lønområdet. Der er sket fraflytning fra lejemål, og

depositum afregning på 0,2 mio. kr.

I regnskabsposten indgår tilgodehavende moms på 0,6 mio. kr. Skatteanke-

styrelsen udarbejder på nuværende tidspunkt ikke en momssandsynliggørelse, jf.

årsafslutningsinstruksen for 2015.

Formålet med en momssandsynliggørelse er at sikre korrekt afløftning og

afregning af moms. Sandsynliggørelsen foregår i praksis ved, at der med

udgangspunkt i en balance for den pågældende periode beregnes moms af de

konti, der indeholder køb og salg, og som forventes at indeholde moms. Resultatet

af den foretagne beregning skal ligge inden for +/- 5 % af den faktisk opgjorte købs-

og salgsmoms for perioden. Ved større afvigelser foretages nærmere under-

søgelser af årsagen. Det kan evt. skyldes køb/salg, som sker uden moms, eller

hvor der beregnes moms med en lavere pct.-sats (12,5 % eller 6,25 %).

Det anbefales, at der fremover udarbejdes en momssandsynliggørelse i forbin-

delse med årsafslutningsprocessen samt, at årsafslutningsinstruksen tilføjes et

afsnit omkring dette.

Det er samlet vores vurdering, at tilgodehavender er medtaget korrekt i regn-

skabet.

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

7 af 19

4.1.1.3.1 Periodeafgrænsningsposter, aktiver: 0,3 mio. kr. (2014: 0 mio. kr.)

Regnskabsposten anvendes til at periodisere omkostninger korrekt mellem regn-

skabsår ud fra de periodiseringsprincipper og væsentlighedskriterier, som Skat-

teankestyrelsen anvender i sin regnskabsføring.

Vi vurderer, at periodeafgrænsningsposter, aktiver, er medtaget korrekt i regn-

skabet.

4.1.1.4 Likvide beholdninger: 56,5 mio. kr. (2014: 38,6 mio. kr.)

Likvide beholdninger består af følgende konti:



Konto 621101 SKB FF5 Uforrentet konto, 33,7 mio. kr.

Konto 623101 SKB FF7 Finansieringskonto, 22,8 mio.kr.

Disse regnskabskonti har fået tildelt særlige standardkontonumre, fordi de udgør

et vigtigt element i statens likviditetsstyringsmodel for de omkostningsbaserede

bevillinger. I den daglige administration svarer disse konti til de øvrige bankkonti i

Statens Koncern Betalingssystem (SKB). FF5-kontoen er en uforrentet likvid konto

(opbevaring af midler) til afregning af ændringer i nettoomsætningsformuen.

Kontoen anvendes som kassekredit til effektuering af alle almindelige betalinger,

herunder lønudgifter, varekøb og køb af tjenesteydelser, der ikke skal aktiveres.

Vi har påset, at der er overensstemmelse mellem bogførte saldi og kontoudtog fra

banken pr. 31.12.2015.

Den uforrentede konto skal ved årets afslutning afstemmes således, at summen af

posterne på den uforrentede konto er lig med:



Hensatte forpligtelser

Kortfristede gældsforpligtelser

Reserveret bevilling.

Vi har revideret Skatteankestyrelsens engagement med Danske Bank. Desuden

er fuldmagtsforhold hos SKAT kontrolleret som følge af, at en del af Skatteanke-

styrelsens administration i henhold til aftale varetages af SKAT.

På vegne af Skatteankestyrelsen har tre medarbejdere i Intern Regnskab 1 hos

SKAT fuldmagt i forhold til tilknyttede bankkonti i virksomheden. Medarbejderne i

Intern Regnskab 1 hos SKAT skal blandt andet i forbindelse med likviditetsflytning

være to medarbejdere i forening for at kunne flytte likviditet.

Det skal bemærkes, at likvide midler for Skatteankestyrelsen ikke er indeståender

i pengeinstitutter, men mellemregninger med Moderniseringsstyrelsen som led i

statens cash-pool-ordning. I henhold til Moderniseringsstyrelsens regnskabsvej-

ledninger skal disse mellemregninger desuagtet præsenteres som likvide midler.

