SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

30. juni 2015

J. nr. 14-4610437

Plannr. 114-570

Intern Revision

Rapport 2014

Inddrivelse

Betaling og Inddrivelse

Revision af § 38

–

SKATs

debitorforvaltning

Modtager

Departementschef Jens Brøchner

Kopi

Direktør Jesper Rønnow Simonsen

Direktør Jens Sørensen

Kontorchef Preben Bialas

Kontorchef Helle Hemmingsen



Revision

Rådgivning

Rapportering

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 556: Spm. om at oversende kopi af alle væsentlige rapporteringer fra Intern Revision til Skatteministeriets departement i årene 2015, 2016, 2017 og 2018, til skatteministeren

Forord

Intern Revision (IR) har, jævnfør orienteringsbrev af 19. december 2014, revideret

SKATs debitorforvaltning. Den udførte revision er en del af den samlede revision

for 2014.

Rapporten indeholder en samlet konklusion omfattende det reviderede område. I

konklusionsafsnittet redegør vi for de observationer, som konklusionen i det

væsentligste er baseret på. Konklusionsafsnittet indeholder Intern Revisions

bedømmelse af det reviderede område samt en beskrivelse af grundlaget for

bedømmelsen. Det vil derfor almindeligvis være tilstrækkeligt at læse selve

rapporten. Hvis der ønskes uddybning og detaljering, henvises der til bilagene.

Rapportens bilag 1 indeholder en systematisk fremstilling af de observationer, som

den udførte revision har givet anledning til. Bilaget indeholder tillige en vurdering

af de tilknyttede risici samt Intern Revisions forslag til anbefalinger, der kan

formindske de vurderede risici. Med udgangspunkt i risikovurderingerne har SKAT

udarbejdet handleplaner med henblik på at formindske de vurderede risici.

Intern Revisions anbefalinger har været anvendt som inspiration ved udarbejdelse

af handleplaner. Vi vil løbende vurdere implementeringen af SKATs handleplaner.

Rapportens bilag 2 indeholder en uddybning af observationerne.

Rapportens bilag 3 indeholder en beskrivelse af de prioriteringer, der er anvendt

ved klassifikationen af de enkelte observationer. Bilaget indeholder herudover en

beskrivelse af koblingen mellem observationernes prioriteringer og den samlede

overordnede konklusion.

Herudover er der som bilag 4 medsendt et skematisk overblik.

Rapporten har været fremsendt i udkast til den reviderede enhed med henblik på

at sikre, at Intern Revision og den reviderede enhed har en ensartet opfattelse af

de observerede forhold. SKAT har efterfølgende udarbejdet handleplaner.

Silkeborg, den 30. juni 2015

Kurt Wagner

Revisionschef

Tove Dubgård

Revisor

Revision af § 38

–

SKATs debitorforvaltning, opgave-nr. 114-570

SKATs debitorforvaltning -

2 af 18

Formål

Revisionens formål er vedrørende 2014 at skabe et samlet overblik over SKATs

etablerede procedurer vedrørende rykning, rentetilskrivninger, oversendelse til

inddrivelse samt afskrivning af ikke retskraftige fordringer

2. Omfang

Revisionen har omfattet procedurerne i såvel fordringshaverdelen som

inddrivelsen. Det drejer sig om krav i følgende systemer: SAP, Kobra, DMO og

EFI.

Revisionen er gennemført ved et møde med udvalgte ledere og medarbejdere fra

Betaling og Inddrivelse m.fl.

Ved vurderingen har vi i øvrigt anvendt følgende rapporter:



Forældelse af fordringer, opgave-nr. 114-430



Renteberegning af skatter og afgiftskrav i DMO, 113-030

Revisionen er gennemført i januar og februar 2015 af Tove Dubgård og Ruth

Tønning.

3. Konklusion

Det er vores vurdering, at processerne vedrørende SKATs debitorforvaltning ikke

er helt tilfredsstillende. Denne konklusion baserer vi på følgende forhold:



Rykkerproceduren i DMO og SAP er ikke velfungerende, hvorimod den

fungerer i Kobra. Intern Revision har konstateret, at der er mange krav, der

fortsat mangler at blive rykket.



Renteberegningen i DMO og Kobra giver ikke anledning til bemærkninger.

Der er dog også her krav, hvor der ikke sker renteberegning. Der mangler

fortsat udvikling af et program til beregning af dag-til-dag renter i SAP.



