SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

22. august 2016

J. nr. 16-009432

Plannr. 115-082a

Intern Revision

Rapport 2015

Regnskabsmæssig behandling af væsentlige

skattesager

Modtager

Direktør Jesper Rønnow Simonsen

Direktør Karsten Juncher, IT og Økonomi

Kopi

Departementet

Rigsrevisionen



Revision

Rådgivning

Rapportering

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren

Forord

Intern Revision (IR) har revideret den regnskabsmæssige behandling af

skattesager i regnskabet for Finanslovens § 38. Den udførte revision er en del af

den samlede revision for 2015. Håndteringen af regnskabsprocesserne indgår

ligeledes i Deloittes 2015 turnusanalyse omfattende Betalings- og regnskabs-

området.

Rapporten er fremsendt til SKAT, da denne virksomhed varetager det operationelle

regnskabsansvar.

Rapporten har været fremsendt i udkast til den reviderede enhed med henblik på

at sikre, at Intern Revision og den reviderede enhed har en ensartet opfattelse af

de observerede forhold. SKAT har efterfølgende udarbejdet handleplaner.

Rapporten indeholder en samlet konklusion omfattende det reviderede område. I

konklusionsafsnittet redegør vi for de observationer, som konklusionen i det

væsentligste er baseret på. Konklusionsafsnittet indeholder Intern Revisions

bedømmelse af det reviderede område samt en beskrivelse af grundlaget for

bedømmelsen. Det vil derfor almindeligvis være tilstrækkeligt at læse selve

rapporten. Såfremt der ønskes uddybning og detaljering, henvises der til bilagene.

Rapportens bilag 1 indeholder en systematisk fremstilling af de observationer, som

den udførte revision har givet anledning til. Bilaget indeholder tillige en vurdering

af de tilknyttede risici samt Intern Revisions forslag til anbefalinger, der kan

formindske de vurderede risici. Med udgangspunkt i risikovurderingerne har SKAT

udarbejdet handleplaner med henblik på at formindske de vurderede risici. Intern

Revisions anbefalinger har været anvendt som inspiration ved udarbejdelse af

handleplaner. Vi vil løbende vurdere implementeringen af SKATs handleplaner.

Rapportens bilag 2 indeholder en beskrivelse af de prioriteringer, der er anvendt

ved klassifikationen af de enkelte observationer. Bilaget indeholder herudover en

beskrivelse af koblingen mellem observationernes prioriteringer og den samlede

overordnede konklusion.

København, den 22. august 2016

Kurt Wagner

Revisionschef

Jørn Haagensen

Stabschef

Regnskabsmæssig behandling af væsentlige skattesager

2 af 15

1. Formål

Formålet med revisionen har været, at vurdere den regnskabsmæssige behandling

af væsentlige skattesager i regnskabet for Finanslovens § 38 i Skatteministeriet.

2. Omfang

Vores revision har omfattet en sammenholdelse af den nuværende

regnskabsmæssige behandling af skattesager med regnskabskravene hertil.

Herunder har vi bl.a.:



Fulgt op på vores anbefaling fra 2015 om etablering af en proces for den

regnskabsmæssige håndtering af skattesager i regnskabet for Finanslovens §

Sammenholdt de regnskabsmæssige bestemmelser i: 1) Bekendtgørelsen om

statens regnskabsvæsen m.v., 2) Finansministeriets budgetvejledning,

3) Moderniseringsstyrelsens regnskabsvejledninger, 4) Ministerieinstruks for

Skatteministeriet, 5) Virksomhedsinstruks for § 38 virksomhed 0903 og

6) Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern § 38, med den

nuværende regnskabsmæssige behandling.

Revisionen er udført i januar 2016.

I forbindelse med revisionen anvendes nedenstående model, som opdeler

processen i en række funktionsområder. Vi har i forbindelse med nærværende

revision revideret funktionsområdet Rammevilkår. Det reviderede funktionsområde

er fremhævet med gråt i figuren.

Rammevilkår for funktionsområderne

Datafangst

Kvittering

Registering

Opgørelse

Bogføring

Opkrævning

Betaling

Inddrivelse

Regnskabsaflæggelse

Regnskabsmæssig behandling af væsentlige skattesager

3 af 15

3. Konklusion

Det er vores vurdering, at der

i væsentligt omfang er behov

for ændringer i

processen for den regnskabsmæssige behandling af skattesager i regnskabet for

Finanslovens §38. Denne vurdering baserer vi på følgende forhold:



Nuværende regnskabsmæssig behandling (praksis)

Den nuværende praksis er, at de beløbsmæssige konsekvenser fra såvel

verserende som afgjorte skattesager først indregnes (bogføres) i regnskabet

for § 38 på det tidspunkt, hvor der foretages en ind- eller udbetaling af

skattekravet.