Vi har henholdt os til Moderniseringsstyrelsens regnskabsvejledninger.

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

8 af 19

4.1.2 Passiver

4.1.2.1 Egenkapital: 25,3 mio. kr. (2014: 7,2 mio. kr.)

Egenkapitalen omfatter følgende poster: Reguleret egenkapital, opskrivninger over

egenkapital, reserveret egenkapital, udbytte, bortfald af årets resultat samt fri

egenkapital. Den store stigning i egenkapitalen skyldes overført overskud på 17,3

mio. kr. og er forklaret i regnskabet.

Regnskabets oplysninger om egenkapitalforhold er afstemt til finansbogholderiet.

4.1.2.2 Hensatte forpligtelser: 7,6 mio. kr. (2014: 7,7 mio. kr.)

Hensættelserne er sammensat af følgende konti:



Konto 761601 Resultatløn/åremål mv. 3,6 mio. kr.

Kontoen anvendes som modkonto til registrering af forventede udgifter til

resultatløn og åremålsforpligtelser.

Konto 761709 (ny) Hensættelser reetablering (lejemål) 2,8 mio. kr.

Kontoen anvendes til hensættelser til reetablering af Skatteankestyrelsens

lejemål ved evt. opsigelse/fraflytning mv.

Konto 761710 Hensættelser Rådighedsløn 1,2 mio. kr.

Kontoen anvendes til hensættelser til rådighedsløn til opsagte tjenestemænd.



Af hensættelserne på konto 761601 Hensættelser til resultatløn/åremål mv. på 3,6

mio. kr. udgør 1,1 mio. kr. åremålsforpligtelser pr. 31.12.2015. Beløbet er afstemt

til den af HR Løn og Personalejura udarbejdede opgørelse over åremåls-

forpligtelser.

Vi har gennemgået oversigten over åremålsforpligtelser pr. 31.12.2015, herunder

udtaget en række stikprøver til kontrol af korrekt opgørelse og beregning af

åremålsforpligtelsen. Det er på grundlag af den foretagne gennemgang vores

vurdering, at opgørelsen følger reglerne i Moderniseringsstyrelsens beskrivelse af

”Hensættelser generelt”

og cirkulære om åremålsansættelse i ministerier. De

angivne antal måneder med efterfølgende beregning af optjente måneders

fratrædelsesbeløb er ligeledes efterregnet stikprøvevist. Vi vurderer, at åremåls-

forpligtelser pr. 31.12.2015 er tilfredsstillende værdiansat i regnskabet.

På konto 761601 Hensættelser til resultatløn/åremål mv. er endvidere indregnet

2,5 mio. kr. vedrørende chefhonoreringer og resultat af lønforhandlinger med

medarbejderne i 2015. Vi har indhentet dokumentation på beløbene og har ingen

bemærkninger hertil.

Vedrørende konto 761709 har vi stikprøvevist efterprøvet den af Skatteanke-

styrelsen beregnede reetableringsforpligtelse pr. 31.12.2015, herunder ved

afstemning til underliggende huslejekontrakter. Gennemgangen har ikke givet

anledning til bemærkninger.

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

9 af 19

4.1.2.4 Langfristet gæld: 0,9 mio. kr. (2014: 0,5 mio. kr.)

Den langfristede gældskonto med finansieringsform 4 i Statens Koncern

Betalingssystem (SKB) FF4 langfristet gæld anvendes til finansiering af

langfristede anlægsaktiver, dvs. henholdsvis de materielle og immaterielle

anlægsaktiver.

Vi har afstemt saldoen pr. 31.12.2015 til kontoudtog fra banken. Saldoen er

endvidere bekræftet af Danske Bank via engagementsforespørgsel.

Vi har endvidere påset, at gælden på FF4-bankkontoen i SKB er lig med summen

af anlægsaktiverne, jf. Moderniseringsstyrelsens kontoplan.