I det omfang, der er sendt en rykker, er der ikke problemer ved oversendelse

af krav til EFI fra DMO og SAP.



Der er ikke problemer med oversendelsen af krav fra Kobra.



Vi har vurderet afskrivningsproceduren i opkrævningsfasen og vurderer, at der

ikke er problemer her. Der foretages kun sjældent afskrivninger herfra.



Rykkerprocedure og renteberegning i EFI fungerer.



Den gennemførte forældelseshåndtering har i væsentligt omfang været

fejlbehæftet.



Afskrivningsproceduren i EFI er ikke optimal. Der foretages udelukkende

manuelle og fokuserede afskrivninger. Herudover anvendes efterposteringer i

Revision af § 38

–

SKATs debitorforvaltning, opgave-nr. 114-570

SKATs debitorforvaltning -

3 af 18



forbindelse med årsafslutningen, når kravene af en eller anden årsag ikke kan

afskrives direkte i systemerne.

Borgere og virksomheder behandles ikke ens, når der ikke i alle tilfælde sker

rykning og oversendelse til inddrivelsen/inddrivelsesmæssige tiltag. Det er

således en krænkelse af retssikkerheden, når sammenlignelige

borgere/virksomheder behandles forskelligt.

Vi har prioriteret de observerede forhold således:

Prioritet 1

Kritisk for

forretningen

Prioritet 2

Væsentlig for

forretningen

Prioritet 3

Mindre

betydning for

forretningen

Revisionsemne

OPKRÆVNINGEN

–

DMO,

Kobra og SAP:

Rykkerproceduren i:

DMO

Kobra

SAP

Renteberegning i:

DMO

Kobra

SAP

Underretning/oversendelse

til EFI fra:

DMO

Kobra

SAP

Afskrivningsprocedurer

I alt

INDDRIVELSEN/EFI:

Afskrivningsprocedurer

I alt

Prioriteringerne skal ses i forhold til det reviderede område og er nærmere defineret i bilag

Revision af § 38

–

SKATs debitorforvaltning, opgave-nr. 114-570

SKATs debitorforvaltning -

4 af 18

Bilag 1: Observationer, risici og anbefalinger

Nr.

1.1.

Observationer

Opkrævning

–

rykkerproceduren i DMO

Risici

Anbefalinger

Skattekontoen har rykket debitorer (der

ikke

på negativlisten) i januar, maj, juni, august,

Priori

september, november og december 2014.

tet 2

På grund af tekniske problemer blev der ikke

udsendt rykkere i alle måneder.

Negativlisten indeholdt i december 2014

330.700 SE-numre, der blev udeholdt fra

rykkerkørslen. Heraf udgør

”Bobehandlingslisten” 254.627 numre.

Intern Revision har fået oplyst, at negativlisten

pr. 30. november 2014 indeholdt 21.182

”rykker 1” samt 28.218 ”Brev 9” (oversendelse

til inddrivelse). Dvs., at disse rykkere og breve

ikke er sendt. Beløbsmæssigt udgjorde

rykkerne 7.117.876.865 kr. og den manglende

oversendelse udgjorde 2.760.306.281 kr.

Til sammenligning anføres det, at der pr.

samme dato blev udsendt 23.141 rykkere, der

udgjorde 1.102.253.684 kr. Der blev sendt

Intern Revision vurderer, at der er

risiko for tab, når krav ikke bliver rykket

og/eller videregivet til inddrivelse.

Intern Revision har ingen anbefalinger udover de

tiltag, SKAT allerede har iværksat.

SKAT bør dog, med udgangspunkt i en systematisk

vurdering af problemstillinger og

løsningsmuligheder, udarbejde en detaljeret og

realistisk plan for, hvornår problemerne er løst.

Revision af § 38

–

SKATs debitorforvaltning, opgave-nr. 114-570

5 af 18

Nr.

Observationer

15.009 breve om oversendelse til inddrivelse,

med et samlet beløb på 1.347.780.725 kr.

Den manglende udsendelse af rykkere

omfatter også FF’ere.

Opgørelsen af, hvilke beløb der var udeholdt

fra rykkerkørslen for december 2014, blev iflg.

SKAT ikke foretaget.