Regnskabsmæssige bestemmelser

I henhold til de regnskabsmæssige bestemmelser skal de beløbsmæssige

konsekvenser af verserende skattesager indregnes allerede på det tidspunkt,

hvor det er sandsynligt, at staten vil have en forpligtelse eller et

tilgodehavende. Efterfølgende kan der opstå behov for korrektion af

indregningen, hvis afgørelsen afviger væsentligt fra den oprindelig

indregning.

Ved sandsynligt forstås, at der er mere end 50 pct. sandsynlighed for, at

staten vil tabe eller vinde en skattesag. De detaljerede regnskabsmæssige

bestemmelser og Intern Revisions vurderinger heraf fremgår i bilag 1.

Vi har konstateret, at der ikke er etableret en proces, der sikrer, at de

regnskabsmæssige bestemmelser overholdes for så vidt angår indregning og

måling (værdiansættelse) af alle væsentlige verserende og afgjorte

skattesager med betydning for regnskabet for § 38.

Ud fra de regnskabsmæssige bestemmelser skal indregningstidspunktet

(bogføringstidspunktet) således fremrykkes for såvel afgjorte som verserende

skattesager.

Vi anbefaler derfor, at nedenstående anbefalinger implementeres med fuld effekt

på processen fra og med regnskabsåret 2016:

Vi har prioriteret de observerede forhold således:

Revisionsemne

Prioritet 1

Høj risiko

Prioritet 2

Middel risiko

Prioritet 3/4

Lille risiko

alt



Overblik over den

beløbsmæssige konsekvens af

ikke indregnede skattesager

Proces for regnskabsmæssig

håndtering af væsentlige

skattesager

I alt

Prioriteterne skal ses i forhold til det reviderede område og er nærmere defineret i bilag 2.

Regnskabsmæssig behandling af væsentlige skattesager

4 af 15

Vi har modtaget handleplaner fra det reviderede direktørområde. Det er vores

vurdering, at implementeringen af de udarbejdede handleplaner vil medvirke til en

reduktion af de vurderede risici. Dette skal ses i sammenhæng med, at

Moderniseringsstyrelsen, i mail af 4. juli 2016 til SKAT, har oplyst, at krav om

tilbagebetaling af skat (verserende skattesager) allerede under det nuværende

regelsæt, skal indregnes i resultatopgørelsen.

Regnskabsmæssig behandling af væsentlige skattesager

5 af 15

Bilag 1: Observationer, risici og anbefalinger

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Rammevilkår for funktionsområderne

Vi anbefaler:



At der etableres en proces i Skatteministeriet,

som sikrer løbende overvågning samt rettidig

indregning og måling af alle væsentlige

verserende og afgjorte skattesager i

regnskabet for § 38.

At den fremrykkede indregning bør fastlægges

ud fra en vurdering af væsentlighed for såvel

regnskabet for § 38 som helhed som ud fra en

vurdering af væsentlighed for den enkelte

skat/afgift/toldart i regnskabet for § 38.

At Kammeradvokaten, hvis denne har været

involveret i de enkelte skattesager, med fordel

kan inddrages i vurderingen af risici og

sandsynligheder samt ved opgørelse af

skønnede tab og gevinster.

Proces for regnskabsmæssig håndtering af væsentlige skattesager

Der er risiko for, at væsentlige

verserende og afgjorte skattesager

ikke afspejles korrekt i §38 regnskabet.

1.1

Vi har konstateret, at der i SKAT ikke er

2015

etableret en proces der sikrer en korrekt

regnskabsmæssig håndtering af væsentlige

Prio.

verserende og afgjorte skattesager i §38

regnskabet.



Handleplan fra Christina Liljegren §38 Regnskab:

Kontaktperson: Christina Liljegren. Tidsfrist: 31. august 2016

§38-regnskabet aflægges efter udgiftsbaserede principper. Det er et bevidst valg, der hænger sammen med bl.a. afregningsrutiner i forhold til

EU. Endvidere har §38 regnskabet ikke på nuværende tidspunkt en kontostruktur, så der kan hensættes.