Det vurderes, at den langfristede gæld er tilfredsstillende medtaget i regnskabet.

4.1.2.5 Kortfristet gæld: 31,1 mio. kr. (2014: 31,4 mio. kr.)

De kortfristede gældsforpligtelser er sammensat af gæld til leverandører af varer

og tjenesteydelser, anden kortfristet gæld, skyldige feriepenge, igangværende

arbejder og periodeafgrænsningsposter.

Vi har revideret området med henblik på at undersøge, om alle relevante

gældsforpligtelser er medtaget, og at det kun er den aktuelle gæld pr. 31.12.2015,

der er medtaget i regnskabet.

Det vurderes, at den kortfristede gæld er tilfredsstillende medtaget i regnskabet.

4.1.2.5.1 Leverandører af varer og tjenesteydelser: 5,5 mio. kr. (2014: 9,0

mio. kr.)

Reduktionen i kreditorsaldoen fra 9 mio. kr. i 2014 til 5,5 mio. kr. i 2015 kan blandt

andet henføres til en reduktion af mellemværende med SKAT på 2,6 mio. kr.

Vi har gennemgået aldersfordelingen af kreditorerne og konstateret, at ingen

kreditorer er overforfaldne pr. 31.12.2015. Vi har endvidere stikprøvevist kontrol-

leret kreditorsaldi til underliggende fakturaer. Endvidere er bilag bogført i 2016

gennemgået med henblik på at kontrollere korrekt periodisering og fuldstændighed

af kreditorerne pr. 31.12.2015. Gennemgangen har ikke givet anledning til

bemærkninger

I forbindelse med revisionen har vi konstateret, at der i regnskabsposten er

indregnet kreditorer med debetsaldi på 135 tkr., som burde have været indregnet

under tilgodehavender. Beløbet anses for uvæsentligt.

Det vurderes, at leverandører af varer og tjenesteydelser er tilfredsstillende med-

taget i regnskabet.

4.1.2.5.2 Anden kortfristet gæld: 3,1 mio. kr. (2014: 3,1 mio. kr.)

Anden kortfristet gæld består i det væsentligste af SLS-Interimskontoen, skyldig

overarbejde samt automatiske SLS-posteringer.

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

10 af 19

SLS interimskonto til SE-nr.-afregning: 0,0 mio. kr.

(2014: 0,0 mio. kr.)

Denne specielle SLS-interimskonto på 2,1 mio. kr. (2014: 2,0 mio. kr.) anvendes

udelukkende til en systemmæssig afstemning mellem betalingsdata og konterings-

data. Efter hver månedskørsel skal indeværende og ny regnskabsperiode

tilsammen give en saldo på nul. En saldo, som er forskellig fra nul på denne konto,

er således udtryk for en systemmæssig fejl. Skatteankestyrelsen skal ikke selv

udligne beløbet, men rette henvendelse til Moderniseringsstyrelsen. Gennemgang

af afstemningen har ikke givet anledning til bemærkninger.

I henhold til Moderniseringsstyrelsens regnskabsvejledninger skal regnskabs-

poster med debetsaldi klassificeres som aktiver. Vi skal anbefale, at Skatteanke-

styrelsen følger Moderniseringsstyrelsens regnskabsvejledninger. Vi har korrigeret

klassifikationen af SLS-interimskontoen fra gæld til tilgodehavender i vores

oversigt over ikke rettede fejl, idet der er tale om et tilgodehavende og ikke en

gældspost.

Skyldig flekstid, overarbejde mv.: 3,1 mio. kr.

(2014: 3,1 mio. kr.)

I regnskabsposten er indregnet skyldig flekstid, overarbejde og ATN-dage for i alt

0,7 mio. kr. Den anvendte timeløn er beregnet på grundlag af udgiften pr. feriedag

fra opgørelsen af feriepengeforpligtelsen. Beregninger er foretaget i overens-

stemmelse med tidligere år.

Gennemgang af beregninger og opgørelser har ikke givet anledning til bemærk-

ninger.

