SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm. om at vurdere omfanget af både ejet af danskere, der overvintrer i f.eks. Sverige og Tyskland, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

Sune K. Jensen, Sekretariatsleder for Turisme og Oplevelsesøkonomi

skj@@di.dk, 3377 3923

Kathrine Lange, Seniorchefkonsulent

[email protected], 6136 5157

SEPTEMBER 2018

Lystfartøjsforsikringsafgiften koster omsætning

i bådbranchen

Den høje danske forsikringsafgift på lystfartøjer bety-

der, at bådbranchen mister omsætning, da bådejere sej-

ler deres båd til udlandet i vinterhalvåret for på den

måde at undgå afgiften om vinteren. På baggrund af en

ny undersøgelsen vurderer DI, at båderhvervet går glip

af ca. 190 mio. kr. i omsætning som følge af afgiften, og

at den danske statskasse mister momsindtægter på ca.

35 mio. kr.

Særlig høj forsikringsaf-

gift på danske lystfartø-

jer

I Danmark lægger vi en særlig høj afgift på kaskoforsikringer af lyst-

fartøjer. Afgiften afhænger af, om der er tegnet en valgfri forsikring.

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm. om at vurdere omfanget af både ejet af danskere, der overvintrer i f.eks. Sverige og Tyskland, til skatteministeren

Det er typisk et krav fra banken, at lystfartøjet skal kaskoforsikres,

hvis købet af lystfartøjet skal lånefinansieres.

Faktaboks: Den danske lystfartøjsforsikringsafgift

I dag betaler indehavere af lystfartøjer en afgift til statskassen på

1,34 pct. af forsikringssummen af forsikringer for lystfartøjer, der

er hjemmehørende i Danmark. Der findes ingen pligt til at tegne

forsikringer for lystfartøjer. I praksis betyder reglerne, at afgiften

kan undgås ved at flytte lystfartøjet til udlandet, ved at underfor-

sikre fartøjet eller helt undlade at forsikre fartøjet for sejlads i

dansk territorium.

Afgiften leder til at lyst-

fartøjer opbevares i ud-

landet om vinteren for at

undgå afgiften

Problemet med afgiften er, at bådejerne kan undgå afgiften ved at

flytte deres lystfartøjer til udlandet i vinterhalvåret. Dermed kan de

slippe for at betale afgift i den periode, hvor lystfartøjet er belig-

gende i udlandet og ikke er forsikret for sejlads i dansk territorium.

På baggrund af en ny survey anslår DI, at 7 pct. eller ca. 4.000 både

vinteropbevares i udlandet. To ud af tre af disse angiver, at de blandt

andet gør det for at spare forsikringsafgiften.

Leder til grænsehandel

med reperation og vedli-

geholdelse af lystfartøjer

Denne aktivitet leder til, at bådbranchen i Danmark går glip af om-

sætningen i form af tabte opgaver såsom opbevaring, motorservice

og alm. klargøring. Ud over de opgaver, der umiddelbart er forbun-

det med vinteropbevaringen af bådene, går branchen også glip af

eksempelvis reparationer og køb af ekstra udstyr. 85 pct. af de båd-

ejere, som får deres båd vinteropbevaret i udlandet, får således ud-

ført merarbejde på deres båd i forbindelse med vinteropbevaringen.

Hovedparten af bådejerne får udført merarbejde

Andel af bådejere, der får udført merarbejde i udlandet udover de opgaver,

der er umiddelbart er forbundet med vinteropbevaring

Andel af bådejere

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

85%

15%

Nej

Anm.: 41 respondenter

Spm.: Får du udført andet arbejde (udover almindelig klargøring, motorservice og lignende), mens båden er opbevaret i

udlandet, eksempelvis reparationer, køb og installation af nyt udstyr o.l.?

Kilde: Epinion for Skib&Båd og Bådmagasinet

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm. om at vurdere omfanget af både ejet af danskere, der overvintrer i f.eks. Sverige og Tyskland, til skatteministeren

Grænsehandlen leder til

mistede momsindtægter

Afgiften på lystfartøjer leder på denne måde til en særlig grænse-

handel med vedligehold og forbedringer af lystfartøjer. Det rammer

ikke bare branchen, men betyder også, at den danske statskasse går

glip af den moms, det ville have indbragt, såfremt aktiviteten ikke

var flyttet ud af landet.