Reglerne på området er endog meget uklare. Der er på den ene side de i denne rapport skitserede regler, og på den anden side er der

”Vejledning om den regnskabsmæssige håndtering af hensatte forpligtelser pkt. 3.1, hvori det fremgår, at der ikke skal hensættes

i det

udgiftsbaserede regnskab. Herudover er der det faktum, at kontogruppe 76; hensættelser ikke indgår i kontoopsætning hos SKAT, jf. også

Budgetvejledningen bilag 4., hvor det fremgår, at kontogruppe 76 ikke er relateret til udgiftsbaseret regnskabsaflæggelse.

Derfor foreslår SKAT, at SKAT i samarbejde med Skatteministeriet planlægger og beslutter, om SKAT skal hensætte til verserende sager i

regnskabet. Før denne beslutning foretages, bør der gennemføres en grundig undersøgelse af konsekvenserne for processerne vedr. EU-

afregninger.

Regnskabsmæssig behandling af væsentlige skattesager

6 af 15

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Rammevilkår for funktionsområderne

Vi anbefaler:



At der etableres et overblik over væsentlige

verserende og afgjorte skattesager i

Skatteministeriet med betydning for § 38

regnskabet.

At der udarbejdes en opgørelse over de

skønnede beløbsmæssige konsekvenser af

væsentlige verserende og afgjorte skattesager,

som ikke er indregnet i regnskabet på

balancedagen pr. 31/12, men som ud fra de

regnskabsmæssige bestemmelser skal

indregnes i regnskabet pr. 31/12.

Overblik over den beløbsmæssige konsekvens af ikke indregnede

skattesager

Der er risiko for, at væsentlige

verserende og afgjorte skattesager

ikke afspejles korrekt i §38 regnskabet.

2.1

Vi har konstateret, at SKAT ikke har et samlet

2015

overblik over den beløbsmæssige konsekvens

af væsentlige verserende og afgjorte

Prio.

skattesager med betydning for § 38

regnskabet.



Handleplan fra Christina Liljegren §38 Regnskab:

Kontaktperson: Christina Liljegren. Tidsfrist: 31. august 2016

Der henvises til handleplanen jf. observation nr. 1.

Regnskabsmæssig behandling af væsentlige skattesager

7 af 15

Bilag 2: Anvendt skala

Ved udarbejdelsen af konklusionen er følgende skala anvendt:

Intet behov for

procesændringer

Intern Revision har ikke observeret svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Behov for proces-

ændringer i mindre

omfang

Ingen observationer

Intern Revision har observeret enkelte svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Ingen observationer

Enkelte observationer

Behov for proces-

ændringer i større

omfang

Intern Revision har observeret flere svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område. Observationerne er

hovedsageligt omfattet af prioritet 1 og 2 med flest observationer i prioritet 2.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Flere observationer

Flest observationer

Behov for

procesændringer i

væsentligt omfang

Intern Revision har observeret flere svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område. Observationerne er

hovedsageligt omfattet af prioritet 1 eller 2 med flest observationer i prioritet 1.

Prioritet 1: Flest observationer

Prioritet 2: Flere observationer

Det skal bemærkes, at ovenstående beskrivelse, med hensyn til antal observationer pr. prioritet,

er vejledende i forhold til vores samlede vurdering af konklusionen.

Prioritering af de enkelte observationer:

Prioritet 1: Høj Risiko for manglende målopfyldelse:

Væsentlige svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne kan

omfatte manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller,

manglende regnskabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en væsentlig øget

risiko for, at processens formål ikke realiseres. Manglende opfyldelse af processens

formål vil have store konsekvenser for virksomheden. Der bør snarest muligt

iværksættes foranstaltninger med henblik på at udbedre de observerede svagheder.

Prioritet 2: Middel risiko for manglende målopfyldelse:

Svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne kan omfatte

manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller, manglende

regnskabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en øget risiko for, at processens

målopfyldelse ikke fuldtud realiseres. Manglende opfyldelse af processens formål vil

have store konsekvenser for virksomheden. Der bør iværksættes foranstaltninger med

henblik på at udbedre den observerede svaghed.

Prioritet 3: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er der ikke

en øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Den reviderede proces kan dog

designes med henblik på at forbedre eksekveringen af processen. Processen vil dog

være omfattet af den risiko, der, uanset styrken af de interne kontroller, altid vil være til

stede.