Øvrige beløb på kontoen består af automatiske SLS-posteringer i form af skyldig

A-skat, AM-bidrag mv., som er afstemt til udskrift fra SLS.

4.1.2.5.3 Skyldige feriepenge: 22,5 mio. kr. (2014: 19,2 mio. kr.)

Med virkning fra 01.01.2014 er Skatteankestyrelsen overgået til at anvende en

beregningsmetode for feriepenge, der baserer sig på en gennemsnitsbetragtning

for antal feriedage og skyldig udgift pr. feriedag.

Metoden er i overensstemmelse med Moderniseringsstyrelsens regler og vejled-

ninger for beregning af feriepengeforpligtelser.

Opgørelsen er gennemgået i forhold til Moderniseringsstyrelsens regelsæt samt

indre sammenhænge. Vores gennemgang har ikke givet anledning til bemærk-

ninger.

4.1.2.5.4 Periodeafgrænsningsposter, passiver: 0,0 mio. kr. (2014: 0,1 mio.

kr.)

Vi har konstateret, at periodeafgrænsningsposter, passiver indregnes i overens-

stemmelse med Moderniseringsstyrelsens vejledning.

Vi vurderer, at periodeafgrænsningsposter, passiver, er korrekt medtaget i regn-

skabet.

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

11 af 19

4.1.3 Resultatopgørelsen

4.1.3.1 Ordinære driftsindtægter: 220,2 mio. kr. (2014: 160,8 mio. kr.)

Regnskabsposten er sammensat af årets finanslovsbevilling inklusiv tillægs-

bevilling samt reservationer og anvendelse af tidligere års reservationer. Vi har

afstemt bevillingerne til finansloven samt kontrolleret de modtagne indbetalinger.

4.1.3.2 Personaleomkostninger: 169,0 mio. kr. (2014: 137,5 mio. kr.)

Regnskabsposten indeholder lønninger til enkeltpersoner og betaling for

personlige arbejdsydelser som led i et tjeneste- eller ansættelsesforhold, herunder

også korte og sporadiske tjeneste- og ansættelsesforhold ved Skatteanke-

styrelsen. Under egentlig løn med årsværk bogføres lønninger til personale ansat

ved Skatteankestyrelsen under lønsumsrammestyring.

På løn- og pensionsområdet påser vi, at løn og pension registreres i bogholderiet,

og at der løbende foretages afstemning af drifts- og balancekonti. Vi påser

endvidere, at løn og pension indregnes, måles, præsenteres og oplyses tilfreds-

stillende i regnskabet ud fra den af os foretagne revision. Rigsrevisionen varetager

den øvrige del af revisionen af løn og pensionsområdet, jf. bilag 5 i Ministerie-

instruks for Skatteministeriet (§ 9-aftale mellem Skatteministeriet og Rigs-

revisionen).

Skatteankestyrelsen har udgiftsført hensættelser til fratrædelsesordninger (rådig-

hedsløn) på 1,2 mio. kr. på konto 22.05, som indgår under regnskabsposten

”Andre ordinære driftsomkostninger”. Dette er i overensstemmelse med

be-

skrivelsen i statens kontoplan.

Efter vores vurdering medfører postering på konto 22.05 en forøgelse af andre

personaleomkostninger og en formindskelse af andre ordinære driftsomkost-

ninger, som ikke svarer til de faktiske forhold. Da Skatteankestyrelsen har fulgt

Moderniseringsstyrelsens vejledninger, har vi accepteret forholdet.

Vi skal anbefale, at der rekvireres en årsopgørelse fra SLS med henblik på at

kunne afstemme samtlige lønkonti i årsrapporten pr. statustidspunkt til de ind-

berettede saldi i eIndkomst (lønafstemning). Statens Administration varetager

indberetning af beløb fra SLS til eIndkomst.

4.1.3.3 Andre ordinære driftsomkostninger: 22,7 mio. kr. (2014: 15,9 mio. kr.)

Regnskabsposten indeholder en række omkostninger under standardkonto 22, der

hovedsagelig vedrører den løbende drift, ekskl. Forbrugs- og Personale-

omkostninger.