Risici

Anbefalinger

Handleplan fra Susanne Thorhauge, Selskaber og Digitalisering:

Opfølgning på negativ lister:

Manglende tilskrivning af renter:

På grund af fejl i renteberegningen sker der i øjeblikket ikke løbende renteberegning

–tilskrivning

på ca. 40.000 virksomheders skattekonti. For nogle af disse

virksomheder er der ikke sket renteberegning og -tilskrivning i hele skattekontoens

levetid, det vil sige siden 1. august 2013. I andre tilfælde har der været foretaget

en løbende renteberegning og -tilskrivning, men denne beregning og tilskrivning

er ophørt på et tidspunkt i perioden, da SKAT har fundet fejl i renteberegningen.

Efter en systemændring på Skattekontoen er det nu muligt at tilskrive renter på ca.

27.000 af disse virksomheder.

Renterne vil blive beregnet med tilbagevirkende kraft, og rentebeløbet vil være af betydelig størrelse.

Renteberegningen og -tilskrivningen vil blive foretaget, som om systemet havde

fungeret korrekt fra starten, og der vil således også blive beregnet renters rente

med tilbagevirkende kraft.

Revision af § 38

–

SKATs debitorforvaltning, opgave nr. 114-570

6 af 18

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

JURA er blevet bedt om at vurdere SKATs muligheder for at tilskrive og efteropkræve renter

med tilbagevirkende kraft.

JURA har i notat af 20. maj 2015 tilkendegivet, at SKAT i nogle tilfælde har mistet sin mulighed for at tilskrive renter pga passivitet.

Det er Juras vurdering, at passivitetsvirkningen indtræder i de tilfælde, hvor

virksomheden har indfriet saldoen på skattekontoen. Selvom der sker efterfølgende

tilskrivninger på skattekontoen, kan der ikke opkræves renter for perioden forud

for de enkelte indfrielser.

Passivitet kan derimod ikke foreligge, hvis virksomhederne aldrig har bragt deres

skattekonto i 0,00 kr., da virksomheden i så fald ikke har handlet på en sådan måde,

at det kræver en reaktion fra SKAT for at undgå passivitet. I denne situation kan

renter opkræves.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give et skøn over fordelingen mellem konti som på et tidspunkt har været nedbragt til 0,00 kr. og

konti som gennem hele forløbet har haft en negativ saldo.

Næste step bliver at finde ud af om det er muligt at identificere om de udeholdte konti fra negativlisterne har haft saldi på 0,00 kr. på et

tidspunkt efter, at kontoen er overført til negativlisten. Det er aftalt med JURA, at udtræk ikke nødvendigvis sker på daglig basis forudsat at fx

udtræk på ugebasis vil give et lige så retvisende billede.

Konklusionen af undersøgelserne vil kunne bruges for både de 27.000 konti samt i analog form for en del af de andre udeholdte konti.

Tidshorisonten for en endelig afklaring af SKATs mulighed for at tilskrive renter på alle eller nogle af de udeholdte konti er endnu

ikke kendt, da det indledningsvist skal undersøges, hvad der er teknisk muligt at foretage udtræk på. Målet er at kunne informere

ledelsen om mulighederne for udtræk inden udgangen af juni, således at der kan træffes ledelsesmæssig beslutning om det videre

forløb.

Revision af § 38

–

SKATs debitorforvaltning, opgave nr. 114-570

7 af 18

Foreløbige fastsættelser (FF-ere): (samme svar gælder fsa 3.1)

Cirka a. 38.000 kunder har været udeholdt fra rykkerkørslerne, fordi de har en eller flere foreløbig fastsættelser. Baggrunden for udelukkelsen

er, at der har været en risiko for, at både Skattekontoen og/eller EFI ville fejle i forbindelse med en genberegning af renter, når der skete en

ordinær angivelse.

Der er som udgangspunkt sket renteberegning på de pågældende konti, men nogle kan være udeholdt fra renteberegning via andre lister.

I marts bad IT CSC om at opprioritere fejlrettelsen af fejl omkring FF’er på skattekontosiden. CSC har meddelt, at fejlene er

løst, og første

testforløb har været gennemført. Efter testen blev der gennemført yderligere rettelser, og vi forventer nu en positiv tilbagemelding fra

gentesten i løbet af uge 25.

Herefter bør det være muligt at starte rykkerprocessen for disse kunder set fra Skattekontoen siden.

Det har imidlertid vist sig, at der muligvis er problemer på EFI siden, i forhold til den måde hvorved Skatte kontoen sender meddelelser om

genberegning i forbindelse med ordinær angivelse og den generelle praksis af håndtering af inddrivelsesmidler.

