Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1962627_0001.png
2. februar 2015
J. nr. 14-4110072
Plannr. 114-660
Intern Revision
Rapport 2014
HR og Stab
Juridisk Administration,
Omkostningsgodtgørelse
Revision af delvis kompensation af købsmoms
Modtager
Departementschef Jens Brøchner
Kopi
Direktør Jesper Rønnow Simonsen
Direktør Winnie Jensen
Revision
Rådgivning
Rapportering
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren
1962627_0002.png
Forord
Intern Revision (IR) har, jævnfør orienteringsbrev af 19. december 2014,
revideret delvis kompensation af købsmoms for almennyttige og velgørende
foreninger. Almennyttige og velgørende foreninger, der er omfattet af
ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, kan efter ansøgning modtage kompensation
for en nærmere fastsat andel af købsmomsen. Der gives kompensation for
udgiften til købsmoms med en andel svarende til foreningens
egenfinansieringsgrad. På finansloven § 09.21.10 er der afsat en bevilling på
150,3 mio. kr. til formålet. Den udførte revision er en del af den samlede revision
for 2014.
Rapporten indeholder en samlet konklusion omfattende det reviderede område. I
konklusionsafsnittet redegør vi for de observationer, som konklusionen i det
væsentligste er baseret på. Konklusionsafsnittet indeholder Intern Revisions
bedømmelse af det reviderede område samt en beskrivelse af grundlaget for
bedømmelsen. Det vil derfor almindeligvis være tilstrækkeligt at læse selve
rapporten. Hvis der ønskes uddybning og detaljering, henvises der til bilagene.
Intern Revisions iagttagelser fremgår af rapportens bilag 1.
Rapportens bilag 2 indeholder en systematisk fremstilling af de observationer,
som den udførte revision har givet anledning til. Bilaget indeholder tillige en
vurdering af de tilknyttede risici samt Intern Revisions forslag til anbefalinger, der
kan formindske de vurderede risici.
Rapportens bilag 3 indeholder en beskrivelse af de prioriteringer, der er anvendt
ved klassifikationen af de enkelte observationer. Bilaget indeholder herudover en
beskrivelse af koblingen mellem observationernes prioriteringer og den samlede
overordnede konklusion.
Rapporten har været fremsendt i udkast til den reviderede enhed med henblik på
at sikre, at Intern Revision og den reviderede enhed har en ensartet opfattelse af
de observerede forhold.
København, den 2. februar 2015
Kurt Wagner
Revisionschef
Lars Kørvell
Manager
Revision af delvis kompensation af købsmoms
2 af 14
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren
1962627_0003.png
1.
Formål
Formålet med revisionen er at vurdere, om der er etableret hensigtsmæssige
forretningsgange og interne kontroller med henblik på at understøtte, at
processen bliver gennemført med tilfredsstillende kvalitet, herunder at de
formelle og materielle regler overholdes. Det er samtidig undersøgt, om
dispositionerne er gennemført og registreret i overensstemmelse med
regnskabsreglerne.
Udgifterne til ordningen har i 2013 været stærkt stigende i forhold til det
oprindeligt forudsatte på finansloven 2013.
Der er ultimo 2013 udsendt en ny bekendtgørelse om momskompensation til
velgørende foreninger mv. som trådte i kraft 1. januar 2014. Bekendtgørelsen har
betydning for beregning af det beløb, som kan søges godtgjort. I det omfang det
samlede beløb, der søges godtgjort, overstiger den på kontoen afsatte bevilling,
fordeles kompensationen proportionalt med de ansøgte beløb.
2. Omfang
Der er gennemført interviews med underdirektøren for HR og Stab, Juridisk
Administration samt funktionsleder og medarbejdere ved Juridisk Administration,
Omkostningsgodtgørelse.
Juridisk Administration, Omkostningsgodtgørelse behandler både ansøgninger
om godkendelse efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3. samt ansøgninger om
momskompensation.
Udsagn fra interviews er i videst muligt omfang underbygget og dokumenteret i
form af interne politikker og vejledninger samt indhentet materiale fra Juridisk
Administration, Omkostningsgodtgørelse. Intern Revision har ligeledes
efterprøvet SKATs forretningsgange og sagsbehandling ved system- og
substanstest.