Andre ordinære driftsomkostninger er sammensat af udgifter til it på 4,8 mio. kr.

(standardkonto 22.65), samt øvrige driftsposter, 17,9 mio. kr., herunder en stigning

på standardkonto 22.70 fra 6,2 mio. kr. i 2014 til 9,6 mio. kr. i 2015. Stigningen

skyldes hovedsagligt, konsulentbistand i forbindelse med projekt

”Driftsledelse”

FFF-sagerne.

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

12 af 19

I forbindelse med vores revision har vi foretaget analyser og stikprøvevist revideret

forekomst, periodisering og klassifikation. Gennemgangen har ikke givet anledning

til yderligere bemærkninger.

4.1.3.4 Klagegebyr: 3,6 mio. kr. (2014: 2,9 mio. kr.)

Kontoen indeholder indtægter vedr. klagegebyr, der opkræves i henhold til Skatte-

forvaltningsloven, jf. finanslovens § 09.11.21.

Vi har foretaget en analyse samt stikprøvevis gennemgang af konto for klageafgift.

Gennemgangen har ikke givet anledning til bemærkninger.

4.1.4 Gennemgang af Skatteankestyrelsens årsrapport 2015,

Vi har ved gennemgang af Skatteankestyrelsens årsrapport for 2015 sammenholdt

årsrapportens opbygning med Moderniseringsstyrelsens vejledning omkring ud-

arbejdelse af årsrapport for statslige virksomheder samt afstemt årsrapportens

oplysninger om regnskabsmæssige forhold til SAP Intern. Vi har endvidere fore-

taget en gennemgang af Skatteankestyrelsens målrapportering med udgangs-

punkt i de modtagne udkast til årsrapport samt resultatkontrakten mellem

Skatteankestyrelsen og Departementet. Vi har gennemgået målrapporteringen og

har ud fra væsentlighed og risiko indhentet dokumentation for målrapporteringen.

4.1.4.1 Generelle observationer

Regnskabsoplysningerne i årsrapporten er gennemgået og sammenholdt med

registreringer i SAP Intern. Afstemningen har ikke givet anledning til be-

mærkninger.

Årsrapportens opbygning og indhold er sammenholdt med Moderniserings-

styrelsens vejledning omkring udarbejdelse af årsrapport for statslige virksom-

heder pr. 16. januar 2016. Vi vurderer, at årsrapporten i al væsentlighed er

udarbejdet efter anvisningerne i vejledningen.

4.1.4.2 Målrapportering

Redegørelsen i Skatteankestyrelsens årsrapport 2015 med skematisk oversigt

over Produktionsmål og Forandringsmål følger Moderniseringsstyrelsens Vej-

ledning om årsrapport for statslige institutioner for så vidt angår opstilling samt

oplysninger om graden af målopfyldelse for de enkelte målsætninger.

Målsætningerne fremgår af resultatkontrakten mellem Skatteankestyrelsen og

Departementet med en vægtet fordeling mellem Produktionsmål (vægt 60 pct.) og

Forandringsmål (vægt 40 pct.). Vi har gennemgået dokumentationen for målrap-

portering vedrørende Produktionsmålene og Forandringsmålene.

Vi har desuden gennemgået den underliggende dokumentation for oplysninger i

beretningen i årsrapporten 2015. Vores gennemgang omfatter både de finansielle

og ikke finansielle nøgletal. Vi har konstateret, at der ikke har været en

systematiseret proces for dokumentation af det bagvedliggende materiale

(eksempelvis dokumentation af nøgletal og udsagn, der indgår i

ledelsesberetningen). Forholdet er anført som en observation i bilag 1.

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

13 af 19

5. Konklusion

Vi har afsluttet revisionen af Skatteankestyrelsens årsrapport for 2015. I

forbindelse med årsafslutningsprocessen har Skatteankestyrelsen på en række

områder etableret strukturerede og systematiske afstemninger af regnskabs-

poster, herunder er der udarbejdet tilfredsstillende underliggende dokumentation

og specifikation af de enkelte regnskabsposter.

