SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 510: Spm. om talepapir fra samrådet den 23. august 2018 om en fælles bund under selskabsskatten i EU, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål AR, AS og AT, til skatteministeren

Skatteudvalget 2017-18
SAU Alm.del
Offentligt

23. august 2018

J.nr. 2018 - 4006

Samrådsspørgsmål AR, AS og AT

- Tale til besvarelse af spørgsmål AR, AS og AT den 23. august 2018,

kl. 10.15 til 11.15.

Spørgsmål AR

Hvad er ministerens begrundelse for, at regeringen

ikke støtter en fælles bund under selskabsskatten,

selv om ministeren sidste år luftede netop den idé?

Spørgsmål AS

Når ministeren til Berlingske tirsdag den 5. juni

2018 udtaler, at hvis landene omkring os sænker

deres selskabsskattesats,

”så presser det Danmark

for at få os til at flytte os på selskabsskatten” aner-

kender ministeren så, at vi nødvendigvis må ende

SAU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 510: Spm. om talepapir fra samrådet den 23. august 2018 om en fælles bund under selskabsskatten i EU, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål AR, AS og AT, til skatteministeren

på en selskabsskattesats på nul, medmindre lan-

dene aktivt beslutter sig for at gå imod ræset mod

bunden?

Spørgsmål AT

Er det ministerens holdning, at Danmark skal del-

tage i det ræs mod bunden, der foregår på sel-

skabsskattesatsen i Europa?

Indledning

Tak for invitationen til dette samråd om selskabs-

skatten og den internationale skattekonkurrence.

Det er et emne, som vi har drøftet ad flere om-

gange både her i udvalget og i folketingssalen.

Side 2 af 16

Og det er da også et vigtigt politisk emne. Udover

at bidrage med skatteprovenu for ca. 50 mia. kr.

årligt, har selskabsskatten også stor betydning for

erhvervslivets konkurrenceevne og vores mulighe-

der for at tiltrække og fastholde investeringer og

arbejdspladser.

Jeg ser derfor frem til endnu en god drøftelse her

i udvalget. Jeg vil dog på forhånd undskylde, hvis

jeg kommer til at gentage mig selv.

Der er stillet tre spørgsmål efter ønske fra Peter

Hummelgaard Thomsen (S), som jeg med spørge-

rens tilslutning vil besvare samlet. Bagefter vil jeg

Side 3 af 16

naturligvis svare på eventuelle spørgsmål fra ud-

valget.

Spørgsmål AR

–

Bund under selskabsskatten?

I det første spørgsmål AR spørges, hvorfor rege-

ringen ikke vil støtte en fælles bund under sel-

skabsskatten.

I vinteren 2017 behandlede vi et beslutningsfor-

slag B 29 fra socialdemokraterne om at arbejde for

en fælles bund under selskabsskatten i EU.

Side 4 af 16

Jeg skal her give en opsummering af, hvorfor re-

geringen ikke kunne og fortsat ikke kan støtte

dette forslag.

Først og fremmest skal man have for øje, at lan-

dene både kan konkurrere på den formelle sel-

skabsskattesats og på opgørelsen af selskabsskat-

tebasen.

Sidstnævnte afhænger blandt andet af det enkelte

lands regler for afskrivninger, underskudsfremfør-

sel, rentefradrag mv. Herunder de værnsregler, der

skal sikre, at skattebasen ikke udhules af internati-

onal skatteplanlægning.

Side 5 af 16

En bund under satsen vil således også kræve en

harmonisering af skattebasen for at være effektiv.

Ellers vil skattekonkurrencen bare flytte fra satsen

til basen.

En harmonisering af selskabsskattebasen vil inde-

bære flere udfordringer.

For det første vil det begrænse medlemslandenes

muligheder for at tilrettelægge deres skattesystem

ud fra deres nationale behov og ønsker.

Side 6 af 16

Det er her regeringens klare standpunkt, at skatte-

området hører under det enkelte lands kompe-

tence

– ikke EU’s.

For det andet vil en fælles bund under selskabs-

skatten ikke forhindre skattekonkurrence fra lande

uden for EU som for eksempel Norge og Schweiz

–

og Storbritannien efter Brexit.

Her vil en harmonisering af base og sats kunne

forhindre, at det enkelte EU-land effektivt kan

lempe beskatningen på enkelte områder, hvor der

er særlige udfordringer. Det kunne fx være i for-

hold til forskning og udvikling.

Side 7 af 16

For det tredje kan en harmonisering af selskabs-

skattebasen indebære en række konkrete udfor-

dringer i forhold til at beskytte det danske sel-

skabsskatteprovenu. Eksempelvis kan det med-

føre, at Danmark må acceptere en smallere skatte-

base og mindre robuste værnsregler, end vi har i

dag.

Af disse grunde kan regeringen ikke støtte social-

demokraternes forslag om en bund under sel-

skabsskattesatsen.

Spørgsmål AS

–

Vil selskabsskatten ende på nul?

