SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 520: Spm. om ministeren enig med Skatteministeriet i, at der ikke er en målbar sammenhæng mellem inddrivelsesaktiviteternes omfang og restancestørrelsen, jf. Rigsrevisorernes Beretning nr. 20/2017, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

20. september 2018

J.nr. 2018 - 3141

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 520 af 29. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Julie Lungholt

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 520: Spm. om ministeren enig med Skatteministeriet i, at der ikke er en målbar sammenhæng mellem inddrivelsesaktiviteternes omfang og restancestørrelsen, jf. Rigsrevisorernes Beretning nr. 20/2017, til skatteministeren

Spørgsmål

Det fremgår af Rigsrevisorernes Beretning nr. 20/2017, at Skatteministeriet ikke er enig i

Rigsrevisionens vurdering og udtaler,

at ”der ikke er en målbar sammenhæng mellem på

den ene side tabte restancer og på den anden side restancebeholdningens størrelse eller

inddrivelsesaktiviteternes omfang. Derimod afhænger udviklingen i restancebeholdningen

i høj grad af konjunkturelle og strukturelle forhold, fx gældsposternes størrelse, sammen-

sætning og fordeling på skyldnernes betalingsevne, der over tid kan skifte både i op- og

nedadgående retning”. Skatteministeriet har endvidere oplyst: ”Samlet vurderes det, at

den midlertidigt nedsatte inddrivelse

–

navnlig i forhold til persongæld

–

ikke indebærer et

endeligt tab, hvorfor der for en overvejende del af restancerne alene vil være tale om en

periodeforskydning af inddrivelsesprovenuet.” Er ministeren enig med Skatteministeriet i,

at der ikke er en målbar sammenhæng mellem inddrivelsesaktiviteternes omfang og re-

stancestørrelsen? Såfremt ministeren er enig med Skatteministeriet i denne konklusion,

mener ministeren så, at antallet af medarbejdere i inddrivelsen i princippet er ligegyldig?

Mener ministeren, at historien om restancernes udvikling understøtter Skatteministeriets

konklusion; er det således kun pga. konjunktur og betalingsevnen hos skyldnere og ikke

på grund af EFI’s kollaps, at restancerne er eksploderet? Endeligt bedes ministeren

rede-

gøre for, hvordan han vil sikre, at der blot sker en periodeforskydning af restancerne, og

at ingen af disse bliver forældet, således at staten igen taber penge.

Svar

Jeg er selvfølgelig enig i, at den aktuelle situation på inddrivelsesområdet udgør en uhold-

bar situation. Det er også baggrunden for den omfattende indsats for at genoprette hele

området, som har været i gang siden efteråret 2015. For det gør selvfølgelig en forskel at

have en velfungerende inddrivelsesorganisation og effektive it-systemer. Men det er des-

værre ingen mirakelkur, som løser alle udfordringer med at nedbringe restancemassen, el-

ler ændrer ved de grundlæggende lovgivningsmæssige rammer, der er for løsning af ind-

drivelsesopgaven.

Jeg vil samtidig gerne understrege, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem på den

ene side gældens størrelse og inddrivelsesaktiviteternes omfang og på den anden side risi-

koen for tab. Det gælder uanset de aktuelle udfordringer på inddrivelsesområdet.

Der er mange faktorer, som kan spille ind på gældens størrelse. Udviklingen i restance-

massen afhænger i høj grad af konjunkturelle og strukturelle forhold fx gældsposternes

størrelse, sammensætning og fordeling på skyldnere. Det er særligt vigtigt at huske på, at

en meget betydelig del af gælden til det offentlige ikke kan inddrives, da en stor mængde

skyldnere har enten lav eller ingen betalingsevne, og deres gæld vokser derfor på grund af

rentetilskrivningen på ca. 8 pct. samtidig med, at der kommer nye skyldnere til. Dertil

kommer, at Gældsstyrelsen ikke har mulighed for at påvirke tilgangen af restancer fra de

over 800 fordringshavere. Derfor må det også forventes, at den samlede gæld til det of-

fentlige vil fortsætte med at være på et højt niveau også efter genopretningen af inddrivel-

sen.

Side 2 af 3

Angående sammenhængen mellem udfordringerne på inddrivelsesområdet og risikoen for

tab er jeg for så vidt enig i, at såfremt der ikke arbejdes målrettet på at få genoprettet ind-

drivelsen hurtigst muligt, så ville der på længere sigt kunne opstå en reel risiko for, at det

offentlige kan lide egentlige økonomiske tab. Men dette er netop søgt imødegået ved, at

der som led i den samlede genopretning er gennemført en række målrettede initiativer for

at reducere tabsrisikoen.

Der er ved lov gennemført forældelsesudskydelse, så ingen fordringer kan forælde før tid-

ligst i november 2021. Det er i sagens natur med til at imødegå et tab, der kunne have

indtruffet, såfremt en større mængde fordringer var forældet. Derudover er der etableret

automatisk modregning i overskydende skat og andre myndighedsudbetalinger. Og der er

gennemført målrettede inddrivelseskampagner mod bl.a. gæld i kapitalselskaber, hvor risi-

koen for tab er størst. Hertil kommer, at der rent faktisk er mange skyldnere, som har

foretaget frivillige indbetalinger til nedbringelse eller afvikling af deres gæld til det offent-

lige.

Alle de initiativer har medvirket til et stigende inddrivelsesprovenu siden nedlukningen af

den automatiserede gældsinddrivelse via EFI/DMI. Inddrivelsesprovenuet var i 2017 oppe

på 6,7 mia. kr., hvilket er højere end i EFI/DMIs driftsperiode. Det er forventningen, at

inddrivelsesprovenuet vil være højere i 2018.

Side 3 af 3