SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

7. december 2015

J. nr. 15-1772409

Plannr. 115-049

Intern Revision

Rapport 2015

Indsats

SKATs opfølgning på sager om svig og

uregelmæssigheder (Told)

Modtager

Direktør Jesper Rønnow Simonsen

Kopi

Direktør for Indsats Jim Sørensen

Direktør for IT Karsten Juncher

Departementet

Rigsrevisionen

DG Budget, EU-Kommissionen

Revision

Rådgivning

Rapportering

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren

Intern Revision (IR) har, jævnfør orienteringsbrev af 10. juni 2015, revideret

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder. Den udførte revision

er en del af den samlede revision for 2015.

Rapporten indeholder en samlet konklusion omfattende det reviderede område. I

konklusionsafsnittet redegør vi for de observationer, som konklusionen i det

væsentligste er baseret på. Konklusionsafsnittet indeholder Intern Revisions

bedømmelse af det reviderede område samt en beskrivelse af grundlaget for

bedømmelsen. Det vil derfor almindeligvis være tilstrækkeligt at læse selve

rapporten. Såfremt der ønskes uddybning og detaljering, henvises der til

bilagene.

Rapportens bilag 1 indeholder en systematisk fremstilling af de observationer,

som den udførte revision har givet anledning til. Bilaget indeholder tillige en

vurdering af de tilknyttede risici samt Intern Revisions forslag til anbefalinger, der

kan formindske de vurderede risici. Med udgangspunkt i risikovurderingerne har

SKAT udarbejdet handleplaner med henblik på at formindske de vurderede risici.

Intern Revisions anbefalinger har været anvendt som inspiration ved

udarbejdelse af handleplaner. Vi vil løbende vurdere implementeringen af SKATs

handleplaner.

Rapportens bilag 2 indeholder en beskrivelse af de prioriteringer, der er anvendt

ved klassifikationen af de enkelte observationer. Bilaget indeholder herudover en

beskrivelse af koblingen mellem observationernes prioriteringer og den samlede

overordnede konklusion.

Rapportens bilag 3 indeholder en ordliste over særlige anvendte begreber mv.

Rapportens bilag 4 indeholder en liste over Intern Revisions stikprøve.

Rapporten har været fremsendt i udkast til den reviderede enhed med henblik på

at sikre, at Intern Revision og den reviderede enhed har en ensartet opfattelse af

de observerede forhold. SKAT har efterfølgende udarbejdet handleplaner.

København, den 7. december 2015

Kurt Wagner

Revisionschef

Anette Frøsig

Manager

Revision af SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder

[Titel på revisionen]

2 af 48

Formålet med revisionen har været at få bekræftet

1. At SKAT har etableret procedurer og forretningsgange mv, der sikrer

en effektiv, korrekt og rettidig opfølgning på sager om svig og

uregelmæssigheder, og

2. At i tilfælde af, at unddragne toldbeløb bliver korrekt og rettidigt

fastlagt, bogført, opkrævet og afregnet til EU.

Baggrund

Som en del af revisionen af EU’s egne indtægter har EU-Kommissionen (DG

Budget) og Skatteministeriets Interne Revision (IR) aftalt, at revisionsemnet for

finansåret 2015 omfatter ”SKATs opfølgning på sager om svig og

uregelmæssigheder”.

Det er traktatbestemt, at EU og medlemsstaterne skal bekæmpe svig og

enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, jf.

Traktat om Unionens Funktionsmåde (EUF) artiklerne 310, stk. 6 og 325.

For at sikre en effektiv beskyttelse af EU’s finansielle interesser (Det indre

marked), er det afgørende, at medlemsstaterne modtager aktuelle og korrekte

underretninger om svig og uregelmæssigheder fra henholdsvis EU-

Kommissionen og andre medlemslande. Procedurerne er bl.a. reguleret i Rådets

Forordning (EF) Nr. 515/97 om gensidig bistand.

Tilsvarende er det afgørende, at SKAT ved modtagelsen af sådanne

underretninger gennemfører en kontrolmæssig opfølgning samt i givet fald

underretter EU-Kommissionen og andre medlemsstater, når det er SKAT, som

konstaterer tilfælde, hvor der er sket svig og uregelmæssigheder.

SKAT er forpligtiget til at foretage korrekt og rettidig fastlæggelse, bogføring,

opkrævning af toldbeløb, når det konstateres, at der er sket unddragelse af et

givent toldbeløb. Dette skal ske under iagttagelse af de frister mv. der er

reguleret i EU-lovgivningen.

I nogle tilfælde skal der ske rapportering af kontrolresultaterne til EU’s svigs-

bekæmpelseskontor (OLAF) og til EU’s svigsdatabase (OWNRES). På baggrund

af indberetninger fra medlemsstaterne har EU-Kommissionen opgjort følgende

toldbeløb

, som er efter opkrævet, som følge af svig og uregelmæssigheder:

Toldbeløb, dvs. eksklusiv moms og nationale afgifter

Revision af SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder

[Titel på revisionen]

3 af 48

•

2012: 530 millioner euro

2013: 379 millioner euro

2014: 957 millioner euro

Revisionen har hovedsagligt omfattet forretningsområdet Indsats. I relevant

tilfælde har forretningsområderne IT og Inddrivelse også været omfattet af

revisionen.

Revisionen er udført som en systemrevision, hvor der er udsendt spørgeskema til

Indsats, og der er gennemført interview af funktionsledere og sagsbehandlere.

Revisionen har omfattet følgende revisionsemner (kontrolmål):

Modtagne oplysninger om potentielle tilfælde af svig og

uregelmæssigheder bliver (uden unødigt ophold) vurderet og korrekt

forvaltet af SKAT.

Modtagne meddelelser om gensidig bistand (AM-meddelelser fra OLAF

)

og RIF

bliver behørigt kontrolmæssigt fulgt op af SKAT.

SKAT gennemfører kontrol af de af EU fælles prioriterede kontrolområder

(CPCA konceptet

Der sker korrekt og rettidig fastlæggelse, bogføring og afregning af EU’s

egne indtægter samt korrekt indberetning til EU-kommissionens

svigsdatabase (OWNRES).

IR anvender denne model til

operationel beskrivelse og

kategorisering af aktivitet-

erne i SKAT.

I forbindelse med denne

revision har vi revideret

følgende funktionsområder:

Rammevilkår for funktions-

områderne, Datafangst,

Opgørelse, Bogføring,

Opkrævning og Betaling.

I de enkelte observationer

har vi henvist til, hvilket

funktionsområde, som

observationen vedrører.

Kontoret for svigsbekæmpelse i EU

Risk information system

Common Priority Control Area (CPCA)

Revision af SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder

[Titel på revisionen]

4 af 48

Der er gennemgået materiale, der beskriver organisering, herunder forretnings-

gange og interne kontroller.

Der er foretaget en vurdering af SKATs risikoforvaltning og opfølgning. Dvs.

SKATs håndtering af data, registreringssystemer, risikoanalyse (tilvalg og

fravalg), kontrolresultater, fastlæggelse, bogføring og opkrævning af toldkrav,

indberetning til EU’s svigsdatabase (OWNRES) samt afregningen til EU.

Der er foretaget substansrevision af SKATs behandling af 13 AM-Meddelelser fra

OLAF samt 11 finansielle RIF-meddelelser fra andre medlemsstater og fra EU-

Kommissionen, GD TAXUD. Hovedparten af stikprøven vedrørende RIF har

omfattet RIF meddelelser fra GD TAXUD, idet IR har antaget, at de er relevante

for flere medlemsstater. Stikprøverne er udvalgt tilfældigt og dækker perioden af

risiko meddelelser udstedt fra 2010 og frem til 1. kvartal 2015. Der er udvalgt

stikprøver flere år tilbage i tiden, idet selve sagsbehandlingen af de ”ældste

sager” først var afsluttet i 2014.

Substansrevisionen har omfattet dokumentation for SKATs behandling af oven-

stående risikooplysninger og efterretninger samt eventuelle kontrolresultater.

Herunder har kontrolresultaterne omfattet revision af fastlæggelsen af toldkrav,

bogføring og afregning til EU samt indberetning til EU’s svigsdatabase

(OWNRES).

Revisionen har omfattet møder med én driftsenhed og to projekter i Indsats, Told:

1) SKAT Døgntjeneste, Told 19, (København) den 30. juni 2015 og den 9.

oktober 2015.

2) Projekt: Åbenlyse fejl/AM-meddelelser (Århus) i perioden 11. - 13. og 26.

august 2015.

3) Analysefunktionen (Middelfart) den 26. august 2015.

Materiale er modtaget senest fra SKAT den 9. november 2015.

Revisionen er gennemført af Tina D. Jørgensen og Anette Frøsig.

Det er vores vurdering, at kontrolmiljøet ved gennemførelse af processerne

vedrørende SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder har

behov for procesændringer i væsentligt omfang. Denne konklusion baserer vi på

følgende forhold:

Revision af SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder

[Titel på revisionen]

5 af 48

SKAT har ikke etableret procedurer og forretningsgange, der sikrer en

effektiv kontrolindsats af risikorelaterede oplysninger, som modtages fra

EU-kommissionen og andre medlemsstater.

Revisionen har vist, at der er væsentlige svagheder i den IT-mæssige

ramme, som skal sikre, at risikoforvaltningen og kontrollen kan it-

understøttes på en sikker og betryggende måde.

Der har ikke været effektive interne kontroller mv. til sikring af, at

risikoprofiler blev indsat i importsystemet eller at de fungerede efter

hensigten. Det har betydet, at SKATs elektroniske kontrolværktøj, til brug

for udtagelse af risikorelaterede importtransaktioner til kontrol, ikke har

været anvendt optimalt. Det har medført, at der er forøget risiko for, at

den danske stat bl.a. kan blive finansiel ansvarlig for tab af EU’s egne

indtægter (told) på ca. 57 mio. kr.

Revisionen har vist, at der generelt i Indsats, told mangler overblik over

den kontrolmæssige indsats, ligesom der på nogle områder mangler

dokumentation for risikoanalyser og kontrolmæssige tiltag samt

kontrolresultater.

Her redegøres i punktform kort for de væsentligste prioriteret 1 og prioritet 2

observationer.

Vi har prioriteret de observerede forhold således:

Revisionsemne

Behandling af

risikooplysninger

Kontrolmæssig

opfølgning mv.

EU’s fælles

prioriterede

kontrolområder

Fastlæggelse,

bogføring og

afregning af EU’s

egne indtægter mv.

I alt

Prioritet 1

Kritisk for

forretningen

Prioritet 2

Væsentlig for

forretningen

Prioritet 3 / 4

Mindre betydning

for forretningen

I alt

Prioriteringerne skal ses i forhold til det reviderede område og er nærmere defineret i

bilag 2.

Revision af SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder

[Titel på revisionen]

6 af 48

Vi har modtaget handleplaner fra de reviderede direktørområder. Det er vores

vurdering, at implementeringen af de udarbejdede handleplaner i væsentlig

omfang vil medvirke til en reduktion af de vurderede risici.

Vi skal dog anføre, at observation 4.2, som vedrører risikoen for at SKAT bliver

finansielt ansvarlig for tabet af EU’s egne indtægter (told) som følge af

myndighedsfejl.

Intern Revision skal henvise til EU-domstolens dom C-392/02 som fastslår, at

medlemsstaterne er finansielt ansvarlige for de fejl, der begås af

toldmyndigheden og som medfører at toldbeløb ikke kan opkræves hos

importøren.

I præmis 61 og 67 fremgår det, at medlemsstaterne er forpligtiget til at fastlægge

toldbeløbet så snart beløbet kan opgøres og debitor er kendt, ligesom

medlemsstaterne er forpligtiget til at overdrage beløbet til Kommissionen.

Domstolen har bekræftet, at toldkodeksens bestemmelser om bogføring alene

regulerer forholdet mellem toldmyndighederne og importøren (debitor), mens

Rådets afgørelse 94/728 om ordningen for Fællesskabets egne indtægter

regulerer forholdet mellem EU og medlemsstaterne.

Intern Revision skal derfor henvise til at sager om finansielt ansvar som følge af

myndighedsfejl behandles efter reglerne mellem medlemsstaterne og EU.

Det fremgår bl.a. af dommen, at den danske regering er enig i, at det følger af

loyalitetsprincippet i artikel 4 (tidligere artikel 10 i EF) i Traktat om den

europæiske Union, at der påhviler medlemsstaterne en pligt til gennem en

effektiv organisation af deres administration at sørge for, at EU’s egne indtægter

opkræves korrekt og stilles til rådighed for Unionen, jf. præmis 39.

Intern Revision er derfor også af den opfattelse, at SKAT som toldmyndighed bør

have en strategi for eventuelt at så vidt muligt at nå at fastlægge et toldkrav før

det forælder. Det kan eksempelvis være en strategi om at prioritere kontrollen af

de angivelser, der er ved at forælde, før andre angivelser i efterkontrolsagen.

