SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

26. maj 2015

J. nr. 15-1013145

Plannr. 114-780

Intern Revision

Rapport 2014

Skatteankestyrelsen

Revision af årsafslutningsprocessen for

Skatteankestyrelsens regnskab

Modtager

Departementschef Jens Brøchner

Kopi

Direktør Anette Hummelshøj

Kontorchef Niels-Frode Jensen



Revision

Rådgivning

Rapportering

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren

Forord

Intern

Revision

(IR)

har

revideret

årsafslutningsprocessen

for

Skatteankestyrelsens regnskab. Den udførte revision er en del af den samlede

revision for 2014.

Rapporten indeholder en samlet konklusion omfattende det reviderede område. I

konklusionsafsnittet redegør vi for de observationer, som konklusionen i det

væsentligste er baseret på. Konklusionsafsnittet indeholder Intern Revisions

bedømmelse af det reviderede område samt en beskrivelse af grundlaget for

bedømmelsen. Det vil derfor almindeligvis være tilstrækkeligt at læse selve

rapporten. Såfremt der ønskes uddybning og detaljering, henvises der til bilagene.

Rapportens bilag 1 indeholder en systematisk fremstilling af de observationer, som

den udførte revision har givet anledning til. Bilaget indeholder tillige en vurdering

af de tilknyttede risici samt Intern Revisions forslag til anbefalinger, der kan

formindske de vurderede risici. Med udgangspunkt i risikovurderingerne har

Skatteankestyrelsen udarbejdet handleplaner med henblik på at formindske de

vurderede risici.

Intern Revisions anbefalinger har været anvendt som inspiration ved udarbejdelse

af handleplaner. Vi vil løbende vurdere implementeringen af Skatteankestyrelsens

handleplaner.

Rapportens bilag 2 indeholder en beskrivelse af de prioriteringer, der er anvendt

ved klassifikationen af de enkelte observationer. Bilaget indeholder herudover en

beskrivelse af koblingen mellem observationernes prioriteringer og den samlede

overordnede konklusion.

Rapporten har været fremsendt i udkast til den reviderede enhed med henblik på

at sikre, at Intern Revision og den reviderede enhed har en ensartet opfattelse af

de observerede forhold. Skatteankestyrelsen har efterfølgende udarbejdet

handleplaner.

København, den 26. maj 2015

Kurt Wagner

Revisionschef

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

2 af 23

Indledning

Intern Revision har revideret årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsens

regnskab for 2014. Skatteankestyrelsen har pr. 1. januar 2014 overtaget

Landsskatterettens og SKAT Ankesøjlens arbejdsopgaver og bevillinger i

finansloven for 2014.

Omfanget af regnskabsaflæggelsen

Skatteankestyrelsens årsrapport omfatter de hovedkonti på finansloven, som

Skatteankestyrelsen, cvr-nummer 10242894, er ansvarlig for:



§ 09.11.02. Skatteankeforvaltningen



§ 09.11.21. Klagegebyr

Hovedtallene for Skatteankestyrelsens regnskab udviser følgende:

2013

AKTIVER

(mio. kr.)

Immaterielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver

Anlægsaktiver

Iflg.

regnskab

0,0

0,8

1,4

2,2

0,0

Korrek-

tioner

Korrigeret

saldo

0,0

0,8

1,4

2,2

Iflg.

regnskab

0,0

0,5

3,1

3,6

0,0

2014

Korrek-

tioner

Korrigeret

saldo

0,0

0,5

3,1

3,6

Note

Andre tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter

Tilgodehavender i alt

Likvide beholdninger

Omsætningsaktiver

0,6

0,1

0,7

18,3

19,0

0,1

-0,1

0,0

0,7

0,0

0,7

18,3

2,6

0,0

2,6

38,6

41,2

0,0

2,6

0,0

2,6

38,6

41,2

0,0

19,0

Aktiver i alt

21,2

0,0

21,2

44,8

0,0

44,8

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

3 af 23

2013

PASSIVER

(mio. kr.)

Egenkapital primo

Årets bevægelser

Egenkapital ultimo

Hensatte forpligtelser

Langfristede

gældsforpligtelser

Leverandører af varer og

tjenesteydelser

Periodeafgrænsningsposter

Øvrige kortfristede

gældsforpligtelser

Kortfristede

gældsforpligtelser

Gældsforpligtelser

Passiver i alt

Eventualforpligtelser

Iflg.

regnskab

10,2

-4,6

5,6

2,5

0,0

Korrek-

tioner

Korrigeret

saldo

10,2

-4,6

5,6

2,5

Iflg.

regnskab

5,6

2,3

7,9

6,3

2014

Korrek-

tioner

Korrigeret

saldo

5,6

-0,7

1,4

1,6

7,2

7,7

1,2

Note

0,8

0,5

2,1

0,0

10,2

12,3

13,1

21,2

0,0

2,1

0,0

10,2

12,3

13,1

21,2

0,0

8,6

0,5

21,0

30,1

30,6

44,8

0,4

-0,4

-0,7

0,0

9,0

0,1

20,3

29,4

29,9

44,8

0,0

1,3

2013

RESULTATOPGØRELSE

(mio. kr.)

Indtægter i alt

Forbrugsomkostninger

Personaleomkostninger

Andre ordinære

driftsomkostninger

Af- og nedskrivninger

Resultat af ordinær drift

Driftsindtægter- og

omkostninger

Resultat før finansielle

poster

Finansielle poster

Resultat før ekstraordinære

poster

Ekstraordinære poster

Årets resultat

Iflg.

regnskab

68,8

-12,4

-60,4

0,0

-0,5

-4,5

0,0

-6,2

6,2

Korrek-

tioner

Korrigeret

saldo

68,8

-6,2

-60,4

-6,2

-0,5

-4,5

Iflg.

regnskab

161,2

-25,9

-137,4

0,0

-0,4

-2,5

2014

Korrek-

tioner

Korrigeret

saldo

161,2

15,6

-1,1

-15,2

-0,7

-10,3

-138,5

-15,2

-0,4

-3,2

1,3

2,5

Note

0,0

-4,5

-0,1

--4,6

0,0

-4,6

0,0

-4,5

-0,1

-4,6

0,0

-4,6

0,0

-2,5

-0,1

-2,6

0,0

-2,6

-0,7

0,0

-3,2

-0,1

-3,3

0,0

-3,3

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

4 af 23

Klagegebyrindtægter - § 09.11.21

Klagegebyrindtægter

(mio. kr.)

