Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1952765_0001.png
12. oktober 2018
J.nr. 2018 - 6316
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 545 af 21. september 2018 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Karsten Lauritzen
/ Mette Kildegaard Graversen
 SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 545: Spm. om, hvor meget benzin- og diezelafgifter skal stige for at bibringe et provenu på henholdsvis 500 mio. kr. og 1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, til skatteministeren
1952765_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren beregne, hvor meget benzin- og dieselafgifter skal stige for at bibringe et
provenu på henholdsvis 500 mio. kr. og 1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, samt effek-
ten på arbejdsudbuddet? I svaret bedes beregningen vises i en tabel, der indeholder alle år
frem mod 2030.
Svar
Afgifterne på benzin er 4,6 kr. pr. liter og for diesel 3,2 kr. pr. liter, og afgifterne fra ben-
zin og diesel giver et årligt provenu på ca. 18 mia. kr.
Skatteministeriets skøn for provenueffekter af forhøjelser af benzin- og dieselafgifter
fremgår af diverse grænsehandelsrapporter. Med de anvendte forudsætninger vurderes det
ikke muligt at skaffe et netto merprovenu efter tilbageløb og adfærdseffekter fra benzin-
og dieselafgifterne på henholdsvis 500 mio. kr. og 1 mia. kr.
Af
Status over grænsehandel 2017
fremgår, at en forhøjelse af energiafgiften på benzin og die-
sel med 40 øre pr. liter vil medføre et umiddelbart merprovenu på knap 2 mia. kr. Der er
dog betydelige adfærdseffekter ved en forhøjelse af energiafgiften på benzin og diesel. Ef-
ter tilbageløb og adfærd skønnes merprovenuet at udgøre knap 0,4 mia. kr. Desuden på-
virkes arbejdsudbuddet negativt af de højere afgifter, hvilket reducerer indtægterne fra
indkomstskatterne. Således skønnes nettoprovenuet efter de samlede adfærdseffekter inkl.
effekten på arbejdsudbud at udgøre knap 0,2 mia. kr.
Adfærdseffekterne består af flere forskellige elementer. De højere priser på benzin og die-
sel reducerer det indenlandske brændstofsalg, hvilket reducerer indtægterne fra afgifter og
moms. Det sker dels som følge af en generel reduktion af brændstofforbruget, dels som
følge af øget grænsehandel med benzin og diesel i udenlandsk favør. Derudover øger de
højere priser på benzin og diesel de samlede omkostninger ved transport, hvilket reduce-
rer indtægterne fra de øvrige bilafgifter.
Ved større forhøjelser af energiafgiften på benzin og diesel øges det umiddelbare pro-
venu, men de afledte effekter fra adfærd og arbejdsudbud bliver også forholdsvis større.
Forhøjes afgiften med fx 1 kr. pr. liter, vil det medføre et umiddelbart merprovenu på
knap 5 mia. kr. Efter tilbageløb, adfærd og arbejdsudbud skønnes nettoprovenuet alene at
udgøre knap 50 mio. kr. Der er dog tale om modelbaserede skøn, som er forbundet med
betydelig usikkerhed. Det kan således ikke afvises, at en forhøjelse af energiafgiften på
benzin og diesel med 1 kr. pr. liter vil medføre et mindreprovenu.
Det bemærkes, at afgifterne på benzin og diesel er høje sammenlignet med de anslåede
eksterne omkostninger ved kørsel. På den baggrund skønnes der at være en positiv sam-
fundsøkonomisk effekt af at nedsætte afgifterne. Regeringen kan derfor ikke støtte et for-
slag om forhøjelser af benzin- og dieselafgiften
–
ligesom det vil stride mod regeringens
skattestop.
Side 2 af 2