Der vil være behov for en ledelsesmæssig beslutning om, hvorledes fordringerne skal håndteres. Skal der rykkes fra

Skattekontoen, og efterfølgende overdrages til EFI med risiko for fejl eller skal fordringerne forblive på Skattekontoen.

Bobehandlingssager:

Bobehandlingssager holdes uden for rykkerproceduren, da fordringerne er anmeldt til de pågældende boer. Sædvanlig rykkerprocedure giver

derfor ikke mening.

Bobehandling har et ønske om at overdrage fordringerne til inddrivelsen, men der er en del områder skal afklares i andre områder.

Der skal findes en teknisk såvel som processuel løsning for, at dette kan lade sig gøre. Der er ligeledes forhold, der skal afklares med Jura i

relation til overdragelse til inddrivelse uden en forudgående rykker proces.

Revision af § 38

–

SKATs debitorforvaltning, opgave nr. 114-570

8 af 18

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Handlingsplan skal udarbejdes i samarbejde med relevante procesejere: Erhvervsregistrering, Bobehandling og Betalingsprocesser

(Skattekontoen).

Opkrævning

–

rykkerproceduren i SAP

1.2.

Der er ingen automatisk rykning fra SAP.

Der rykkes sporadisk for udvalgte krav, f.eks.

Priori

bøder og større krav.

Intern Revision vurderer, at der er

risiko for tab, når krav ikke bliver rykket

og/eller videregivet til inddrivelse.

Vi vurderer, at der er risiko for, at

restanceopgørelsen ikke er retvisende.

Hvis SAP fortsat skal være en del af

debitorforvaltningen anbefaler IR, at de manglende

faciliteter hurtigst muligt iværksættes, eller at der

fastlægges en strategi herfor.

tet 2

Handleplan fra ansvarligt kontor: §38 Regnskab

Rykkerproceduren

i SAP38 skal deles i 2. En for Motor (Firmakode 6004) og en for ”resten” (særligt firmakode 6171, 6176 og 6191)

SAP 38

–

Motorregistret (Firmakode 6004)

DMR/SAP- enheden har der siden efteråret 2014 systematisk rykket periodeafgift på personer (grøn ejerafgift og vægtafgift) og

registreringsafgift for registrerede virksomheder.

Overførsel af motorfordringer til EFI er dog ikke omfattet af den eksisterende løsning for maskinel overførsel fra SAP38 til EFI. §38 Regnskab

har i februar 2015 fremsendt kravsspecifikation for en EFI-løsning for DMR-fordringer. SKAT har godkendt modtaget løsningsbesvarelse og

Revision af § 38

–

SKATs debitorforvaltning, opgave nr. 114-570

9 af 18

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

estimat i maj 2015. Løsningen forventes leveret i efteråret 2015. SKAT følger på ugentlige projektmøder (afholdt mellem §38 Regnskab, SAP

systemejer og SAP leverandøren NNIT) fremdriften tæt.

Siden januar 2015 og indtil implementering af en maskinel løsning overfører SKAT motorfordringer manuelt til EFI. Posterne til manuel

overførsel selekteres ud fra forældelsesfrist, således at der primært overføres forældelsestruede fordringer men med henblik på

forældelsesafbrydende foranstaltninger.

SAP 38 - Øvrige firmakoder

Som et krav i overførslen af fordringer til EFI er det krævet at der forudgående er tilskrevet renter (se nr. 2.1 om Opkrævning

–

renteberegning i SAP). SKAT har derfor besluttet at afvente ændringen af renteberegningen førend der igangsættes egentlig systematisk

rykning. Der er således ikke tale om manglende funktionalitet i SAPs rykkerfunktion. Maskinel rykning igangsættes således når der er sket

implementering af løsning for renteberegning (se punkt 2.1).

Opkrævning

–

renteberegning i SAP

2.1.

Der mangler fortsat udvikling af et program i

forhold til beregningen af dag-til-dag renter i

Priori

SAP, og der er derfor ikke renteberegnet i

tet 2

2014 med undtagelse af udvalgte områder.

Der er ikke klarhed over, hvornår muligheden

for renteberegning i SAP bliver etableret.

Intern Revision vurderer, at den

manglende renteberegning ikke giver

et retvisende billede af, hvad debitor

måtte skylde.

Hvis SAP fortsat skal være en del af

debitorforvaltningen anbefaler IR, at de

manglende faciliteter hurtigst muligt iværksættes,

eller at der fastlægges en strategi herfor.