Resultat

Bevilling

2011

1,4

1,0

2012

1,7

1,0

2013

2,2

1,2

Mio. kr.

Regnskabspost

Personaleomkostninger

Hensatte forpligtelser

Andre ordinære

driftsomkostninger

Hensatte forpligtelser

0,4

Debet

1,8

Kredit

2014

2,9

1,2

Oversigt over korrektioner I 2014

Note

1) Hensættelse til rådighedsløn

2) Retableringsforpligtelser

0,4

3) Skyldige feriepenge

Personaleomkostninger

Øvrige kortfristede forpligtelser

0,7

4) Reklassifikationer af

periodeafgrænsning mv.

Periodeafgrænsning, passiv

Leverandører af varer og

tjenesteydelser

0,4

5) Reklassifikation af andre

ordinære driftsomkostninger

Forbrugsomkostninger

Andre ordinære

driftsomkostninger

15,6

2. Ansvarsfordeling og formål

Skatteankestyrelsens ledelse har ansvaret for:

1. at årsrapporten er rigtig, det vil sige, at årsrapporten ikke indeholder

væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen

og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende

2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i

overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt

indgåede aftaler og sædvanlig praksis

3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk

hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner,

der er omfattet af årsrapporten.

Formålet med årsafslutningsrevisionen er at tilvejebringe en overbevisning om, at

regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Årsafslutningsrevisionen omfatter en efterprøvning af, at den anvendte regn-

skabspraksis er i overensstemmelse med de regnskabsregler og principper, som

fremgår af bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens regnskabsvæsen

mv. (Regnskabsbekendtgørelsen) og retningslinjerne i Moderniseringsstyrelsens

Administrative Vejledning. Revisionen omfatter tillige en vurdering af udvalgte

poster i balancen og om årsrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

5 af 23

Moderniseringsstyrelsens ”Vejledning om udarbejdelse

af årsrapport for statslige

institutioner” fra november 2014.

Formålet med gennemgang af årsrapportens målrapportering er at vurdere om

årsrapporten oplyser om målopfyldelsen, om de faglige og økonomiske resultater

er rapporteret i sammenhæng samt, om der for de væsentligste mål er

tilfredsstilende dokumentation.

Resultatet af revisionen af årsafslutningsprocessen vil sammen med resultaterne

af alle revisioner vedrørende regnskabsåret 2014 indgå i den endelige og samlede

konklusion i erklæring og beretning om revisionen af Skatteankestyrelsens

regnskab.

3. Omfang

Revisionen af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen omfatter de

processer, hvorigennem regnskabet afsluttes, kvalitetssikres og afleveres til SKS.

Revisionen omfatter alle regnskabstal, som er afleveret fra Skatteankestyrelsens

regnskabssystemer til SKS.

Revisionen omfatter en efterprøvning af, hvorvidt Skatteankestyrelsens ledelse har

sikret, at grundlæggende kvalitetssikringshandlinger i form af regnskabsmæssige

afstemninger og kontroller er gennemført. Vi har udvalgt regnskabsposter til

revision ud fra væsentlighed og risiko. De udvalgte regnskabsposter er revideret

ved bl.a. forespørgsler, gennemgang af afstemninger, specifikationer og

underliggende dokumentation ligesom vi har gennemført regnskabsanalyser og

udført andre nødvendige revisionshandlinger.

4. Resultat af den udførte revision

4.1 Bemærkninger til regnskabet for 2014

Nærværende kapitel redegør for revisionen af de væsentligste regnskabsposter

samt de regnskabsposter, hvor revisionen har givet anledning til bemærkninger.

De anførte beløb i forbindelse med de enkelte regnskabsposter er ”Korrigeret

saldo”, dvs. regnskabstallene i det aflagte regnskab med tillæg af korrektioner, dvs.

ikke rettede fejl, jf. oversigterne side 3-4 ovenfor.

Indledningsvist skal det bemærkes, at vi er enige i årsrapportens oplysninger om

den manglende sammenlignelighed mellem beløb i resultatopgørelsen, balancen

og i noterne som følge af sammenlægningen af aktiviteter pr. 1/1 2014.

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

6 af 23

4.1.1 Aktiver: 44,8 mio. kr. (2013: 21,2 mio. kr.)

4.1.1.1 Materielle anlægsaktiver: 0,5 mio. kr. (2013: 0,8 mio. kr.)

De materielle anlægsaktiver består af ’Grunde, arealer og bygninger’ på i alt 447

tkr.

samt ’It-udstyr’ på i alt 19

tkr.

Det aktiverede beløb

under ’Grunde, arealer og bygninger’ vedrører indretning af

lejede lokaler. Der har ikke været nogen tilgang/afgang i 2014.

Vi har gennemgået afstemning af anlægskartoteket til bogføringen, herunder

afstemning af årets afskrivninger til resultatopgørelsen.

Det er stikprøvevist kontrolleret, at afskrivningsperioden følger statens

regnskabsregler samt, at værdiansættelsen tager udgangspunkt i kostpris.

Det er vores vurdering, at de materielle anlægsaktiver er bogført i de rigtige

perioder, på de rigtige konti samt, at de materielle anlægsaktiver er tilfredsstillende

værdiansat i regnskabet.

4.1.1.2 Finansielle anlægsaktiver: 3,1 mio. kr. (2013: 1,4 mio. kr.)

De finansielle anlægsaktiver består af statsforskrivning. For virksomheder, der

modtager omkostningsbaserede bevillinger, udtrykker værdien af statsforskrivnin-

gen udsvingsgrænsen for virksomhedens akkumulerede negative overskud.

Som følge af fusionen mellem Landskatteretten og Ankenævnssekretariaterne er

Statsforskrivningen blevet forøget med 1,7 mio. kr. i 2014.

Vi har indhentet dokumentation for ændringen i Statsforskrivningen. Vi vurderer, at

Statsforskrivningen er tilfredsstilende optaget i regnskabet.

4.1.1.3 Tilgodehavender: 2,6 mio. kr. (2013: 0,7 mio. kr.)

Tilgodehavender er sammensat af deposita, periodeafgrænsningsposter og

refusionsbeløb vedrørende lønområdet.