Prioritet 4: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er der ikke

en øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Processen vil dog være omfattet

af den risiko, der, uanset styrken af de interne kontroller, altid vil være til stede.

Regnskabsmæssig behandling af væsentlige skattesager

8 af 15

Bilag 3: Regnskabsmæssige bestemmelser for indregning og måling af

skattesager i regnskabet for § 38 og Intern Revisions vurderinger heraf

Regnskabsmæssige bestemmelser og Skatteministeriets instrukser

I det efterfølgende redegøres i afsnit 2 for de regnskabsmæssige bestemmelser og

i afsnit 3 redegøres for Skatteministeriets interne retningslinjer og instrukser. I

tilknytning til de enkelte afsnit har vi indarbejdet vores vurdering af den

regnskabsmæssige behandling af regler og instrukser. De detaljerede vurderinger

ligger til grund for vores konklusion og anbefalinger ovenfor.

Regnskabet for finanslovens § 38 indgår i statsregnskabet. Statsregnskabet er

omfattet af lov om statens regnskabsvæsen, jf. § 1, stk. 1. Iflg. lov om statens

regnskabsvæsen § 3 fastsætter Finansministeriet regler om statens

regnskabsvæsen. Finansministeriet har med hjemmel heri udstedt bekendtgørelse

om statens regnskabsvæsen mv., budgetvejledning, regnskabsvejledninger mv.

Der er ikke udarbejdet en samlet anvendt regnskabspraksis for § 38 regnskabet,

som fortolker anvendelsen af de regnskabsmæssige bestemmelser. Ministerie-

instruksen for Skatteministeriet, virksomhedsinstruksen for § 38 samt

regnskabsinstruksen for § 38 indeholder dog visse fortolkninger af de enkelte

regelsæt.

Regnskabsmæssige bestemmelser

De generelle regnskabsmæssige bestemmelser om indregning af skattesager er

omtalt i bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen. I Finansministeriets

budgetvejledning,

Moderniseringsstyrelsens

regnskabsvejledninger

Skatteministeriets instrukser er de generelle bestemmelser præciseret og i visse

tilfælde skærpet.

2.1.

Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen m.v.

Af bekendtgørelsens § 2, stk. 1 fremgår:

”Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. gælder for

alle statsinstitutioner,

dvs. departementer, underliggende institutioner,

særlige fonde mv.”

Af bekendtgørelsens § 25, stk. 1 fremgår følgende beskrivelse med relevans for

regnskabet for § 38:

”Registreringerne skal omfatte indtrufne økonomiske hændelser,

der er af betydning

for eller en konsekvens af institutionens aktivitet. De økonomiske hændelser skal

registreres nøjagtigt og snarest muligt efter, at hændelserne er indtruffet og en

økonomisk opgørelse kan finde sted. ”

Af bekendtgørelsens § 26, stk. 1. fremgår følgende beskrivelse med relevans for

regnskabet for § 38:

”I tilfælde hvor udgifter og indtægter ikke hidrører fra levering af varer og ydelser,

skal registrering ske, så snart beløbet kan opgøres, og senest på betalings-

tidspunktet. ”

Intern Revisions vurdering

Bekendtgørelsen gælder for alle virksomheder i Skatteministeriet, herunder

regnskabet for § 38.

Regnskabsmæssig behandling af væsentlige skattesager

9 af 15

Bestemmelsen i § 25, stk. 1 definerer en ”økonomisk hændelse”. Anlæggelse af en

skattesag er en økonomisk hændelse og skal bogføres, såfremt den har betydning

for institutionens aktivitet. Hændelsen skal registreres nøjagtigt og snarest muligt

efter anlæggelse af skattesagen.

Bestemmelsen i § 26, stk. 1 vedrører regnskabet for § 38, idet staten ved

modtagelse af skatteindtægter ikke leverer en modydelse til skatteyderen.

Indregningen af skatteindtægter, herunder regulering af for meget betalt skat, skal

ske så snart skattebeløbet kan opgøres og senest på betalingstidspunktet.

Det er vores opfattelse, at der på grundlag af ovenstående skal foretages en

registrering af hændelserne så snart hændelserne har fundet sted og kan opgøres.

De ovennævnte paragraffer nævner dog ikke nærmere bestemmelser om

præcisionen i opgørelsen.

2.2.