Revision af § 38

–

SKATs debitorforvaltning, opgave nr. 114-570

10 af 18

Nr.

Observationer

Handleplan ansvarligt kontor: §38 Regnskab

Risici

Anbefalinger

Problemstillingen omkring renter skal ses i 3 grupper

1) Renter på motorfordringer

2) Renter på fordringer, hvor skatten/afgiften er omfattet af opkrævningsloven

3) Beholdningsføring af krav, der er udtaget fra Skattekontoen, men som lovmæssigt er omfattet heraf (det drejer sig bl.a. om

pensionsbeskatning, kulbrintebeskatning og asylskat)

Vedrørende punkt 1

§38 Regnskab har i januar 2015 fremsendt ændringsanmodning til SAP systemejer og har i april 2015 modtaget leverandørens

løsningsbesvarelse og estimat for løsning. Pt. er der en forventning om, at en renteløsning for motorfordringer bliver leveret i sommeren

2015. SKAT følger på ugentlige projektmøder (afholdt mellem §38 Regnskab, SAP systemejer og SAP leverandøren NNIT) fremdriften tæt.

Vedrørende punkt 2

SAP38s renteberegningsfunktion er delvis påvirket af ændringen af Opkrævningsloven, som blev vedtaget i forbindelse med

implementeringen af én Skattekonto. Vores vurdering af konsekvenserne af denne lovændring er forelagt procesejer. §38 Regnskab afventer

svar.

Herefter vil en evt. nødvendig supplerende ændring af SAP38 blive bestilt. Det forventes dog at løsningen for motorfordringer i stor

udstrækning kan genbruges.

Vedrørende punkt 3

I SAP38 beholdningsføres krav som retmæssigt henhører under Skattekontoen. §38 Regnskab har ligeledes forelagt denne problemstilling

for Procesejer med henblik på plan for egentlig overflytning til Skattekontoen. Fordringer på disse afgiftsområder vil ikke kunne renteberegnes

af SAP38.

Vedrørende punkt 2 og 3 så har vi ikke hørt noget fra procesejer trods gentagne forespørgsler. Senest har procesejer oplyst, at det tidligere

fremsatte lovforslag L190 (bortfaldet grundet det udskrevne folketingsvalg) skulle omfatte de nævnte krav under punkt 3

–

og at lovforslaget

forventes genfremsat hurtigst muligt i efteråret. Procesejer ville vende tilbage med konkret svar på om de nævnte krav er indeholdt i

lovforslaget.

Revision af § 38

–

SKATs debitorforvaltning, opgave nr. 114-570

11 af 18

Nr.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Nr.

3.1.

Observationer

Risici

Anbefalinger

Opkrævning

–

underretning/oversendelse til EFI fra DMO

Breve om oversendelse til inddrivelse bliver

sendt med undtagelse af krav på negativlisten.

Intern Revision vurderer, at den

manglende underretning/oversendelse

øger risikoen for tab.

Intern Revision har ingen anbefalinger udover de

tiltag, SKAT allerede har iværksat.

SKAT bør dog, med udgangspunkt i en systematisk

vurdering af problemstillinger og

løsningsmuligheder, udarbejde en detaljeret og

realistisk plan for, hvornår problemerne er løst.

Priori

tet 2

FF’ere

fremgår f.eks. af negativlisten. Disse kan

ikke rykkes/renteberegnes og dermed ikke

oversendes til inddrivelse. Årsagen hertil er, at

systemerne ikke er i stand til at regulere for

renter, hvis/når den rigtige angivelse modtages

på en tidligere FF’et periode.

Handleplan fra Susanne Thorhauge, Selskaber og Digitalisering:

SAMME SVAR SOM UNDER 1.1

Opkrævning

–

underretning/oversendelse til EFI fra SAP

3.2.

SAP-kravene behandles inddrivelsesmæssigt

manuelt.

Intern Revision vurderer, at den

manglende underretning/oversendelse

øger risikoen for tab.

Der er risiko for, at der ikke bliver

inddrevet på SAP-kravene, så længe

de overforfaldne krav ikke fremgår af

EFI.

Hvis SAP fortsat skal være en del af

debitorforvaltningen anbefaler IR, at de

manglende faciliteter hurtigst muligt iværksættes,

eller at der fastlægges en strategi herfor.