4.1.1.3.1 Periodeafgrænsningsposter, aktiver: 0,01 mio. kr. (2013: 0 mio. kr.)

Regnskabsposten anvendes til at periodisere omkostninger korrekt mellem regn-

skabsår ud fra de periodiseringsprincipper og væsentlighedskriterier, som

Skatteankestyrelsen anvender i sin regnskabsføring.

Vi har konstateret, at periodeafgrænsningsposter, aktiver ikke fuldt ud indregnes i

overensstemmelse med Moderniseringsstyrelsens vejledning.

Der er bogført skyldige poster med i alt 24 tkr., der burde have været bogført under

kreditorer.

Vores efterfølgende gennemgang viser, at de 24 tkr. er omposteret til

Periodeafgrænsningsposter, passiver.

Periodeafgrænsningsposter, aktiver udgør herefter 8 tkr.

Der henvises endvidere til afsnit 4.1.2.5.4 Periodeafgrænsningsposter, passiver

4.1.1.4 Likvide beholdninger: 38,6 mio. kr. (2013: 18,3 mio. kr.)

Likvide beholdninger består af følgende konti:

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

7 af 23



Konto 621101 SKB FF5 Uforrentet konto, 14,0 mio. kr.

Konto 623101 SKB FF7 Finansieringskonto, 24,6 mio.kr.

Disse regnskabskonti har fået tildelt særlige standardkontonumre, fordi de udgør

et vigtigt element i statens likviditetsstyringsmodel for de omkostningsbaserede

bevillinger. I den daglige administration svarer disse konti til de øvrige bankkonti i

Statens Koncern Betalingssystem (SKB). FF5-kontoen er en uforrentet likvid konto

(opbevaring af midler) til afregning af ændringer i nettoomsætningsformuen.

Kontoen anvendes som kassekredit til effektuering af alle almindelige betalinger,

herunder lønudgifter, varekøb og køb af tjenesteydelser, der ikke skal aktiveres.

Vi har påset, at der er overensstemmelse mellem bogførte saldi og kontoudtog fra

banken pr 31.12.2014.

Den uforrentede konto skal ved årets afslutning afstemmes således, at summen af

posterne på den uforrentede konto er lig med:



hensatte forpligtelser

kortfristede gældsforpligtelser

reserveret bevilling.

For så vidt angår overførsel af likviditet til den uforrentede konto som følge af æn-

dringer i de kortfristede gældsforpligtelser (typisk skyldige feriepenge), vil det være

tilstrækkeligt at foretage regulering én gang årligt i forbindelse med

årsafslutningen. Vi har påset, at der er foretaget den obligatoriske likviditetsflytning

mellem finansieringskontoen og den uforrentede konto i 1. kvartal 2015.

Vi har endvidere revideret Skatteankestyrelsens engagement med Danske Bank.

I forbindelse med likviditetsflytning er administrationsrettigheder og

betalingsrettigheder til ansatte i Skatteankestyrelsen og SKAT kontrolleret, for så

vidt angår funktionsadskillelse samt arbejdsbetinget behov. Fuldmagtsforhold hos

SKAT er kontrolleret som følge af, at en del af Skatteankestyrelsens administration

i henhold til aftale varetages af SKAT.

På vegne af Skatteankestyrelsen har tre medarbejdere i Intern Regnskab 1 hos

SKAT samt en kontorchef i Økonomi og Administration hos Skatteankestyrelsen

fuldmagt i forhold til tilknyttede bankkonti i virksomheden. Medarbejderne i Intern

Regnskab 1 hos SKAT skal blandt andet i forbindelse med likviditetsflytning være

to medarbejdere i forening for at kunne flytte likviditet. I tilfælde af sygdom, ferie

mv. er tre medarbejdere et minimum.

Det er vores vurdering, at det arbejdsbetingede behov for kontorchefen i Økonomi

og Administration hos Skatteankestyrelsen ikke er til stede og at

fuldmagtsforholdet over for Danske Bank derfor bør ophæves.

Det skal bemærkes, at likvide midler for Skatteankestyrelsen ikke er indeståender

i pengeinstitutter, men mellemregninger med Moderniseringsstyrelsen som led i

statens cash-pool ordning. I henhold til Moderniseringsstyrelsens vejledninger skal

mellemregninger med Moderniseringsstyrelsen ikke præsenteres som

tilgodehavender, men som likvide midler i årsregnskabet.

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

8 af 23

4.1.2 Passiver

4.1.2.1 Egenkapital: 7,2 mio. kr. (2013: 5,6 mio. kr.)

Egenkapitalen omfatter følgende poster: Reguleret egenkapital, opskrivninger over

egenkapital, reserveret egenkapital, udbytte, bortfald af årets resultat samt fri

egenkapital.

Årsrapportens oplysninger om egenkapitalforhold er afstemt til finansbogholderiet.

4.1.2.2 Hensatte forpligtelser: 7,7 mio. kr. (2013: 2,5 mio. kr.)

Hensættelserne er sammensat af følgende konti:



Konto 761601 Resultatløn/åremål mv.

Kontoen anvendes som modkonto til registrering af forventede udgifter til

resultatløn og frivillig fratræden mv.

Konto 761710 Hensættelser

Kontoen anvendes til hensættelser til retablering af Skatteankestyrelsens

lejemål ved evt. opsigelse/fraflytning.



Af hensættelserne på konto 761601 Hensættelser til resultatløn/åremål mv. på 2.7

mio. kr. udgør 0,7 mio. kr. åremålsforpligtelser pr. 31/12 2014. Beløbet er afstemt

til den af HR Løn og Personalejura udarbejdede opgørelse over

åremålsforpligtelser.

Vi har gennemgået oversigten over åremålsforpligtelser pr. 31/12 2014, herunder

udtaget en række stikprøver til kontrol af korrekt opgørelse og beregning af

åremålsforpligtelsen. Det er på grundlag af den foretagne gennemgang vores

vurdering, at opgørelsen følger reglerne i Moderniseringsstyrelsens beskrivelse af

”Hensættelser generelt”, og cirkulære om åremålsansættelse i ministerier. De

angivne antal måneder med efterfølgende beregning af optjente måneders

fratrædelsesbeløb er ligeledes efterregnet stikprøvevist. Vi vurderer, at

åremålsforpligtelser pr. 31/12 2014 er tilfredsstillende værdiansat i regnskabet.