Finansministeriets budgetvejledning

Budgetvejledningens Afsnit 2.1. (om anden bevilling)

Ifølge budgetvejledning 2014, (budgetvejledningen) gældende for regnskabsåret

2015, fremgår følgende:

”Det fremgår af finansloven (punkt B. Bevillinger), hvilken bevillingstype en bevilling

er henført under, idet bevillingstypen er anført efter hovedkonto-betegnelsen. Hvis

ingen bevillingstype er anført, er der tale om en bevilling af typen anden

bevilling. ”

Intern Revisions vurdering

Under punkt B. Bevillinger til finanslovens § 38 er ikke anført en bevillingstype og

bevillingen skal derfor henføres til bevillingstypen

”anden bevilling”.

Budgetvejledningens Afsnit 2.2.4.2 (om anden bevilling)

Iflg. budgetvejledningen, afsnit 2.2.4.2, s. 30 Periodisering efter udgiftsprincipper

fremgår det, at regnskaber af typen ”anden bevilling”

aflægges efter de udgifts-

baserede principper.

Endvidere fremgår følgende af afsnit 2.2.4.2:

”Når udgifter og indtægter ikke hidrører fra levering af varer og ydelser, anses en

udgift for afholdt eller en indtægt for modtaget, så snart beløbet kan opgøres og

senest på betalingstidspunktet. Som eksempel på sådanne udgifter og indtægter

kan nævnes lovbundne udgifter, skatter og afgifter.

”

Intern Revisions vurdering

Bestemmelsen i budgetvejledningen er således enslydende med bestemmelsen i

bekendtgørelsen om statens regnskabsvæsen mv. Som eksempel på anvendelsen

heraf anføres skatter og afgifter.

Budgetvejledningens Afsnit 2.2.4.2 (om anden bevilling)

Iflg. budgetvejledningen, afsnit 2.2.4.2, fremgår det, at regnskaber af typen ”anden

bevilling” aflægges

efter de udgiftsbaserede principper. Endvidere fremgår af afsnit

2.2.4.2, at:

”Såfremt størrelsen af et betydeligt krav mod staten ikke kan opgøres endeligt inden

regnskabsårets udløb, skal udgiften registreres i regnskabet for det pågældende

finansår på grundlag af et dokumenteret skøn, og således at korrektion af udgiften

foretages i det finansår, hvor

kravet kan opgøres endeligt”.

Regnskabsmæssig behandling af væsentlige skattesager

10 af 15

Intern Revisions vurdering

Jf. ovenfor følger det af bestemmelserne for udgiftsbaserede regnskaber, at

betydelige skattekrav mod staten, som ikke kan opgøres endeligt, skal indregnes på

grundlag af dokumenterede skøn. I det år, hvor skattesagen afgøres, indregnes

eventuelle korrektioner til det skønnede beløb.

Budgetvejledningen indeholder således en skærpelse af kravet om indregning af

skattekrav i forhold til regnskabsbekendtgørelsen, hvor forholdet kun er omtalt

indirekte i forbindelse med indregning af skatteindtægter, jf. ”så snart beløbet kan

opgøres og senest på betalingstidspunktet”. Det skal endvidere bemærkes, at der

her omtales begrebet ”skøn”, der ikke ses omtalt andre steder i forbindelse med

udgiftsbaserede regnskaber. Som følge af, at der ikke findes fortolkninger af

begrebet ”skøn” i eksisterende vejledninger om udgiftsbaserede regnskaber har vi

fortolket anvendelsen

af begrebet ”skøn” ud fra regnskabsvejledninger vedrørende

omkostningsbaserede regnskaber, hvor ”skøn” anvendes i en række

sammenhænge, blandt andet i forbindelse med indregning og måling af

regnskabsposten ”Hensatte forpligtelser”, jf. nedenfor.

2.3. Moderniseringsstyrelsens regnskabsvejledninger

I Moderniseringsstyrelsens vejledninger findes der ud over omtalen af indtægter og

udgifter i budgetvejledningen, jf. ovenfor, ikke en nærmere definition af eller

vejledning om indregning og måling af tilgodehavender og forpligtelser i

udgiftsbaserede regnskaber.

Med henblik på at definere indregnings- og målingskriterierne for tilgodehavender

og forpligtelser i udgiftsbaserede regnskaber har vi derfor hentet inspiration i de

eksisterende regnskabsvejledninger for omkostningsbaserede regnskaber, jf.

nedenfor.