Det er vores vurdering, at den samlede årsafslutningsproces er styrket i forbindelse

med etableringen af Årsafslutningsinstruksen som en samlet, struktureret og

systematisk proces. Det bør imidlertid konsekvent fremgå af årsafslutnings-

materialet, hvorvidt der er foretaget kvalitetssikring, samt af hvem og hvornår.

Det er vores vurdering, at der i kontrolmiljøet ved gennemførelse af processen for

årsafslutning af Skatteankestyrelsens årsrapport er behov for procesændringer i

mindre omfang. Intern Revision har observeret enkelte svagheder i de forretnings-

gange og processer, der understøtter det reviderede område.

Vi har prioriteret de observerede forhold således:

Prioritet 1

Kritisk for

forretningen

Prioritet 2

Væsentlig for

forretningen

Prioritet 3

Mindre betydning

for forretningen

Revisionsemne

1. Balance

2. Resultatop-

gørelse

3. Årsafslutning

I alt

Prioriteringerne skal ses i forhold til det reviderede område og er nærmere defineret i bilag 2.

Vi har modtaget handleplaner fra Skatteankestyrelsen. Det er vores vurdering, at

den udarbejdede handleplan for observation 1 ikke i væsentligt omfang vil

medvirke til en reduktion af den vurderede risiko, se IRs bemærkning under

observationen. Det er vores vurdering, at implementeringen af den udarbejdede

handleplan for observation 2 vil medvirke til en reduktion af de vurderede risici.

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

14 af 19

Bilag 1: Observationer, risici og anbefalinger

Nr.

Observationer

Momssandsynliggørelse

Risici

Anbefalinger

2015

Skatteankestyrelsen udarbejder på nuværende tidspunkt ikke

en momssandsynliggørelse, jf. årsafslutningsinstruksen for

2015.

Formålet med en momssandsynliggørelse er at sikre korrekt

afløftning og afregning af moms. Sandsynliggørelsen foregår i

praksis ved, at der med udgangspunkt i en balance for den

pågældende periode beregnes moms af de konti, der inde-

holder køb og salg, og som forventes at indeholde moms.

Resultatet af den foretagne beregning skal ligge inden for +/-

5 % af den faktisk opgjorte købs- og salgsmoms for perioden.

Ved større afvigelser foretages nærmere undersøgelser af

årsagen. Det kan evt. skyldes køb/salg inden for virksom-

heden, som sker uden moms, eller hvor der beregnes moms

med en lavere pct.-sats (12,5 % eller 6,25 %).

Refusionen fra Moderniseringsstyrelsen vil svare til summen

af periodetilgangen på kontiene for refusionsberettiget moms.

Beløbet indsættes på Skatteankestyrelsens SKB-konto.

Momssandsynliggørelsen er derfor vigtig i forhold til korrekt

afregning.

Når der i Skatteankestyrelsen ikke ud-

arbejdes en momssandsynliggørelse

på statustidspunktet, er der risiko for,

at der ikke afløftes og dermed ikke

afregnes korrekt moms over for

Moderniseringsstyrelsen.

Vi anbefaler, at Skatteankestyrelsen

fremover udarbejder en moms-

sandsynliggørelse i forbindelse med

årsafslutningsprocessen, samt at års-

afslutningsinstruksen tilføjes et afsnit

omkring dette.

15 af 19

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Handleplan fra virksomheden:

Skatteankestyrelsen har ikke i forbindelse med årsafslutningsprocessen for 2014 og 2015 anmodet SKAT regnskab 1 om at udarbejde en

”momssandsynliggørelse”, som den af Intern

Revision anbefalede. De øvrige virksomheder i Skatteministeriets Koncern har efter det oplyste

heller ikke udarbejdet en sådan opgørelse.

