SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 512: Spm. om kontrollen er tilstrækkelig i lyset af, at der er givet boligjob-fradrag for 11 mia. med en skattemæssig værdi på 3,2 mia. kr., jf. svar på spm. 140, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

20. september 2018

J.nr. 2018 - 5373

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 512 af 29. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Karsten Lauritzen

/ Julie Lungholt

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 512: Spm. om kontrollen er tilstrækkelig i lyset af, at der er givet boligjob-fradrag for 11 mia. med en skattemæssig værdi på 3,2 mia. kr., jf. svar på spm. 140, til skatteministeren

Spørgsmål

Det fremgår af svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 140, at der i 2017 samlet blev realise-

ret 9,2 årsværk på kontrolprojektet boligjob i SKAT. Mener ministeren, at kontrollen er

tilstrækkelig i lyset af, at der er givet boligjob-fradrag for 11 mia. med en skattemæssig

værdi på 3,2 mia. kr.?

Svar

Jeg vil gerne indledningsvis understrege, som jeg også tidligere har nævnt, at jeg anser det

som min opgave som skatteminister at fastsætte den politiske retning og ramme for skat-

teforvaltningen. Det betyder, at det er Skattestyrelsens ledelse, der prioriterer ressour-

cerne til konkrete aktiviteter

–

og det er også tilfældet i denne sammenhæng. Prioriterin-

gen foretages på tværs af samtlige skatteområder. Jeg kan derfor ikke forholde mig til pri-

oriteringen af særskilte kontrolprojekter.

Helt overordnet vil jeg bemærke, som nævnt

SAU alm. del

–

svar på spm. 140,

at Skattesty-

relsen prioriterer sine aktiviteter ud fra en vurdering af, hvordan konkrete risici håndteres

mest hensigtsmæssigt. Det kan fx være i form af digitale stopklodser, kampagner eller

regnskabskontrol. Derfor mener jeg, at et isoleret fokus på kontrolprojekter er for ensi-

digt. Kontrol kan ikke stå alene, hvis vi skal sikre korrekt skattebetaling fra virksomhe-

derne. Skattestyrelsen skal også sikre en god vejledning og nemme indberetningsmulighe-

der.

Derfor skal man også være påpasselig med at vurdere behovet for kontrol udelukkende

ud fra den skattemæssige værdi af et område. Hvis et område fx er baseret på tredjeparts-

indberetninger, har digitale stopklodser eller andre strukturelle løsninger, kan det mindske

risikoen for snyd og fejl markant og dermed reducere behovet for kontrol. Ved boli-

gjobordningen er der eksempelvis en beløbsgrænse pr. person, og der kan kun benyttes

digitale betalingsformer. Herudover er der krav om, at borgeren skal kunne dokumentere,

hvilken virksomhed eller person, som har udført det arbejde, der ønskes fradrag for.

Når det er sagt, er det naturligvis vigtigt, at der altid er en reel opdagelsesrisiko, og der

skal derfor også være et vist kontroltryk. Skattestyrelsen prioriterer sine kontrolaktiviteter

ud fra en række forskellige hensyn, herunder bindinger (såvel politiske som lovmæssige),

analysebehov, synlighed og den skønsmæssige effekt på skattegab.

Side 2 af 2