Priori

tet 2

Alene de krav, der rykkes sporadisk, bliver

efterfølgende oversendt til inddrivelse.

Revision af § 38

–

SKATs debitorforvaltning, opgave nr. 114-570

12 af 18

Nr.

Observationer

Handleplan fra ansvarligt kontor: §38 Regnskab

Se afsnit 1.2 om Rykkerprocedure i SAP 38.

Risici

Anbefalinger

Der er dog i 2015 blevet fremsat krav/ønske om at fordringshavere til EFI leverer en ”forældelsesdato”, selvom feltet tidligere

ikke har været

obligatorisk. §38 Regnskab søger sammen med Betalings- og Regnskabskontoret at få løftet dette spørgsmål i Produktionsgruppen i

Inddrivelse, da et sådan krav/ønske vil kræve en ændring i løsningen så SAP 38 kan beregne denne ”forældelsesdato”.

4.1.

Inddrivelsen/EFI - afskrivningsprocedurer

Manglende afskrivninger medfører en

risiko for, at SKATs

inddrivelsessystem, EFI, indeholder

ikke retskraftige krav. Der er risiko for,

at der sker inddrivelse på disse krav.

Intern Revision har ingen anbefalinger udover de

tiltag, SKAT allerede har iværksat.

SKAT bør dog, med udgangspunkt i en systematisk

vurdering af problemstillinger og

løsningsmuligheder, udarbejde en detaljeret og

realistisk plan for, hvornår problemerne er løst.

I 2014 har det ikke været muligt at foretage

automatiske afskrivninger i EFI. Derfor har

Priori

SKAT alene anvendt manuelle og fokuserede

tet 1

afskrivninger samt efterposteringer.

De fokuserede afskrivninger udføres maskinelt

i DMI ud fra listerne. Listerne er kvalitetssikret

af sagsbehandlere og godkendt på chefniveau,

inden afskrivning foretages.

Den fokuserede afskrivning er anvendt til

afskrivninger grundet forældelse samt

bobehandling.

Revision af § 38

–

SKATs debitorforvaltning, opgave nr. 114-570

13 af 18

Handleplan fra Betaling og Inddrivelse:

Betaling & Inddrivelse håndterer den beskrevne risiko i sin afvigelseshåndtering. Afvigelse 16659 ”Aktive

indsatser og modregning i EFI_DMI

inddriver på forældede fordringer”

- i overensstemmelse med egne og revisionens vurdering - vurderet med den højeste risikovurdering.

Der vil som led i procedurerne for afvigelseshåndtering for en afvigelse med den højeste risikoprofil blive fremlagt arbejdspakker som

understøtter en midlertidig og permanent håndtering af risikoen for inddrivelse på forældede krav. Aktivering af den automatiserede

afskrivning er en af flere muligt tiltag til håndtering af risikoen. Afvigelseshåndtering er påbegyndt. Afvigelsen forventes at kunne lukkes inden

udgangen af 2015.

Revision af § 38

–

SKATs debitorforvaltning, opgave nr. 114-570

14 af 18

Bilag 2: Observationer

Indledning

Intern Revision har i forbindelse med årsrevision 2013 konstateret, at SKAT efter

implementering af En skattekonto og EFI kun i begrænset omfang havde gennemført

rykning og renteberegning. Bl.a. som en konsekvens heraf havde SKAT også kun i

begrænset omfang oversendt nye fordringer til inddrivelse i EFI efter konverteringen.

Denne revision er en opfølgning på SKATs forvaltning af debitorer. Formålet med

revisionen er at opnå overbevisning om, at SKAT har tilrettelagt betryggende procedurer

for debitorforvaltningen.

Opgaven omfatter følgende dele

Fordringshavers debitorforvaltning



Rykkerprocedurer



Renteberegning



Oversendelse til inddrivelse, herunder også underretning til

debitor¨



Afskrivningsprocedurer

Restanceinddrivelsesmyndighedens forvaltning



Rykkerprocedurer



Renteberegning



Afskrivningsprocedurer

IR har kun undersøgt SKATs egne debitorer, dvs. de debitorer, hvor SKAT er

fordringshaver. På fordringshaverdelen drejer det sig om krav i SAP, Kobra og DMO. På

inddrivelsessiden drejer det sig om krav i EFI.

SKAT oplyser, at idriftsættelsen af de nye edb-systemer har medført betydelige

problemer. På grund af fejl i forbindelse med konverteringen til de nye systemer og på

grund af systemfejl har det ikke i alle tilfælde være muligt at igangsætte ovennævnte

procedurer i fuld drift.