På konto 761601 Hensættelser til resultatløn/åremål mv. er endvidere indregnet

2,0 mio. kr. vedrørende chefhonoreringer og resultat af lønforhandlinger med

medarbejderne i 2014. Vi har indhentet dokumentation på beløbene og har ingen

bemærkninger hertil.

På konto 761710 Hensættelser

retableringsforpligtelser.

indregnet

3,6

mio.

kr.

vedr.

I forbindelse med årsafslutningen har Skatteankestyrelsen ikke udarbejdet en

opdateret opgørelse over retableringsforpligtelser pr. 31/12 2014. Vi har

efterspurgt en opdateret oversigt, men det har ikke været muligt at fremskaffe

denne. Vi har derfor revideret den foreliggende opgørelse. I forbindelse med

revisionen har vi sammenholdt den foreliggende opgørelse med de

regnskabsmæssige bestemmelser, jf. 'Økonomistyrelsens serie af vejledninger om

regnskabsreformen i staten' omhandlende værdiansættelsesprincipper. Af denne

vejledning fremgår det, at forpligtelser til retablering skal periodiseres,

dvs. ”bygges

op” hen over lejemålet varighed. Forpligtelsen

til retablering af lejemål indregnes

derfor på balancetidspunktet med den forholdsmæssige andel af den samlede

økonomiske byrde, som forventes at skulle anvendes til retablering, når lejemålet

fraflyttes. Den forholdsmæssige værdi beregnes ud fra lejemålets varighed.

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

9 af 23

I forbindelse med vores gennemgang har vi konstateret, at Skatteankestyrelsen

ikke fuldt ud har anvendt de af Moderniseringsstyrelsen anviste principper for

opgørelse af retableringsforpligtelser.

Vi har stikprøvevist efterprøvet den af Skatteankestyrelsen beregnede

retableringsforpligtelse pr. 31/12 2014, herunder ved afstemning til underliggende

huslejekontrakter. Denne gennemgang har givet anledning til en regulering af

hensættelsen med 0,4 mio. kr. (reduktion af hensættelsen) pr. 31/12 2014

I forbindelse med revisionen har vi endvidere konstateret, at der ikke tidligere har

været hensat til rådighedsløn til opsagte tjenestemænd. I henhold til

Moderniseringsstyrelsens vejledninger skal der hensættes til rådighedsløn, når de

opsagte medarbejdere ikke skal levere en modydelse til SKAT i forbindelse med

udbetaling af rådighedslønnen. Vi har gennemgået de af SKAT HR udarbejdede

beregninger over rådighedsløn, som skal udbetales i perioden 2015-2017. På

grundlag heraf er det vores vurdering, at der pr. 31/12 2014 skulle have været

indregnet en forpligtelse vedrørende rådighedsløn på 1,8 mio. kr.

Det er endvidere vores opfattelse, at Skatteankestyrelsen bør opgøre den aktuelle

forpligtelse vedrørende medarbejderes fremtidige 25 års-, 40 års- og 50 års

jubilæer. Ud fra væsentligheden af den opgjorte forpligtelse skal det vurderes, om

der skal indregnes en hensat forpligtelse i regnskabet.

4.1.2.4 Langfristet gæld: 0,5 mio. kr. (2013: 0,8 mio. kr.)

Den langfristede gældskonto med finansieringsform 4 i Statens Koncern

Betalingssystem (SKB) FF4 langfristet gæld anvendes til finansiering af

langfristede anlægsaktiver, dvs. henholdsvis de materielle - og immaterielle

anlægsaktiver.

Vi har afstemt saldoen pr. 31/12 2014 til kontoudtog fra banken. Saldoen er

endvidere bekræftet af Danske Bank via engagementsforespørgsel.

Skatteankestyrelsen har på den sidste arbejdsdag i 2014 udarbejdet en opgørelse

af likviditetstildeling. Der er herunder foretaget en simuleret beregning af

afskrivninger ultimo 2014. FF4 langfristet gæld udgør 492 tkr., mens summen af

anlægskonti udgør 466 tkr. Ifølge opgørelsen skal der således flyttes 26 tkr. mellem

FF7 finansieringskonto og FF4 langfristet gæld. Denne flytning er ikke foretaget

inden for tidsfristen herfor. FF4 langfristet gæld må ikke være større end summen

af anlægsaktiver ultimo 2014.

På grundlag heraf vurderer vi, at Skatteankestyrelsen ikke har fulgt

Moderniseringsstyrelsens vejledning om selvstændig likviditet fra april 2011.

4.1.2.5 Kortfristet gæld: 29,4 mio. kr. (2013: 12,3 mio. kr.)

De kortfristede gældsforpligtelser er sammensat af gæld til leverandører af varer

og tjenesteydelser, anden kortfristet gæld, skyldige feriepenge, igangværende

arbejder og periodeafgrænsningsposter.

Vi har revideret området med henblik på at undersøge, om alle relevante

gældsforpligtelser er medtaget og at det kun er den aktuelle gæld pr. 31/12 2014,

der er medtaget i regnskabet.

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

10 af 23

4.1.2.5.1 Leverandører af varer og tjenesteydelser: 9,0 mio. kr. (2013: 2,1

mio. kr.)

I forbindelse med revisionen har vi konstateret, at der i regnskabsposten er

indregnet kreditorer med debetsaldi på 86 tkr., som burde have været indregnet

under tilgodehavender. Beløbet anses for uvæsentligt.

4.1.2.5.2 Anden kortfristet gæld: 1,4 mio. kr. (2013: 2,0 mio. kr.)

Anden kortfristet gæld består hovedsageligt af automatiske posteringer fra SLS

vedrørende løn. Vi har påset, at oplysninger i SAP Intern er afstemt til henholdsvis

SKS-regnskabsoplysninger og SLS-lønoplysninger. Vi vurderer, at posterne er

tilfredsstilende indregnet.

I regnskabsposten er endvidere indregnet skyldig flekstid, overarbejde og ATN-

dage for i alt 1,0 mio. kr.

Vi har afstemt regnskabets oplysninger til underliggende dokumentation. Vi har i

den forbindelse konstateret, at skyldigt overarbejde primo på 0,7 mio. ved en fejl

ikke er blevet tilbageført. Vi har derfor indarbejdet beløbet som en korrektion til

anden kortfristet gæld, jf. oversigt over korrektioner foran på side 5.