Revision af SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder

[Titel på revisionen]

7 af 48

Bilag 1: Observationer, risici og anbefalinger

Nr.

Observationer

Risici

Der er risiko for, at SKAT ikke kan

redegøre for, hvorvidt Danmark har

opfyldt EU lovgivningens krav om, at

medlemsstaterne skal være med til

at bekæmpe svig og enhver

ulovlighed, der skader Unionens

finansielle interesser, jf. traktaten

om den Europæiske Unions

funktionsmåde, artiklerne 310, stk. 6

og 325, stk. 1 og 3.

Anbefalinger

Vi anbefaler, at SKAT Døgntjeneste

tilrettelægger processer, der sikrer, at der

altid vil være tilgængelig dokumentation for

behandlingen af RIF-meddelelser.

Dette kan bl.a. ske ved hjælp af Captia, som

er godkendt af datatilsynet til sådanne formål.

Til inspiration kan vi henvise til tidligere

gældende interne meddelelser af 18. juni 2001

og 29. august 2005, hvor det bl.a. fremgår, at

alle risikoprofiler skal journaliseres, og at der

skal foreligge dokumentation og

beslutningsgrundlag for at oprette en

risikoprofil.

Vi anbefaler, at når en opgave består af flere

delprocesser, så skal det sikres, at der

tilknyttes flere medarbejdere til en opgave.

Alternativt kan der i dele af processen ske en

kvalitets- og godkendelsesprocedure af en

anden medarbejder eller leder.

Informationer om potentielle risici for svig og uregelmæssigheder bliver korrekt forvaltet og risikovurderet af SKAT

1.1

Manglende dokumentation for styring og

fra

behandling af RIF-meddelelser

2015

Perioden før 1.1. 2014.

Priori

RIF-meddelelserne er med til at sikre, at

tet 1

medlemsstaterne og EU-Kommissionen

hurtigt og effektivt kan udveksle oplysninger

med hinanden om identificerede risici af

svig og uregelmæssigheder.

Det er i høj grad EU, der opstiller rammer

og krav for SKATs opgavevaretagelse som Det indebærer altid en risiko for

forretningen, når alle processerne

toldmyndighed, når det drejer sig om

beskyttelsen af EU’s finansielle interesser. bliver gennemført af én og samme

medarbejder, uden der findes

EU-kommissionen forventer, at

kompenserende kontroller i form af

medlemsstaterne beskytter Unionens indre godkendelsesprocedurer eller

interne kontroller.

marked bedst muligt. SKAT skal derfor

løbende kunne begrunde og dokumentere

sine aktiviteter på toldområdet.

Hele kontrollen af varer, der angives til

import og passerer Danmarks

landegrænse, er baseret på, at

Revision af SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder

8 af 48

Nr.

Observationer

risikoprofilerne i importsystemet ”fanger” og

udtager angivelser til kontrol på baggrund

af specifikke definerede risici og

programmerede kriterier.

Indtil 1.1. 2014 blev RIF meddelelser fra

EU- Kommissionen og andre

medlemsstater varetaget alene af én

medarbejder i SKAT. Alle opgavens

processer omfattende risikoanalyser,

konklusioner og eventuelt programmeringer

af risikoprofiler i importsystemet blev

således varetaget af én medarbejder.

IR har udtaget i alt 4 RIF-meddelelser fra

EU-Kommissionen for perioden 2012 og

2013. SKAT har ikke kunnet levere

dokumentation for behandlingen af de

nævnte 4 RIF-meddelelser, herunder

risikovurderingen eller for programmering af

risikoprofiler i importsystemet.

Der var ikke etableret en struktureret

forretningsgang og risikoanalyse for

behandlingen af RIF-meddelelser.

Det skyldtes, at SKATs indsatsmedarbejder

anså RIF-meddelelser, som

inspirationsmateriale uden juridisk krav om,

at RIF meddelelsen skulle behandles af

Risici

Anbefalinger

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

9 af 48

Nr.

Observationer

SKAT.

Risikovurderingen og programmeringen af

risikoprofiler på baggrund af RIF-

meddelelser var ikke dokumenteret i

Captia. Programmerede risikoprofiler i

importsystemet, kunne ikke dokumenteres

for perioden forud for migreringen af

risikoadministrationsmodulet i toldsystemet

i december 2013.

Det har ikke kunnet konstateres, at der har

været gennemført intern kontrol eller

godkendelse i nogen af de ovennævnte

processer.

Risici

Anbefalinger

Observationen omfatter funktionsområdet datafangst.

SKATs indsatsaktiviteter udgør en del af den interne kontrol rettet mod datafangsten.

Handleplan:

SKAT Døgntjeneste

Ansvarlig for handleplan:

Lederen af SKAT Døgntjeneste

Tidsfrist:

1. kvartal 2016

”Manglende dokumentation for styring og behandling af RIF-meddelelser”.

SKAT vil imødekomme de af Intern Revision foreslåede anbefalinger.

”Vi anbefaler, at SKAT Døgntjeneste tilrettelægger processer, der sikrer, at der altid vil være tilgængelig dokumentation for

behandlingen af RIF-meddelelser”:

Fremadrettet vil al dokumentation ske i Captia. Hver EU-RIF vil få sit eget Captia-nummer. I de tilfælde hvor en ikke ”EU RIF” giver anledning

til tiltag, efterkontrol/profil, vil der også her ske aktering på selvstændigt captia-nummer. Der udarbejdes procedure, hvor anmodninger om

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

10 af 48

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

indsættelse af profil fremadrettet skal akteres i Captia samt dokumentation for fravalg. Dokumentation, beslutningsgrundlag, opfølgning og

kontrolresultat skal ligeledes akteres i Captia. Anmodning, baggrundsmateriale samt captia-nummer sendes fra de enkelte toldenheder til

SKAT Døgntjeneste. Captia nummer vil blive indsat i et af SKAT udarbejdet excel-ark. Der vil fremadrettet efter en konkret vurdering i SKAT

Døgntjenesteske ske testkørsel af oprettede profiler med henblik på at konstatere om profiler er oprettet korrekt. SKAT Døgntjeneste er i

dialog med IT om funktionaliteten.

1.2

Risikoanalysen vedrørende RIF

fra

meddelelser er ikke fuldt ud dokumenteret,

2015

ligesom risikoanalysen ikke har haft fokus

på fremadrettede risici.

Priori

tet 1

Perioden efter 1.1.2014

Dokumentationen for risikovurderingen

(tilvalg og fravalg) foreligger ikke fuldt ud

for RIF meddelelser. Der er kort angivet

SKATs konklusion og eventuelle tiltag mv.

Toldmyndighederne kan hermed straks

iværksætte kontrolhandlinger, der

imødegår omdirigering af import af varer,

som er forbundet med potentielle

svigagtigheder eller ulovligheder, f.eks.

urigtig angivelse for at undgå højere

toldsats, jf. EU- Kommissionens

”Vejledning i brug af

risikoinformationsformularen (RIF) for

ansatte i Toldvæsenet”

Ved behandlingen af RIF-meddelelser og

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

Der er risiko for, at der sker

omdirigering af svigagtige eller

ulovlige importer af varer til EU’s

indre marked via Danmark, og at

SKAT dermed ikke i tilstrækkelig

grad medvirker til at beskytte EU’s

finansielle interesser.

Det kan medføre forøget risici for,

at toldbeløb ikke bliver rettidigt og

korrekt opkrævet hos importørerne

(debitorerne).

For at styrke risikoforvaltningen hos SKAT

Døgntjeneste anbefaler vi:

At risikoanalysen også omfatter en

analyse af fremadrettede risici for svig

og uregelmæssigheder af importer via

Danmark til EU’s indre marked. En

risikoanalyse skal ikke kun basere sig

på, hvorvidt der tidligere har været

importer til Danmark.

At SKAT Døgntjeneste får inspiration

og sparring fra projektet ”Åbenlyse

fejl/AM-meddelelser” vedrørende

risikoanalyse, risikoværktøj

dokumentation samt styringen af

processen, jf. projektets styring og

risikoanalyse af AM-meddelelser.

Det bør overvejes om anvendelsen af

risikoanalyseværktøjet Tableau er

hensigtsmæssigt til brug for SKAT

Døgntjeneste generelle

opgavevaretagelse af overvågning af

Danmarks grænser mv.

11 af 48

Nr.

Observationer

den tilknyttede risikoanalyse, foretog

SKAT Døgntjeneste en udsøgning af

tidligere importangivelser ud fra de

kriterier, som fremgik af RIF-meddelelsen.

Såfremt udsøgningen viste, at der ikke

tidligere havde været importangivelser,

der matchede kriterierne i RIF-

meddelelsen, foretog SKAT Døgntjeneste

ikke yderligere. Dette medførte, at der ikke

blev indlagt risikoprofiler i importsystemet.

SKAT Døgntjeneste har ikke i forbindelse

med risikoanalyser haft fokus på de

fremadrettede hændelser. Dermed var

risikoanalysen ikke med til at forhindre

omdirigering af import fra et medlemsland

til et andet medlemsland, hvor svig eller

uregelmæssigheden kan lade sig gøre.

Risici

Anbefalinger

Observationen omfatter funktionsområdet datafangst.

SKATs indsatsaktiviteter udgør en del af den interne kontrol rettet mod datafangsten.

Handleplan:

SKAT Døgntjeneste

Ansvarlig for handleplan:

Lederen af SKAT Døgntjeneste

Tidsfrist:

1. kvartal 2016

”Risikoanalysen vedrørende RIF meddelelser er ikke fuldt ud dokumenteret, ligesom risikoanalysen ikke har haft fokus på

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

12 af 48

Nr.

Observationer

fremadrettede risici. ”

Der udarbejdes en procedure herfor.

Risici

Anbefalinger

”Dokumentationen for risikovurderingen (tilvalg og fravalg) foreligger ikke fuldt ud for RIF meddelelser”:

”Såfremt udsøgningen viste, at der ikke tidligere havde været importangivelser, der matchede kriterierne i RIF-meddelelsen, foretog

SKAT Døgntjeneste ikke yderligere. Dette medførte, at der ikke blev indlagt risikoprofiler i importsystemet. ”:

Der er allerede ændret procedure for så vidt angår de omhandlede finansielle EU-RIF’er. I stedet for periodemæssige søgninger på

oplysningerne, i de tilfælde hvor der ikke har været konstateret import/eksport ved den første søgning (praksis indtil september 2015), bliver

der nu indsat forebyggende profiler. SKAT vil imødekomme de af Intern Revision nævnte anbefalinger. SKAT Døgntjeneste er i færd med at

undersøge muligheden for at implementere risikoanalyseværktøjet Tableau.

Modtagne meddelelser om gensidig bistand (AM-meddelelser fra OLAF) og RIF bliver kontrolmæssigt fulgt op af SKAT

Der er risiko for, at der sker

omdirigering af svigagtige eller

ulovlige importer af varer til EU

via Danmark, og at SKAT

dermed ikke medvirker i

tilstrækkelig grad til at beskytte

EU’s finansielle interesser.

Der er en forøget risiko for, at

EU’s finansielle interesser ikke

bliver tilstrækkeligt beskyttet, hvis

SKAT ikke følger hurtigt og

effektivt op på informationer om

svig og uregelmæssigheder.

Det kan medføre risici for, at

toldbeløb ikke bliver rettidigt og

Vi anbefaler:

At SKAT Døgntjeneste straks

iværksætter en behandling af 222

skabelonerne til risikoprofiler, som

ligger ubehandlet hen.

At SKAT Døgntjeneste iværksætter en

undersøgelse af de finansielle

konsekvenser af, at der i flere måneder

har været finansielle risikoprofiler, der

ikke er blevet programmeret i

importsystemet. Resultatet, herunder

dokumentation skal forelægges IR og

EU-Kommissionen, DG Budget.

At SKAT Døgntjeneste får etableret

procedurer, der sikrer, at alle

13 af 48

2.1

Manglende procedure i SKAT Døgntjeneste

fra

for tilbagemelding og underretning til andre

2015

driftsenheder i SKAT om programmeringen

af risikoprofil mv.

Priori

tet 1

Fra 1.1. 2014 har SKAT Døgntjeneste haft

ansvaret for behandlingen af RIF-

meddelelser fra EU-Kommissionen.

I samme periode og frem til 1. 9. 2015 har

analysefunktionen (Told) haft ansvaret for

at behandle RIF meddelelser, som er

udfærdiget af andre medlemsstater.

Den 1.4.2015 blev der indført en styring af

behandlingen af RIF meddelelserne i form

af et Excel dokument, indeholdende

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

Nr.

Observationer

oversigt over risikovurderede RIF-

meddelelser.