Opkrævning

–

SAP 38

I SAP38 forekommer der en række krav, som ikke kan bogføres på skattekontoen, men

som derimod skal bogføres direkte i SAP38. Det drejer sig hovedsageligt om ikke-

erhvervsrettede krav, som er identificeret med CPR-nr. eller journalnummer. Kravene

udgør pr. 31.12.2014 i alt 10,5 mia. kr.

Af tekniske årsager har det i 2014 ikke været muligt at foretage automatisk rykning,

renteberegning og oversendelse til inddrivelsen for de krav, som er i SAP38. SKAT

oplyser, at der i løbet af 2014 er foretaget sporadisk rykning mv. for udvalgte krav. Det

drejer sig blandt andet om bøder og større enkeltstående krav, som er rykket og derefter

videresendt til inddrivelsen.

Opkrævning - Kobra

SKAT oplyser, at der ikke har været problemer vedrørende kravene i Kobra. Kobra rykker

og renteberegner automatisk, og der sker automatisk underretning og oversendelse til

inddrivelsen.

Opkrævning - DMO

I DMO (skattekontoen) er de erhvervsrettede krav optaget. Saldoen i DMO udgør pr.

31.12.2014 i alt 75,6 mia. kr. (før reduktion for penge undervejs).

SKAT oplyser, at der er foretaget rykning i januar, maj, juni, august, september,

november og december 2014 vedrørende krav i DMO.

Revision af § 38

–

SKATs debitorforvaltning, opgave nr. 114-570

15 af 18

Der forekommer dog krav på

”negativlisten”, som ikke bliver rykket, renteberegnet eller

oversendt til EFI. Pr. 30. november 2014 udgjorde disse antals- og beløbsmæssigt:



”Rykker

1” - 21.182 stk. udgør 7.117.876.865 kr.



”Brev

9” (oversendelsesbrev)

–

28.218 stk. udgør 2.760.306.281 kr.

Den manglende rykning mv. kan dels skyldes problemer med datakvaliteten og dels

fejlbehæftede it-funktionaliteter.

Foreløbige fastsættelser er et eksempel på krav, der figurerer på negativlisten. Disse kan

ikke rykkes/renteberegnes og dermed ikke oversendes til inddrivelse. Årsagen hertil er, at

systemerne ikke er i stand til at regulere for renter, hvis/når den rigtige angivelse

modtages på en tidligere FF’et periode.

Opkrævning - afskrivninger

Afskrivninger i fordringshaverdelen/opkrævningsfasen er en undtagelse og forekommer

kun sjældent. Der er derfor ikke problemer med afskrivning af krav i opkrævningsfasen.

Der kan dog foretages afskrivning i de tilfælde, hvor et selskab/juridisk enhed opløses.

Disse afskrivninger foretages via bobehandling.

Endelig kan der være en helt særlig problemstilling i forbindelse med

genoptagelsessager, som forælder allerede i opkrævningsfasen (få sager).

Inddrivelsen

SKAT oplyser, at der ikke er problemer i forhold til rykning i EFI. De oplyser samtidig, at

rykning betragtes som en lille del i forhold til inddrivelsesfasen, idet der her er tænkt

anvendt andre inddrivelsesmæssige tiltag.

I forhold til renteberegningen i EFI, oplyser SKAT, at der ingen problemer er.

Som udgangspunkt forældes de krav som SKAT har efter 3 år. Forældelsesfristen kan

dog være længere, f.eks. 5 eller 10 år, afhængigt af fordringstypen. Hvis SKAT ikke tager

aktive skridt til at inddrive gælden indenfor ovennævnte tidsfrister bortfalder kravene. I

praksis kan SKAT afbryde forældelsen ved forskellige handlinger.

Intern Revision har i en nylig afsluttet revision, opgave-nr. 114-430, undersøgt SKATs

opgave i forbindelse med forældelsesafbrydelse mv. I forbindelse med denne revision

konstaterede IR, at den gennemførte forældelseshåndtering i et væsentligt omfang har

været fejlbehæftet og at dette var utilfredsstillende. Dette skyldtes i særlig grad, at der er

indsat fejlagtige forældelsesdatoer samt at der er indsat forældelsesdatoer på et forkert

grundlag.