Revisionen har afdækket følgende områder:
SKAT løser opgaven effektivt og med høj kvalitet.
De formelle regler er iagttaget
De materielle regler er iagttaget.
Dispositionerne er hjemlet i bevillingslovene, og der er foretaget korrekt
periodisering.
Dispositionerne er gennemført og registreret i overensstemmelse med
regelsættet.
Revisionen er gennemført af revisor Ruth Tønning og manager Lars Kørvell.
Revision af delvis kompensation af købsmoms
3 af 14
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren
1962627_0004.png
Revisionen er gennemført i perioden ultimo september 2014 til ultimo december
2014.
3. Konklusion
Intern Revision vurderer, at Juridisk Administration, Omkostningsgodtgørelse
varetager opgaven vedrørende behandling af ansøgninger om godkendelse efter
ligningslovens § 8 A og § 12 samt behandling af ansøgninger om
momskompensation samlet set meget tilfredsstillende. Dette baserer vi på
følgende forhold:
Det er Intern Revisions vurdering, at Juridisk Administration,
Omkostningsgodtgørelse udfører sagsbehandlingen i overensstemmelse med
de formelle og materielle regler, samt at SKAT har etableret
hensigtsmæssige forretningsgange og interne kontroller. Det er samtidig
Intern Revisions vurdering, at dispositionerne er hjemlet i bevillingslovene
samt gennemført og registreret i overensstemmelse med regnskabsreglerne.
Intern Revision har konstateret, at SKAT har udarbejdet procesbeskrivelser
for processen momskompensation samt anvender standardskabeloner som
understøtter en ensartet sagsbehandling. Derudover har SKAT udarbejdet
juridiske vejledninger, som beskriver reglerne på området, ligesom SKAT
løbende afprøver retspraksis ved Landsskatteretten og domstolene.
Der har ikke været fuldstændig klarhed over, hvilke forhold som skal tages med
ved beregningen af det beløb, som der kan søges kompensation for i henhold til
bekendtgørelsen. Landsskatteretten har i 2014 behandlet sagen, som har drejet
sig om, hvorvidt taxametertilskud skal medregnes som privat indtægt ved
beregningen af det beløb, der kan søges kompensation for. Landsskatteretten
har den 17. december 2014 truffet afgørelse i sagen. Afgørelsen giver klager
medhold efter stemmeflertal. Juridisk Administration, Omkostningsgodtgørelse
har gjort Økonomi opmærksom på, at det kan blive nødvendigt med en
ekstrabevilling for yderligere momskompensation vedrørende 2014.
Revision af delvis kompensation af købsmoms
4 af 14
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren
1962627_0005.png
Anbefalingerne kan opsummeres og prioriteres således:
Prioritet 1
Kritisk for
forretningen
Prioritet 2
Væsentlig for
forretningen
Prioritet 3
Mindre
betydning for
forretningen
1
1
2
Revisionsemne
I alt
SKAT løser opgaven
effektivt og med høj kvalitet
De formelle regler er
iagttaget
I alt
1
1
2
Prioriteringerne skal ses i forhold til det reviderede område og er nærmere defineret i
bilag 3.
Revision af delvis kompensation af købsmoms
5 af 14
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren
1962627_0006.png
Bilag 1: Iagttagelser
Kontrolmål 1.1: SKAT løser opgaven effektivt og med høj kvalitet
Juridisk
Administration,
Omkostningsgodtgørelse
har
udarbejdet
procesbeskrivelser for hele processen.
Ansøgninger modtaget med post scannes direkte i Captia og registreres
efterfølgende på enheden, mens ansøgninger via mail løbende journaliseres i
Captia.
SKAT anvender SKAT-systemet Velkom, som er en database med
detailoplysninger om de godkendte foreninger. Systemet anvendes ved
behandling og håndtering af ansøgninger om momskompensation. Velkom er i
2014 blevet opdateret for at kunne håndtere den nye fordeling af
kompensationsbeløb.