Skatteministeriet har i et svar til Folketinget oplyst, at det grundet

manglende data ikke har været muligt at beregne værdien af denne

grænsehandel

. Derfor har DI sammen med brancheforeningen

Skib&Båd og Bådmagasinet fået Epinion til at gennemføre en ana-

lyse af omfanget af vinteropbevaringen i udlandet.

Bådbranchen går glip af

i alt 190 mio. kr. i om-

sætning og statskassen

35 mio. kr. i moms som

følge af afgiften

På baggrund af surveyen vurderer DI, at bådbranchen går glip af

280 mio. kr. i omsætning som følge af vinteropbevaring af lystfartø-

jer, og at den danske statskasse går glip af momsindtægter på 50

mio. kr, jf. bilag 1. Hvis det lægges til grund, at to ud af tre vinterop-

bevarer deres båd i udlandet på grund af lystfartøjsafgiften, mister

bådbrancen dermed knap 190 mio. kr. i omsætning som følge af af-

giften og den danske statskasse knap 35 mio. kr. i momsindtæger.

Grænsehandlen mindsker statskassens tab ved

afgiftssænkelse

En halvering af afgiften

koster ifølge Skattemini-

steriet statskassen netto

45 mio. kr.

Ifølge Skatteministeriet vil en halvering af afgiften på lystfartøjsfor-

sikringen medføre et umiddelbart tab af afgiftsindtægter for stats-

kassen på 65 mio. kr. Afgiftsnedsættelsen giver danskerne flere

penge mellem hænderne, hvilket i sig selv leder til et såkaldt tilba-

geløb til statskassen i form af primært øgede momsindtægter fra det

øgede private forbrug. Dermed reduceres provenutabet til 50 mio.

kr. Hertil kommer, at afgiftsnedsættelsen også vil øge arbejdsud-

buddet. Alt i alt betyder dette i følge Skatteministeriet, at det offent-

lige netto vil miste 45 mio.kr. på at halvere afgiften.

Provenutab ved halvering af afgiften

Umiddelbart provenutab

Efter tilbageløb

Efter adfærd i form af øget arbejdsudbud

Efter adfærd i form af øgede momsindtægter (50 pct. vender

hjem)

Kilde: Spørgsmål til skatteudvalget nr. 457 af 6. juni 2018 og DI beregninger.

Der bør også tages hen-

syn til effekten af min-

dre grænsehandel

Mio. kr.

Der er stor usikkerhed forbundet med beregningen af effekten på

grænsehandlen, jf. bilag 1. Usikkerheden bør imidertid ikke lede til,

Jf. svar på spørgsmål til Skatteudvalget nr. 456 af 6. juni 2018.

Her har DI ikke taget hensyn til, at det særligt er større lystfartøjer, der

sejler til udlandet på grund af afgiften. Det skyldes, at besparelsen er større,

jo større en værdi båden har. Dette forhold leder isoleret set til, at DI-

beregning undervurderer den mistede omsætning og dermed momstabet

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm. om at vurdere omfanget af både ejet af danskere, der overvintrer i f.eks. Sverige og Tyskland, til skatteministeren

at der slet ikke indregnes en effekt fra den reduktion af grænsehand-

len, som en afgiftsnedsættelse vil afstedkomme. DI vurderer, at en

halvering af afgiften vil medføre, at mindst halvdelen af ”grænse-

handlen” forsvinder, da omkostningerne ved at sejle bådene

til ud-

landet for hovedparten vil overstige afgiftsbesparelsen. Såfremt

halvdelen af omsætningen vender hjem, reduceres provenutabet

med yderligere 25 mio. kr., hvormed nettoudgiften for statskassen

bliver 20 mio. kr.

Velfærdsgevinst fra at

der ikke bruges ressour-

cer på at sejle båden til

udlandet

På denne måde vil en lempelse på 65 mio. kr. til de danske forbru-

gere alene medføre et tab på ca. 20 mio. kr. for den danske stats-

kasse. Tiltaget vil medføre en velfærdsgevinst, fordi danskere ikke

længere vil bruge tid på at sejle deres lystfartøj til udlandet for at

undgå den danske afgift.