Inddrivelsen - afskrivninger

Det har i 2014 ikke været muligt at foretage automatiske afskrivninger i EFI. SKAT har

derfor kun anvendt fokuserede afskrivninger samt efterposteringer.

Revision af § 38

–

SKATs debitorforvaltning, opgave nr. 114-570

16 af 18

Bilag 3: Anvendt skala

Ved vurderingen i konklusionen er følgende skala anvendt:

Meget

tilfredsstillende

Intern Revision har ikke konstateret svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område. Samtlige observationer

kan henføres til prioritet 3.

Prioritet 1: Ingen observationer

Prioritet 2: Ingen observationer

Prioritet 3: Samtlige observationer

Tilfredsstillende

Intern Revision har observeret enkelte svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område. Størstedelen af

observationerne er omfattet af prioritet 3. Enkelte observationer med prioritet 2

kan dog forekomme. Samlet set udgør de implementerede forretningsgange et

”tilfredsstillende” grundlag for administration af området.

Prioritet 1: Ingen observationer

Prioritet 2: Enkelte observationer

Prioritet 3: Hovedparten af observationer

Ikke helt

tilfredsstillende

Intern Revision har observeret flere svagheder i de forretningsgange og

processer, der understøtter det reviderede område. Størstedelen af

observationerne er omfattet af prioritet 2 eller 3 med hovedvægten på prioritet

2. Enkelte observationer i prioritet 1 kan dog forekomme. Samlet set medfører

svaghederne, at de implementerede forretningsgange udgør ”et ikke helt

tilfredsstillende” grundlag for administration af området.

Der er som følge heraf

en forøget risiko for



væsentlig fejlinformation i regnskaber og ledelsesrapportering

manglende overholdelse af gældende lovgivning

manglende overholdelse af interne regler og retningslinjer

manglende overholdelse af overordnede politikker

manglende

iagttagelse af ”skyldige økonomiske hensyn”.

Prioritet 1: Enkelte observationer

Prioritet 2: Hovedparten af observationer

Prioritet 3: Et mindre antal observationer

Ikke

tilfredsstillende

Intern Revision har observeret flere væsentlige svagheder i de

forretningsgange og processer, der understøtter det reviderede område.

Størstedelen af observationerne er omfattet af prioritet 1 eller 2 med

hovedvægten på prioritet 1. Enkelte observationer i prioritet 3 kan forekomme.

Samlet set medfører svaghederne, at de implementerede forretningsgange

udgør et ”ikke tilfredsstillende grundlag” for administration af området. Der er

som følge heraf en væsentlig forøget risiko for:



væsentlig fejlinformation i regnskaber og ledelsesrapportering

manglende overholdelse af gældende lovgivning

manglende overholdelse af interne regler og retningslinjer

manglende overholdelse af overordnede politikker

manglende

iagttagelse af ”skyldige økonomiske hensyn”

manglende realisering af forretningsmålene for det reviderede område.

Prioritet 1: Hovedparten af observationer

Prioritet 2: Et mindre antal observationer

Prioritet 3: Enkelte observationer

Revision af § 38

–

SKATs debitorforvaltning, opgave nr. 114-570

17 af 18

Prioritet skal ses i forhold til det reviderede område og er defineret således:

Kritisk for forretningen:

Væsentlig svaghed i de etablerede forretningsgange/processer.

Svagheden kan omfatte manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne

kontroller, manglende regnskabsmæssige faciliteter. Der er en væsentlig forøget risiko for, at

processens målopfyldelse ikke realiseres som følge af den konstaterede svaghed. Der bør

straks iværksættes foranstaltninger med henblik på at udbedre de observerede svagheder.

Væsentlig for forretningen:

Svaghed i de etablerede forretningsgange/processer. Svagheden

kan omfatte manglende interne kontroller, uhensigtsmæssig design af interne kontroller,

manglende regnskabsmæssige faciliteter. Der er forøget risiko for, at processens

målopfyldelse ikke realiseres i fuldt omfang som følge af den konstaterede svaghed. Der bør

iværksættes foranstaltninger med henblik på at udbedre de observerede svagheder.

Mindre betydning for forretningen:

Ingen væsentlige svagheder i de etablerede

forretningsgange/processer. Det er dog muligt at designe de enkelte processer på en mere

hensigtsmæssig måde, således at eksekveringen forbedres.

Revision af § 38

–

SKATs debitorforvaltning, opgave nr. 114-570

18 af 18