Der mangler dog stadig styring og kontrol

af, hvorvidt og hvornår SKAT

Døgntjeneste har foretaget den

efterfølgende programmering af

risikoprofiler i importsystemet.

Der blev således ikke foretaget en

ledelsesmæssig opfølgning af, hvorvidt

modtagne skabeloner til risikoprofiler blev

programmeret i importsystemet i

overensstemmelse med risikoanalysens

resultat.

SKAT Døgntjeneste underrettede ikke

analysefunktionen, om der var

programmeret en risikoprofil i

importsystemet.

IR har konstateret, at ved udgangen af

august 2015 havde SKAT Døgntjeneste

modtaget 227 stk. skabeloner til oprettelse

af risikoprofiler i importsystemet, hvoraf 222

af skabelonerne endnu ikke var

programmeret i importsystemet.

Analysefunktionens arbejde med at

Risici

korrekt fastlagt og opkrævet hos

debitorerne (importørerne).

Medfører dette et tab af EU’s

egne indtægter er der ligeledes

risiko for, at SKAT bliver finansielt

ansvarlig for tabet af EU’s egne

indtægter.

Anbefalinger

modtagne skabeloner til oprettelse af

risikoprofiler bliver behandlet uden

unødigt ophold, og at proceduren er

kontrolegnet og kan sikres via interne

kontroller.

At der etableres procedurer for

kommunikation med de pågældende

indsatsmedarbejdere, der på baggrund

af en risikoanalyse, har fremsendt en

skabelon til oprettelse af en risikoprofil.

Til brug for ovennævnte kan vi anbefale:

At SKAT Døgntjeneste anvender

Captia til dokumentation for

behandlingen af RIF meddelelser, når

risikoanalysen indebærer yderligere

kontrolmæssige foranstaltninger.

At Captia fremover vil indeholde

dokumentation for

beslutningsgrundlaget for oprettelsen

af en risikoprofil i toldsystemet,

kommunikation med andre

driftsenheder samt opfølgning og

kontrolresultater. (Inspiration kan bl.a.

findes i de tidligere gældende interne

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

14 af 48

Nr.

Observationer

foretage risikoanalyse og udfylde

skabeloner til programmering af

risikoprofiler har således været forgæves.

IR har fået oplyst, at heraf vedrører 60 af

risikoprofilerne finansielle risici. De øvrige

kan derfor omfatte risici vedrørende

varemærkeforfalskning, miljø, sikkerhed og

sundhed.

Risici

Anbefalinger

meddelelser af 18. juni 2001 og 29.

august 2005).

Observationen omfatter funktionsområdet datafangst.

SKATs indsatsaktiviteter udgør en del af den interne kontrol rettet mod datafangsten.

Handleplan:

SKAT Døgntjeneste

Ansvarlig for handleplan:

Lederen af SKAT Døgntjeneste

Tidsfrist:

Snarest.

”Manglende procedure i SKAT Døgntjeneste for tilbagemelding og underretning til andre driftsenheder i SKAT om

programmeringen af risikoprofil mv”:

SKAT udarbejder procedurebeskrivelse for så vidt angår oprettelse og behandling af profiler. Procedurebeskrivelsen vil omfatte

dokumentation, aktering, sagsbehandlingstider, kommunikation, testkørsel mv. vedrørende aktering i Captia se pkt. 1.1.

”IR har konstateret, at ved udgangen af august 2015 havde SKAT Døgntjeneste modtaget 227 stk. skabeloner til oprettelse af

risikoprofiler i importsystemet, hvoraf 222 af skabelonerne endnu ikke var programmeret i importsystemet:”

SKAT vil straks iværksætte initiativer med henblik på at CWB ændres, således at alle 222 profiler oprettes i importsystemet. Analysefunktion

har den 12. november 2015 sendt en mail til alle ekspeditionssteder samt til lederne af fysisk varekontrol. I mailen blev kollegerne underrettet

om, at der er tekniske problemer med at oprette risikoprofiler på "afsenderens navn". Da denne fejl ikke umiddelbart kan ændres, blev der

samtidig udsendt en oversigt over 92 virksomheder fra 20 lande, som er ”interessante” og som ved ”antræffelse” bør udtages til kontrol.

Denne oversigt vil blive opdateret og udsendt hver måned, således at den vil indeholde de seneste informationer udsendt via RIF systemet.

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

15 af 48

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Derved forsøger SKAT at "fange" og kontrollere de importtransaktioner, hvor afsender udgår risikokriteriet for svig og uregelmæssigheder.

”IR har fået oplyst, at heraf vedrører 60 af risikoprofilerne finansielle risici. De øvrige kan derfor omfatte risici vedrørende

varemærkeforfalskning, miljø, sikkerhed og sundhed:”

SKAT har opgjort antallet af risikoprofiler med potentiel finansiel risiko der ikke er oprettet til 63. SKAT har udarbejdet procedure over

modtagne RIF meddelelser, så talt hurtigt kan udsøges. Ud af de 63 har SKAT Døgntjeneste vurderet, at 11 kan have finansielle

konsekvenser. Udsøgning i BO viser at de ikke ville have afstedkommet kontrolhandlinger. Derfor er der ingen finansiel risiko.

Intern Revisions supplerende kommentarer:

Af ovennævnte bemærkning fra SKAT fremstår det, som om det er CWB, der er problemet til den manglende programmering af risikoprofiler i

importsystemet. Dette er imidlertid ikke Intern Revisions opfattelse. Fejlen i CWB blev opdaget af SKAT Døgntjeneste den 23. september

2015 og fejlmeldt til IT den 1. oktober 2015, jf. nedenstående punkt 2.5.

Endvidere har SKAT anført, at den manglende programmering af risikoprofiler ikke har medført et finansielt tab. Hertil skal Intern Revision

anføre, at dette er en efterfølgende betragtning og ikke kan anvendes ved en vurdering af nyttevirkningen af risikoprofilerne. Risikoen for en

ikke ønskelig hændelse kan i sagens natur være høj ligesom konsekvensen kan være høj. Dette medfører dog ikke nødvendigvis, at den

uønskede hændelse indtræffer.

2.2

Manglende procedurer, der sikrer Indsats

fra

mulighed for at udføre kompenserende

2015

kontrolhandlinger i tilfælde af forsinkelse

eller ved fejl i programmeringen af

Priori

tet 1

risikoprofiler mv.

Der er risiko for, at korrekt toldbeløb Vi anbefaler,

ikke bliver fastlagt og opkrævet, når

SKAT Døgntjeneste ikke har

At der skal etableres en proces, som

procedurer, der sikrer, at SKAT får

sikrer, at der foreligger dokumentation

mulighed for at udføre

for årsag, kommunikation og accept af,

kompenserende kontrolhandlinger.

at SKAT Døgntjeneste ikke

programmerer risikoprofilen i

SKAT Døgntjeneste har fastsat en

Det drejer sig om de tilfælde, hvor

importsystemet.

procedure for, at alle RIF meddelelser fra

programmeringen af en risikoprofil

EU-Kommissionen skal behandles af SKAT ikke sker umiddelbart i forlængelse

Såfremt en risikoprofil oprettes med

Døgntjeneste inden for 2 timer efter

af Skabelon til oprettelse af

forsinkelse, skal der eventuelt

modtagelsen fra EU-kommissionen.

risikoprofil er modtaget hos SKAT

16 af 48

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

Nr.

Observationer

SKAT Døgntjeneste har risikovurderet

nogle af RIF meddelelserne fra EU-

kommissionen med forsinkelse.

EU/2014/014 af 9. oktober 2014 og

EU/006/ 2015 af 25. februar 2015 blev

eksempelvis først behandlet i sommeren

2015.

RIF- meddelelse EU/2015/006 af 25.

februar 2015 har resulteret i, at der blev

oprettet en risikoprofil i importsystemet.

Skabelon til risikoprofilen blev udfærdiget

den 19. juni 2015. Pga. forsinkelsen

underrettes efterkontrollen (antidumping

projektet) om RIF meddelelsen og om

relevante importer for perioden 2014 og

2015.

Den 30. juni 2015 oplyste IR, at oven -

nævnte RIF meddelelse var udtaget til

revision.

Den 4. juli 2015 blev risikoprofilen (nr. 797)

oprettet, og IR blev orienteret.

Risikoprofilen betød, at importsystemet

skulle udtage importangivelser til kontrol,

hvor statistisk værdi (Toldpligtig beløb) var

større end 100.000 kr. Der skulle

Risici

Døgntjeneste.

Anbefalinger

foretages en udsøgning for den

pågældende periode og

kompenserende handlinger skal

foretages for at sikre, at der sker

opkrævning af korrekt toldbeløb.

At SKAT Døgntjeneste underretter

”antidumping-projektet” om den

nævnte import og fremsender analyse

og eventuelt kontrolresultatet mv. til IR.

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

17 af 48

Nr.

Observationer

gennemføres kontrol af importen for at

efterprøve, om der skulle betales 57,8 % i

told modsat den normale toldsats på 3 %.

Profilen blev oprettet mere end 14 dage

efter skabelon til risikoprofil var udfærdiget.

Risikoprofilen har dermed ikke nået at

”fange” en importangivelse med statistisk

værdi på 1.607.294 kr.

Der var ikke sket underretning om

ovenstående til de relevante

indsatsmedarbejdere.

Risici

Anbefalinger

Observationen omfatter funktionsområdet datafangst.

SKATs indsatsaktiviteter udgør en del af den interne kontrol rettet mod datafangsten.

Handleplan:

SKAT Døgntjeneste

Ansvarlig for handleplan:

Lederen af SKAT Døgntjeneste

Tidsplan:

Snarest

”Manglende procedurer, der sikrer Indsats mulighed for at udføre kompenserende kontrolhandlinger i tilfælde af forsinkelse eller

ved fejl i programmeringen af risikoprofiler mv”.

SKAT

vil

etablere en proces, som sikrer, at der foreligger dokumentation for årsag, kommunikation og accept af, at SKAT Døgntjeneste ikke

programmerer risikoprofiler i importsystemet.

”SKAT Døgntjeneste har fastsat en procedure for, at alle RIF meddelelser fra EU-Kommissionen skal behandles af SKAT

Døgntjeneste inden for 2 timer efter modtagelsen fra EU-kommissionen”:

SKAT følger den fastlagte procedure, som er fastlagt af EU. Såfremt en risikoprofil oprettes med forsinkelse, vil der blive foretaget en

udsøgning for den pågældende periode og kompenserende handlinger vil blive foretaget for at sikre, at der sker opkrævning af korrekt

toldbeløb.

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

18 af 48

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

”RIF meddelelse EU/2015/006 af 25. februar 2015 har resulteret i, at der blev oprettet en risikoprofil i importsystemet. Skabelon til

risikoprofilen blev udfærdiget den 19. juni 2015. Pga. forsinkelsen underrettes efterkontrollen (antidumping projektet) om RIF

meddelelsen og om relevante importer for perioden 2014 og 2015”:

Historikken for RIF meddelelsen er som følger:

Såfremt en risikoprofil oprettes med forsinkelse, vil SKAT Døgntjeneste foretage udsøgning for den pågældende periode og foretage

kompenserende handlinger for at sikre, at der sker opkrævning af korrekt toldbeløb.

”Risikoprofilen (nr. 797) har ikke nået at ”fange” en importangivelse med statistisk værdi på 1.607.294 Kr.”.

Told vil udarbejde procedure på dette område så sådanne importangivelser ”fanges”.

Den nævnte importangivelse med statistisk værdi på 1.607.294 kr., drejer sig om importangivelse af den 19.06.2015 med statistisk værdi

803.647 kr. (Dvs. det halve af det førstnævnte beløb). Projekt Antidumpingtold oplyser følgende: Den indsatte risikoprofil er af generel

karakter, da der på baggrund af den begrænsede import til Danmark ikke kan konstateres ændringer i importmønster blandt importører, og der

derfor ikke kan konstateres en risikoformodning i relation til konkrete importører. Der ses derfor heller ikke nogen konkret risikoformodning i

relation til den konkrete angivelse. Det forhold, at der ikke ses nogen konkret risikoformodning vedrørende den konkrete angivelse,

sammenholdt med at den tariferingsmæssige problemstilling vil være problematisk at afklare uden en analyse af en vareprøve gør, at det ikke

vurderes formålstjenligt at indlede en efterkontrol. Den oprettede risikoprofil fortsætter med at løbe og såfremt der senere udtages vareprøve

og foretages analyse vedrørende den omhandlede virksomhed, vil den i revisionsrapporten nævnte angivelse, afhængig af resultatet, kunne

indgå i en efterkontrol. Oplysninger vedrørende eventuel varekontrol og analyseresultat fremsendes til projektet Antidumpingtold. ”RIF

meddelelse EU/2015/006 af 25. februar 2015 har resulteret i, at der blev oprettet en risikoprofil i importsystemet. Skabelon til risikoprofilen blev

udfærdiget den 19. juni 2015.