4.1.2.5.3 Skyldige feriepenge: 19,2 mio. kr. (2013: 8,2 mio. kr.)

Skatteankestyrelsen har i 2014 ændret regnskabsprincip vedrørende opgørelse af

feriepengeforpligtelsen.

Beregningen

hensættelsen

vedrørende

feriepengeforpligtelsen har til og med 2013 været baseret på en eksakt opgørelse

af den enkelte medarbejders ferietilgodehavende og ferieberettiget løn ultimo

regnskabssåret.

Med virkning fra 1/1 2014 er Skatteankestyrelsen overgået til at anvende en

beregningsmetode, der baserer sig på en gennemsnitsbetragtning for antal

feriedage og skyldig udgift pr. feriedag.

Begge metoder er i overensstemmelse med Moderniseringsstyrelsens regler og

vejledninger for beregning af feriepengeforpligtelser.

Opgørelsen er gennemgået i forhold til Moderniseringsstyrelsens regelsæt samt

indre sammenhænge. Vores gennemgang har ikke givet anledning til

bemærkninger.

4.1.2.5.4 Periodeafgrænsningsposter, passiver: 0,1 mio. kr. (2013: 0,00 kr.)

Vi har konstateret, at periodeafgrænsningsposter, passiver ikke fuldt ud indregnes

i overensstemmelse med Moderniseringsstyrelsens vejledning.

Der er bogført skyldig husleje med 0,4 mio. kr., som burde have været bogført

under leverandører af varer og tjenesteydelser. Vi har indarbejdet beløbet som

korrektioner til periodeafgrænsningsposter, passiver og leverandører af varer og

tjenesteydelser, jf. oversigt over korrektioner på side 5.

4.1.3 Resultatopgørelsen

4.1.3.1 Ordinære driftsindtægter: 161,2 mio. kr. (2013: 68,8 mio. kr.)

Regnskabsposten er sammensat af dels bevilling samt salg af varer og

tjenesteydelser og tilskud til egen drift. Årets resultat er et underskud på 2,6 mio.

kr. før korrektioner og et underskud på 3,3 mio. kr. efter korrektioner, dvs.

korrektioner for i alt -0,7 mio. kr. Korrektionerne består af udgiftsført rådighedsløn

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

11 af 23

på 1,8 mio. kr., tilbageført retableringsforpligtelse på 0,4 mio. kr. samt tilbageført

skyldigt overarbejde på 0,7 mio. kr. Herudover er der foretaget en reklassifikation

mellem forbrugsomkostninger andre ordinære driftsomkostninger på 15,6 mio. kr.

Vi har afgivet supplerende oplysninger om fejlene i vores revisorerklæring på

årsregnskabet for 2014.

De udførte revisionshandlinger har derudover givet anledning til følgende

bemærkninger på området:

4.1.3.2 Personaleomkostninger: 138,5 mio. kr. (2013: 60,4 mio. kr.)

Regnskabsposten indeholder lønninger til enkeltpersoner som betaling for

personlige arbejdsydelser som led i et tjeneste- eller ansættelsesforhold, herunder

også

korte

sporadiske

tjeneste-

ansættelsesforhold

ved

Skatteankestyrelsen. Under egentlig løn med årsværk bogføres lønninger til

personale ansat ved Skatteankestyrelsen under lønsumsrammestyring.

På løn- og pensionsområdet påser vi, at løn og pension registreres i bogholderiet

og at der løbende foretages afstemning af drifts- og balancekonti. Vi påser

endvidere, at løn og pension indregnes, måles, præsenteres og oplyses

tilfredsstillende i regnskabet ud fra den af os foretagne revision. Rigsrevisionen

varetager den øvrige del af revisionen af løn og pensionsområdet, jf. bilag 5 i

Ministerieinstruks for Skatteministeriet (§ 9-aftale mellem Skatteministeriet og

Rigsrevisionen).

I forbindelse med revisionen har vi konstateret, at der ikke tidligere har været

hensat til rådighedsløn på i alt 1,8 mio. kr. Der henvises til omtalen heraf under

hensatte forpligtelser, jf. ovenfor. Endvidere har vi konstateret, at skyldigt

overarbejde primo på 0,7 mio. kr. ikke er blevet tilbageført. Der henvises til omtalen

heraf under anden kortfristet gæld, jf. ovenfor. Netto er der således ikke-rettede

fejl i regnskabsposten på 1,1 mio. kr.

4.1.3.3 Andre ordinære driftsomkostninger: 15,2 mio. kr. (2013: 6,2 mio. kr.)

Regnskabsposten indeholder en række omkostninger under standardkonto 22, der

hovedsagelig

vedrører

den

løbende

drift,

ekskl.

Forbrugs-

Personaleomkostninger.

Andre ordinære driftsomkostninger ekskl. korrektioner er sammensat af udgifter til

it på 2,8 mio. kr. (standardkonto 2265) og øvrige driftsposter, 12,4 mio. kr.

I forbindelse med vores revision har vi foretaget analyser og stikprøvevist revideret

forekomst, periodisering og klassifikation. Det er vores vurdering, at

regnskabsposten bør udgøre 15,2 mio. kr. i stedet for 0 mio. kr. Forskellen på 15,2

mio. kr. består i tilbageførsel af hensat forpligtelse vedrørende retablering af

lejemål, jf. omtalen under hensatte forpligtelser, på 0,4 mio. kr. samt

reklassifikation af driftsomkostninger på 15,6 mio. kr., der i henhold til

Moderniseringsstyrelsens

”Vejledning om årsrapport for statslige institutioner” skal

klassificeres som Andre ordinære driftsomkostninger, jf. standardkonto 22 i stedet

for Forbrugsomkostninger. Vi har konstateret samme klassifikationsfejl i

regnskabets sammenligningstal for 2013 og disse er derfor ligeledes korrigeret

med 6,2 mio. kr.

4.1.3.4 Klagegebyr: 2,9 mio. kr. (2013: 2,2 mio. kr.)

Kontoen indeholder indtægter vedr. klagegebyr, der opkræves i henhold til

Skatteforvaltningsloven, jf. finanslovens § 09.11.21.

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

12 af 23

Vi har foretaget en analyse samt stikprøvevis gennemgang af konto for Indgået

klageafgift & klageafgift. Gennemgangen har ikke givet anledning til

bemærkninger.