I 2014 var der 1.096 godkendte foreninger mv., som kunne søge om
momskompensation for 2013. Fristen for at søge om momskompensation var den
1. juli 2014. SKAT har modtaget i alt 547 ansøgninger, som er berettiget til
momskompensation af den afsatte bevilling for 2014.
Ansøgningerne om momskompensation modtager SKAT løbende frem til 1. juli.
SKAT har i kvitteringsbrevet til ansøgerne anført, at ansøgerne vil modtage en
opgørelse ultimo november 2014 af det beløb, som bliver udbetalt i
momskompensation. SKAT behandler alle ansøgninger samlet, da der skal
foretages en forholdsmæssig udlodning af det samlede ansøgningsbeløb.
SKAT har udarbejdet standardbreve/-blanketter, som anvendes konsekvent (fx
ansøgning, gaveskema, forslag til afgørelse mv.). Juridisk Administration,
Omkostningsgodtgørelse har udarbejdet et notat den 14. august 2014 til brug for
SKATs arbejde med digitalisering af blanketter. SKAT har endnu ikke truffet
beslutning herom.
Funktionslederen udfører hvert kvartal kvalitetssikring. Der bliver udtaget en
stikprøve på 5% af sagerne som bliver kontrolleret. Intern Revision har
gennemgået de udførte interne kontroller for 2 kvartaler i henhold til SKATs
interne kontrolprocedure. Intern Revision har ingen bemærkninger hertil.
For så vidt angår SKATs behandling af foreninger, som søger godkendelse efter
Ligningsloven § 8A og 12, stk. 3, er der etableret funktionsadskillelse. En
medarbejder varetager sagsbehandlingen, mens en anden medarbejder
efterfølgende gennemlæser sagen og skriver ”OK” på sagsdokumentet.
Der
bliver foretaget en valideringskontrol i forbindelse med indtastning af
ansøgningerne
i
Velkom.
Ved
behandling
af
ansøgninger
om
momskompensation bliver alle sager med forslag til afgørelse udarbejdet af en
medarbejder i kontoret, mens en anden medarbejder foretager kvalitetssikring af
sagsbehandlingen. Juridisk Administration, Omkostningsgodtgørelse har
Revision af delvis kompensation af købsmoms
6 af 14
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren
1962627_0007.png
overvejet at lave et dokument i Captia, hvor det fremgår, hvilken kvalitetssikring
der er foretaget og af hvem. Denne procedure er endnu ikke implementeret.
Delkonklusion:
Det
er
Intern
Revisions
vurdering,
at
Juridisk
Administration,
Omkostningsgodtgørelse har etableret hensigtsmæssige forretningsgange og
interne kontroller til at understøtte, at opgaven bliver løst effektivt og med høj
kvalitet. SKAT har udarbejdet procesbeskrivelser for hele processen
momskompensation, ligesom SKAT anvender standardskabeloner, som
understøtter en ensartethed sagsbehandling.
Kontrolmål 1.2: De formelle regler er iagttaget
SKAT journaliserer løbende sagerne i Captia, og der bliver noteret på sagen i
Captia under feltet
”Påtegning”.
Juridisk Administration, Omkostningsgodtgørelse
har oplyst, at der fremover vil blive oprettet sagsnotater, når det er relevant.
Proceduren er endnu ikke implementeret. Intern Revisions stikprøvevise
gennemgang af sager har vist, at telefonnotater bliver akteret på sagen.
SKAT har udarbejdet juridiske vejledninger for delvis momskompensation. HR og
Stab, Jura har kvalitetssikret vejledningerne. Af ansøgningsskemaer og
gaveskema fremgår det, hvilket materiale, der skal sendes til SKAT, ligesom der
er henvisning til lovgrundlaget. I henhold til ny bekendtgørelse nr. 282 af 26.
marts 2014 skulle alle godkendelser udstedt inden den 1. april 2014
tilbagekaldes, hvis de godkendte foreninger mv. ikke inden den 1. oktober 2014
indsendte dokumentation (forenklet gaveskema) til SKAT.
SKAT sendte i august 2014 brev til alle de godkendte foreninger for at gøre
opmærksom på den nye regel. Af brev og gaveskema fremgår, hvilke
oplysninger/materiale, der skal sendes til SKAT.