Intern Revisions supplerende kommentarer

IR havde modtaget Business Objects-udsøgning fra SKAT i august 2015, hvor angivelsens statistiske beløb udgjorde 1.607.294 kr. Ved

forespørgsel den 1. december 2015 i importsystemet udgør angivelsens statistiske beløb i alt: 803.647 kr.

Den 1. december 2015 har IR anmodet SKAT (Eksterne relationer) om at undersøge årsagen til ovenstående difference. IR afventer SKATs

besvarelse.

2.3

Manglende kontrolaktiviteter i SKAT

fra

Døgntjeneste (Interne kontroller)

2015

Ved etableringen af SKAT Døgntjeneste

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

Der er forøget risiko for, at denne

funktion ikke fungerer

tilfredsstillende, når opgaven

varetages af nye medarbejdere, og

Vi anbefaler

At Indsats får fokus på, at den interne

risikostyring løbende skal være med til

19 af 48

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

at afdække aktuelle risici for derved, at

kunne forebygge og modvirke fejl i

administrationen af SKATs

kerneområder.

Den interne kvalitetssikring skal bygge på en

løbende vurdering af risici for forretningen,

hvor der er risiko for fejl, eller hvor fejl har

store konsekvenser.

Et af værktøjerne i SKATs risikostyring er

anvendelsen af interne kontrolpunkter, som

kan oprettes og designes, og slettes efter

behov. Alt afhængig af de aktuelle risici.

Vi skal anbefale

At kvalitetssikringen snarest bliver

gennemført via et fast designet

kontrolpunkt, således at ledelsen via

den månedlige rapporteringen kan

følge op på resultaterne af

kvalitetskontrollen.

At kvalitetssikringen omfatter alle

programmerede risikoprofiler og ikke

kun risikoprofiler, som er oprettede

pga. AM – meddelelser.

Priori

blev ansvaret for oprettelse af risikoprofiler i når ledelsen ikke har sikret

tet 1

toldsystemet (herunder importsystemet)

tilstrækkelige og effektive interne

placeret ved denne enhed og tildelt en

kontroller mv.

medarbejder, som ikke var erfaren med

programmering af risikoprofiler.

Der er risiko for, at der sker

omdirigering af svigagtige eller

Til brug for toldkontrollen af varer, der

ulovlige importer af varer til EU via

passerer den danske landegrænse og

Danmark og at SKAT dermed ikke

således importeres til EU’s toldområde,

medvirker i tilstrækkelig grad til at

udgør risikoprofilerne i importsystemet det beskytte EU’s finansielle interesser.

centrale og alt afgørende elektroniske

kontrolværktøj for SKAT.

Der er en forøget risiko for, at EU’s

Selvom SKAT Døgntjeneste var nyoprettet finansielle interesser ikke bliver

tilstrækkeligt beskyttet, hvis SKAT

og mange af opgaverne var nye for både

ikke følger korrekt og effektivt op på

leder og medarbejdere, har det ikke givet

anledning til, at driftsenheden har haft fokus informationer om svig og

på, at der i opstartsfasen af driftsenheden uregelmæssigheder.

bør være en kvalitetssikring af

opgaveløsningen.

Der er risiko for, at SKAT har

forpasset chancen til fastlægge det

Der var bl.a. ikke oprettet nye designede

korrekte toldbeløb og/eller at kræve

kontrolpunkter i SKATs Interne

sikkerhedsstillelse for det potentielle

kvalitetssikringssystem.

toldkrav før varerne (135 importer)

Driftsenheden havde alene fået tildelt et

blev frigivet til fri omsætning på det

obligatorisk kontrolpunkt, som vedrører

indre marked.

funktionsadskillelse ved tildeling af

autorisationer til IT-systemerne.

Det kan medføre risici for, at

toldbeløb ikke bliver rettidigt og

I september 2014 bliver SKAT

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

20 af 48

Nr.

Observationer

Døgntjeneste og ledelsen i Indsats gjort

opmærksomme på af andre

indsatsmedarbejdere, at der er konstateret

kompetencemæssige udfordringer hos

SKAT Døgntjeneste med at få

programmeret risikoprofilerne korrekt i

importsystemet.

Risikoprofil nr. 531 havde i en periode på

ca. 1 måned ikke ”fanget” 135 importer,

som opfyldte nøjagtig de kriterier, som

skulle have været indlagt i risikoprofilen.

Risikoprofilen var oprettet på baggrund af

en AM-meddelelse (2014-02 Solceller

/paneler) fra OLAF. SKAT orienterede

OLAF samme dag, idet der var mistanke

om, at de 135 importer skulle have medført

opkrævning af antidumping- og

udligningstold for i alt 56.827.224 kr.

Samme dag, som risikoprofilen blev rettet

fangede den 23 importer (kladder) på vej til

Danmark og 5 tilsvarende importer, der var

blevet angivet og frembudt for SKAT.

For de 5 importer stillede SKAT krav om

sikkerhedsstillelse for det potentielle

toldkrav på i alt 2.007.046 kr. De 23

importer på vej til Danmark blev ikke

angivet og frembudt for SKAT

Risici

korrekt fastlagt og opkrævet hos

debitorerne.

Medfører dette et tab af EU’s egne

indtægter er der ligeledes risiko for,

at SKAT som følge af

myndighedsfejl bliver finansielt

ansvarlig for tabet af EU’s egne

indtægter.

Anbefalinger

At kvalitetssikringen af

programmeringen af risikoprofiler ikke

foretages af den samme medarbejder,

som har programmeret risikoprofilen.

At kvalitetssikringen gennemføres af

medarbejdere, der har stærke

kompetencer i programmering af

risikoprofiler.

At SKAT iværksætter en undersøgelse

af de finansielle konsekvenser af

nævnte risikoprofiler, der ikke er blevet

programmeret korrekt i importsystemet.

Resultatet, herunder dokumentation

skal fremsendes til IR til brug for EU-

Kommissionens (DG Budget) besøg i

januar 2016.

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

21 af 48

Nr.

Observationer

efterfølgende.

SKAT har dermed i forbindelse med

importen ikke kunnet fastlægge det

korrekte toldbeløb og/eller at krævet

sikkerhedsstillelse for det potentielle

toldkrav før varerne (135 importer) blev

frigivet til fri omsætning på det indre

marked.

Fastlæggelsen af toldbeløbet kræver nu, at

der skaffes beviser med bistand af andre

myndigheder.

Ved yderligere test samme dag af 8 andre

risikoprofiler, viste det sig, at 3 af

risikoprofilerne også var fejlprogrammeret

og virkede ikke efter hensigten (profil nr.

500, 496 og 497).

Profil nr. 496 havde ikke fanget 12

angivelser til kontrol, Angivelserne vedrørte

2 virksomheder. Da projektet ”Åbenlyse

fejl/AM meddelelser” opdagede fejlen, blev

der foretaget efterkontrol hos begge

importører.

For 5 af angivelserne resulterede

efterkontrollen i opkrævning af told hos de

Risici

Anbefalinger

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

22 af 48

Nr.

Observationer

to virksomheder på henholdsvis 16.254,60

kr. og 333.896,80 kr.

I alt blev der efteropkrævet 2.211.609,40 kr.

i told hos de 2 virksomheder.

IR har erfaret, at yderligere 3 risikoprofiler

var konstateret fejlprogrammeret i perioden

april – august 2015 (profil nr. 613, 689 og

821)

For at undgå lignende situationer i

fremtiden har Told 9 udfærdiget et

statusnotat af 11. november 2014

vedrørende sagen om potentiel

unddragelse af 56.827.224 kr.

Indsats, Told 9 har givet 3 konkrete forslag

til ledelsen om indførelse af

kvalitetskontroller i SKAT Døgntjenesten

vedrørende programmering af finansielle

risikoprofiler.

Der blev atter konstateret risikoprofiler, som

har været fejlbehæftede i foråret 2015.

Den 20. august 2015 blev de i november

2014 af Indsats, Told 9 fremførte forslag til

kvalitetskontroller indført, men kun når det

drejede sig om AM-meddelelser.

Risici

Anbefalinger

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

23 af 48

Nr.

Observationer

I oktober 2015 har Intern Revision fået

oplyst, at det herefter var den samme

medarbejder, som programmerede

risikoprofilen, der også gennemførte den

interne kvalitetskontrol.

Risici

Anbefalinger

Observationen omfatter rammevilkår for funktionsområderne.

Den IT-mæssige ramme, som sikrer, at forvaltningen kan it-understøttes på en sikker og betryggende måde.

Handleplan:

SKAT Døgntjeneste

Ansvarlig for handleplan:

Lederen af SKAT Døgntjeneste

Tidsfrist:

1. kvartal 2016

”Manglende kontrolaktiviteter i SKAT Døgntjeneste (Interne kontroller) ”

”Ved etableringen af SKAT Døgntjeneste blev ansvaret for oprettelse af risikoprofiler i toldsystemet (herunder importsystemet)

placeret ved denne enhed og tildelt en medarbejder, som ikke var erfaren med programmering af risikoprofiler”:

Der vil blive indført forstærket ledelsesmæssigt fokus på dette område. Der indføres en proces, hvor der bliver foretaget testkørsler, samt ”to

par øjne” princippet. Ligeledes indføres Intern kontrol via et fast designet kontrolpunkt, således at ledelsen via den månedlige rapporteringen

kan følge op på resultaterne af kvalitetskontrollen samt at kvalitetssikringen omfatter alle programmerede risikoprofiler og ikke kun

risikoprofiler, som er oprettede pga. AM – meddelelser. SKAT Døgntjeneste vil iværksætte en undersøgelse af de finansielle konsekvenser af

nævnte risikoprofiler, der ikke er blevet programmeret korrekt i importsystemet.

”AM-meddelelse (2014-02 – Solceller/paneler) ”:

Projekt

Antidumpingtold oplyser følgende: Status på sagen er, at Projekt Antidumpingtold afventer modtagelse af fortoldningsbilag. Efter

modtagelse af disse vil der ske efteropkrævning. I øjeblikke opgøres det endelig krav og inden for kort tid fremsendes forslag til afgørelse.

Manglende kontrolaktiviteter i SKAT Døgntjeneste:

SKAT vil straks iværksætte initiativer med henblik på at CWB funktionaliteten

genskabes. IT er kontaktet herom. Jf. punkt 2.1.

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

24 af 48

Nr.

Observationer

Risici

Der er risiko for at SKAT

Døgntjeneste er sårbare i den

daglige drift, når det var begrænset

antal medarbejdere, som kunne

programmere risikoprofiler i (CWB)

toldsystemet.

Det er risiko for at systemejer ikke

har mulighed for at reagere og få

overblik over problemer vedrørende

eget ansvarsområde, såfremt

systemejer ikke bliver orienteret, når

problemer og fejl konstateres af

brugerne.

Anbefalinger

Vi skal anbefale, at der skal være etableret

retningslinjer for orientering og koordination

mellem ToldServicedesken, Intern udvikler og

systemejer i de tilfælde, hvor brugere retter

henvendelse om problemer med

Toldsystemet.

2.4

Problemer med oprettelse af brugere til

fra

programmering af risikoprofiler i CWB

2015

(Risikoadministrationsmodulet i

toldsystemet)

Priori

tet 2

SKAT Døgntjeneste konstaterede den 7.

oktober 2014, at der ikke kunne oprettes

nye brugere i CWB.

Det har betydet, at en række brugere ikke

har kunnet tilgå CWB, og dermed ikke har

kunnet programmere risikoprofiler mv. i

importsystemet.

I december 2014 blev bl.a. SKAT

Døgntjeneste orienteret om, at systemejer

havde løst problemet.

SKAT Døgntjeneste havde stadig

problemer med at få oprettet brugere til

CWB, men har ikke orienteret systemejer

herom efterfølgende.

For at blive oprettet som bruger i CWB, skal

der via BRAS bestilles tildeling af de

relevante brugerrettigheder i Toldsystemets

LDAP1 (User Administration system).

Herudover skal brugerne for at få adgang til

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

25 af 48

Nr.

Observationer

CWB oprettes som bruger i

ClearanceDesigner, hvilket systemejer ikke

var blevet informeret om i forbindelse med

migrering af toldsystemets risikomodul

(RIS/RAS) i 2013.

Den 24. juni 2015 blev der oprettet i en sag

i ToldServicedesken, men problemet blev

behandlet uden om systemejer.

I august 2015 orienteres systemejer og

Intern udvikler om problemet. Problemet

blev rettet i september 2015.

Risici

Anbefalinger

Observationen omfatter rammevilkår for funktionsområderne.