2.3.1. Efterfølgende begivenheder

Efterfølgende begivenheder er defineret i Økonomistyrelsens (nu Moderniserings-

styrelsen) vejledning ”Periode- og årsafslutning”, Procesvejledning nr. 7 fra

december 2005, afsnit 7.1.2.

”Der kan indtræffe forhold efter finansårets udløb, som be-

eller afkræfter forhold,

der eksisterede på balancedagen. En verserende/uafsluttet retssag kan for

eksempel have fundet sin afklaring inden gammelt regnskabsår er afsluttet og er

gået virksomheden

imod. ”

Det fremgår endvidere:

”Derimod skal for eksempel afgivelse af garantier, og effekten af eventuelle

retssager vedrørende begivenheder eller transaktioner foretaget eller indtruffet efter

balancedagen ikke bogføres, selvom sådanne oplysninger foreligger inden

årsrapporten offentliggøres.

”

Intern Revisions vurdering

Det betyder, at såfremt der i en væsentlig skattesag, som verserer på balance-

dagen pr. 31/12 træffes afgørelse i perioden fra 1/1 2016 og frem til regnskabet

aflægges i marts det efterfølgende år, da skal forpligtelsen eller tilgodehavendet

vedrørende skattesagen indregnes på grundlag af afgørelsen truffet i 2016. Det

afgørende er, at begivenheder og hændelser har fundet sted senest på

balancedagen pr. 31/12, dvs. at skattesagen har været verserende på

Regnskabsmæssig behandling af væsentlige skattesager

11 af 15

balancedagen pr. 31/12 og at den har fundet sin afgørelse inden regnskabet

aflægges det efterfølgende år.

2.3.2. Forpligtelser

–

afgjorte skattesager

For indregning og måling af forpligtelser kan der hentes inspiration i

Moderniseringsstyrelsens vejledning om hensatte forpligtelser, jf. ”Vejledning om

den regnskabsmæssige håndtering

af hensatte forpligtelser”, april

2012, s. 4:

”En gældsforpligtelse er kendetegnet ved, at både tidspunkt for betaling, beløbets

størrelse og betalingsmodtageren er kendte på balancedagen. Er et eller flere af

disse forhold uafklarede, skal den i stedet bogføres som hensat forpligtelse eller

oplyses om i en note som eventualforpligtelse.

”

Intern Revisions vurdering

For så vidt angår de beløbsmæssige konsekvenser af afgjorte skattesager, som

endnu ikke er indregnet i regnskabet, bør beløbene kunne opgøres ret præcist ud

fra de trufne afgørelser, da både tidspunkt for betaling, beløbets størrelse og

betalingsmodtageren er kendte på balancedagen. Der vil derfor som udgangspunkt

være tale om en gældsforpligtelse. I forbindelse med indregningen heraf skal der

tages højde for sandsynligheden for, at Skatteministeriet eller skatteyderen vil anke

en afgørelse og foretages en vurdering af konsekvenserne heraf, jf. nedenfor om

sandsynligheden for forpligtelsens indtræden.

2.3.3. Forpligtelser

–

verserende skattesager

For så vidt angår verserende skattesager på balancedagen pr. 31/12 skal der

foretages indregning heraf, såfremt der er tale om en sandsynlig forpligtelse

(hændelsen i form af anlæggelse af en skattesag er indtruffet pr. 31/12 og der er

tale om en sandsynlig forpligtelse), som blot er uvis med hensyn til beløbsstørrelse

og/eller betalingstidspunkt, jf. ”Vejledning om den regnskabsmæssige håndtering

hensatte forpligtelser”, april

2012, s. 5:

”Med sandsynlig forpligtelse menes, at sandsynligheden for, at forpligtelsen skal

indfries er større end sandsynligheden for, at forpligtelsen ikke indtræder, dvs. at

sandsynligheden

er større end 50 pct.”

Intern Revisions vurdering

Sandsynligheden går således på, at Skatteministeriet vurderer, om udfaldet af

sagen er til Skatteministeriet eller skatteyderens fordel. Herunder skal der foretages

en vurdering af de enkelte krav i sagen, risici forbundet hermed mv.

Beløbsstørrelsen skal opgøres ud fra de konkrete krav i skattesagen. Når

Skatteministeriet har vurderet, at det er sandsynligt, at et krav vil blive vundet eller

tabt ganges sandsynligheden på det enkelte kravs størrelse. Skatteministeriet

udøver i forbindelse med vurderingerne skøn over udfaldet af de enkelte sager.