SKAT kvitterer for modtagelse af ansøgninger. Intern Revision har gennemgået 5
tilfældige sager vedrørende godkendelse efter ligningslovens § 8A og 12, stk. 3.
samt 6 tilfældige sager om ansøgning af momskompensation. I alle sagerne var
kravet til partshøring, sagsfremstilling, begrundelse samt klagevejledning opfyldt,
ligesom der var sendt kvitteringsbrev inden 14 dage.
I 2014 har SKAT givet afslag i 6 sager og delvis medhold i 3 sager. Intern
Revision har gennemgået disse sager. I alle sager var kravet til partshøring,
sagsfremstilling, begrundelse samt klagevejledning opfyldt og der var sendt
kvitteringsskrivelse inden 14 dage.
Intern Revision har udtaget 5 tilfældige sager af de 67 sager, hvor SKAT har bedt
skoler om yderligere materiale i forbindelse med ansøgning om
momskompensation. I alle sagerne var kravet til partshøring, sagsfremstilling,
begrundelse samt klagevejledning opfyldt.
Revision af delvis kompensation af købsmoms
7 af 14
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren
1962627_0008.png
Delkonklusion:
Det
er
Intern
Revisions
vurdering,
at
Juridisk
Administration,
Omkostningsgodtgørelse udfører sagsbehandlingen i overensstemmelse med de
formelle regler. SKAT har udarbejdet procesbeskrivelser for processen
momskompensation samt anvender standardskabeloner, som understøtter en
ensartet sagsbehandling. Derudover har SKAT udarbejdet juridiske vejledninger,
som beskriver reglerne på området.
Kontrolmål 1.3: De materielle regler er iagttaget
Ved ansøgning om delvis momskompensation, skal ansøger indsende en
ansøgning med oplysninger samt erklæring af en statsautoriseret- eller registreret
revisor. Juridisk Administration, Omkostningsgodtgørelse gennemgår alle sager
om delvis momskompensation.
Intern Revision har udtaget 5 tilfældige sager vedrørende godkendelse efter
ligningslovens § 8A og 12, stk. 3 samt 6 tilfældige sager om ansøgning af
momskompensation. I 3 af sagerne om godkendelse efter ligningslovens § 8A og
12, stk. 3 havde SKAT givet afslag. Intern Revisions gennemgang gav ikke
anledning til bemærkninger.
Intern Revision har udtaget 5 tilfældige sager ud af de 67 sager, hvor SKAT har
bedt skoler om yderligere materiale i forbindelse med ansøgning om
momskompensation. Vores gennemgang gav ikke anledning til bemærkninger.
Der verserer i øjeblikket to sager, ved hhv. Landsskatteretten og byretten. Sagen
ved Landsskatteretten er principiel og drejer sig om, hvorvidt statslig og
kommunal elevstøtte ved beregning af momskompensation for en efterskole skal
anses for en privat indtægt. I henhold til bekendtgørelsen kompenseres der for
udgifter til købsmoms i forhold til den enkelte forenings egenfinansieringsgrad,
hvor egenfinansieringsgraden beregnes som visse private indtægters andel af de
samlede indtægter. Det er SKATs opfattelse at taxametertilskud skal betragtes
som et offentligt tilskud ved beregning af kompensationen, mens det efter klagers
opfattelse skal betragtes som en privat indtægt. Sagen i byretten vedrører en
tvist efter den tidligere bekendtgørelse.
Juridisk Administration, Omkostningsgodtgørelse har oplyst, at ud fra en
vurdering af væsentlighed og risiko anmoder SKAT om yderligere materiale hos
et antal af ansøgerne. I 2014 har SKAT bedt om yderligere materiale i ca. 80
sager, hvor der er søgt om momskompensation, heraf vedrører 67 af sagerne
skoler, hvor der er indhentet yderligere materiale for at kunne beregne nye
godtgørelsesbeløb. SKAT har for disse sager sendt forslag til afgørelse samt
efterfølgende truffet afgørelse i sagerne. I afgørelserne anses taxameterskuddet
som et offentligt tilskud og indgår dermed ikke opgørelsen af private indtægter
ved beregningen af foreningernes egenfinansieringsgrad.
