Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1971267_0001.png
19. november 2018
J.nr. 2018 - 6149
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 548 af 21. september 2018 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Ann Giessing
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 548: Spm. om, hvornår ministeren selv første gang blev gjort opmærksom på, at der var problemer med snyd på området, jf. DR Kontants program Bedrag med brugte biler bragt den 20. september 2018, til skatteministeren
1971267_0002.png
Spørgsmål
I forlængelse af DR Kontants
program ”Bedrag med brugte biler” bragt den 20. septem-
ber 2018, som omhandler svindel med selvanmelderordningen i forbindelse med eksport-
godtgørelse for biler, bedes ministeren oplyse, hvornår ministeren selv første gang blev
gjort opmærksom på, at der var problemer med snyd på området.
Svar
Selvanmelderordningen blev indført af et enigt Folketing i april 2008. Ordningen blev ju-
steret ved lov nr. 1338 af 19. december 2008, da der forinden var konstateret forsøg på at
eksportere gamle biler, som ikke var i registreringsklar stand. Af lovforslagets bemærknin-
ger fremgår således,
at ”en
stikprøvekontrol har vist, at 15-20 pct. af de køretøjer, der var
søgt godtgørelse for, ikke opfylder kravene til udbetaling af godtgørelse”,
samt at der er
fundet ”…
eksempler på, at køretøjer er værdiansat for højt i ansøgningen om godtgø-
relse”.
Folketinget var således i efteråret 2008
i lovforslaget blevet gjort opmærksom på
risiciene ved ordningen.
Jeg har i min ministertid været opmærksom på udfordringerne på motorområdet, herun-
der eksportområdet, og har løbende taget initiativ til en række tiltag. Fx blev sikkerheds-
stillelsen for selvanmeldere i 2017 forhøjet fra 200.000 til 500.000 kr., og den 1. juli 2018
etablerede jeg den nye Motorstyrelse for at styrke indsatsen på motorområdet. Senest har
jeg i oktober 2018 fremsat et lovforslag, som bl.a. indeholder tiltag, der giver bedre mulig-
hed for at nægte, at virksomheder kan blive registreret og godkendt til at bruge ordnin-
gen.
I lyset af bl.a.
DR Kontants program ”Bedrag
med brugte biler”,
som blev bragt den 20. sep-
tember 2018, må jeg konstatere, at udfordringerne med eksportgodtgørelsesordningen er
omfattende. De initiativer, der allerede er iværksat på området, ser således ikke ud til at
være tilstrækkelige.
Jeg kan oplyse om, at Skatteministeriet netop har afsluttet en evaluering af eksportgodtgø-
relsesordningen, der viser, at der er udfordringer med regelefterlevelsen på området. Der-
udover har Rigsrevisionen d. 14. november 2018 afgivet en beretning om ordningen. På
baggrund heraf har jeg afholdt et første møde om eksportgodtgørelsesordningens fremtid
med Folketingets partier, og næste møde er lagt i kalenderen i december.
Der henvises i øvrigt til svar på SAU spørgsmål 546 af 21. september 2018 (alm. del).
Side 2 af 2