Den IT-mæssige ramme, som sikrer, at forvaltningen kan it-understøttes på en sikker og betryggende måde.

Handleplan

IT-Drift, ESDH- og Toldsystemer:

Behandling af incidents på toldsystemerne og videregivelse af sager, der ikke kan løses i 1.

line (incidents) til videre behandling i 2. line ((incidents/problem/change) følger de almindelige retningslinjer, men da der på Clearance

designer i Risikosystemet også er tilknyttet en intern udvikler er der et særligt behov for at synliggøre disse processer for alle involverede. Vi

er derfor i gang med at udarbejde de nødvendige procesbeskrivelser. ESDH- og Toldsystemer sørger for at informere om

procesbeskrivelserne internt i It og til ToldServicedesken. De vil herudover blive kommunikere til Toldledelsen med henblik på information til

ledere og medarbejderne i told.

Ansvarlig for handleplan:

Jesper Schlütter og Ragnhild Hjort Hargaard

Tidsfrist:

1. januar 2016.

Handleplan:

Toldprocesser

–

Toldprocesser har ikke kommentarer, men supplerer naturligvis gerne de bemærkninger der måtte komme fra

Systemejer om nødvendigt.

Ansvarlig for handleplan:

Susan D. Petersen - Claus Bruun Johannesen

Tidsfrist:

1. kvartal 2016

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

26 af 48

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

2.5

Problemer i CWB med at oprette

fra

risikoparameter for udvælgelse til kontrol

2015

Tekniske problemer med at oprette

Priori

risikoprofil, hvis ”Afsender Navn” i

tet 1

importangivelsen skal være kriteriet for

udvælgesen til kontrol

Problemerne konstateres af SKAT

Døgntjeneste den 23. september 2015.

Der er sket fejlmelding af CWB til

systemejer.

Der er forøget risiko for, at

Vi anbefaler at fejlen rettes snarest.

risikoprofilerne ikke kan

programmeres, således at de fanger Indtil fejlen er rettet anbefaler vi

importtransaktioner, hvor afsender

At fejlen videreformidles til resten af

navnet (eksportøren) er en af

Indsats, told.

risiciene.

At alternative metoder skal findes til at

Det udgør en forøget risiko for at

”fange” og kontrollere de

SKAT ikke kan målrette kontrollen

importtransaktioner, hvor afsender

mod relevante risikofyldte

udgør risikokriteriet for svig og

importangivelser.

uregelmæssigheder.

Der er en forøget risiko for, at EU’s

finansielle interesser ikke bliver

beskyttet, hvis SKAT ikke kan

målrette og følge effektivt op på

informationer om svig og

uregelmæssigheder.

Observationen omfatter rammevilkår for funktionsområderne

Den IT-mæssige ramme, som sikrer, at forvaltningen kan it-understøttes på en sikker og betryggende måde.

Handleplan

IT-Drift, ESDH- og Toldsystemer:

It har indmeldt fejlen til vores leverandør. Vi har på nuværende tidspunkt ikke fået en

tilbagemelding fra leverandøren og årsag til fejlen eller tidsplan for fejlrettelsen er pt. ikke kendt. Vi følger løbende op på leverandøren og hvis

årsag og løsning snarest bliver identificeret vil den kunne komme med i næste release i marts 2016. Derfor er tidsfristen sat til 1. april 2016.

Hvis det viser sig vanskeligt, at identificere årsagen og dermed løsningen kan tidsplan for fejlrettelse blive udskudt. Der er ingen

systemmæssig work around (midlertidig løsning).

Ansvarlig for handleplan:

Per Nielsen

Tidsfrist:

1. april 2016

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

27 af 48

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Handleplan:

SKAT Døgntjeneste

Ansvarlig for handleplan:

Lederen af SKAT Døgntjeneste

Tidsfrist:

Problemer i CWB med at oprette risikoparameter for udvælgelse til kontrol”:

Jf. Punkt 2.1

Handleplan:

Toldprocesser

–

Toldprocesser har ikke kommentarer, men supplerer naturligvis gerne de bemærkninger der måtte komme fra

Systemejer om nødvendigt.

Ansvarlig for handleplan:

Susan D. Petersen - Claus Bruun Johannesen

Tidsfrist:

1. kvartal 2016

2.6

Mangler i CWB vedrørende funktionaliteten

Der er risiko for at SKAT ikke fuldt

Vi anbefaler, at fejlen rettes hurtigst muligt.

fra

ud kan dokumentere de konkrete

for visning af risikoprofilernes historik.

2015

kontroltiltag, som SKATs

risikoanalyser har medført.

IR har konstateret, at der er tekniske

Priori

problemer med at vise historikken for

tet 2

risikoprofiler, som ikke længere er aktive.

Der er forøget risiko for, at SKAT

ikke kan dokumentere, hvorvidt

Når risikoprofilen udløber, fremgår det ikke SKATs risikoforvaltning har været

af historikken, hvilken periode risikoprofilen med til at bekæmpe svig og beskytte

EU’s finansielle interesser.

har været aktiv (gældende).

Observationen omfatter rammevilkår for funktionsområderne.

Den IT-mæssige ramme, som sikrer, at forvaltningen kan it-understøttes på en sikker og betryggende måde.

Handleplan

IT-Drift, ESDH- og Toldsystemer:

Sagen er i 1. omgang indmeldt til leverandøren som en fejl, men systemejers vurdering er

på nuværende tidspunkt, at der formentlig ikke vil være tale om en fejlrettelse, men om en funktionel ændring. Når vi har modtaget

leverandørens tilbagemelding vil systemejer kontakte procesejer om det videre forløb. Hvis der er tale om en funktionel ændring vil denne

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

28 af 48

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

skulle prioriteres og finansieres af procesejer. Hvis procesejer senest primo 2016 beslutter, at den funktionelle ændring skal implementeres vil

den kunne komme med i en planlagt release medio 2016. Tidsfristen er derfor sat til 1. august 2016.

Det bemærkes, at de historiske periodeoplysninger ikke er væk, men de kommer ikke med i visning af historikken. De vil kunne fremfindes

ved at genaktivere den lukkede profil.

Ansvarlig for handleplan:

Per Nielsen

Tidsfrist:

1. august 2016

Handleplan:

Toldprocesser

–

Toldprocesser har ikke kommentarer, men supplerer naturligvis gerne de bemærkninger der måtte komme fra

Systemejer om nødvendigt.

Ansvarlig for handleplan:

Susan D. Petersen - Claus Bruun Johannesen

Tidsfrist:

1. kvartal 2016

2.7

Mangelfuld dokumentation for den

fra

landsdækkende og koordinerende

2015

sagsbehandling når det drejer sig om

følgende AM–meddelelser: 2010-10, 2010-

Priori

tet 2

18 og 2011-08

Der forelå generelt ikke dokumentation i

Captia for den landsdækkende

risikoanalyse, som lå til grund for

beslutningen om tilvalg og fravalg af

kontroltiltag. (I nogle tilfælde forelå

dokumentationen i Captia-sager, som var

oprettet hos de regionale koordinatorer i

Indsats).

Der forelå ikke i alle sager dokumentation

for, at der var sket behørig tilbagemelding til

OLAF om SKATs konklusioner og

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

Der er risiko for, at SKAT ikke har

eller ikke kan dokumentere, at SKAT

har overholdt sine forpligtigelser

artikel 18 stk. 1 og 4 iht. Rådets

forordning (EF) nr. 515/97.

Der er således risiko for, at SKAT

ikke har været med til at bidrage til

et effektivt samarbejde på EU plan,

som bl.a. har til formål at øge

beskyttelsen af EU’s økonomiske

interesser.

Vi skal anbefale, at de nye procedurer, som er

indført i 2014 fortsætter.

De nye procedurer har forbedret styringen af

behandlingen af AM - Meddelelser

Endvidere er der skabt mere gennemsigtighed

og dokumentation for behandlingen af AM –

meddelelser, herunder risikoanalyse,

opfølgning og kontrolresultater.

Anvendelsen af analyseværktøjet Tableau har

bidraget til at risikoanalysernes resultater er

dokumenteret.

29 af 48

Nr.

Observationer

eventuelle kontrolresultater.

Det fremgik ikke af Captia sagerne, hvilke

kontrolresultater, der var konstateret på

landsplan.

Med virkning fra 2014 er proceduren for

styring, behandling og opfølgning af AM-

Meddelelser blevet ændret til en mere

ensartet og forenklet proces.

Ovennævnte processer blev i 2014

forankret i projektet ”Åbenlyse fejl/AM-

meddelelser” og risikoanalysen foretages

på landsplan af et team på 3 erfarne

indsatsmedarbejdere.

Risici

Anbefalinger

Observationen omfatter funktionsområdet datafangst.

SKATs indsatsaktiviteter udgør en del af den interne kontrol rettet mod datafangsten.

Handleplan

Told 3

Ansvarlig for handleplan:

Lederen af Told 3

Tidsfrist:

1. kvartal 2016

”

Mangelfuld dokumentation for den landsdækkende og koordinerende sagsbehandling når det drejer sig om følgende AM–

meddelelser: 2010-10, 2010-18 og 2011-08”:

Der forelå generelt ikke dokumentation i Captia for den landsdækkende risikoanalyse, som lå til grund beslutningen om tilvalg og

fravalg af kontroltiltag. (I nogle tilfælde forelå dokumentationen i Captia-sager, som var oprettet hos de regionale koordinatorer i

Indsats) ”:

De nye procedurer, som er indført i 2014 vil fortsætte. SKAT Døgntjeneste er i færd med at undersøge muligheden for at implementere

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

30 af 48

Nr.

Observationer

risikoanalyseværktøjet Tableau.

Risici

Anbefalinger

relation til AM 2011-08 kan der knyttes følgende kommentarer til revisionens bemærkninger til revisionens observationer. I forbindelse med

akt 2 er der foretaget en landsdækkende risikoanalyse. Der fremsendes en række bilag samt kommentarer til bilagene, samt hvad der er

konstateret til de 5 regioner. Det anføres blandt andet ”Der er i DK en meget begrænset import under varekode 7307 19 10 (samlet for

829.549 kr.) og der ses heller ikke import fra den i AM-meddelelsen nævnte kinesiske leverandør, eller via den polske og slovakiske

virksomhed. ”. På baggrund af konstateringen af, at der ikke er AM-relevant import til Danmark vurderes der ikke, at kunne fremsættes krav

om yderligere regional risikoanalyse, med henblik på at konstatere eventuelle urigtige angivelser angivet under andre forkerte risikoområder

end dem som fremgår af AM-meddelelsen. Ikke bemærkninger til de to andre AM meddelelser.

”AM er udstedt af OLAF den 20.6.2011 – Der foreligger ikke dokumentation for selve udsøgningen.

Og der er ingen forklaring på hvorfor der går næsten �½ år forinden der foretages risikoanalyse.

OLAF anmoder i den forbindelse medlemsstaterne om at oprette risikoprofiler, herunder også fremadrettede risikoprofiler. ”

Som det fremgår af e-mailen fremsendt til de enkelte regioner den 19.01.2012 (akt 2) så er der vedlagt en Business Objects fil (AM-

udsøgning 4 cifre.rep). Dette bekræftes desuden af selve e-mailen, hvori det anføres, at der er vedlagt en udsøgning for hele kap. 7307. Det

har dog vist sig, at der er et systemmæssigt problem, da Captia ikke er i stand til at håndtere og gemme Business Objects filer, hvorfor

udsøgningen ikke efterfølgende kan genfindes i Captia-sagen.

At der går et �½ år inden der foretages risikoanalyse kan skyldes flere ting. For det første er det muligt at AM-meddelelsen først er modtaget

på et senere tidspunkt. Datoen som fremgår af Captia er brevdatoen som er uafhængig af modtagelsesdatoen. I den forbindelse skal det

bemærkes, at SKAT den 07.09.2010 informerer OLAF om, at både Claus Thomsen og Anders Juul Balle fremover skal modtage AM-

meddelelser. Den 30.10.2012 anmoder Claus Thomsen endnu engang OLAF om at tilføje Anders Juul Balle til AM-maillisten, da der har

været problemer med fremsendelse af AM-meddelelser til den rigtige mailadresse. Det kan ikke afvises at nærværende AM-meddelelse først

er modtaget på et senere tidspunkt, efter SKAT gør opmærksom på problemet. SKAT har dog ikke mulighed for at be- eller afkræfte dette

argument, da det ikke er muligt at udsøge mere end 1 år tilbage i MAB-mails. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de i AM-meddelelsen

nævnte MAB-mail adresser ofte har vist sig ikke at være identiske med den faktiske anvendte MAB-mail adresseliste. For det andet kan det

skyldes prioritering af arbejdsopgaver. I den forbindelse skal det bemærkes, at perioden fra modtagelse af AM-meddelelser til foretagelse af

risikoanalyse tidligere har været betydeligt længere uden at hverken revisionen eller OLAF har fundet anledning til at bemærke dette.

