Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1940924_0001.png
20. september 2018
J.nr. 2018 - 5358
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 517 af 29. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/Claus F. Houmann
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om ministeren har det fulde overblik over, om der samlet set er tale om, at der mangler penge i statsregnskabet i forhold til det forventede, jf. Rigsrevisorernes Beretning nr. 20/2017, til skatteministeren
1940924_0002.png
Spørgsmål
Har ministeren det fulde overblik over, om der samlet set er tale om, at der mangler
penge i statsregnskabet i forhold til det forventede på baggrund af Rigsrevisionens vold-
somme kritik i Rigsrevisorernes Beretning nr. 20/2017?
Svar
Det er ved besvarelsen lagt til grund, at der med spørgsmålets ordlyd henvises til statens
indtægter fra skatter og afgifter på §38. Skatter og afgifter i statsregnskabet set i forhold til
det forventede indtægtsbudget for §38. Skatter og afgifter på finansloven. Det er endvi-
dere lagt til grund, at der med ordlyden ”det forventede” henvises til finansloven for
2017.
Rigsrevisionens beretning om regnskabet for 2017 viser ikke,
at der ”mangler
penge i
statsregnskabet i forhold til det forventede”. Rigsrevisionens kritikpunkter af statsregn-
skabets §38. Skatter og afgifter for 2017 handler derimod grundlæggende om en række
udfordringer med regnskabs- og afstemningsteknikken og ikke om ny viden om tab af
indtægter.
På finansloven for 2017 var der samlet set budgetteret med indtægter på § 38. Skatter og
afgifter på 657,0 mia. kr., mens statsregnskabet for 2017 viste indtægter på § 38. Skatter
og afgifter på 697,6 mia. kr. Dermed var indtægterne på statsregnskabet 40,6 mia. kr. hø-
jere på statsregnskabet end budgetteret på finansloven. Der er således tale om en betyde-
lig
merindtægt
for staten i 2017 sammenholdt med, hvad der blev budgetteret på finanslo-
ven.
Hertil bemærkes, at der altid vil være afvigelser mellem budgettet på finansloven og sta-
tens regnskab. Det skyldes, at indtægterne fra skatter og afgifter er følsomme over for
bl.a. konjunkturudviklingen, som i sagens natur kan vise sig at afvige fra det, der forud-
sættes ved finansloven. Finansloven budgetteres i efteråret inden finansåret, og de indtæg-
ter staten får i finansåret afhænger af skatteydernes indkomster, forbrug og andre disposi-
tioner, som finder sted året efter budgetteringen.
Pensionsafkastskatten er et konkret eksempel herpå, hvor der, som følge af udviklingen i
blandt andet renter og aktiekurser, helt naturligt undertiden er store afvigelser mellem
budgetterede og faktiske indtægter. Lignende forhold gør sig gældende for andre skatter
og afgifter.
Det forhold, at der kan konstateres undertiden betydelige afvigelser mellem de budgette-
rede indtægter på finansloven og de indtægter, der faktisk realiseres, er således ikke udtryk
for problemer med statens regnskabsaflæggelse.
Der er derfor ikke grundlag for at formode, at der i regnskabet for statens indtægter for
2017 mangler penge i forhold til det forventede for året.
Side 2 af 2