4.1.4 Gennemgang af Skatteankestyrelsens årsrapport 2014,

Vi har ved gennemgang af Skatteankestyrelsens årsrapport for 2014 sammenholdt

årsrapportens opbygning med Moderniseringsstyrelsens vejledning omkring

udarbejdelse af årsrapport for statslige virksomheder samt afstemt årsrapportens

oplysninger om regnskabsmæssige forhold til SAP Intern. Vi har endvidere

foretaget en gennemgang af Skatteankestyrelsens målrapportering med

udgangspunkt i Skatteankestyrelsens underskrevne årsrapport af 17. marts 2015

samt resultatkontrakten mellem Skatteankestyrelsen og departementet og de

mere overordnede finanslovsmål, jf. FL § 09.11.02. Vi har gennemgået

målrapporteringerne på de enkelte operationaliserede målsætninger og har ud fra

væsentlighed og risiko indhentet dokumentation for målopfyldelsen.

4.1.4.1 Generelle observationer

Regnskabsoplysningerne i årsrapporten er gennemgået og sammenholdt med

registreringer i SAP Intern. Afstemningen har ikke givet anledning til

bemærkninger.

Årsrapportens

opbygning

indhold

sammenholdt

med

Moderniseringsstyrelsens vejledning omkring udarbejdelse af årsrapport for

statslige virksomheder. Vi vurderer, at årsrapporten i al væsentlighed er udarbejdet

efter anvisningerne i vejledningen.

4.1.4.2 Målrapportering

Redegørelsen i Skatteankestyrelsens årsrapport 2014 med skematisk oversigt

over

Finansmål,

Forandringsmål

Produktionsmål

følger

Moderniseringsstyrelsens Vejledning om årsrapport for statslige institutioner for så

vidt angår opstilling samt oplysninger om graden af målopfyldelse for de enkelte

målsætninger. Målsætningerne fremgår af resultatkontrakten mellem

Skatteankestyrelsen og departementet med en vægtet fordeling mellem

Produktionsmål (vægt 60 pct.) og Forandringsmål (vægt 40 pct.). Vi har

gennemgået dokumentationen for målrapportering vedrørende følgende forhold:

Forandringsmål

Identifikation af effektiviseringer

–

målet er opfyldt

–

30 point

Gevinsthjemtagelse

–

målet er opfyldt

–

40 point

Styringsmodel

–

målet er opfyldt

–

15 point

Dokumentationen vurderes at være tilstrækkelig og giver ikke anledning til

bemærkninger.

5. Konklusion

Vi har afsluttet revisionen af Skatteankestyrelsens årsregnskab for 2014. Revision

har afdækket flere fejl og har givet anledning til at anføre supplerende oplysninger

i vores revisorerklæring på regnskabet. De supplerende oplysninger fremgår af

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

13 af 23

”Erklæring

om revision af Skatteankestyrelsens

regnskab for regnskabsåret 2014”

og ”Revisionsberetning

2014 - Finanslovens § 9 Skatteankestyrelsen”.

I forbindelse med årsafslutningsprocessen har Skatteankestyrelsen på en række

områder

etableret

strukturerede

systematiske

afstemninger

regnskabsposter, herunder er der udarbejdet tilfredsstillende underliggende

dokumentation og specifikation af de enkelte regnskabsposter.

Det er dog vores vurdering, at den samlede årsafslutningsproces skal styrkes ved,

at der etableres en samlet struktureret og systematisk proces, som sikrer, at

kvalitetssikringen af væsentlige regnskabsdata gennemføres og dokumenteres

ensartet og i nødvendigt omfang.

Endvidere er årsafslutningsprocessen designet således, at ikke alle væsentlige

regnskabsdata er kvalitetssikret forud for registrering i SKS. Vi har modtaget

dokumentation, specifikationer og opgørelser vedrørende flere regnskabsposter

efter, at regnskabsdata er overført til og fastlåst i SKS og har således ikke haft

mulighed for at afslutte revisionen før på et meget sent tidspunkt i

regnskabsprocessen. Dette vedrører blandt andet identifikationen af og

opgørelsen af rådighedsløn.

Det er vores vurdering, at kontrolmiljøet ved gennemførelse af processen for

årsafslutning af § 9 regnskabet er ikke helt tilfredsstillende.

Vi har prioriteret de observerede forhold således:

Prioritet 1

Kritisk for

forretningen

Prioritet 2

Væsentlig for

forretningen

Prioritet 3

Mindre betydning

for forretningen

Revisionsemne

Balance

Resultatopgørelse

Årsafslutning

I alt

Prioriteringerne skal ses i forhold til det reviderede område og er nærmere defineret i bilag 2.

Revision af årsafslutningsprocessen for Skatteankestyrelsen

14 af 23

Bilag 1: Observationer, risici og anbefalinger

Nr.

Observationer

Årsafslutningsinstruks

Risici

Anbefalinger

Finansåret

Skatteankestyrelsen har i

2014

forbindelse med årsafslut-

Prioritet 1

ningen ikke udarbejdet en

egentlig

årsafslutningsin-

struks som understøtter års-

afslutningen.

Der

risiko

for,

regnskabsmaterialet

forbindelse med årsafslut-

ningen ikke bliver udarbejdet

eller kvalitetssikret rettidigt,

fordi der ikke er et samlet

overblik over det afstemnings-

materiale som skal udarbej-

des/kvalitetssikres samt på

hvilke tidspunkter. Dette med-

fører ligeledes forøget risiko for

fejl i regnskabet.

Vi anbefaler, at Skatteankestyrelsen udarbejder en årsafslutnings-

instruks. Instruksen bør beskrive det enkelte materiale (afstemninger,

specifikationer mv.) der skal udarbejdes i forbindelse med årsafslut-

ningen. For det enkelte materiale anføres en ansvarlig person for udfø-

relsen samt en tidsfrist for udførelsen. Tilsvarende bør der angives en

ansvarlig person for kvalitetssikringen af materialet samt en tidsangi-

velse for, hvornår kvalitetssikringen skal være udført. Planen skal sikre,

at alle parter kan være færdige rettidigt, dvs. alle væsentlige regn-

skabsposter skal være kvalitetssikret af Skatteankestyrelsen senest

f.eks. d. 20. januar, således at revisionen har mulighed for at gennem-

gå materialet inden tallene låses i SKS f.eks. d. 31. januar. Vi anbefa-

ler, at proceduren ligeledes beskrives i regnskabsinstruksen. Denne

proces vil sikre, at såfremt vi identificerer fejl i forbindelse med revisio-

nen, vil disse kunne nå at blive rettet i SKS.

