Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt
1940978_0001.png
20. september 2018
J.nr. 2018 - 3141
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 514 af 29. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Aleksander Stii
SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 514: Spm. om ministeren mener, at det er betryggende at balancekontiene ikke var afstemt pr. 31 december 2017, jf. Rigsrevisorernes Beretning nr. 20/2017, til skatteministeren
1940978_0002.png
Spørgsmål
Det fremgår af Rigsrevisorernes Beretning nr. 20/2017, at 27 pct. af balancekontiene ikke
var afstemt pr. 31 december 2017, og at de berørte saldi havde et volumen på i alt 152 mia.
kr. Derudover påpeger Statsrevisorerne, at der mangler ordentlig dokumentation vedrø-
rende de i alt 47 mia. kr., som skal systemafstemmes. Mener ministeren, at dette er betryg-
gende, og hvornår vurderer ministeren, at disse forhold er bragt i orden?
Svar
Der skal være styr på regnskabet i skatteforvaltningen, og derfor tager jeg også den kritik,
der fremsættes i beretningen, meget alvorligt. Jeg synes dog, at det er vigtigt at understrege,
at der i perioden parallelt med opbygningen af det nye skattevæsen er blevet arbejdet mål-
rettet på at få afdækket og løst de regnskabsmæssige udfordringer, herunder de regnskabs-
mæssige afstemninger og systemafstemningerne. Det arbejde anerkender Rigsrevisionen
også i beretningen, hvor de skriver:
”Det er Rigsrevisionens vurdering, at SKAT arbejder målrettet
mod at få løst de regnskabsmæssige udfordringer og dermed få reduceret den regnskabsmæssige usikkerhed,
og at SKATs nuværende direktion har ledelsesmæssigt fokus på at styrke regnskabsforvaltningen, herunder
oprydningen i gamle fejl og differencer”.
Samlet set forventer jeg en betydelig fremgang, når 2018-regnskabet aflægges, men jeg kan
desværre ikke svare nøjagtigt på, hvornår udfordringerne med afstemningerne er løst fuld-
stændigt. Det skyldes bl.a., at en stor del af de resterende udfordringer relaterer sig til konti,
der indeholder regnskabsposter med høj iboende kompleksitet, og systemintegrationer
over mod inddrivelsessystemet EFI/DMI. Men jeg kan garantere, at der arbejdes målrettet
på at få løst problemerne, og det har høj ledelsesmæssig prioritet.
Jeg kan derudover henholde mig til følgende, som jeg har fået oplyst fra Skattestyrelsen:
”Spørgsmålet
omhandler to problemstillinger, nemlig
regnskabsmæssige afstemninger
på konti
med saldi på 152 mia. kr. i balancen og
systemafstemninger
med indtægter for i 47 mia. kr.
Siden regnskabsaflæggelsen er Skattestyrelsen nået videre med
de regnskabsmæssige afstemnin-
ger.
Der udestår fortsat et arbejde, hvor en del af disse konti har en høj kompleksitet, bl.a.
som følge af en relation til inddrivelsessystemet EFI/DMI. Det forventes, at der vil være
foretaget regnskabsmæssige afstemninger for de resterende konti inden udgangen af 2018,
idet der dog vil kunne være enkelte konti, hvor der skal igangsættes særskilte indsatser også
i 2019 bl.a. som følge af kontienes kompleksitet.
For
systemafstemningerne
er Skattestyrelsen ligeledes nået videre siden aflæggelsen af regnska-
bet for 2017. Det udestår fortsat et arbejde med at afstemme det gamle inddrivelsessystem
EFI/DMI mod Skattestyrelsens fordringshaversystemer, herunder systemet der bl.a. hånd-
terer B-skatterater (KOBRA). Arbejdet forventes færdiggjort pr. 31. december 2018. Hvis
der fortsat er udeståender efter 31. december 2018, vil der blive foretaget kompenserende
handlinger, dvs. tiltag, der sandsynliggør, at evt. fejl kan opdages og rettes. Dette kan være
i form af tre-punkts afstemninger og saldoafstemninger mv. på disse områder/systemer til
støtte for regnskabsaflæggelsen”.
Side 2 af 2