Betty Solgaard fra SKAT regnskab 1 har drøftet problemstillingen med Intern Revision i forbindelse med flere årsafslutninger. SKAT regnskab 1

har afvist revisionens anmodning under henvisning til, at Moderniseringsstyrelsen ikke direkte kræver, at der gennemføres

momssandsynliggørelse, og at Moderniseringsstyrelsen ikke har anført, at udarbejdelse af en momssandsynliggørelse skulle være god praksis

på området. Intern Regnskab 1 er således af den opfattelse, at den interne risikostyring må kunne sidestilles med en momssandsynliggørelse.

Intern Regnskab 1 foretager før lukning af regnskabsperioden for alle firmakoder en gennemgang af alle poster der er større end 5.000 kr. på

konto 612102 (Refusionsberettiget moms, manuel) for at sikre, at momsen ikke bliver afløftet dobbelt.

Skatteankestyrelsen vil på den baggrund ikke umiddelbart følge Intern Revisions anbefaling og vil afvente, at Skatteministeriets Koncern får

afklaret, om der generelt for virksomhederne er behov for at gennemføre

en ”momssandsynliggørelse”, som

den af Intern Revision anbefalede.

IRs bemærkninger:

Det er fortsat vores vurdering, at der bør udarbejdes en momssandsynliggørelse. Moderniseringsstyrelsen har oplyst, at der ikke eksisterer et

krav om udarbejdelse af en momssandsynliggørelse inden for staten. Moderniseringsstyrelsen har dog samtidigt oplyst, at Statens Administration

udarbejder en momssandsynliggørelse for deres kunder. Efter vores opfattelse underbygger dette, at udarbejdelse af en momssandsynliggørelse

er god praksis inden for staten.

IR har i forbindelse med revisionen udarbejdet en momssandsynliggørelse, som har sandsynliggjort, at Skatteankestyrelsen har afløftet og

afregnet korrekt udgående og indgående moms i 2015.

Det er vores vurdering, at de anførte kompenserende kontroller på transaktionsniveau ikke afdækker de risici, som en helt overordnet

sandsynliggørelse af momsen bibringer. Vi vil derfor fremadrettet tilrettelægge revisionen på området ud fra denne vurdering.

16 af 19

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Kvalitetssikring ved årsafslutningen, herunder proces for dokumentation

Manglende kvalitetssikring af

årsafslutningsmateriale

med-

fører større risiko for fejl i

årsrapporten.

Manglende systematisk proces

for

dokumentation

det

bagvedliggende

materiale

(eksempelvis dokumentation af

nøgletal og udsagn, der indgår i

ledelsesberetningen) medfører

risiko for fejlagtige informationer

i årsrapporten.

Vi anbefaler, at Skatteankestyrelsen som led i den interne

kvalitetssikring sikrer dokumentation og godkendelse i hen-

hold til årsafslutningsinstruks. Vi anbefaler, at proceduren

ligeledes beskrives i regnskabsinstruksen.

Vi anbefaler, at der etableres en systematiseret proces, hvori

det bagvedliggende materiale (eksempelvis for beregninger,

dokumentation af udsagn) er dokumenteret.

2015

Vi har i forbindelse med revisionen af regn-

skabsmateriale udarbejdet af Skatteanke-

styrelsen konstateret, at det ikke konsekvent

fremgår af årsafslutningsmaterialet, hvorvidt

der er foretaget kvalitetssikring, samt af hvem

og hvornår.

Vi har desuden gennemgået den underliggende

dokumentation for beretningen for årsrapporten

for 2015. Vores gennemgang omfatter både de

finansielle og ikke finansielle nøgletal (ek-

sempelvis validering af udsagn). I den

forbindelse har vi konstateret, at der ikke har

været en systematisereret proces for

dokumentation af det bagvedliggende materiale

(eksempelvis dokumentation af nøgletal og

udsagn, der indgår i ledelsesberetningen).