Et eksempel herpå er, at en skatteyder har anlagt en skattesag mod staten på 100

t.kr. og det pr. 31/12 vurderes, at sandsynligheden for, at staten vil tabe sagen er 60

%, da indregnes en forpligtelse på 60 t.kr. i regnskabet. Hvis det vurderes, at

sandsynligheden for, at staten vil tabe sagen er 40 %, da indregnes der ikke en

forpligtelse i regnskabet, da sandsynligheden er mindre en 50 %. Der findes ikke

krav om noteoplysninger om eventualforpligtelser i udgiftsbaserede regnskaber.

Såfremt der i udgiftsbasererede regnskaber havde været krav om noteoplysninger

om eventualforpligtelser på samme måde som i de omkostningsbaserede

regnskaber, skulle der i sidstnævnte tilfælde have været oplyst om, at der på

Regnskabsmæssig behandling af væsentlige skattesager

12 af 15

balancedagen verserede en skattesag på 100 t.kr., herunder ledelsens vurdering af

udfaldet af skattesagen.

Det er vores vurdering, at der gælder de samme bestemmelser med hensyn til

indregning og måling af tilgodehavender fra såvel afgjorte som verserende

skattesager.

De afledte sagsomkostninger, renter, gebyrer mv. skal indregnes efter samme

principper som selve skattekravet. Dette gælder for såvel verserende som afgjorte

skattesager.

Såfremt Kammeradvokaten har været involveret i skattesagen, kan Kammer-

advokaten med fordel inddrages i vurderingen af risici og sandsynligheder samt ved

opgørelse af skønnede tab og gevinster.

Den fremrykkede indregning af de beløbsmæssige konsekvenser fra afgjorte og

verserende skattesager bør foretages ud fra en vurdering af væsentlighed for såvel

regnskabet for § 38 som helhed som ud fra en vurdering af væsentlighed for den

enkelte skat/afgift/toldart i regnskabet for § 38. Der bør i første omgang skabes et

overblik over de væsentligste afgjorte og verserende skattesager, som ikke er

indregnet i §38 regnskabet.

2.3.4. Forpligtelser

–

genoptagelser

Genoptagelser, som kan forventes at udspringe af en truffen afgørelse, skal først

indregnes på det tidspunkt, hvor staten eller skatteyderen anlægger skattesagen

eller anmoder om genoptagelse. Det betyder eksempelvis, at der i forbindelse med

en væsentlig skattesag, som verserer på balancedagen pr. 31/12, hvor der træffes

afgørelse i februar det efterfølgende år og hvor skattekravet fra den pågældende

skattesag skal indregnes i regnskabet, ikke samtidigt skal foretages indregning af

de skattekrav, som opstår ved, at andre skatteydere anlægger lignende skattesager

i perioden fra afgørelsen i februar i regnskabsåret og frem til regnskabsaflæggelsen.

Disse nye krav vedrører hændelser i 2016 og skal derfor, under forudsætning af, at

de opfylder indregningskriterierne, først indregnes i regnskabet for det efterfølgende

år.

Skatteministeriets instrukser

3.1. Ministerieinstruks for Skatteministeriet

”Skatter og afgifter i finanslovens § 38” indgår i Skatteministeriet, jf. pkt. 1.1.

Ansvaret

for

udarbejdelsen

retvisende

virksomhedsregnskaber

Skatteministeriets koncern ligger i den enkelte virksomhed, jf. pkt. 2.1.1.

For så vidt angår ansvaret for regnskabet for § 38 i Departementet fremgår følgende

af pkt. 2.1.2:

”Afdelingen for Jura, politik og samfundsøkonomi i departementet er

hovedkontoansvarlig i forbindelse med virksomheden Skatter og Afgifter (§ 38). De

relevante fagkontorer varetager opgaver vedrørende overvågning af, om størrelsen

af indtægterne (er, red.) rimelige under hensyntagen til den forløbne del af

finansåret, jf. Finansministeriets bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om

statens regnskabsvæsen mv., jf. § 37.

For så vidt angår ansvaret for regnskabet for § 38 i SKAT fremgår følgende af pkt.