SKAT har den 11. december 2014 valgt at foretage udbetaling til godkendte
ansøgere for finansåret 2014. Udbetalingen blev fortaget, selv om der endnu ikke
Revision af delvis kompensation af købsmoms
8 af 14
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren
1962627_0009.png
var modtaget en afgørelse fra Landskatteretten. HR og Stab, Jura har meddelt, at
sagen ikke skal have opsættende virkning på udbetalingen for 2014.
Landsskatteretten har den 17. december 2014 truffet afgørelse i sagen.
Afgørelsen giver klager medhold efter stemmeflertal. SKAT har endnu ikke
besluttet om sagen skal indbringes for domstolene. Juridisk Administration,
Omkostningsgodtgørelse har gjort Økonomi opmærksom på, at det kan blive
nødvendigt med en ekstrabevilling for yderligere momskompensation for 2014.
Skatteministeriet har sendt udkast til ny bekendtgørelse i høring. I den nye
bekendtgørelse bliver det præciseret, at private indtægter ikke omfatter beløb
modtaget som betaling for ydelser, hvortil der gives taxametertilskud eller
tilsvarende tilskud fra staten, ved beregning af egenfinansieringsgrad.
Intern Revision har gennemgået 5 tilfældige sager, hvor SKAT har bedt om
yderligere materiale. Gennemgang gav ikke anledning til bemærkninger.
Godkendte foreninger skal hvert år senest den 31. marts sende et ordinært
gaveskema til SKAT for at opretholde godkendelsen. Derudover har de
velgørende foreninger for 2014 skullet sende et forenklet gaveskema til SKAT.
SKAT har oplyst, at 182 foreninger ikke har sendt gaveskemaet til SKAT, og at
de vil få tilbagekaldt deres godkendelse. Derudover har ca. 170 foreninger m.fl.,
som ikke opfylder fastsatte krav i bekendtgørelsen, fået forslag til tilbagekaldelse
af godkendelse.
Delkonklusion:
Det er Intern Revisions vurdering, at SKAT foretager en sagsbehandling i
overensstemmelse med de materielle regler både i forhold til godkendelse efter
ligningslovens § 8a og 12, stk. 3 samt ved behandlingen af ansøgninger om
kompensation for købsmoms. SKAT tilbagekalder løbende godkendelser fra de
foreninger, som ikke længere opfylder kravene for godkendelse.
SKAT afprøver løbende retspraksis ved Landsskatteretten og domstolene senest
ved en principiel sag om, hvorvidt taxametertilskud skal medtages ved beregning
af beløbet, som kan søges godtgjort.
Kontrolmål 1.4: Dispositionerne er hjemlet i bevillingslovene og der er
foretaget korrekt periodisering.
SKAT anvender Velkom-systemet til håndtering af godkendte foreninger samt
behandling af sager om ansøgninger om kompensation af købsmoms. Velkom-
systemet er i 2014 blevet opdateret for at kunne håndtere den nye fordeling af
kompensationsbeløbene. For 2014 er der 547 ansøgere, som samlet har søgt
om momskompensation for 444,6 mio. kr. Puljen for 2014 er på 150,3 mio. kr.,
som skal fordeles forholdsmæssigt mellem de godkendte ansøgere. Intern
Revision har modtaget udtræk fra Velkom-systemet over alle ansøgere med
ansøgte beløb samt det forholdsmæssigt beregnede kompensationsbeløb. Intern
Revision af delvis kompensation af købsmoms
9 af 14
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren
1962627_0010.png
Revision har gennemgået
bemærkninger hertil.
beregningerne.
Intern
Revision
har
ingen
Der er i 2014 foretaget 8 tilbageførelser af momskompensation på i alt 7,8 mio.
kr. I henhold til bekendtgørelsen skal foreninger underrette SKAT, hvis der efter
ansøgningstidspunktet sker ændringer, som medrører et fald i det ansøgte
kompensationsbeløb, så kompensationen kan reguleres i overensstemmelse
med de ændrede oplysninger. Såfremt kompensationen er udbetalt, skal der ske
tilbagebetaling af den for meget udbetalte kompensation.
