SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

1. oktober 2018

J.nr. 2018 - 5641

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 526 af 6. september 2018 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler, til skatteministeren

Spørgsmål

Ministeren bedes i forlængelse af svaret på SAU (2015-16) alm. del

–

spørgsmål 533 op-

lyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler samt for de enkelte percentiler i den 10. ind-

komstdecil i både kroner og øre, i procent af disponibel indkomst samt som andel af den

samlede indkomstmasse. Derudover bedes ministeren oplyse virkningen på Gini-koeffici-

enten.

Svar

I svaret på SAU alm. del - spørgsmål 533 (2015-16), blev der skønnet over de prove-

numæssige konsekvenser af en formueskatteskattegrænse på henholdsvis 3,0 mio. kr. og

3,79 mio. kr. (2017-niveau) og ved en skattesats på henholdsvis 0,7 pct. og 1,0 pct.

Det blev beregningsteknisk forudsat, at formueskattegrundlaget udgøres af indestående i

banker, kursværdien af aktier og investeringsforeningspapirer ifølge bankernes indberet-

ning, obligationer samt pantebreve i depot fratrukket bankgæld. Unoterede aktier er som

udgangspunkt ikke omfattet.

Det skønnes, at fx en formueskattegrænse på 3,83 mio. kr. og en sats på 0,7 pct. medfører

et merprovenu på 1,5 mia. kr. i umiddelbar virkning og ca. 0,9 mia. kr. efter tilbageløb og

adfærd,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af en formueskat

Efter

Umiddel-

tilbageløb

bar

Efter

virkning tilbageløb adfærd

---------- Mia. kr. ----------

Formueskattegrænse på 3,75 mio. kr., sats på 0,7 pct.

Formueskattegrænse på 3,0 mio. kr., sats på 0,7 pct.

Formueskattegrænse på 3,75 mio. kr., sats på 1,0 pct.

Formueskattegrænse på 3,0 mio. kr., sats på 1,0 pct.

1. Forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct.

Kilde: Beregninger på lovmodeldata. Fuldtælling i 2016 fremskrevet til 2019 med forudsætningerne i Økonomisk Redegø-

relse, august 2018.

2019-niveau

Antal

21.600

32.100

21.600

32.100

1,5

1,7

2,2

2,5

1,2

1,3

1,7

1,9

0,9

1,0

1,2

1,4

Ved en formueskattegrænse på 3,83 mio. kr. og en sats på 0,7 pct. skønnes rådighedsbelø-

bet i gennemsnit at blive reduceret med ca. 370 kr., svarende til ca. 0,1 pct. af den dispo-

nible indkomst og ca. 0,1 pct. af bruttoindkomsten,

jf. tabel 2.

Virkningen er størst i tiende

indkomstdecil, hvor rådighedsbeløbet skønnes at blive reduceret med godt 3.000 kr., sva-

rende til 0,5 pct. af den disponible indkomst og ca. 0,3 pct. af bruttoindkomsten.

Omlægningen skønnes at reducere Gini-koefficienten med 0,06 pct.-point. Til sammen-

ligning er seneste officielle skøn for Gini-koefficienten 27,8 pct.

Beregningerne er opdateret i forhold til SAU 533 (2015-16). Formueskattegrænsen i 1996 på 2,4 mio. kr. opregnet til

2019-niveau udgør 3,83 mio. kr.

Side 2 af 4

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler, til skatteministeren

Tabel 2 og tabel 3 viser endvidere virkningen for andre kombinationer af formuegrænse

og sats, samt virkningen for 91.-100. indkomstpercentil.

Tabel 2. Fordelingsmæssige konsekvenser af en formueskattesats på 0,7 pct.

Formueskattegrænse på 3,83 mio. kr. Formueskattegrænse på 3,0 mio. kr.

Ændring i

Ændring i disponibel indk. bruttoindk.

Decil

10.

Alle

Percentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

91.-100.

percentil

Ændring af

Gini-koeffi-

cient

kr.

-50

-10

-20

-30

-40

-60

-130

-3.090

-370

kr.

-210

-250

-270

-350

-440

-520

-730

-1.060

-2.890

-24.220

-3.090

pct.

0,0

-0,5

-0,1

pct.

0,0

-0,1

-0,2

-0,4

-1,6

-0,5

pct.

0,0

-0,3

-0,1

pct.

0,0

-0,1

-0,2

-1,0

-0,3

kr.

-60

-20

-30

-50

-60

-70

-90

-190

-3.360

-410

kr.

-290

-340

-370

-480

-580

-700

-940

-1.350

-3.390

-25.290

-3.360

pct.

0,0

-0,6

-0,1

pct.

-0,1

-0,2

-0,5

-1,6

-0,6

pct.

0,0

-0,3

-0,1

pct.

0,0

-0,1

-0,3

-1,0

-0,3

-0,06

-0,07

Anm.: 2019-niveau. Indkomstdeciler og percentiler er opgjort på baggrund af de familieækvivalerede indkomster, hvor der

tages højde for stordriftsfordele.

1: Ikke-ækvivalerede beløbsstørrelser. Børn, herunder hjemmeboende børn over 18 år, er ikke medtaget i beregningen.

2: Bruttoindkomsten er opgjort som summen af personlig indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, positiv nettokapi-

talindkomst, positiv nettoaktieindkomst samt pensionsindbetalinger.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen. Data fra 2015 fremskrevet til 2019 med forudsæt-

ningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2018.

Side 3 af 4

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 526: Spm. om at oplyse fordelingsvirkningen på indkomstdeciler, til skatteministeren

Tabel 3. Fordelingsmæssige konsekvenser af en formueskattesats på 1,0 pct.

Formueskattegrænse på 3,83 mio. kr. Formueskattegrænse på 3,0 mio. kr.

Ændring i

Ændring i disponibel indk. bruttoindk.

Decil

10.

Alle

Percentil

91.

92.

93.

94.

95.

96.

97.

98.

99.

100.

91.-100.

percentil

Ændring af

Gini-koeffi-

cient

kr.

-70

-10

-20

-40

-60

-80

-180

-4.410

-520

kr.

-290

-350

-390

-500

-630

-740

-1.050

-1.520

-4.120

-34.610

-4.410

pct.

-0,1

0,0

-0,7

-0,2

pct.

-0,1

-0,2

-0,3

-0,6

-2,2

-0,7

pct.

0,0

-0,4

-0,1

pct.

0,0

-0,1

-0,2

-0,4

-1,4

-0,4

kr.

-80

-20

-30

-40

-70

-90

-100

-130

-270

-4.810

-590

kr.

-410

-480

-530

-680

-830

-990

-1.340

-1.930

-4.850

-36.120

-4.810

pct.

-0,1

0,0

-0,1

-0,8

-0,2

pct.

-0,1

-0,2

-0,3

-0,7

-2,3

-0,8

pct.

-0,1

0,0

-0,5

-0,1

pct.

-0,1

-0,2

-0,4

-1,4

-0,5

-0,09

-0,10

Anm., noter og kilde: Se tabel 2.

En formueskat må forventes indirekte at virke på samme måde som kapitalindkomstbe-

skatning, og beskatningen heraf er efter regeringens mening rigeligt dækket ind i form af

bl.a. aktieindkomstskat og beskatning af kapitalindkomst i personskattesystemet. Endvi-

dere vil indførelse af en formueskat have negative adfærdsvirkninger i form af reduceret

opsparing og mindre arbejdsudbud. Regeringen kan ikke gå ind for et sådant initiativ, der

samlet set øger beskatningen og strider mod regeringens skattestop.

Side 4 af 4