Handleplan fra virksomheden:

Skatteankestyrelsen vil ved næste opdatering (maj/juni) af regnskabsinstruksen beskrive processen vedrørende dokumentation og kvalitetssikring

af det årsafslutningsmateriale, herunder nøgletal og udsagn, der anvendes ved udarbejdelsen af årsrapporten for 2016. Årsafslutningsinstruksen

for 2016 vil få tilføjet et afsnit omkring dokumentationen af årsafslutningsprocesserne. Det vil fremover direkte af årsafslutningsmaterialerne

fremgå, hvem der har udarbejdet materialet, og hvem der har foretaget kvalitetssikring heraf.

Tidsfrist:

Årsafslutningsinstruksen for 2016 udarbejdes medio december 2016 af Michael Ehlers Hansen.

I forbindelse med Intern Revisions gennemgang af udkastene til Skatteankestyrelsens årsrapport for 2015 blev dokumentationen for

årsafslutningsmaterialet som udgangspunkt fremsendt af de medarbejdere, der havde udarbejdet materialet. Materialet blev fremsendt løbende

til Intern Revision i takt med, at revisionen havde gennemgået de enkelte afsnit. Tidsplanen for årsrapporten var ekstremt stram og Intern Revision

17 af 19

fik derfor foreløbige rapportudkast i tidlige versioner

–

parallelt med at de blev sendt til departementet til godkendelse. Der var således tale om

beretningsudkast, som endnu ikke var godkendt af departementet. Formålet var at give Intern Revision mest mulig tid til gennemgangen.

Fremadrettet vil Styrelsens dokumentation for beregninger af nøgletal og udsagn mv. som led i årsafslutningsprocessen blive samlet i en fælles

mappe, således at dokumentationen samlet kan fremsendes til Intern Revision sammen med de enkelte udkast til årsrapporten for 2016.

18 af 19

Bilag 2: Anvendt skala

Ved udarbejdelsen af konklusionen er følgende skala anvendt:

Intet behov for

procesændringer

Intern Revision har ikke observeret svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Behov for proces-

ændringer i mindre

omfang

Ingen observationer

Intern Revision har observeret enkelte svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Ingen observationer

Enkelte observationer

Behov for proces-

ændringer i større

omfang

Intern Revision har observeret flere svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område. Observationerne er

hovedsageligt omfattet af prioritet 1 og 2 med flest observationer i prioritet 2.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Flere observationer

Flest observationer

Behov for

procesændringer i

væsentligt omfang

Intern Revision har observeret flere svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område. Observationerne er

hovedsageligt omfattet af prioritet 1 eller 2 med flest observationer i prioritet 1.

Prioritet 1: Flest observationer

Prioritet 2: Flere observationer

Det skal bemærkes, at ovenstående beskrivelse, med hensyn til antal observationer pr.

prioritet, er vejledende i forhold til vores samlede vurdering af konklusionen.

Prioritering af de enkelte observationer:

Prioritet 1: Høj Risiko for manglende målopfyldelse:

Væsentlige svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne kan

omfatte manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller,

manglende regnskabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en væsentlig øget

risiko for, at processens formål ikke realiseres. Manglende opfyldelse af processens

formål vil have store konsekvenser for virksomheden. Der bør snarest muligt

iværksættes foranstaltninger med henblik på at udbedre de observerede svagheder.

Prioritet 2: Middel risiko for manglende målopfyldelse:

Svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne kan omfatte

manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller, manglende

regnskabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en øget risiko for, at processens

målopfyldelse ikke fuldtud realiseres. Manglende opfyldelse af processens formål vil

have store konsekvenser for virksomheden. Der bør iværksættes foranstaltninger med

henblik på at udbedre den observerede svaghed.

Prioritet 3: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er der ikke

en øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Den reviderede proces kan dog

designes med henblik på at forbedre eksekveringen af processen. Processen vil dog

være omfattet af den risiko, der, uanset styrken af de interne kontroller, altid vil være til

stede.

Prioritet 4: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er der ikke

en øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Processen vil dog være omfattet

af den risiko, der, uanset styrken af de interne kontroller, altid vil være til stede.

19 af 19