De tilbageførte beløb vedrører for meget udbetalt kompensation for tidligere år.
Intern Revision har ingen bemærkninger hertil.
Delkonklusion:
Det er Intern Revisions opfattelse, at dispositionerne er hjemlet i bevillingslovene
og at der er foretaget korrekt periodisering.
Kontrolmål 1.5: Dispositionerne er gennemført
overensstemmelse med regnskabsreglerne
og
registreret
i
Juridisk Administration, Omkostningsgodtgørelse har den 11. december 2014
afsendt udbetalingsanmodning til bogholderiet. Udbetalingsanmodningen er en
datafil dannet fra Velkom. Bogføringen er foretaget automatisk den 11. december
2014. Intern Revision har sammenholdt udbetalingsanmodningen med beregning
af kompensationsbeløb til ansøgere i Velkom. Der er i alt udbetalt 150,3 mio. kr.
til 547 ansøgere. Intern Revision har kontrolleret godkendelse og frigivelse af
udbetalingsfilen. Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.
Delkonklusion:
Det er Intern Revisions opfattelse, at dispositionerne er gennemført og registreret
i overensstemmelse med regnskabsreglerne.
Revision af delvis kompensation af købsmoms
10 af 14
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren
1962627_0011.png
Bilag 2: Observationer, risici og anbefalinger
Nr.
1
Observationer
Risici
Anbefalinger
SKAT løser opgaven effektivt og med høj kvalitet
At det ikke præcist fremgår hvilken
kvalitetssikring, som er foretaget samt
af hvem og hvornår.
Intern Revision anbefaler, at Juridisk
Administration, Omkostninger implementerer en
mere formaliseret kvalitetssikringsprocedure.
Intern Revision anbefaler, at der for den enkelte
sag i Captia fremgår, hvilken kvalitetssikring, der
er blevet foretaget, hvem der har foretaget
kvalitetssikringen samt tidspunktet for hvornår
kvalitetssikringen er udført.
1.1
Ved sagsbehandling af foreninger mv. efter
2014
Ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3 er der én
P3
medarbejder som foretager sagsbehandling,
mens en anden medarbejder foretager
kvalitetssikring af sagen og skriver ”OK” på
det
fysiske dokument. Ved sagsbehandling af
ansøgning om momskompensation bliver der
ligeledes foretaget kvalitetssikring i alle sager
med forslag til afgørelse. Juridisk
Administration, Omkostninger har overvejet at
udarbejde et særkilt dokument, hvor det
fremgår, hvilken kvalitetssikring, der er blevet
foretaget og af hvem. Dokumentet skal
journaliseres på den enkelte sag i Captia,
Denne procedure er endnu ikke blevet
implementeret.
Da observationen har prioritet 3, må enheden selv afgøre om anbefalingen skal implementeres.
Intern Revision følger således ikke op herpå.
Revision af delvis kompensation af købsmoms
11 af 14
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren
1962627_0012.png
Nr.
2
Observationer
De formelle regler er iagttaget
Risici
Anbefalinger
2.1
SKAT noterer på sagen i Captia under feltet
2014
”Påtegninger”.
Juridisk Administration,
P3
Omkostninger har oplyst, at der fremover vil
blive oprettet et sagsnotat, når det er relevant,
som bliver journaliseret på den enkelte sag i
Captia, Denne procedure er endnu ikke blevet
implementeret.
Intern Revision anbefaler, at Juridisk
Administration, Omkostninger opretter et egentligt
dokument på den enkelte sag i Captia, hvor SKAT
noterer de oplysninger og vurderinger, der
foretages i sagen og som er omfattet af notatpligt.
Et egentlig dokument vil også kunne omfatte flere
ting, eksempelvis en sagsoversigt i lighed med
det, der findes i SKAT Ligning.
Da observationen har prioritet 3, må enheden selv afgøre om anbefalingen skal implementeres.
Intern Revision følger således ikke op herpå.