Med hensyn til oprettelse af risikoprofiler på baggrund af AM-meddelelsen så forekommer det noget lettere i AM-meddelelsen, end i den

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

31 af 48

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

praktiske verden. Under pkt. 5.2. vil normalt være anført hvilke forkert anvendte varekoder som der er konstateret, og det vil være disse der

tages udgangspunkt i, i forbindelse med oprettelse af profiler. OLAF henviser her i stedet til selve antidumpingforordningen (AD), hvor alle de

korrekte varekoder (varekoder omfattet af AD-forordningen) fremgår, hvilket ikke giver nogen mening. Under pkt. 13 skriver OLAF, at man

advarer om risikoen for forkert tarifering af kinesiske ”butt-welding pipe fittings” såsom ”malleable pipe fittings”.

Såfremt indholdet af en AM-meddelelse skal forpligte medlemslandene må der kunne stilles visse krav til kvaliteten, og tydeligheden af hvad

der forventes.

Der forelå ikke i alle sager dokumentation for, at der var sket behørig tilbagemelding til OLAF om SKATs konklusioner og eventuelle

kontrolresultater”:

SKAT modtog OLAFs orientering om, at de havde afsluttet AM-meddelelsen før de nationale kontroltiltag var tilendebragt. Efterfølgende kunne

det konstateres, at der ikke var nationale resultater. Da det ikke ville have nogen indflydelse på OLAFs konklusion blev det i den forbindelse

vurderet, at det var unødvendigt at orientere OLAF om, at Danmark ikke havde konstateret resultater i forbindelse med en sag OLAF, som

nævnt, allerede havde afsluttet.

”OLAF har tilsvarende i AM meddelelsen anmodet om en tilbagemelding allerede i november 2011, altså på et tidligere tidspunkt end

hvor SKAT reelt i gangsætter risikoanalyse i januar 2012”.

Der henvises til ovenstående bemærkninger. Det skal dog tilføjes, at SKAT, som nævnt, har ændret procedure og nu sikrer tilbagemelding

indenfor 6 måneders fristen, som fremgår af 515-forordningen.

”Det fremgik ikke af Captia sagerne, hvilke kontrolresultater, der var konstateret på landsplan”:

Det fremgår indirekte af akt 7. Den 05.07.2012 oplyses det, at der på baggrund af den kinesiske afsender, som optræder i AM-meddelelsen,

har været indsat risikoprofil på 2 virksomheder (importører) med udløb den 30.06.2012. Da der ikke har været relevante importer lukkes sagen.

2.8

Behov for at styrke samarbejdet og

fra

indflydelsen mellem indsatsprojektet

2015

”Åbenlyse fejl/AM – meddelelser” og OLAF

Der er risiko for, at der ikke sker en

målrettet og effektiv kontrolindsats

mv., såfremt der ikke foregår en

direkte dialog mellem projektet og

Priori

Projektet ”Åbenlyse fejl/AM meddelelser” er de relevante institutioner i EU-

tet 2

afhængig af vidensdeling og samarbejde

Kommissionen vedrørende svig og

med EU-Kommissionen omkring AM-

uregelmæssigheder, som bliver

meddelelser. En direkte dialog og

meddelt via AM-meddelelser.

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

Vi anbefaler:

At projektet etablerer procedurer, som

giver mulighed for en styrkelse og et

nært samarbejde med EU-

Kommissionen, når det drejer sig om

AM-meddelelser.

32 af 48

Nr.

Observationer

erfaringsudveksling er vigtig for at få en

mere effektiv og målrettet kontrolindsats.

Risici

Anbefalinger

At projektet får mulighed for at deltage i

den kommende ekspertkomité, som vil

opstå som følge af ændringen af RFO

515/97. Konstaterede problemstillinger

og uhensigtsmæssigheder samt mulige

løsninger vil derved kunne bringes

direkte op til debat ved møder i

komitéen.

Der er risiko for, at formålet med

udstedelsen af Rådets forordning

Projektets analyseteam har bl.a. modtaget (EF) nr. 515/97 (om gensidig

AM-meddelelser, som pålægger

bistand) ikke opfyldes. Formålet

medlemsstaterne at anvende

var at styrke et nært samarbejdet

kontrolressourcer, selvom den konstaterede mellem EU-Kommissionen og

uregelmæssighed ikke beløbsmæssig er

medlemsstaterne i at bekæmpe

væsentlig (AM 2014-13 og AM 2014 -12)

svig inden for toldunionen.

Projektet har også et behov for en dialog og

bedre samarbejde med OLAF, når det

vedrører proceduren for tilbagemeldinger til

medlemsstaterne fra OLAF. Eksempelvis er

der ikke tidsfrister for EU-Kommissionens

reaktionstid på meddelelser fra

medlemslandene. Det kan betyde, at

virksomhederne skal stille sikkerhed på

ubestemt tid, når toldmyndighederne i

medfør af Gennemførselsbestemmelserne

til toldkodeksens artikel 248 har krævet

sikkerhed:

”… når de ”skønner”, at den

kontrol, der er iværksat, kan føre til

fastsættelse af et højere toldbeløb end det

fremgår af angivelsesoplysningerne”.

Der er risiko for, at der ikke findes

fælles løsninger, der sikrer en fair

og rimelig behandling af

virksomhederne.

Observationen omfatter funktionsområdet datafangst.

SKATs indsatsaktiviteter udgør en del af den interne kontrol rettet mod datafangsten.

Handleplan

Eksterne Toldrelationer

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

33 af 48

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Ansvarlig for handleplan:

Kontorchef Eksterne Relationer

Tidsfrist:

1. Kvartal 2016

”

Behov for at styrke samarbejdet og indflydelsen mellem indsatsprojektet ”Åbenlyse fejl/AM –meddelelser” og OLAF. ”

SKAT vil etablere procedurer, som giver mulighed for en styrkelse og et nært samarbejde med EU-Kommissionen, når det drejer sig om AM-

meddelelser.

”At projektet får mulighed for at deltage i den kommende ekspertkomité, som vil opstå som følge af ændringen af RFO 515/97.

Konstaterede problemstillinger og uhensigtsmæssigheder samt mulige løsninger vil derved kunne bringes direkte op til debat ved

møder i komitéen”.

Kontoret for eksterne relationer skal bemærke hertil:

Som følge af Lissabon Traktaten ”deles” MA Committee i to: en 515/97 komité og en ekspertkomité.

Den nye 515/95 komité skal bl.a. beslutte hvilke data, der skal lægges i CIS/MAB systemet. CIS/MAB er et modul på AFIS platformen.

Derudover skal komitéen beslutte hyppigheden for ilægning af containerstatusmeddelelser i det nye CSM system, som vil blive implementeret

med ændringen af 515.

Dernæst ”genopstår” den gamle 515 ekspertkomité, som ikke beskæftiger sig med AM meddelelser, med derimod med AFIS platformen og

dets mange moduler. Dette skal ses i lyset af, at 515 er lovgrundlaget for udveksling af informationer via denne platform. Der informeres

derfor om påtænkte tekniske initiativer, herunder iværksættelse af nye systemer, og medlemslandene skal herefter nikke ja eller nej til en

foreslået IT ændring. Den nationale tovholder er fast medlem af denne komité, idet den tidligere nedsatte arbejdsgruppe, som beskæftigede

sig med AFIS, nu er nedlagt (jfr. AFIS Security Policy Document).

Tobaksproblematikken spiller også en større rolle på disse møder, idet to af databaserne, som indeholder henholdsvis statistik/test af

tobaksprøver er en del af den ovenfor nævnte AFIS platform og derfor naturligt hører hjemme i denne komité.

Derudover tager 515 komitéen jfr. Artikel 42 a stilling til finansiel støtte af de toldaktioner, som man på CCWG møderne foreslår bliver

iværksat. På 515 møderne oplyses der om de påtænkte aktioner, og de delegerede får mulighed for positiv eller negativ tilkendegivelse af

eventuel afholdelse af en foreslået aktion. Set ud fra et analysemæssigt synspunkt er det derfor yderst vigtigt at være informeret om den

seneste trend.

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

34 af 48

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Hvad angår AM meddelelserne udsendes disse af OLAF via AFIS platformen. OLAF afholder jævnligt ad-hoc møder med berørte

medlemslande, og indkaldelse til disse ad-hoc møder om konkrete AM meddelelser udsendes også af denne kanal. Den rigtige

dialog/kontaktflade på dette område foregår uden tvivl mest målrettet og effektivt på disse ad-hoc møder, hvor konkrete problemstillinger

vendes og drøftes. På disse ad-hoc møder får sagsbehandlerne fra de enkelte lande mulighed for direkte at drøfte og vidensdele konkrete

sager/spørgsmål, hvilket ikke er tilfældet på 515 møderne, hvor tiden er knap. Projektet deltager på Danmarks vegne i disse ad-hoc møder.

Samlet set er det omtalte mødefora ikke ”fagligt rettet mod AM-meddelelser, men et teknisk forum om processen for videreformidling af

informationer.

SKAT gennemfører kontrol af de fælles prioriterede kontrolområder (CPCA konceptet)

Der er risiko for, at SKAT ikke har

eller ikke kan dokumentere over for

EU-Kommissionen, at CPCA

kontrollen er gennemført som

forudsat.

Der er risiko for, at der ikke er

gennemsigtighed i SKATs

forvaltning af CPCA kontrollerne.

Vi skal anbefale, at SKAT tilrettelægger

procedurer, som sikrer, at der ved fremtidige

CPCA kontroller, altid vil være data, som er

tilgængelige for SKAT.

Dette kan bl.a. ske ved hjælp af Captia, som

er godkendt af datatilsynet til sådanne formål.

3.1.

Svagheder i dokumentationen af den

fra

gennemførte CPCA kontrol.

2015

Priori

SKAT har kun i begrænset omfang kunnet

tet 1

dokumentere, at SKAT har gennemført

CPCA kontrollen ”Operation

underfakturering” som forudsat.

Det skyldes, at kontrolsagen ikke blev

oprettet og dokumenteret i Captia og at

kontrollen blev gennemført i perioden før

ændringen af toldsystemet i december

2013, hvor alle tidligere risikoprofiler og

historik blev slettet.

Intern Revision har fået materiale, der

viser at der har været kontrolaktiviteter og

oprettet risikoprofiler i importsystemet,

ligesom der er sket indberetning til EU-

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

35 af 48

Nr.

Observationer

Kommissionen om kontrolresultaterne.

Imidlertid kan Intern Revision ikke på

baggrund af det fremlagte materiale

bekræfte, hvorvidt

SKAT har indsat risikoprofiler i

overensstemmelse med CPCA

oplægget fra EU-Kommissionen.

Kontrolperioden er overholdt.

SKAT har gennemført yderligere

kontrolforanstaltninger.

Toldbeløb er fastlagt,

efteropkrævet, bogført og afregnet

rettidigt til EU-Kommissionen.

Risici

Anbefalinger

Observationen omfatter funktionsområdet datafangst.

SKATs indsatsaktiviteter udgør en del af den interne kontrol rettet mod datafangsten.

Handleplan:

SKAT Døgntjeneste

Ansvarlig for handleplan:

Lederen af SKAT Døgntjeneste.

Tidsplan: 1. kvartal 2016

”Svagheder i dokumentationen af den gennemførte CPCA kontrol”

”Vi skal anbefale, at SKAT tilrettelægger procedurer, som sikrer, at der ved fremtidige CPCA kontroller, altid vil være data, som er

tilgængelige for SKAT. Dette kan bl.a. ske ved hjælp af Captia, som er godkendt af datatilsynet til sådanne formål”:

SKAT udarbejder med udgangspunkt i PCA concept (document TAXUD/C6/14/2009 procedurebeskrivelse, som nævnt af Intern Revision.

SKAT foretager korrekt og rettidig fastlæggelse, bogføring, opkrævning og afregning af EU’s indtægter, som er opstået

som følge af svig og uregelmæssigheder samt korrekt indberetning til EU-kommissionens svigsdatabase (OWNRES)

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

36 af 48

Nr.

Observationer

Risici

Ad 1)

Der er risiko for, at SKAT fejlagtigt

udleverer data til andre

myndigheder i EU, der kan

identificere de enkelte

virksomheder.

Ad 2)

Der er risiko for, at EU-

Kommissionen ikke kan anvende

de indberettede kontrolresultater

optimalt til brug for deres

opfølgning mv. af SKATs indsats

vedrørende fastlæggelse og

inddrivelse af EU’s traditionelle

indtægter (told).

Anbefalinger

Ad 1)

Vi anbefaler, at CVR nr. skal fjernes i de

felter i svigsdatabasen (OWNRES), som er

tilgængelig for andre myndigheder i EU.

