Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1940488_0001.png
20. september 2018
J.nr. 2018 - 3141
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 519 af 29. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Aleksander Stii
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 519: Spm. om, at der på tilgodehavender, som administreres i SAP38, ikke er foretaget rentetilskrivning siden 2013, jf. Rigsrevisorernes Beretning nr. 20/2017, til skatteministeren
1940488_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af Rigsrevisorernes Beretning nr. 20/2017, at
”Der
er på tilgodehavender, som
administreres i SAP38, ikke foretaget rentetilskrivning siden 2013. Den berørte fordrings-
masse er opgjort til ca. 2 mia. kr., og er behæftet med usikkerhed. Der er ikke på nuværende
tidspunkt foretaget en opgørelse af værdien af de manglende renter.
Mener ministeren, at
det er acceptabelt, at man her flere år efter stadig ikke har fået løst problemet, og hvornår
vurderer ministeren, at problemet er løst, så man kan opgøre værdien af de manglende
rentetilskrivninger?
Svar
På spørgsmålet om, hvorvidt jeg finder det acceptabelt, at der ikke er foretaget rente-
tilskrivning på tilgodehavender, der administreres i SAP38 siden 2013, er svaret, at jeg
naturligvis ikke finder det acceptabelt, at problemet ikke er løst.
Der har i SKAT/Skatteforvaltningen siden 2017 været igangsat et projekt vedrørende ren-
teberegning i SAP38. Projektet har bl.a. haft til formål at afklare rentereglerne for de mange
forskellige typer af fordringer, som håndteres i SAP38 og at udvikle en funktionalitet, som
kan foretage en automatisk renteberegning i SAP38.
Som led i projektet har der været arbejdet intensivt med at afklare, hvilke renteregler der
gælder for hvilke fordringer, og hvordan rentereglerne kan anvendes i praksis. Endvidere
er der arbejdet med at finde manuelle og systemmæssige løsninger, som kan understøtte
renteberegningen.
Der er således sket forberedelser til den manuelle rentetilskrivning, som kan igangsættes,
når en endelig juridisk afklaring er foretaget. Skattestyrelsen har oplyst, at det forventes, at
den manuelle rentetilskrivning af retskraftige fordringer påbegyndes ultimo september
2018, mens den maskinelle renteberegning forventes testet og idriftsat ultimo november
2018.
I forhold til en bagudrettet opgørelse af værdien af de manglende renter vil der i forbindelse
med årsregnskabet for 2018 blive opgjort en værdi på de ikke-tilskrevne renter siden 2013.
Side 2 af 2