2.1.3:

Regnskabsmæssig behandling af væsentlige skattesager

13 af 15

”På regnskabsområdet varetager SKAT planlægningen og styringen af

regnskabsopgaverne for §§ 9 og 38, herunder den daglige regnskabsmæssige

registrering, regnskabsføring og betalingsforretning”.

Derudover fremgår det af ministerieinstruksen, at budgetansvaret for § 38 er

placeret i afdelingen Samfundsøkonomisk Matrice, jf. pkt. 2.5.1.

Regnskabet for § 38 skal aflægges efter udgiftsbaserede principper, jf. pkt. 2.6:

”For Skatter og afgifter (§ 38) anvendes det udgiftsbaserede regnskabsprincip”.

Intern Revisions vurdering

Det fremgår af Ministerieinstruksen, at ansvaret for udarbejdelse af regnskabet for

§ 38 er placeret hos SKAT. Departementet er hovedkontoansvarlig for

virksomheden § 38.

3.2. Virksomhedsinstruks for § 38, virksomhed 0903

Følgende fremgår bl.a. af virksomhedsinstruksens pkt. 3.3:

”Virksomheden har under hensyn til opgavens karakter fået dispensation fra kravet

i regnskabsbekendtgørelsens § 39 om udarbejdelse af årsrapport. Moderniserings-

styrelsen har tilkendegivet, at dispensationen gælder så længe virksomhed 0903

alene indeholder hovedkonti med bevillingstypen

”anden bevilling”.

Intern Revisions vurdering

Virksomhedsinstruksen bekræfter hermed, at regnskabet for § 38 skal aflægges

efter bevillingstypen

”anden bevilling”.

3.3. Regnskabsinstruks for Skatteministeriets Koncern § 38

Følgende beskrivelse fremgår af Regnskabsinstruks for § 38 afsnit 2.3.2

”Årsafslutningen”:

”Hvis SKATs systemer beregner opgørelserne på et tidspunkt, så væsentlige beløbs

indregning forskydes fra det korrekte indregningstidspunkt (f. eks. beregning af en

truffen afgørelse) skal der inden den afsluttende regnskabs-aflæggelse for

finansåret, ske registrering på en udgifts- eller indtægtskonto i regnskabet for det

pågældende finansår. Registrering sker på grundlag af et skøn og således, at

korrektion af beløbet foretages i enten supplementsperioden for finansåret eller det

finansår, hvor kravet kan opgøres endeligt. Ved væsentlig forstås i denne

bestemmelse en betydelig afvigelse i forhold til det normale for den pågældende

skat/afgift/told mv.

Hvis størrelsen af et væsentligt krav til eller mod SKAT ikke kan opgøres endeligt,

skal der inden den afsluttende regnskabsaflæggelse for finansåret, ske registrering

på en udgifts- eller indtægtskonto i regnskabet for det pågældende finansår.

Registreringen sker på grundlag af et skøn og således, at korrektion af beløbet

foretages i enten supplementsperioden for finansåret eller det finansår, hvor kravet

kan opgøres endeligt. Ved væsentlig forstås i denne bestemmelse en betydelig

afvigelse i forhold til det normale for den pågældende skat/afgift/told mv.

Intern Revisions vurdering

Regnskabsinstruksen præciserer således, at såvel verserende skattesager anlagt

af staten mod skatteydere som verserende skattesager anlagt af skatteydere mod

staten skal indregnes baseret på dokumenterede skøn.

Regnskabsmæssig behandling af væsentlige skattesager

14 af 15

Endvidere præciseres det, at SKATs egne afgørelser i 2015 eller tidligere, som ikke

er indregnet i regnskabet pr. 31/12 2015, f.eks. fordi afgørelsen endnu ikke har

resulteret i en ind- eller udbetaling, skal bogføres i regnskabet pr. 31/12 2015.

Følgende beskrivelse fremgår af Regnskabsinstruksens afsnit 2.6.3.1

Regelgrundlag:

”Den anvendte regnskabspraksis i SKAT er baseret på udgiftsprincippet som ligger

til grund for den gældende regnskabspraksis under de øvrige bevillingstyper i staten

og er beskrevet i Bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. og

Moderniseringsstyrelsens regelsæt på baggrund heraf (Økonomisk Administrative

Vejledning (ØAV), Budgetvejledning. ”

Intern Revisions vurdering

Vi er enige i henvisningen til gældende regelgrundlag, hvorfra de relevante

bestemmelser er gennemgået ovenfor.

Regnskabsmæssig behandling af væsentlige skattesager

15 af 15