Ad 2)

Vi anbefaler, at SKAT efterlever EU-

Kommissionens henstilling samt SKATs

OWNRES-koordinators (kvartalsvise)

henstilling om, at indberette OLAFs journal

nr. på de relevante OWNRES sager.

4.1

Indberetning af CVR numre i OWNRES

fra

2015

Ved indberetning af sager til EU-

Priori

Kommissionens svigs database

tet 2

(OWNRES) har der i flere tilfælde været

henvisning til debitors CVR nummer i feltet

”Andre oplysninger”.

Det er ikke tilladt at indberette data, der

kan identificere enkelte virksomheder i

svigs databasen.

Der bør anvendes et nationalt

sagsnummer, der kan identificere sagen. I

SKATs tilfælde er det eksempelvis

sagsnummeret i Captia.

SKAT har ikke henvist til OLAFs journal

nr. på alle relevante sager, jf. OLAFs

henstilling i dokumentet ”Reporting the

results of financial recovery actions in

OWNRES for OLAF investigations cases,

Ref. Ares (2013)1323930 – 24/05/2013”.

Observationen omfatter funktionsområdet datafangst.

SKATs indsatsaktiviteter udgør en del af den interne kontrol rettet mod datafangsten.

Handleplan:

Eksterne Relationer

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

37 af 48

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Ansvarlig for handleplan:

Kontorchef Eksterne Relationer

Tidsfrist:

Ændret

”Indberetning af CVR numre i OWNRES”:

”

Vi anbefaler, at CVR nr. skal fjernes i de felter i svigs databasen (OWNRES), som er

tilgængelig for andre myndigheder i EU og anbefaler, at SKAT efterlever EU-Kommissionens henstilling samt SKATs OWNRES-

koordinators (kvartalsvise) henstilling om, at indberette OLAFs journal nr. på de relevante OWNRES sager”:

Alle OWNRES sager fra 2006 til og med 2015 er blevet ændret i overensstemmelse med anbefalingerne. Det er aftalt med Intern Revision, at

de melder tilbage til Indsats - om EU Kommissionen stiller krav om at de resterende sager som omhandler sager fra 1995 – 2005 rettes. Der

er 4-5 sager, som man ikke umiddelbart kan ændre i overensstemmelse med anbefalingen. Bemærk venligst, at tidligere versioner af

OWNRES indberetninger ikke kan ændres. SKAT har derudover haft møde med de medarbejdere, der indberetter i OWNRES ” den 16.

november 2015. Her blev det præciseret, at der ikke må henvises til CVR-SE nr. i OWNRES ligesom det blev præciseret, at hvis der er

henvisninger til OLAF reference nr. skal disse indberettes i OWNRES.

4.2.

Manglende efteropkrævning af told med

fra

henvisning til, at der er sket forældelse af

2015

kravet.

Priori

tet 1

AM-meddelelse 2014-10, Captia 15-

0049540

I forbindelse med efterkontrol hos en

virksomhed indtrådte der forældelse for en

del af toldkravet inden SKAT traf afgørelse

om efteropkrævning told. SKAT frafaldt

derfor en del af det for lidt angivne

toldbeløb svarende til i alt 144.343,80 kr.

Kravet vedrørte 3 importangivelser.

Angivelserne forældede henholdsvis den

23. marts 2015 samt den 9. og 24. august

Der er risiko for, at SKAT bliver

finansielt ansvarlig for tabet af EU’s

egne indtægter (told) som følge af

myndighedsfejl.

Der er risiko for at virksomheden

uberettiget har betalt for lidt i told

svarende til 144.343,80 kr.

Samme risiko gør sig gældende i

de to øvrige sager.

Vi anbefaler

At SKAT etablerer procedurer, der

sikrer iagttagelse af, at

efteropkrævning af toldbeløb skal

fastlægges inden det tidspunkt, hvor

kravet forælder, jf. toldkodeksens

artikel 221, stk.3.

At SKAT etablerer procedurer, som

sikrer, at der i efterkontrolsager sker

en vurdering af, hvorvidt der kan blive

tale om, at den 3 årige

forældelsesfrist kan udvides, således

at der eventuelt kan ske

efteropkrævning af unddragne

toldbeløb, der ”ligger” ud over den 3

38 af 48

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

Nr.

Observationer

2015.

SKAT var i besiddelse af de krævede

oplysninger og dokumenter inden det

tidspunkt, hvor der indtrådte forældelse af

de respektive toldbeløb.

SKAT kunne løbende have fastlagt og

opkrævet toldbeløbet inden tidspunkterne,

hvor der indtrådte forældelse.

SKAT har ikke efterfølgende undersøgt

muligheden for at tage toldkodeksens

artikel 221, stk. 3 og 4 i anvendelse samt

toldlovens § 76, stk. 1. Bestemmelserne

giver mulighed for at udvide den 3 årige

forældelsesfrist.

AM-meddelelse 2011-09, Captia 12-

059307 og 12-060206)

I begge tilfælde er kontrolsagerne henlagt

pga., der nåede at indtræde forældelse af

et potentielt toldkrav. Der kan være tale

om, at der er begået myndighedsfejl, som

følge af sen sagsbehandling i flere led i

SKAT.

Risici

Anbefalinger

årige forældelsesfrist, jf.

toldkodeksens artikel 221, stk. 4 og

toldlovens § 76, stk. 1.

At SKAT etablerer en procedure, der

sikrer, at der sker en vurdering af,

hvorvidt der er sket myndighedsfejl,

når et givent toldbeløb ikke kan

efteropkræves hos debitor, som følge

af forældelse under kontrollens forløb.

At såfremt SKAT konstaterer, at der

er sket tab af EU’s egne indtægter

(told) som følge af myndighedsfejl, så

oplyser SKAT af egen drift EU-

Kommissionen herom.

At SKAT tager stilling til, om der er

sket myndighedsfejl i de tre nævnte

sager, og eventuelt afregner beløbene

til EU-Kommissionen snarest muligt

for at begrænse rentetilskrivningen.

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

39 af 48

Nr.

Observationer

Det gælder bl.a. for Captia 12-059307, at

der var indrømmet virksomheden 4 ugers

tidsfrist til at fremkomme med

dokumentation til en import (en varepost)

uagtet, at den fastsatte tidsfrist lå tæt på

forældelsestidspunktet.

Virksomhedens advokat fremsendte først

det ønskede materiale efter tidspunktet,

hvor der var indtrådt forældelse af

toldkravet.

SKAT har ikke etableret en procedure for

løbende at opgøre de tilfælde, hvor SKAT

bliver opmærksom på, at der er indtrådt

forældelse af toldbeløb, og hvor SKAT har

taget stilling til, hvorvidt der er tale om tab

af egne indtægter, som kan tilskrives

SKAT (myndighedsfejl).

Risici

Anbefalinger

Observationen omfatter funktionsområdet opgørelse.

Funktionsområdet omfatter udarbejdelse af opgørelsen på baggrund af modtagne data.

Handleplan:

Told 1 og Told 3

Ansvarlig for handleplan:

Lederne af Told 1 og Told 3

Tidsfrist:

1. kvartal 2016

”Manglende efteropkrævning af told med henvisning til, at der er sket forældelse af kravet”

SKAT vil etablere procedurer, der sikrer iagttagelse af, at efteropkrævning af toldbeløb skal fastlægges inden det tidspunkt, hvor kravet

forælder.

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

40 af 48

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

”Observation - AM-meddelelse 2014-10, Captia 15-0049540I:

” forbindelse med efterkontrol hos en virksomhed indtrådte der forældelse for en del af toldkravet inden SKAT traf afgørelse om

efteropkrævning told. SKAT frafaldt derfor en del af det for lidt angivne toldbeløb svarende til i alt 144.343,80 kr.”:

Intern Revision omtaler muligheden for at bryde en allerede indtrådt forældelse. Indsats har anmodet Juridisk Administration om en

fortolkning af muligheden for at bryde forældelse, ligesom der afventes et styresignal om problemstillingen, således at SKAT får en fast og

ensartet praksis. Af de årsager, som fremgår ovenfor, - og da der ikke findes et styresignal og Juridisk Administration først nu er kommet med

en foreløbig vurdering – mener SKAT ikke, at der af denne årsag er tale om myndighedsfejl.

Dernæst kommenterer Intern Revision sag 15-0049450 således: ”SKAT var i besiddelse af de krævede oplysninger og dokumenter inden det

tidspunkt hvor der indtrådte forældelse… ” og ”SKAT kunne løbende have fastlagt og opkrævet toldbeløbet inden tidspunkterne hvor der

indtrådte forældelse”.

Dette vedrører følgende angivelser:

•

2012114480828 af 22. marts 2012

2012114967973 af 9. august 2012

2012115024961 af 24. august 2012

For så vidt angår 2012114480828 bemærkes, at SKAT modtog bilag til angivelsen fra importør ultimo januar 2015. Ud fra disse bilag var det

ikke muligt præcist at opgøre det skyldige toldbeløb, hvorfor SKAT 2. marts 2015 bad importør om yderligere oplysninger. Dette skete

imidlertid på et så sent tidspunkt, at det ikke var muligt at afgøre sagen inden forældelsen indtrådte. SKAT skal generelt bemærke, at der ikke

er fastsat egentlige frister for sagsbehandling, og at SKAT er nødsaget til at bruge den tid som er nødvendig for at kunne træffe afgørelse på

objektivt og oplyst grundlag. I den konkrete sag anerkender SKAT dog, at det var muligt at kontakte importør på et tidligere tidspunkt og at

dette burde være sket. SKAT anerkender således at der er tale om myndighedsfejl.

For så vidt angår fortoldningerne 2012114967973 og 2012115024961 bemærkes, at det ønskede materiale fra importør er indsendt i flere

omgange og først er endeligt modtaget 8. juni 2015. Allerede 19. juni 2015 fremsender SKAT forslag til afgørelse. Som følge af importørs (og

tillige dennes advokats) bortrejse i ferieperioden, anmoder importør om udsættelse af høringsfristen. Dette accepteres af SKAT grundet

konceptet ”Kunden i centrum”. Udsættelsen havde dog til følge, at der indtrådte forældelse. SKAT anerkender, at for at sikre korrekt

opkrævning af told burde høringsfristen ikke være udsat. Det anerkendes derfor, at der er tale om myndighedsfejl.

SKAT kontakter snarest muligt regnskabsafdelingen med henblik på afregning af toldbeløbet til EU.

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

41 af 48

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

”Manglende efteropkrævning af told med henvisning til, at der er sket forældelse af kravet.

”Anbefaling - At SKAT får etableret procedurer, der sikrer iagttagelse af, at efteropkrævning af toldbeløb skal fastlægges inden det

tidspunkt, hvor kravet forælder, jf. toldkodeksens artikel 221, stk.3”:

Det er SKATs vurdering, at de eneste procedurer der umiddelbart sikrer iagttagelse af, at efteropkrævning af toldbeløb skal fastlægges inden

det tidspunkt, hvor kravet forælder, vil være fastsættelse af tidsfrister for kontrolforløbet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at SKAT ikke

lovgivningsmæssigt er underlagt tidsfrister for kontrolforløbet ud over tidsfristen i TK art 220, stk. 1 hvoraf det fremgår, at toldmyndighederne

skal bogføre det skyldige afgiftsbeløb senest 2 dage efter at de er blevet klar over situationen og kan beregne det skyldige beløb og fastslå

hvem der er debitor. En eventuel fastsættelse af nationale ikke-lovregulerede tidsfrister for kontrolforløbet ville med al sandsynlighed føre til en

uensartet behandling af virksomheder på EU-plan, ligesom det ville være utænkeligt, at der kan fastsættes frister som tager højde for

forskelligheden i de enkelte sags typer.

Det skal desuden bemærkes, at Landsskatteretten i forbindelse med Journalnr. 06-03057 ikke anså det som en myndighedsfejl at en

kontrolsag som blev indledt den 28. september 2004, først blev afsluttet den 24. maj 2006. ”Disse retsmedlemmer finder ikke, at der forligger

en fejl, der kan lægges skattecentret til last ved at efterkontrollen først afsluttes den 24. maj 2006.”. Endelig skal det bemærkes, at en bestemt

fejltype af virksomhedens urigtige angivelser ofte vil have stået på gennem en længere årrække, og allerede når SKAT bliver opmærksom på

en problemstilling og indleder kontrol vil en række angivelser kunne være forældede.