Revision af delvis kompensation af købsmoms
12 af 14
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren
1962627_0013.png
Bilag 3: Anvendte skala
Ved vurderingen i konklusionen er følgende skala anvendt:
Meget
tilfredsstillende
Intern Revision har ikke konstateret svagheder i de forretningsgange og
processer, der understøtter de reviderede område. Samtlige observationer kan
henføres til prioritet 3.
Prioritet 1: Ingen observationer
Prioritet 2: Ingen observationer
Prioritet 3: Samtlige observationer
Tilfredsstillende
Intern Revision har observeret enkelte svagheder i de forretningsgange og
processer, der understøtter det reviderede område. Størstedelen af
observationerne er omfattet af prioritet 3. Enkelte observationer med prioritet 2
kan dog forekomme. Samlet set udgør de implementerede forretningsgange et
”tilfredsstillende” grundlag for administration af området.
Prioritet 1: Ingen observationer
Prioritet 2: Enkelte observationer
Prioritet 3: Hovedparten af observationer
Ikke helt
tilfredsstillende
Intern Revision har observeret flere svagheder i de forretningsgange og
processer, der understøtter det reviderede område. Størstedelen af
observationer er omfattet af prioritet 2 eller 3 med hovedvægten på prioritet 2.
Enkelte observationer i prioritet 1 kan dog forekomme. Samlet set medfører
svaghederne, at de implementerede forretningsgange udgør ”et ikke helt
tilfredsstillende” grundlag for administration af området.
Der er som følge heraf
en forøget risiko for
Væsentlig fejlinformation i regnskaber og ledelsesrapportering
Manglende overholdelse af gældende lovgivning
Manglende overholdelse af interne regler og retningslinjer
Manglende overholdelse af overordnede politikker
Manglende iagttagelse af ”skyldige økonomiske hensyn”
Prioritet 1: Enkelte observationer
Prioritet 2: Hovedparten af observationer
Prioritet 3: Et mindre antal observationer
Ikke
tilfredsstillende
Intern Revision har observeret flere væsentlige svagheder i de
forretningsgange og processer, der understøtter det reviderede område.
Størstedelen af observationerne er omfattet af prioritet 1 eller 2 med
hovedvægten på prioritet 1. Enkelte observationer i prioritet 3 kan forekomme.
Samlet set medfører svaghederne, at de implementerede forretningsgange
udgør et ”ikke tilfredsstillende grundlag” for administration af området. Der er
som følge heraf en væsentlig forøget risiko for:
Væsentlig fejlinformation i regnskaber og ledelsesrapportering
Manglende overholdelse af gældende lovgivning
Manglende overholdelse af interne regler og retningslinjer
Manglende overholdelse af overordnede politikker
Manglende iagttagelse af ”skyldige økonomiske hensyn”
Manglende realisering af forretningsmålene for det reviderede område.
Prioritet 1: Hovedparten af observationer
Prioritet 2: Et mindre antal observationer
Prioritet 3: Enkelte observationer
Revision af delvis kompensation af købsmoms
13 af 14
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren
1962627_0014.png
Prioritet skal ses i forhold til det reviderede område og er defineret således:
1.
Kritisk for forretningen:
Væsentlig svaghed i de etablerede forretningsgange/processer.
Svagheden kan omfatte manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne
kontroller, manglende regnskabsmæssige faciliteter. Der er en væsentlig forøget risiko for, at
processens målopfyldelse ikke realiseres som følge af den konstaterede svaghed. Der bør
straks iværksættes foranstaltninger med henblik på at udbedre de observerede svagheder.
2.
Væsentlig for forretningen:
Svaghed i de etablerede forretningsgange/processer. Svagheden
kan omfatte manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller,
manglende regnskabsmæssige faciliteter. Der er forøget risiko for, at processens
målopfyldelse ikke realiseres i fuldt omfang som følge af den konstaterede svaghed. Der bør
iværksættes foranstaltninger med henblik på at udbedre de observerede svagheder.
3.
Mindre betydning for forretningen:
Ingen væsentlige svagheder i de etablerede
forretningsgange/processer. Det er dog muligt at designe de enkelte processer på en mere
hensigtsmæssig måde, således at eksekveringen forbedres.
Revision af delvis kompensation af købsmoms
14 af 14