Side 8 af 16

I det andet samrådsspørgsmål AS spørges til, om

jeg anerkender, at vi nødvendigvis må ende med

en selskabsskat på nul, medmindre vi aktivt beslut-

ter os for at gå imod

”ræset

mod bunden”.

Lad mig starte min besvarelse med det indlysende

–

det er og vil forhåbentlig altid være flertallet i det

danske Folketing, der fastsætter niveauet for den

danske selskabsskat.

Men vores valg har konsekvenser for vores vækst,

velstand og velfærd. Ligesom det i sagens natur

også har betydning, hvordan vi anvender prove-

nuet.

Side 9 af 16

Hvor i verden en virksomhed vælger at investere,

afhænger af en række faktorer

–

for eksempel ad-

gang til kvalificeret og stabil arbejdskraft, god mil-

jøvenlig infrastruktur og nærhed til markeder. Her

står Danmark rigtig stærkt– ligesom vores naboer

i fx Sverige, Norge, Holland og Tyskland.

Herudover har omkostningsniveauet naturligvis

også betydning

–

hvad er lønniveauet og hvad er

skatte- og afgiftstrykket? Her står Danmark knap

så stærkt sammenlignet med vores naboer.

Jeg tror langt hen ad vejen, at virksomhederne er

villige til at betale for de styrkepositioner, vi kan

Side 10 af 16

tilbyde her i Danmark. Og jeg finder det egentlig

også både ret og rimeligt, at de også bidrager til

finansieringen af blandt andet de uddannelses- og

forskningsinstitutioner, de profiterer af.

Ses på de sidste 20 års internationale skattekon-

kurrence, har det ikke ført til markante fald i pro-

venuet fra selskabsskatten i Danmark. Tværtimod

–

fra 1996 til 2016 er provenuet fra selskabsskatten

steget fra ca. 2,4 pct. af BNP til ca. 2,9 pct. af BNP.

Så nej, jeg tror ikke, at vi nødvendigvis ender med

en selskabsskat på nul.

Side 11 af 16

Men jeg vil ikke udelukke, at den vil blive nedsat

til et lavere niveau. For vi må se i øjnene, at vi er i

konkurrence med vores nabolande om at kunne

tiltrække og fastholde investeringer og arbejds-

pladser.

Spørgsmål AT

–

Skal Danmark deltage i ræs mod

bunden?

Endelig angår det tredje og sidste samrådsspørgs-

mål AT på, om Danmark skal deltage i et

”ræs

mod bunden”

i forhold til selskabsskatten.

Jeg ønsker

–

ligesom Socialdemokratiet

–

ikke, at

international skattekonkurrence skal føre til et fal-

Side 12 af 16

dende skatteprovenu, da provenuet bidrager til fi-

nansieringen af vores samfund. Jeg hilser derfor

denne diskussion velkommen, for det er selvføl-

gelig en mulig udfordring, vi skal have for øje.

Og lad mig bare slå fast

–

regeringen har ingen ak-

tuelle planer om at reducere selskabsskatten.

Vi må dog også erkende, at vi er i tæt skattemæssig

konkurrence med vores nabolande. Hvis for ek-

sempel Holland og Storbritannien reducerer deres

selskabsskat, vil det lægge et pres på Danmark for

at følge trop.

Side 13 af 16

Det vil reducere danske virksomheders konkur-

renceevne, hvis vi ikke gør det. Det vil gøre Dan-

mark mindre attraktiv som investeringsland. Og

det vil gøre det vanskeligere at tiltrække udenland-

ske virksomheder.

Prisen for ikke at følge med vores nabolande kan

således være høj, i form af blandt andet tabte ar-

bejdspladser og lavere produktivitet som følge af

færre investeringer i nye maskiner og forskning.

Det vil også udhule mulighederne for at finansiere

vores fælles velfærdsgoder.

Side 14 af 16

Uanset partifarven vil en lavere selskabsskat i vo-

res nabolande således lægge et pres på den til en-

hver tid siddende regering for også at sænke den

daske selskabsskat.

Man kan kalde det at deltage i et ”ræs mod bun-

den”.

Eller man kan kalde det at udvise ansvarlig-

hed over for den helt almindelige danske lønmod-

tager, erhvervsdrivende og pensionist.

Den tidligere socialdemokratiske Thorning-rege-

ring udviste denne ansvarlighed ovenpå finanskri-

sen, da den blandt andet sammen med mit parti

–

Venstre

–

nedsatte selskabsskatten fra 25 til 22 pct.

Side 15 af 16

Kald det nødvendighed eller ansvarlighed

–

det

var efter min mening den rigtige beslutning, som

et bredt flertal i Folketinget traf tilbage i 2012.

Det handler nemlig ikke om hvorvidt Danmark

skal deltage i et ræs mod bunden. Det handler om,

at Danmark er en del af en global og yderst kon-

kurrencepræget verdensøkonomi.

Vi skal derfor kunne tilbyde en stærk cocktail be-

stående af højt kvalificerede medarbejdere, god in-

frastruktur og en rimelig, men også konkurrence-

dygtig, erhvervsbeskatning.

Side 16 af 16