”Anbefaling - At SKAT får etableret procedurer, som sikrer, at der i efterkontrolsager sker en vurdering af, hvorvidt der kan blive tale

om, at den 3 årige forældelsesfrist kan udvides, således at der eventuelt kan ske efteropkrævning af unddragne toldbeløb, der

”ligger” ud over den 3 årige forældelsesfrist, jf. toldkodeksens artikel 221, stk. 4 og toldlovens § 76, stk. 1:

Enig i ovenstående anbefaling. I september/oktober 2014 fremsendtes en anmodning om en stillingtagen til problemstillingen til juridisk

administration. Anmodningen blev genfremsendt den 19. november 2015. Juridisk administration har den 23. november 2015 taget stilling til

notatet. Enig i juridisk administrations konklusion, men der afventes stadig et styresignal med en klar beskrivelse af problemstillingen, da den

vurderes at medføre en væsentlig ændring i forhold den hidtidige praksis i forbindelse med efterkontrolsager.

”Anbefaling - At SKAT får etableret en procedure, der sikrer, at der sker en vurdering af, hvorvidt der er sket myndighedsfejl, når et

givent toldbeløb ikke kan efteropkræves hos debitor, som følge af der når at indtræde forældelse under kontrollens forløb:

Af standardteksterne til afgørelserne fremgår desuden et afsnit om toldgodtgørelse/toldfritagelse, hvorfor der i medfør heraf skal tages stilling

til evt. myndighedsfejl før fremsendelse af afgørelse. I forbindelse med kontrolsager, hvor regulering er over 100.000 kr. er der indført ”Nye

øjne” koncept, hvorved der sker opfølgning fra kollega samt leder. Endelig skal det bemærkes, at der årligt fremsendes anmodning til

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

42 af 48

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

samtlige sagsbehandlere om indberetning af sager hvor der er konstateret myndighedsfejl på under 350.000 kr., da disse skal indberettes til

Kommissionen. I forbindelse med sager over 350.000 kr. fremsendes anmodning halvårligt.

”Anbefaling - At såfremt SKAT konstatere, at der er sket tab af EU’s egne indtægter (told) som følge af myndighedsfejl, så oplyser

SKAT af egen drift EU-Kommissionen herom”:

Der vurderes ikke at være sket tab af EU´s egne indtægter som følge af myndighedsfejl. Som tidligere anført er der ikke tidsfrister for

kontrolforløbet, hvorfor der ikke kan statueres myndighedsfejl alene af den grund at sagen har trukket ud. I begge de omhandlede sager (j.nr.

12-059307 & 12-060206) er der først modtaget kontroldokumentation efter der er indtrådt forældelse, hvorfor der heller ikke kan statueres

myndighedsfejl, jf. TK art 220, stk. 1. I den forbindelse skal det desuden bemærkes, at det, ud fra de i sagerne modtagne kontrolbilag, ikke

har været muligt at bekræfte den i AM-meddelelsen angivne risikoformodning (akt 15), hvorfor det derfor heller ikke har været muligt at

fastlægge en toldskyld på den baggrund.

”Anbefaling - At SKAT tager stilling til, om der er sket myndighedsfejl i de tre nævnte sager, og eventuelt afregner beløbene til EU-

Kommissionen snarest muligt for at begrænse rentetilskrivningen”:

Der henvises til ovenstående kommentarer vedrørende j.nr. 12-059307 & 12-060206.

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

43 af 48

Bilag 2: Anvendte skala

Konklusionen er udarbejdet med udgangspunkt i nedenstående vejledende skala:

Intet behov for

procesændringer

Intern Revision har ikke observeret svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Behov for proces-

ændringer i mindre

omfang

Ingen observationer

Intern Revision har observeret enkelte svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Ingen observationer

Enkelte observationer

Behov for proces-

ændringer i større

omfang

Intern Revision har observeret flere svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område. Observationerne er

hovedsageligt omfattet af prioritet 1 og 2 med flest observationer i prioritet 2 og

ingen eller enkelte observationer i prioritet 1.

Prioritet 1:

Prioritet 2:

Enkelte eller ingen observationer.

Flere observationer

Behov for

procesændringer i

væsentligt omfang

Intern Revision har observeret flere svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område. Observationerne er

hovedsageligt omfattet af prioritet 1 eller 2 med flest observationer i prioritet 1

og enkelte eller ingen observationer i prioritet 2.

Prioritet 1: Flere observationer

Prioritet 2: Enkelte eller ingen observationer

Prioritet skal ses i forhold til det reviderede område og er defineret således:

Prioritet 1: Høj Risiko for manglende målopfyldelse:

Væsentlige svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne kan

omfatte manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller,

manglende regnskabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en væsentlig øget

risiko for, at processens formål ikke realiseres. Manglende opfyldelse af processens

mål vil have store konsekvenser virksomheden. Der bør snarest muligt iværksættes

foranstaltninger med henblik på at udbedre de observerede svagheder.

Prioritet 2: Middel risiko for manglende målopfyldelse:

Svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Svaghederne kan omfatte

manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller,

manglende regnskabsmæssige faciliteter. Som følge heraf er der en øget risiko for, at

processens målopfyldelse ikke fuldtud realiseres. Manglende opfyldelse af processens

mål vil have store konsekvenser for virksomheden. Der bør iværksættes

foranstaltninger med henblik på at udbedre den observerede svaghed.

Prioritet 3: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er der ikke

en øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Den reviderede proces kan

dog designes med henblik på at forbedre eksekveringen af processen. Processen vil

dog være omfattet af den risiko, der, uanset styrken af de interne kontroller, altid vil

være tilstede.

Prioritet 4: Lille risiko for manglende målopfyldelse:

Ingen svagheder i den etablerede forretningsgang/proces. Som følge heraf er der ikke

en øget risiko for, at processens formål ikke realiseres. Processen vil dog være

omfattet af den risiko, der, uanset styrken af de interne kontroller, altid vil være

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

44 af 48

tilstede.

Bilag 3: Ordliste

Anvendte begreber og lovgrundlag

AM - Meddelelser

Assistance Mutual (Meddelelse om Gensidig bistand).

Rådets forordning (EF) Nr. 515/97 regulerer området (Gensidig

Bistand). En AM-meddelelse er en orientering fra OLAF til

medlemsstaterne om konstatering af svig og uregelmæssigheder i

forbindelse med import af varer fra 3. lande.

I AM-meddelelserne anmodes medlemsstaterne om at iværksætte

forskellige former for undersøgelser og kontrolforanstaltninger.

Når en medlemsstat har modtaget tilstrækkelig information om et

givent tilfælde af svig og uregelmæssighed, skal medlemsstaten

straks agere som toldmyndighed og sikre sig at få fastlagt og

inddrevet det unddragne toldbeløb, jf. EU domstolens domme: C-

442/08 og C-23/04.

Medlemsstaterne er forpligtiget til inden 6 måneder efter modtagelsen

af en AM-meddelelse at give feedback til OLAF om de foretagne

foranstaltninger, ligesom de pågældende medlemsstater snarest skal

meddele OLAF om resultaterne, jf. forordningens artikel 18.

Består af indsatsmedarbejdere fra flere driftsenheder i told.

Formålet var, at få en samlet analysefunktion i den (daværende)

afdeling ”Told og Afgifter”. Funktionen skulle bl.a. sikre, at relevant

viden og information, som aktuelt tilgår SKAT af mange forskellige

kanaler, bliver samlet via én kanal og herfra videreformidlet til de rette

Analysefunktionen

(Told)

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

45 af 48

aktører.

Funktionen skulle sikre og vedligeholde en risikobaseret,

dokumenteret, effektiv og helhedsorienteret tilgang til prioritering og

planlægning af Indsats opgaveportefølje vedrørende told og afgifter.

På denne måde skulle det bidrage til et bedre overblik der muliggør,

at informationerne i højere grad kunne indgå og vurderes i en

sammenhæng, og at kontrollerne derved blev målrettet mod de mest

risikofyldte områder.

Stk. 3:

”Underretning af debitor kan ikke ske efter udløbet af en frist på tre år,

regnet fra datoen for toldskyldens opståen. Fristen afbrydes fra

datoen for indgivelse af klage i henhold til artikel 243 og under hele

klageproceduren”.

Stk.4:

”Hvis toldskylden er opstået på grund af en handling, der på det

tidspunkt, hvor den blev begået, kunne give anledning til

retsforfølgning, kan underretningen af debitor om beløbets størrelse

på de i de gældende bestemmelser fastsatte betingelser ske efter

udløbet af den i stk. 3 nævnte frist”.

”Unionen og medlemsstaterne bekæmper i overensstemmelse med

traktatens artikel 325 svig og enhver anden ulovlig aktivitet, der

skader Unionens finansielle interesser"

Artikel 221 stk. 3

og stk. 4 i

toldkodeksen.

Artikel 310, stk. 6 i

”Traktat om den

Europæiske

Unions

Funktionsmåde

(EUF)”

CPCA Control

CWB

Common Priority Control Area (Fælles prioriteret kontrolområde i EU).

Kontrollen er reguleret i artikel 4, litra g i Gennemførsels-

bestemmelserne til Toldkodeksen.

Bestemmelsen giver Unionen mulighed for at udpege særlige risici til

at blive behandlet som en prioriteret kontrol i medlemsstaterne.

De identificerede risici skal i alle medelmsstater være genstand for

øgede niveauer af risikoanalyse og toldkontrol i en bestemt periode

(normalt 1 til 2 uger).

ClearanceWorkbence er et administrationsmodul til risikoanalyse I

toldsystemet. Det er her der generes risikoprofiler, vedligeholdelse af

risikoobjekter og værdien for tilfældig udvælgelse.

Toldsystemet omfatter Import- og eksportsystemet.

Office européen de Lutte AntiFraud (EU-Kommissionens kontor for

svigsbekæmpelse, som har den koordinerende rolle i EU).

EU-Kommissionens svigsdatabase.

Medlemsstaterne er forpligtiget til at indrapportere konstaterede svig

og uregelmæssigheder, når det drejer sig om toldbeløb over 10.000

euro. Reglerne er reguleret i artikel 5 i Rådets Forordning (EF,

Euratom) Nr.1150/2000.

OLAF

OWNRES

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

46 af 48

Rådets forordning

(EF) Nr. 515/97

om gensidig

bistand

Forordningen fastsætter bl.a. betingelserne for samarbejdet i EU.

Reglerne omfatter bl.a. grænseoverskridende aktioner til

forebyggelse, efterforskning og retsforfølgning af visse overtrædelser

af både nationale love og EU toldregler.

Reglerne tager sigte på, at forebygge svig samt være med til at sikre,

at de erhvervsdrivende i EU behandles lige og ikke bliver udsat for

ulig konkurrence på ”Det indre marked”.

RIF

(Risk information system) Risikoinformationsformularen.

Systemet er et praktisk middel til at sikre, at information om

identificerede risici hurtigst muligt viderebringes til toldmyndighederne

i alle medlemsstater i EU.

Dermed kan toldmyndighederne træffe øjeblikkelige foranstaltninger

for at imødegå de konstaterede risici på EU-plan, skabe lige vilkår for

de erhvervsdrivende (beskytte det indre marked) og bekæmpe

omdirigering af farlig, ulovlig eller svigagtig handel, jf. EU-

Kommissionens ”Vejledning i brug af risiko informationsformularen

(RIF) for ansatte i Toldvæsenet”.

RIS (Risiko Informationssystem)

Ris sender angivelser videre til den automatiske risikoanalyse RAS

(Automatisk Risikoanalyse system).

Ras foretager en automatisk risikoanalyse på de angivelser, der bliver

sendt til RAS. Import- og eksportangivelserne bliver efter en

automatisk risikovurdering sendt tilbage til RIS.

Med bøde straffes den, der, uden at forholdet er omfattet af § 73 eller

straffelovens § 289, forsætligt, groft uagtsomt eller i gentagne tilfælde

inden for 2 år over for told- og skatteforvaltningen til brug i toldforhold:

1) Foretager en urigtig angivelse.

2) Fremlægger urigtige eller mangelfulde dokumenter eller

regnskaber.

3) I øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger.

4) Undlader at underrette told- og skatteforvaltningen om en for lav

ansættelse, jf. § 13, stk. 2, 2. pkt.

RIS/RAS

Toldlovens §

76.stk. 1

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

47 af 48

Bilag 4: Stikprøver

Vi har udvalgt følgende stikprøver:

AM - Meddelelser

2010/10

2010/18

2011/08

2011/09

2012/23

2013/13

2013/20

2014/02

2014/03

2014/06

2014/10

2014/28

2015/11

EU/2012/034

EU/2012/033

EU/2013/027

EU/2013/020

EU/2014/004

EU/2014/005

EU/2014/010

EU/2014/014

EU/2015/006

EU/2015/028

EU/2015/029

DE/2015/006

SE/2015/005

Operation discount (underfakturering) 2011

RIF- meddelelser fra

EU-Kommissionen,

GD TAXUD

RIF-meddelelser fra

medlemsstaterne

CPCA kontrol

SKATs opfølgning på sager om svig og uregelmæssigheder (Told)

48 af 48