Det skal endvidere anbefales, at der for så vidt angår væsentlige og ri-

sikofyldte regnskabsposter, herunder skønsmæssige regnskabsposter

etableres en proces, der sikrer, at opgørelser og vurderinger udarbej-

des i god tid forud for regnskabsafslutningen således, at tidsforbruget til

færdigbearbejdning af disse poster i den travle periode i januar måned

minimeres mest muligt. Intern Revision indgår gerne i forudgående

drøftelser således, at eventuelle uenigheder kan afklares i god tid og

overraskelser i forbindelse med regnskabsafslutningen kan undgås.

Handleplan fra [Michael Ehlers Hansen]:

Hvert år i slutningen af november vil der blive udarbejdet en årsafslutningsinstruks, der beskriver de afstemninger, specifikationer mv., der

skal udarbejdes i forbindelse med årsafslutningen. Instruksen koordineres med leverancerne mv. i drejebogen vedrørende

årsafslutningsprocesserne. Der vil være udpeget de ansvarlige personer for udførelsen samt en tidsfrist for udførelsen. Det vil endvidere

15 af 23

fremgå, hvilke medarbejdere der er ansvarlig for kvalitetssikringen af materialet samt en tidsangivelse for, hvornår kvalitetssikringen skal

være udført.

Herved skal det sikres, at alle væsentlige regnskabsposter er kvalitetssikret af Skatteankestyrelsen senest en uge før regnskabstallene

låses i SKS. Proceduren vil blive beskrevet i regnskabsinstruksen ved næste opdatering.

Implementeringsdato: 30. november 2015.

16 af 23

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Proces for opgørelse af skønsmæssige regnskabsposter (kalkulatoriske regnskabsposter) og andre

regnskabsmæssige vurderinger

Manglende indregning af skøns-

mæssige poster i regnskabet

medfører risiko for væsentlige

fejl i regnskabet.

Manglende sondring mellem

Andre ordinære driftsomkostnin-

ger og Forbrugsomkostninger

medfører en forøget risiko for

forkert præsentation i resultat-

opgørelsen.

Vi skal anbefale, at Skatteankestyrelsen etablerer en proces,

som sikrer, at såvel kvartalsregnskaber som årsregnskaber

aflægges efter Moderniseringsstyrelsens vejledninger for så

vidt angår skønsmæssige regnskabsposter. Skatteankesty-

relsen bør blandt andet gennemgå området for personale-

ydelser, hvor medarbejdere eller tidligere medarbejdere har

betalt fravær og i den forbindelse opgøre de personale-

ydelser, som løbende skal registreres i bogføringen. Opgø-

relser og beregninger skal løbende godkendes af ledelsen.

Den samlede proces bør beskrives i regnskabsinstruksen.

Vi skal endvidere anbefale, at Skatteankestyrelsen sikrer, at

årsrapporten

opstilles

overensstemmelse

med

Moderniseringsstyrelsens vejledninger, herunder at der

sondres korrekt mellem Andre ordinære driftsomkostninger og

Forbrugsomkostninger.

Finansåret

Vi har i forbindelse med årsafslut-

2014

ningsrevisionen konstateret, at Skat-

Prioritet 1

teankestyrelsen ikke har etableret en

tilstrækkelig sikker proces for identi-

fikation og opgørelse af skønsmæs-

sige poster i regnskabet.

Vi har endvidere konstateret, at der

ikke er sondret mellem Andre

ordinære

driftsomkostninger

Forbrugsomkostninger i overens-

stemmelse med Moderniserings-

styrelsens vejledning.

Handleplan fra [Jeppe Pless]:

Skatteankestyrelsen vil i 2. kvartal 2015 etablere en proces for identifikation og opgørelse af skønsmæssige poster i regnskabet, herunder

området for personaleydelser, hvor medarbejdere har betalt fravær. Personaleydelserne vil blive opgjort, godkendt af ledelsen og løbende

registreret i bogføringen. Proceduren vil blive beskrevet i regnskabsinstruksen ved næste opdatering.

Implementeringsdato: 30. juni 2015.

17 af 23

Handleplan fra [Michael Ehlers]:

I Skatteankestyrelsens årsrapport for 2015 vil resultatopgørelsen være opstillet således, at der sondres

mellem ”ordinære

driftsomkostninger” og ”andre ordinære driftsomkostninger”.

31. marts 2016.

18 af 23

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Kvalitetssikring ved årsafslutningen

Manglende kvalitetssikring af

årsafslutningsmateriale medfø-

rer større risiko for fejl i regnska-

bet.

Vi anbefaler, at Skatteankestyrelsen som led i den interne

kvalitetssikring sikrer dokumentation og godkendelse i hen-

hold til årsafslutningsinstruks. Vi anbefaler at proceduren

ligeledes beskrives i regnskabsinstruksen.

Finansåret

Vi har i forbindelse med revisionen af

2014

regnskabsmateriale udarbejdet af

Prioritet 2

Skatteankestyrelsen i forbindelse

med årsafslutningen konstateret, at

det ikke konsekvent fremgik af det

enkelte årsafslutningsmateriale om

det var kvalitetssikret samt hvem der

havde foretaget kvalitetssikringen og

hvornår.

Handleplan fra [Michael Ehlers Hansen]:

Hvert år i slutningen af november vil der blive udarbejdet en årsafslutningsinstruks, der beskriver de afstemninger, specifikationer mv., der

skal udarbejdes i forbindelse med årsafslutningen. Instruksen koordineres med leverancerne mv. i drejebogen vedrørende

årsafslutningsprocesserne. Der vil være udpeget de ansvarlige personer for udførelsen samt en tidsfrist for udførelsen. Det vil endvidere

fremgå, hvilke medarbejdere der er ansvarlig for kvalitetssikringen af materialet samt en tidsangivelse for, hvornår kvalitetssikringen skal

være udført.

Herved skal det sikres, at alle væsentlige regnskabsposter er kvalitetssikret af Skatteankestyrelsen senest en uge før regnskabstallene

låses i SKS. Proceduren vil blive beskrevet i regnskabsinstruksen ved næste opdatering.