Hertil kommer velfærdsgevinsten ved, at bådejerne ikke i samme

omfang tilskyndes til at underforsikre deres lystfartøj. Ifølge Forsik-

ring og Pension udgør præmien på lystfartøjskaskoforsikringer ty-

pisk 1 pct. af forsikringssummen. Afgiften på 1,34 pct. udgør således

mere end 50 pct. af prisen på forsikringsydelsen inkl. afgiften. En

afgift af denne størrelsesorden kan ikke undgå at påvirke lystfartøjs-

ejernes forsikringsadfærd og dermed lede til, at danskere i mindre

grad forsikrer deres lystfartøj, end de ellers ville have gjort.

Velfærdsgevinst fra at

forsikringsadfærden

ikke påvirkes

BILAG 1 Beregningerne af grænsehandlen

7 pct. af danske både

vinteropbevares

Epinion har gennemført surveyen blandt Bådmagasinets abonnen-

ter. 7 pct. af bådejerne oplyser, at deres båd vinteropbevares i ud-

landet.

7 pct. af bådene bliver vinteropbevaret i udlandet

Spm.: I hvilket land vinteropbevares båden?

Andel af bådejere

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

93%

Danmark

Sverige

Tyskland

Andet land

Anm.: 739 respondenter

Kilde: Epinion for Skib&Båd og Bådmagasinet

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 542: Spm. om at vurdere omfanget af både ejet af danskere, der overvintrer i f.eks. Sverige og Tyskland, til skatteministeren

Epinion har på baggrund af surveyen estimeret, at cirka 4.010 både

bliver vinteropbevaret i udlandet

. Der er tale om både i alle pris-

klasser, som bliver sejlet til udlandet til opbevaring og service vinte-

ren over. To femtedele af bådene har således en værdi under

500.000 kr., mens værdien i gennemsnit udgør 850.000 kr.

DI's beregning

Vinteropbevaring leder til 50 mio. kr. i mistet moms

Survey

Både der bliver vinteropbevaret i udlandet

Andel af både, hvor der foretages tilkøbes merarbejde og eks-

tra udstyr, mens båden bliver vinteropbevaret

Gennemsnitlig bådpris

Oplysninger indhentet fra branchen

Pladsbehov (estimeret ud fra bådpris)

Arealleje (pr. m

)

Timer til alm. vedligeholdelse mv. (estimeret ud fra bådpris)

Timeløn

Tilkøbt ekstra arbejde og udstyr (gennemsnit)

Beregning af tabt omsætning

Omsætning fra vinteropbevaring

Omsætning fra alm. vedligeholdelse

Omsætning fra tilkøbt ekstra arbejde og udstyr

Omsætning i alt

75 mio. kr.

120 mio. kr.

85 mio. kr.

280 mio. kr.

50 m

375 kr.

400 kr.

25.000 kr.

4.000

85 pct.

850.000 kr.

Mistede momsindtægter i alt

50 mio. kr.

Note: 1) Gennemsnit af priser for arealleje og vedligeholdelse indhentet fra sven-

ske hjemmesider. 2) Ifølge brancheforeningen Skib&Båd tilkøbes der typisk mer-

arbejde og ekstra udstyr for 25.000 kr. 3) Det forudsættes, at 90 pct. af den mi-

stede omsætning dækker over omsætning fra danske husholdninger.

Kilde: Epinion-survey for DI og DI beregninger.

Vinteropbevaring leder i

sig selv til 280 mio. kr.

tabt omsætning for båd-

branchen og 50 mio. kr. i

mistede momsindtægter

DI estimerer på baggrund af surveyen, at bådbranchen går glip af

280 mio. kr. i omsætning, heraf kommer de 195 mio. kr. fra den

manglende vinteropbevaring og den almindelige klargøring i forbin-

delse med vinteropbevaringen, mens 85 mio. kr. kommer fra de til-

køb, som hovedparten af bådejerne foretager i forbindelse med vin-

teropbevaringen.

Når danske forbrugere vælger at købe varer og ydelser i udlandet

fremfor herhjemme, går den danske statskasse glip af de afledte

momsindtægter. På baggrund af surveyen skønner DI, at den dan-

ske statskasse går glip af momsindtægter på i alt 50 mio. kr., som

følge af vinteropbevaringen og det merarbejde, der bliver fortaget i

udlandet.

Danmark går glip af ca.

50 mio. kr. i moms

I 2009 blev antallet af både estimeret til at være cirka 57.000. Optællingen blev gennemført

af Danboat i samarbejde med Dansk Sejlunion og Foreningen for lystbådehavne i Danmark.