SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om, hvorvidt det juridisk vil være muligt at begrænse mulighederne for at anvende den praksisskabte model (den såkaldte holding-model) til overdragelse af virksomhed til en almengørende fond, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

8. oktober 2018

J.nr. 2018 - 6126

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 540 af 12. september 2018 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).

Karsten Lauritzen

/ Lise Bo Nielsen

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 540: Spm. om, hvorvidt det juridisk vil være muligt at begrænse mulighederne for at anvende den praksisskabte model (den såkaldte holding-model) til overdragelse af virksomhed til en almengørende fond, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt det juridisk vil være muligt at begrænse mulighe-

derne for at anvende den praksisskabte model (den såkaldte

”holding-model”) til overdra-

gelse af virksomhed til en almenvelgørende fond. Ministeren bedes endvidere vurdere,

hvilket positivt provenu der vil være forbundet med sådan en begrænsning.

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at den holdingmodel, som spørgeren henviser til, indebæ-

rer, at en fysisk person, der ejer en erhvervsvirksomhed, under visse omstændigheder kan

overdrage virksomheden til en fond, uden at det udløser beskatning. Holdingmodellen er

nærmere beskrevet i den rapport, som

Arbejdsgruppen om succession til erhvervsdrivende fonde

af-

gav den 26. juni 2018, og hvori arbejdsgruppen anbefaler en ny model for overdragelse af

erhvervsvirksomhed til erhvervsdrivende fonde.

Holdingmodellen forudsætter, at virksomheden drives i et selskab (driftsselskabet), der

ejes af et andet selskab (holdingselskabet), der igen ejes af den fysiske person (hovedaktio-

næren). Modellen forudsætter desuden, at overdragelsen sker ved, at holdingselskabet ved

gave overdrager aktierne i driftsselskabet til en almenvelgørende eller på anden vis almen-

nyttig fond, og at aktierne tilfalder fondens bundne kapital.

Hvis forudsætningerne er opfyldt, vil konsekvensen være, at overdragelsen ikke udløser

beskatning

–

hverken af hovedaktionæren, holdingselskabet, driftsselskabet eller fonden.

Det centrale i holdingmodellen er den manglende beskatning af hovedaktionæren. Model-

len bygger i den forbindelse på, at holdingselskabets overdragelse af driftsselskabet til den

almennyttige fond efter praksis ikke anses for en maskeret udlodning af udbytte til hoved-

aktionæren.

Generelt beskattes aktionærer af alt, hvad der udloddes af selskabet til vedkommende.

Dette følger af ligningslovens § 16 A og gælder både for udbytte, der formelt er deklareret

på selskabets generalforsamling, og for såkaldt maskeret udbytte.

Hvornår der foreligger et maskeret udbytte er ikke lovreguleret, men følger af praksis.

Der kan være tale om maskeret udbytte, blandt andet hvis et selskab afholder udgifter, der

tilgodeser aktionærens økonomiske eller personlige interesser, og som derfor er selskabet

uvedkommende. Aktionæren vil i en sådan situation blive udbyttebeskattet af et beløb

svarende til de afholdte udgifter.

Det følger dog af en højesteretsdom fra 2008, at visse udgifter, der afholdes i en aktio-

nærs

–

og ikke i selskabets

–

interesse, alligevel efter omstændighederne ikke indebærer et

maskeret udbytte til aktionæren. I dommen blev et selskabs gave til et almennyttigt formål

anset for foretaget i aktionærens interesse, men da gaven blev ydet for at tilgodese aktio-

nærens ideelle interesse i at fremme det almennyttige formål, fandt Højesteret ikke, at ak-

Side 2 af 4

tionæren havde en sådan direkte eller indirekte økonomisk eller personlig interesse, at ga-

ven kunne anses for ydet af ham personligt. Højesteret fandt derefter ikke, at der forelå et

maskeret udbytte. Dommen er offentliggjort som SKM2009.29.HR.

Ifølge højesteretsdommen sker der ved brug af holdingmodellen ikke beskatning af ho-

vedaktionæren. Holdingselskabets overdragelse af driftsselskabet sker ganske vist i hoved-

aktionærens interesse, men da overdragelsen sker til en almennyttig fond, anses den for

foretaget ud fra hovedaktionærens ideelle interesse i at fremme det almennyttige formål

og udløser således ikke beskatning af aktionæren af et maskeret udbytte.

Da den gældende retstilstand blandt andet hviler på en højesteretsdom, vil en ændring af

retstilstanden skulle ske ved lov.

Det er umiddelbart vurderingen, at det juridisk via en lovændring vil være muligt at be-

grænse muligheden for at benytte holdingmodellen.

Umiddelbart kan der peges på to alternative modeller, der dog vil kræve yderligere over-

vejelser.

Holdingmodellen er reelt en praksisskabt undtagelse til beskatningen af maskeret udbytte,

der som ovenfor nævnt også hviler på praksis. En lovændring ville derfor kunne gå ud på

lovgivningsmæssigt at fastsætte, at beskatning som maskeret udbytte også skal ske ved et

selskabs varetagelse af aktionærers ideelle interesser.

Alternativt kan der tages udgangspunkt i de gældende regler om begrænset fradrag for

visse gaver og løbende ydelser til almennyttige foreninger mv. En lovændring ville derfor

alternativt kunne gå ud på, at et selskabs ydelse af gaver, der ikke opfylder betingelserne

for fradragsret, anses for en skattepligtig udlodning til selskabets aktionærer.

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere de provenumæssige konsekvenser

ved en sådan begrænsning/ophævelse af adgangen til at anvende holdingmodellen.

I perioden 2000-2016 er der i gennemsnit blevet overdraget egenkapital for ca. 300 mio.

kr. årligt til nyoprettede fonde i Danmark, der ejer et underliggende selskab. På baggrund

heraf lægges det rent beregningsteknisk til grund, at avancer for 100 mio. kr. årligt over-

drages til almennyttige fonde ved brug af holdingmodellen. Hvis muligheden for at an-

vende holdingmodellen fjernes, vil disse overdragelser udløse en avanceskat på 42 pct.,

svarende til et (afrundet) umiddelbart årligt merprovenu på ca. 40 mio. kr.

Det vurderes ikke, at merprovenuet vil være forbundet med et nævneværdigt tilbageløb i

form af færre indtægter fra andre skatter og afgifter, da det må lægges til grund, at avance-

skatten primært betales ved en reduktion i de nyoprettede fondes grundkapital

En reduktion i grundkapitalen vil medføre et mindre afkast af fondsformuen, hvilket kan medføre færre uddelinger og

derigennem reducere statens indtægter fra bl.a. moms og afgifter. Denne effekt vurderes dog at være begrænset.

Side 3 af 4

Den øgede beskatning vil trække i retning af, at der vil blive oprettet færre almennyttige

fonde. Provenuvirkningen af denne adfærdseffekt lader sig dog ikke umiddelbart kvantifi-

cere. Det kan i denne forbindelse bemærkes, at et bredt flertal i Folketinget i forbindelse

med Vækstplan DK fra 2013 har besluttet at indføre adgang til skattemæssig succession

ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed til en fond. Indførelse af nye regler om be-

skatning ved overdragelse af en erhvervsvirksomhed til en fond må forventes at finde an-

vendelse på en del af de overdragelser, der i dag sker ved anvendelse af holdingmodellen.

Det vil bidrage til at reducere merprovenuet.

Side 4 af 4