Implementeringsdato: 30. november 2015.

19 af 23

Nr.

Observationer

Fuldmagtsforhold til bankkonti

Risici

Anbefalinger

Finansåret

Ved kontrol af fuldmagtsforhold til

2014

bankkonti har vi konstateret, at

Prioritet 2

kontorchefen

Økonomi

Administration

hos

Skatteanke-

styrelsen har fuldmagtsforhold til

bankkonti. Kontorchefen har ikke et

arbejdsbetinget behov for at have

fuldmagt til bankkonti.

Fuldmagtforhold til bankkonti til

personer, som ikke har et

arbejdsbetinget behov, forøger

risikoen

for

tilsigtede

utilsigtede fejl i regnskabet.

Som følge af, at kontorchefen i Økonomi og Administration

hos Skatteankestyrelsen ikke har et arbejdsbetinget behov til

at have fuldmagt til bankkonti, bør fuldmagtsforholdet over for

Danske Bank ophæves.

Handleplan fra [Sanela Verem]:

Skatteankestyrelsen vil snarest ophæve fuldmagtsforholdet over for Danske Bank.

Implementeringsdato: 30. juni 2015.

20 af 23

Nr.

Observationer

Flytning af likviditet

Risici

Anbefalinger

Finansåret

Skatteankestyrelsen har ikke rettidigt Manglende rettidig flytning af

foretaget flytning af likviditet mellem likviditet er ikke i overens-

2014

Prioritet 2

FF7 finansieringskonto og FF4 stemmelse med Moderniserings-

langfristet gæld, jf. Moderniserings-

styrelsens

vejledning

styrelsens vejledning om selvstændig

selvstændig likviditet fra april

likviditet fra april 2011.

2011.

Vi skal anbefale, at Skatteankestyrelsen påser, at den

beregnede likviditet flyttes snarest muligt og at

Moderniseringsstyrelsens vejledning fremadrettet efterleves.

Manglende rettidig flytning af

likviditet påvirker endvidere

virksomhedens renteindtægter

og omkostninger uhensigts-

mæssigt.

Handleplan fra Sanela Verem:

Skatteankestyrelsen vil fremover rette henvendelse til koncernservice 2 arbejdsdage før regnskabsårets udløb med henblik på at sikre,

at likviditetsflytningen effektueres inden for tidsfristen.

Implementeringsdato: 5. juli 2015.

21 af 23

Bilag 2: Anvendte skala

Ved vurderingen i konklusionen er følgende skala anvendt:

Meget

tilfredsstillende

Intern Revision har ikke konstateret svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter de reviderede område. Samtlige observationer kan

henføres til prioritet 3.

Prioritet 1: Ingen observationer

Prioritet 2: Ingen observationer

Prioritet 3: Samtlige observationer

Tilfredsstillende

Intern Revision har observeret enkelte svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område. Størstedelen af

observationerne er omfattet af prioritet 3. Enkelte observationer med prioritet 2

kan dog forekomme. Samlet set udgør de implementerede forretningsgange et

”tilfredsstillende”

grundlag for administration af området.

Prioritet 1: Ingen observationer

Prioritet 2: Enkelte observationer

Prioritet 3: Hovedparten af observationer

Ikke helt

tilfredsstillende

Intern Revision har observeret flere svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område. Størstedelen af

observationer er omfattet af prioritet 2 eller 3 med hovedvægten på prioritet 2.

Enkelte observationer i prioritet 1 kan dog forekomme. Samlet set medfører

svaghederne, at de implementerede forretningsgange

udgør ”et ikke helt

tilfredsstillende” grundlag for administration af området.

Der er som følge heraf

en forøget risiko for



Væsentlig fejlinformation i regnskaber og ledelsesrapportering

Manglende overholdelse af gældende lovgivning

Manglende overholdelse af interne regler og retningslinjer

Manglende overholdelse af overordnede politikker

Manglende iagttagelse af ”skyldige økonomiske hensyn”

Prioritet 1: Enkelte observationer

Prioritet 2: Hovedparten af observationer

Prioritet 3: Et mindre antal observationer

Ikke

tilfredsstillende

Intern Revision har observeret flere væsentlige svagheder i de

forretningsgange og processer, der understøtter det reviderede område.

Størstedelen af observationerne er omfattet af prioritet 1 eller 2 med

hovedvægten på prioritet 1. Enkelte observationer i prioritet 3 kan forekomme.

Samlet set medfører svaghederne, at de implementerede forretningsgange

udgør et ”ikke tilfredsstillende grundlag” for administration af området. Der er

som følge heraf en væsentlig forøget risiko for:



Væsentlig fejlinformation i regnskaber og ledelsesrapportering

Manglende overholdelse af gældende lovgivning

Manglende overholdelse af interne regler og retningslinjer

Manglende overholdelse af overordnede politikker

Manglende iagttagelse

af ”skyldige økonomiske hensyn”

Manglende realisering af forretningsmålene for det reviderede område.

Prioritet 1: Hovedparten af observationer

Prioritet 2: Et mindre antal observationer

Prioritet 3: Enkelte observationer

22 af 23

Prioritet skal ses i forhold til det reviderede område og er defineret således:

Kritisk for forretningen:

Væsentlig svaghed i de etablerede forretningsgange/processer.

Svagheden kan omfatte manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne

kontroller, manglende regnskabsmæssige faciliteter. Der er en væsentlig forøget risiko for, at

processens målopfyldelse ikke realiseres som følge af den konstaterede svaghed. Der bør

straks iværksættes foranstaltninger med henblik på at udbedre de observerede svagheder.

Væsentlig for forretningen:

Svaghed i de etablerede forretningsgange/processer. Svagheden

kan omfatte manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller,

manglende regnskabsmæssige faciliteter. Der er forøget risiko for, at processens

målopfyldelse ikke realiseres i fuldt omfang som følge af den konstaterede svaghed. Der bør

iværksættes foranstaltninger med henblik på at udbedre de observerede svagheder.

Mindre betydning for forretningen:

Ingen væsentlige svagheder i de etablerede

forretningsgange/processer. Det er dog muligt at designe de enkelte processer på en mere

hensigtsmæssig måde, således at eksekveringen forbedres.

23 af 23